Resurrection of a friendship.

Tid :: 21.30
Sted :: Paris, ved et fint palads hvor at der forgå et årlig bal for de franske vampyrer. Sener vil emne forgå hjemme hos Valerie.
Omgivelser :: Et stort over dådrigt palads som befinder sig en smule udenfor Paris, der er antal på omkring 300 vampyrer som deltag i det årlig bal for de franske vampyrer. Rundt omkring på paladset er der os mulighed for låne et privat værelse hvor at der vil være ledig mennesker som man kan drik fra så længe af ingen dør, der fin musik. Mulighed for dans og andre gode muligheder for underholdning.
Påklædning :: http://ilarge.listal.com/image/6277418/936full-lucy-griffiths.jpg
Vejr :: Stjerne klar aften, men luften er stadig kold, der en temperatur på under de ti grader og vinden slå ind i mellem ind.

Dette emne er tiltænkte Sidney.

Det var en glamourøs aften da Valerie roligt stig ind i den lille taxa som der ville transporter hende af sted til en aften i luksus. Hun var spændt på den aften, det var nemlig en aften som hun så frem til år efter år. Valerie havde nu boede i Paris, i næsten tre år. Selvom hun stadig var nye i de franske landskaber, virket det altid som om at hun havde boede der i flere hundred år. Hun var dygtig sprogligt og derfor havde hun hurtigt lært sig selv og snak flydende fransk i løbet af få uger, det var næsten en del af hende. Men hun tilhørte jo os en blodlinje som der kendt for sin succesfulde vampyrer, Valerie var en stolt vampyr med en god status i det vampyr samfund som hun levet i. Netop derfor kom det ikke bag på hende at hun nu sad med en invitation til det stor vampyr bal som der forgik i Paris, det var anden gang af hun tog del i netop dette bal siden at hun var kommet til byen. Naturligvis vist hun at ballet ville bringe mange vampyrer til, hvilket både var plus og minus hos hende. Hun mødt ældre bekendtskaber og ældre venner som hun sjælen havde tid til se, trods alt var hun en travle vampyr. Valerie havde et liv som model, model i top klassen, med det liv der altid stress og ind i mellem var hun da os nød til tag af sted til den sydlig del af frankrig, der havde hun sin fred. Hun havde Di Morga. Den mest overnaturlig by som hun nogle sinde var kommet i nærheden af, til trods for at Paris var en stor by var der ikke mange overnaturlig, der var de vampyrer som hun så her og der, men nu var vampyr livet os liv med varsomhed. Intelligens og en klog tanke gang var det hold en vampyr i live i Paris, et par hug tænder var længere nok.

Mennesket var blev klogere siden at Valerie var blev vampyr, de var i stand til løse mord selv når den bedst dræber var løs kun det blive løst. Derfor var Valerie selv blev mere taktisk med hvordan at hun jaget og hvor ofte hun jaget, hun vendt aldrig tilbage til det samme område som hun havde været på tidligere og hun benytte oftere og oftere de overnaturlig evner som hun havde som vampyr. Valerie stirret stille ud af vinduet på bagsæde i taxaen som hun sad i, hun var der snart. Ved ballet, det skulle blive en aften med godt selskab, måske kunne hun opsøg en ældre flamme eller blot en god ven. Der var så mange muligheder til ballet, men ballet i sig selv var os tiltænkte perfekt for de vampyrer som der kom. Hun ankom, hun betalt og hun forlod den taxa som hun var kommet i, Valerie virket så simple den aften. Hun havde trukket i en sort kjole som gik lige ned omkring hende lår, den passet perfekt til den fine model figur som hun havde. Den blege vampyr hud var som altid perfekt, håret var blev sat utrolig pænt, det var blev krøllet, sat op og en smule makeup var os blev en del af hende den aften.

Valerie gik nemt op af den stor sten trappe til at hun kom til indgangen, der gave hun sin invitation før at hun gik videre ned i den store balsal. Et stor antal af gæster var allered i hus, nogle danset, mens at andre blot stod og snakket. Hun kiggede sig omkring indtil videre var der ingen bekendt ansigter i hus, så hun blot så sig løs eller os kunne hun gå i baren og drik et glas eller to, men at hun nød den smukke klassisk musik som der blev spillet af de stor orkestrer som der var til stede i balsalen. Så mange muligheder som hun kun benyt sig, det var bare ikke morsomt når hun var alene.

