without a trace [Amara]

Tid: 07:45
Sted: Gyden
Vejr: Rimelig koldt, og luften så tør at man ikke kan andet end regne med sne over de næste timer.
Omgivelser: Snavs, skrald, rester af smadret ølflasker og øldåser og en ubehagelig luft af urin.
Påklædning: En lårkort sort tætsiddende kjole der mere eller mindre er smadret. Sko, jakke og taske mangler.


Vejret var koldt, utrolig koldt! Det var over den tid på året hvor kulden trak helt ind og sneen truede med at bryde frem og dække landet. Folk holdt sig til de varme steder, alle som en, og kun vampyrer eller folk der ikke var påvirket af kulde ville søge ud så tidligt. Eller måske andre med deres helt egne menneskelige formål? Klokken var trods alt ved at være otte, og folk måtte være oppe og på vej på arbejde, alle foruden Cinderella der lå halvt bevidstløs i en gyde, stærkt forslået så selv hendes krop ikke kunne heale sig selv, og var ved at forbløde ihjel. Det havde taget hendes krop flere timer efterhånden, men hun lå efterhånden i en forholdsvist stor blodpøl. Adskillige brækkede ribben, et brækkede håndled, en skulder ud af led, flere blå mærker, et blåt øje, flækkede bryn og underlæbe og ja... hun så bare ikke for godt ud. Tydelig tegn for voldtægt, og hjernerystelse.

Hun lå og stønnede og klynkede halvt bevidstløst, hendes krop reagerede ikke på hendes svage forsøg på at bevæge sig, og hun opgav snart som mørket atter trak ind over hende og gjorde det umuligt at bevæge sig overhoved.

Som alle morgner, var denne morgen vel ikke spor anderledes. Kulden stod på og der var næsten ingen som kulden ingen effekt havde på. Selvfølgelig var der vampyrerne...men de var trods alt også vampyrer og samtidig også nogle der måske skulle til at komme væk, da solen nok snart ville stå op. Den eneste grund til hun selv befandt sig ude så tidligt om morgen, var ganske enkelt hun havde besøgt en gammel ven og netop i dette øjeblik var på vej hjem...dog havde hun lidt fortrudt hun ikke havde valgt en anden form for transport, da hun i dette sekund frøs rundt på alle de bare steder. Den rødmossede farve havde spredt sig rundt omkring på hendes ansigt, og følelsen af at få en lussing for hver gang vinden ramte imod hendes blottede hud, fik hende til at se frem til den varme stue og den endnu varmere dyne. Man kunne vel med andre ord beskrive denne engel, som en der fortræk varmen frem for den kolde vinter...men så igen hvem gjorde ikke det? Der var så mange dejlige ting ved varmen, men frøs f. eks ikke og hvis man da endelig skulle gå mere teknisk i det, så var den konstante belysning fra solen ligeså vigtigt som enhver anden ting.
Fuldkommen optaget af sine egne tanker, var det først da et støn ramte imod hendes øre hun stoppede op. Det kunne ligeså godt være en dranker der var vågnet op eller også kunne det jo også være en der havde seriøse problemer. På trods af enhver anden "normal" person blot havde trukket på skulderne og var gået videre, så havde hun vel et alt for stort behov for at hjælpe andre, til blot at vende den ene kind til. Så med en smule nysgerrighed, fulgte hun de konstante stønnen af smerte, der netop førte hende ind i en gyde. Hun rynkede på næsen over den kraftige lugt der med et angreb hendes følsomme lugtesans, men ikke desto mindre skyndte hun sig straks ned til den unge kvinde der lå forslået på den kolde jord. Det tog hende ikke lang tid for at finde frem til hvad der var hændt hende, hun bar tydelige afmærkninger fra slåskampe, men samtidig også tegn efter voldtægt.
Som enhver anden engel, bar hun en naturlig omsorgslyst overfor andre i nød og dette var ingen undtagelse. Så hurtigt trak hun sin jakke af, hvilket afslørede hun inden under havde en tyk cardigan på. På trods af kulden der straks overfalde hende, faldt hun på knæ og uden at skabe de største smerter hos den allerede hårdtslået unge dame, gav hun kvinden jakken på, hvorpå hun hjalp hende op og stå. Hun vidste ikke helt hvor kvinden boede eller om hun ønskede læge hjælp, dog havde hun ikke så meget andet at gøre end at bevæge sig imod sig eget hjem. Selvom mange nok ville pointere ud, at denne kvinde måske kunne være en kriminel og endda en der ville skade hende...jamen så gjorde hun det meget få ville gøre. Hun havde i tankerne, at tage sig af denne pige, give hende varme, noget mad...og i den grad et bad. Derpå ville hun da med sine bedste evner forsøge at finde frem til hvad hun ellers kunne gøre for hende. Så med en arm rundt om kvinden, vandrede hun igennem gaderne og i retning af lige netop den gade hvor hendes egen lejelighed fandt sted.
Efter godt rundt regnet 15 minutter, stoppede hun op og derpå hjalp hun den unge kvinde ind i en tom opgang og derpå hen imod nogle trapper. Da de endelig var kommet op, var det vel blot at få kvinden ud af sit tøj også over i noget mere behageligt, også selvfølgelig ind i en seng. Dette tog hende godt 10 minutter, men da de 10 minutter endelig var gået lå den unge kvinde så også behageligt tilpas i en varm seng, med dynen over sig, derpå havde hun en lang slidt band t-shirt på (the rolllingstones). Selv sad Amara inde i stuen, med en bog i hænderne mens hun ventede på nyt fra den ukendte kvinde.

