Masquerade... Hide your face and the world will never find you.

Atter blev invitationen trukket frem, bare for at være sikker på hvilken tid det var man skulle ankomme.  Et lys ude fra badeværelset kunne svagt anes i den mørkelagte gang og en svag nynnen kunne også høres. Der var ikke nogen tvivl om at denne person var en kvinde, det kunne man høre på den lyse stemme som nynnede. Et skævt smil blev sendt til personen i spejlet. Dette var ikke et almindeligt spejl, for så ville hun ikke kunne se sig selv, det var problemet ved at være vampyr… Intet spejlbillede, men hun havde fået en til at lave dette spejl til hende og det virkede. Makeuppen var lagt og håret sat, så det var bare hendes sko og masken hun skulle have på og så ville hun være klar til at tage af sted. Hun gik ud fra badeværelset og ud i gangen, hvor hun fandt sine sko, tog dem på og greb om masken der nærmest hang på en af knagerne, hvor hendes frakker hang.

Døren bag hende blev smækket bag hende og hun gik ud på gaden. Skulle hun tage en taxa eller gå hele vejen? Hun kunne selvfølgelig bare holde sig i skyggerne, men så ville kjolen og hendes hår sikkert bare ligne noget der var løgn når hun ankom, hvilket ville være forfærdeligt når hun skulle til maskebal. Taxaen var hendes valg og der gik ikke længe før en taxa stoppede foran hende og satte afsted mod kirkegården. Taxaen stoppede og chaufføren vendte sig mod hende og sendte hende et skævt smil. Hun fik hurtigt fundet pengene frem og gav chaufføren pengene inden hun steg ud. Kort så hun sig omkring, forsøgte at finde indgangen til katakomberne.

Hun hørte taxaen køre væk efter hun havde rettet på den sorte kjole så den sad ordentligt, inden hun begyndte at gå mod katakomberne, hvor festen blev afholdt. Det perfekte sted for en fest, hvor der kun var vampyrer der var inviteret. Jo måske var der enkelte mennesker med, men de var ikke inviteret, de var tvunget med som mad, eller hvad man nu skulle kalde det. Hun smilede kort for sig selv inden hun gik over grusstierne på kirkegården, fandt indgangen til katakomberne og gik ned af de lange trapper. Hun kunne svagt høre musikken og mærke stemningen, hvilket blot gjorde smilet større.