Påklædning
________________________________________

Natten lå allerede op til at blive perfekt. Vampyrer fra nær og fjern havde fået invitation til denne fest, der endnu engang blev afholdt i den smukke del af Paris. Paladset var fyldt af folk allerede og der var ikke tvivl om der ville komme mange flere i løbet af den lange nat. Stemningen indenfor kunne mærkes som man ankom ved indgangen, stemningen var så intens at man umuligt ville få en dårlig aften. Musikken var allerede godt i gang og passede perfekt, klassisk, en hver vampyr med stil nød denne musik. Salen var nærmest delt op, det var som om de forskellige vampyrer havde samlet sig i grupper og ikke ville snakke med andre end deres egen slags, hvilket for mange af gæsterne var ganske normalt. Et utal a taxier kom fortsat til paladset for at sætte folk af og tage imod utal af penge inden de igen forsvandt ud i mørket til de næste kunder i rækken. Der var sikkert mange vampyrer som stod og ventede, folk som sikkert havde ventet i timer på at komme over, men først havde fået en taxi nu.

En mørk sort bil kørte op til paladset og stoppede ved foden af trappen. De tonede ruder i bilen, gjorde det umuligt at se hvem personen på bagsædet var, med mindre man kendte bilen. Ganske kort sukkede ham inden han smed nogle penge for turen og åbnede døren. Lyden af en kvindes fnisen kunne høres da døren åbnede og ud kom en kvinde i en prægtig sort kjole og en herre med sort jakkesæt. Svagt sukkede han og lod en hånd glide gennem det lange blonde hår, som i dagens anledning var sat i en løs hestehale, som faldt nogle centimeter ned over ryggen på ham og stoppede mellem hans skulderblade. Med rolige skridt begyndte de at gå mod indgangen og gav mændene i døren deres invitation, inden de gik indenfor. Kort knækkede han sin nakke og hev kvinden tæt ind til sig inden han lænede sig ned mod hendes øre og hviskede noget til hende, hvorefter hun forsvandt. Han åndede lettet op og lod sit blik glide rundt på sine omgivelser, mens han prøvede at opfange dufte han kendte, men der var ikke nogen, hvad han lige nu kunne fange.

Roligt gik han op i baren for at bestille en drink, eller måske skulle han gå ind i et af de private rum, hvor han vidste med sikkerhed at der var blod. Han tænkte ganske kort over det inden han så bevægede sig over til en mørk dør og åbnede den. Der sad en kvinde bundet til en stol, hvilket fik et smil frem på hans læber. Selv kvinden på stolen smilede, som om hun vidste hvem de var som var kommet ind i rummet, men hun kunne intet se, bindet foran hendes øjne var sort og sørgede for hun intet kunne se. Hun havde endnu ikke fået et eneste bid på hendes krop, men det ville han meget hurtigt ændre. Han gik over bag stolen og bandt hende fri og fjernede binder fra hendes øjne. Han havde noget med at han ville se sine ofre i øjnene først, han ville mærke deres kamp for at komme fri, det var det han elskede ved at skulle bide. Med et skævt smil så han på kvinden der allerede var bange for ham, men trods det så ham i øjnene inden hun fjernede det lange hår fra hendes hals og gjorde sig klar på smerten. Han begyndte kort at kysse hendes hals inden hans hjørnetænder nåede den korrekte længde og han bed ned i hendes hals og begyndte at tage det blod som han var kommet efter. Han stoppede ikke, først da hun begyndte at have problemer med at forblive stående på sine ben, men der satte han hende også ned på stolen igen og slikkede over det bidemærke han havde efterladt på hendes hals så det healede. Han bandt hende ikke fast igen, men forlod blot rummet. Da han kom ud i salen igen, rettede han kort på sit slips og sit hår inden han tunge kort gled over hans læber for at få eventuelle rester af blod. Nu var han klar og kunne sikkert holde natten ud, hvis ikke.. Vidste han hvor der befandt sig et villigt offer.

