Fejring - Siara

Sted: En, for Hunter, tilfældig bar.
Tid: Aften, omkring klokken otte.
Vejr: Overskyet, men lunt.
Omgivelser: Beskrives i teksten.

Hunter var stadig lidt forblæst af nyheden om at han var blevet ansat i et kæmpe internationalt firma som leder for deres IT afdeling og for at fejre at moneterne skulle til at rulle ind på hans konto, var han taget ned på en tilfældig bar for at fejre det med sig selv. Noget der lød umådelig trist, men han kendte ingen andre som han kunne tage af sted med. Ikke lige på stående fod og at sidde alene i en bar var sjældent helt mærkeligt. Hvis han var heldig kunne ham måske allerede begynde at kigge efter en tablet som han kunne bruge til at holde styr på sine arbejdsopgaver og firmaets it situation. Planerne var store, men tiden kort. 
Baren han valgte var ganske tilfældig. Den virkede hyggelig og så havde den nok folk til at stedet virkede hyggeligt, men ikke nok til at det virkede som om man skulle sidde som sild i en tønne. Det gad han alligevel ikke. Efter et kig på kortet med drikkevare, som ikke så helt tosset ud, gik han ind og satte sig oppe ved baren, hvor han fremdrog sin mobil mens han tålmodigt ventede på at der skulle komme en og tage imod hans ordre. Han vidste allerede hvad han skulle have, så da bartenderen endelig kom, kiggede han kort op og ønskede en stor fadøl. Han skulle ikke lave noget rasten af dagen, så der var masser af tid til at drikke båede et og to glas før han ville snuden hjem til hotellet og måske fortsætte aftenen i hotelbaren.

Der var allerede en del personer på baren, hvilket var grunden til hun blev tvunget på arbejde, da personen bag disken kun var 18, men det var billig arbejdskræft, men personen kunne ikke følge med og var alt for langsom når der var mere end to kunder ved disken. Et smil kom frem på hendes læber som hun stod uden for døren til baren inden hun kort rystede alle de negative følelser ud af kroppen og greb i døren for at gå ind. Der var kort en jubel da hun trådte ind i rummet, man kunne vel sige at hun var deres yngling? Med sine treogtyve år var hun stadig ung og lige så smuk som en engel, men der var ingen af dem der kendte til hendes hemmelighed, hvilket hun gerne ville have skulle forblive sådan… Indtil videre i så fald. Kort nejede hun for dem alle inden hun gik op til baren og hoppede op på disken ganske kor inden hun svang de lange ben over og befandt sig bag disken ” Hektisk aften Bran? ” lød hendes stemme inden hun fnisede ganske kort før hun gik ind i baglokalet.
Hun fik hurtigt fundet et hårspænde som kunne holde hendes pandehår væk fra øjnene, men det var også det eneste hun gjorde ved sit hår, resten af de gyldne lokker hang ned over hendes skuldre. Næsten med det samme var der nogle der råbte efter en sang. Hun var efterhånden så vandt til det, så det rørte hende ikke at de råbte sådan. Hun grinede svagt inden hun hoppede op på disken igen ” Tvinger i mig virkelig?” sagde hun og sendte dem alle et skævt smil inden hun begyndte at synge. Folk sagde intet, sad blot og så på kvinden der sad på disken og sang.


// Sangen ~ https://www.youtube.com/watch?v=AIYqNj3DBzo //

Hver gang der kom en engel ind i rummet, var det som om selve solen blev stoppet ind i lokalet og blev sat op på fuldt blus, sådan havde Hunter det i hvert fald. Om det også var sådan for andre vidste han ikke og var heller ikke interesseret, han fandt det bare ekstremt irriterende. Mest af alt havde han lyst til at forlade stedet, men nu havde den unge bartender lige hentet hans øl og den skulle jo nydes - og så begyndte englebassen endda også at synge! Med en afslappet mine lænede han sig tilbage i stolen og kiggede op imod den kønne kvinde, med det fyldige hår. 
Sangen passede til hendes udseende. Noget der kunne have spillet i radioen før år tusindeskiftet, hvilke ganske fint gik i hånd med hendes måde at opføre sig på. Folk var tydeligvis også helt tilbageblæst af hendes måde at optræde på og han måtte da give dem lidt. Hun var god til hvad hun lavede, selvom han var sikker på hun ikke var kaldt på arbejde for at underholde gæsterne som om de sad før første verdenskrig i Las Vegas. 
Da sangen nåede sin slutning, var Hunter ikke langsom til at give nogle høflige klap med på vejen, om end slet ikke lige så høflige som dem nogle af de andre gæster gjorde sig i. Børene forstod intet, men de mere kulturalle folk var lige ved at klappe ild i deres hænder. Helt uforstående for Hunter, der egentligt bare ville drikke sin øl i fred. Efter koncerten - forhåbentligt - var endt, vente han sig om i stolen og koncentrerede sig om sin øl og telefon, hvor han var inde og tjekke priser på forskellige it maskiner.

Da sangen fik sin ende smilede hun ganske kort før hun igen hoppede ned af disken og ned på gulvet. Den sædvanlige klapsalve fik hende kort til at bukke hovedet inden hun vendte sig mod kunderne i baren. Hun var nu klar til sin daglige arbejdsaften og kommende nat. Hun tog imod den ene efter den anden bestilling og fyldte det ene efter det andet glas med øl. Lyden af en der sagde hendes navn fik hende til at stoppe med hendes opfyldning af glas. Det var chefen… Hun gik ud i baglokalet og hævede et øjenbryn mod ham og lå hovedet på skrå ” Hvad?” sagde hun kort og rettede igen hovedet op. Chefen så på hende og grinede kort ” Du skal passe på med at hoppe op og ned af den bardisk… Du kommer til skade… Ud og arbejd Siara..” sagde han og nikkede kort af hende inden han satte sig ned på en stol og begyndte at se på nogle papirer.
 
Hun kom igen ind i selve baren og sukkede ganske kort over chefens ord, inden hun greb om et glas med vand og tog en mundfuld. Den unge bartender så på hende og bed sig kort i underlæben. Der var ikke nogen tvivl om at denne bartender ikke var vandt til den hastighed som Siara havde, men det var sådan hun havde lært det og sådan fortsatte hun. Kort knækkede hun nakken og satte glasset fra sig igen, inden hun begyndte at  tage sig af kunderne igen.

Efter at have drukket sit første krus øl færdig, overvejede Hunter kraftig at lette sig fra sædet og komme ud af galestue, men så kom englebassen lige forbi ham og før han kunne nå at stoppe sig selv, havde han givet tegn til hende om at hun skulle komme hen. "En lille øl mere og så vil jeg gerne have regningen." Bad han og sendte sit bedste ikke alt for tydelige kunstige smil. Sådan noget kunne mennesker godt lide at man gjorde og engle var sikkert ingen undtagelse. 
Efter at have fået regningen var han ikke helt færdig med kvinden. Noget havde undret ham lidt og frem for at gå som en kat om den varme grød, gik han direkte til sagen. "Jeg troede engle havde travlt med at falde i mængden." Måske ville det ikke hjælpe for nogle som ham, for han kunne ofte finde en engel selv i forklædning og vampyrer kunne lugte dem, men alligevel undrede det ham lidt at bartenderen satte spot på sig selv. 
Imens han - forhåbentligt - fik sit svar, greb han ud efter sin øl og drik drukket noget af den. Blev forklaringen ekstra lang kunne han måske nå at drikke færdig. Han havde i hvert fald ikke travlt med at sidde og nippe af sin øl. Den var jo lille og skulle jo drikkes før eller siden.