Valerie gned kort de små hænder sammen i et kort øjeblik, til trods for at hun var omkring de 345 år som vampyr, kun man stadig tydeligt se at hun kun var ved og være en voksen dame. Med en kropslig alder på lige omkring de 17 år lignet Valerie stadig et uskyldigt væsen af natur, hun var smuk som hver anden vampyr, men der var stadig noget der gav tegn til at hun var utrolig uskyldig, hvilket slet ikke var sandt. Valerie havde et lige så vildt liv som hvis at hun havde haft været oppe i tyverne da hun blev vampyr, hun levet livet i luksus og hun var glad for det liv. Hun snoret elegant omkring før at hun bestemt sig for gå hen i baren, hvor at hun hurtigt læst det stor menu kort af drinks, disse drinks var særligt lavet til vampyrer, der nemlig små mængder af menneske blod i blot for give en god smag. Eftersom at alkohol ikke havde en effekt på en vampyr kun Valerie net drik tonsvis af drinks uden at den stor effekt slog ind på hende, hvis hun virkelig ønsket af blive fuld skulle først drik fra et menneske som der havde indtag alkohol, men den chance var lille på dette sted, hun kende de mennesker som ballet bruget til blod, de havde ingen stoffer eller alkohol i blodet, de skulle være så rene som mulig, selv på en seksuel plan var det ofte kun jomfruer som ballet tog ind.

Et smil kom frem hos Valerie, det var da os det bedst som ballet kun bød på den aften. Hun bestille sin drink, en klassisk bloody mary og i mens at hun stod der og vente på sin drink gav hun sig igen til lure efter en person som hun kendt god nok til hænge ud med den aften, hun kiggede op mod trappen, på hver side af trappen var der to gange, den ene var til garderoben og anden ført vampyrerne ned til de værelser hvor at de menneskelig gæster blev hold fanget. Hun vende sig tilbage om og modtog drinken da bartanderne talte til hende før hun igen gik ud i det stor lokale. Valerie havde som en af de få valgt og komme alene, hun havde ikke just mange vampyrer som hun var interesseret og medbring til fest, de havde ikke den samme status som hun havde og derfor var det en god ide og medbringen dem her, her kom kun vampyrer med blodlinjen eller høj status i vampyr verden.

Kort tog hun en tår af den drink hun havde i hånden før at hun igen kiggede imod trappen, det var der at hun fik øje på et velkendt syns, en mand som hun faktisk kendt. Han var her, hun gik med hurtig fart imod ham. Indtil at hun selv stod et par trin oppe af trappen "Sidney, jeg troede ikke at du ville komme" sagde Valerie ganske kort mens at smil kom frem på hendes små læber.

Da han netop var kommet ud af rummet hvor mennesket sad begyndte han langsomt at gå mod baren med blev stoppet af en kvinde som åbenbart ville snakke med ham, det var ikke en han kendte lige umiddelbart, hvilket var derfor han virkede fraværende, men der var også andre grunde. Der var en velkendt duft der kildede hans næse. En kvinde han havde haft ved sig før, men han kunne ikke placere hende, ikke når han ikke kunne se hende, eller overhovedet skimte hende blandt de flere hundrede vampyrer i salen. Kvinden gav ham et skub for at få hans opmærksomhed. Med hurtig bevægelse greb han om kvindens kæbe og lænede sig ind mod hende, så der blot var få centimeter i mellem dem. Hans tænder blev blottede og de var stadig klar til at pierce endnu et væsens hals, vampyr eller ej. Han så hende i øjnene knækkede kort nakken ”Gør det igen og jeg forsikrer dig… At det bliver din sidste dag på jorden” sagde han med skarp stemme inden han igen gav slip på hendes kæbe og hun forsvandt ind i folkemængden.
 
Den velkendte duft blev stærkere og hans blik prøvede at fange kvinden der afgav denne søde duft. Det var hende, vampyr kvinden han redede for at skulle lide i New York for omkring 345 år siden. Han huskede den dag ganske tydeligt og også kvinden som han uden videre tog til sin egen. Han så på Valerie da hun kom over til ham og sendte hende et skævt smil ” Var heller ikke planlagt… Men jeg har en møgunge at passe og hun ville med” sagde han og sukkede ganske kort inden han så udover mængden. Lige nu var kvinden han var ankommet med ikke til at se, hvilket sådan set passede ham ganske fint, for det var egentlig ikke den kvinde han ville bruge sin tid på, men Valerie.  Hans øjne faldt i gen på hende og kort smilede han og så på hende ” Hvad laver du her alene?” spurgte han med et smil inden han fortsatte ”En kvinde som dig burde have en ledsager.. Du ender bare med at komme galt af sted” sagde han og sendte hende et skævt smil så man kunne ane hans hjørnetænder, som stadig havde den samme længde som om han skulle til at bide.

Kvinden han var ankommet med kom tilbage til ham, hvilket fik ham til at knække sin nakke ” Nora… Dette er Valerie, den unge dame jeg har fortalt dig om” sagde han kort. Det var nemt at se at Nora ikke just var begejstret over at se ham sammen med Val, men han var egentlig ligeglad.. Valerie havde førsteret af de to og sådan ville det altid være, lige meget hvad.

"En møgunge ligefrem...... Eller blot en ny vampyr?" sagde Valerie kort mens at hun kiggede op på ham "Nu ved du hvorfor at jeg aldrig vil have et barn, jeg kan simpelthen ikke holde til skulle lege mor for en ukulturel vampyr, så vil jeg heller mærke den sande død" sagde Valerie kort efter. Hun havde ingen sand selv respekt overfor de unge vampyrer, hun havde det kun for vampyrer der var på hendes eller over hendes egen alder. En partner, nå ja hun var alene, uden en mand ved hendes side. Men det var blot fordi at hun havde det bedst med være alene meget af tiden, partner kede hende så ofte at hun ikke rigtig opsøgt vampyrer så ofte igen "Sidney jeg ikke barn mere, jeg kan pas på migselv, jeg er blev voksen siden dengang og jeg lært nok til pas på migselv, en mand er blot.... Underholdning når jeg virkelig keder mig" sagde hun kort før at hun fortrak sit smil en smule. Hun var ensom ind i mellem som en voksen vampyr, men hun heller ikke klar til give sit liv til en mand, nej den ensom hende var hun ikke klar til give slip på "Desuden, syns jeg aldrig at jeg finder den rigtig mand, hvilken mand kan leve med et monster?" sagde hun kort.

Da kom en kvinde ned til dem, en kvinde som Valerie aldrig havde set før men hun tydeligt duft at det var en ung vampyr, duften af døde hang stadig ikke over kviden på det samme level som den hang over Sidney eller hende selv. Valerie kun næsten mærke den negative energi som Nora sendt hende, men hun ville ikke lad sin aften blive ødelagt blot fordi at ung vampyr ikke kunne find ud af og leger pænt med hende, i sted for være for uvenlig sendt hun blot Nora et venlig smil "Godaften, jeg håber at du vil nyde ballet" sagde Valerie kort med en venlig stemme selvom der ikke var eneste venlig tanke bagved det som hun havde sagt til den nye vampyr, skulle hun virkelig lad sig gå på af det. Nej hun ville blot nyde sin aften med Sidney og de andre ældre vampyrer som der var til festen.

Han så på Valerie og sukkede ganske kort ” Ny” sagde han lavt inden hans øjne spærrede op. Hans ord var ved at få ham til at kvæle sig i latter, men han holdt det tilbage ” Dig være mor? Bliver et forfærdeligt syn Val…” sagde han og smilede ganske kort over hendes ord. Han kunne ikke se hende som mor… Men nu havde han jo også andre følelser for hende end blot det beskytter gen… Han var faktisk gået hen og blevet lettere forelsket i hende, trods man skulle tro det var umuligt for den mand som ellers ikke bandt sig til nogen. Han så på hende med et hævet øjenbryn ” Min kære… Du vil altid være et barn i mine øjne.. Sytten år? Ganske vidst er du omkring… Trehundrede og halvtreds ikke?” sagde han og grinede kort. Han kunne udmærket huske da han fandt den unge dame døende i gaderne… Kort rystede han på hovedet inden hans blik gled over på Nora.

Nora så på Valerie med et blik det havde en antydning af ignorance. Hun havde altid ville have ham for sig selv, men dog vidste hun udmærket også godt det var umuligt… Kort nikkede hun af Val’s ord ” Mon ikke jeg gør” sagde hun og greb Sidney’s arm, men han trak den hurtigt til sig igen. Han vendte sig mod Nora og smilede skævt til hende ” Smut ud og mor dig… Jeg skal lige have noget at spise” sagde han og skubbede kort til hende inden hun så underligt på ham. Kort trak hun på skuldrene og forsvandt ud i mængden. Da hun var forsvundet så han på Val igen ” Mind mig om ikke at lave flere nye... Ikke kvinder i så fald” sagde han nærmest opgivende.

” Skal vi dele?” sagde han med et smil på læberne inden han gik op foran hende og så ned på hende. Hun var stadig en del lavere end ham ” Det er så længe siden vi har delt noget” sagde han med et glimt i øjet mens han ventede på om hun ville eller ej.