//jeg håber dette er okay...også at jeg lige spolede frem til de var kom hjem til Amara :)

At hun blev fundet registreret hun knap før nogen var begyndt at give hende noget på, en jakke. Varmen fra jakken som trods alt havde været på et andet levende væsen og varmen derfor strømmede fra den endnu reagerede hun straks på ved at lade endnu et støn over læberne. Det lykkedes dog kvinden at hjælpe hende med jakken og trække hende på benene. Cinderella fulgte med knap ved bevidsthed, så turen blev længere da hun blev gange kollapsede eller kvinden mere eller mindre måtte slæbe hende af sted. Ondt havde hun i høj grad, overalt på kroppen.
Snart var de dog ankommet, og trapperne var en ny udfordring, Cinderella klynkede og endte halvt på trappen op til flere gange men det korte af det lange var at hun endte i en blød og varm seng, var kommet af med det blodige og beskidte rester af tøj, og lå nu i en blød og varm seng hvor kroppen naturligvis automatisk gav sig til at heale sig selv. Det var dog en proces, en lang en af slagsen når hun var så slidt og smadret.
Hvor længe der gik inden hun omsider åbnede øjnene var ikke til at sige, men mindst nogle timer i alt fald. Hen imod eftermiddagen havde hun bevidsthed nok til at slå øjnene op helt og overveje hvor i alverden hun befandt sig, stedet var ukendt for hende, alt virkede ... ukendt. Hun flyttede let på sig, kravlede ud af sengen og bed sig i underlæben som det gjorde ondt i skulderen og flere steder på kroppen, håndledet var heller ikke helt healet endnu. Langsomt og forsigtigt forlod hun værelset "Hallo..?" lød hendes stemme spørgende, hvor fanden var hun?!

Selve lejeligheden befandt sig op på øverste etage, så hvis man stod ude på altanen kunne man se ud over en god del af byen. På trods af det alligevel var en lille lejelighed, så var der mere en plads til det hele, hvilket var tydeligt når man så størrelse af blandt andet badeværelset, køkkenet, soveværelset samt stuen. Da det alligevel så også var et lille sted, så kom der også en varme ved det og dette gjorde blot hee vinterhøjtiden så meget nemmere. Hun havde aldrig forstået dem som boede i det store, for som regel ville det blive koldere og derved gik de fleste vel også og frøs. Rundt på hendes vægge, var der enten gamle malerier, eller også var der et par enkelte billeder. De fleste af hendes billeder var gamle, mange af dem var sort/hvid, da de var fra en tid før farven kom til. Derudover havde hun en stor mørk kommode inde ved soveværelset, hvor i hun havde det meste af hendes tøj. Den store seng, hvorpå kvinden i dette øjeblik sov på, var en ganske stor seng presset op imod en lys væk, på hver af sengens sider var der et fint lille bord, hvorpå hun havde forskellige ting på.
I dette øjeblik var hun selv godt i gang med at lave noget kakao, efter hun havde hørt den gentagende støn inde for sit soveværelse, lagde hun to og to sammen...derpå regnede hun ud der nok ikke gik lang tid før den unge kvinde ville vågne op. Forhåbenligt ville den lange søvn, blot sørge for at mange af hendes mærke og skader ville hele...dog var hun også realistisk nok i sine tankegang om det nok ikke just ville ske over et par timer.
Da kvinden med et gav lyd fra sig, bevægede hun sig igennem køkkenet og ind imod soveværelset. Hun stoppede op ved døren og betragtede kvinden ligge i sengen "hej" hun sendte den unge kvinde et smil, selvom hun næppe forventede at få et igen. Nok var hun en engel og til tider utrolig naiv, men hun var heller ikke en idiot. Hun vidste godt denne kvinde næppe ville være typen der spurgte om hjælp eller for den sags skyld ville modtage det...alt dette stod tydeligt i hendes aura. Amara lagde hovedet på skrå og ganske langsomt begav hun sig igennem rummet og hen imod sengen, hvor hun lagde den varme kop kakao på bordet ved siden af kvinden "jeg vidste ikke hvad du kunne lide, så jeg lavede lidt blot noget varmt...hvis du ikke kan lide det, kan jeg sagtens lave noget nyt" hun trak på skulderne og kørte hånden igennem det lange blonde hår, før hun satte sig ned på sengen "kan du overhoved huske noget" det spørgende udtrykke i de blå øjne.

En kvinde kom ind på værelset kort efter at Cinderella havde kaldt, Hun satte sig igen i sengen ved synet af kvinden hun på ingen måde kunne genkende og rynkede brynene i forvirring. Okay, hvem var denne kvinde? Hvor var hun? Hvad foregik der? Og hvad var der sket?! Hun sukkede og betragtede kvinden med et afvisende blik mens denne satte krusset ned. Det duftede godt, og hun var både tørstig, og sulten. Trods det rørte hun ikke kruset men så igen på kvinden tavst.
Denne satte sig på sengekanten, og Cinderella så opmærksomt på hende, denne kvinde havde sikkert været den der havde hjulpet hende, alligevel stolede hun ikke helt på hende. Hun bemærkede nu også en svag snurren i hovedet, hun havde hovedpine, skønt! Havde hun drukket? Hun huskede det overhoved ikke.
Amara spurgte snart om hun huskede noget "Nej..." lød svaret dæmpede og kortfattet, hvad var det hun huskede? "Det sidste jeg husker er et par store blide blå øjne.." tilføjede hun, det var det sidste hun huskede og nu hvor hun forsøgte at tænke fik hun bare endnu mere ondt i hovedet. Hun sukkede og gned forsigtigt sit ømme håndled. Hun hadede virkelig at klynke eller vise svaghed, og denne kvinde ville formentlig have et eller andet tilgengæld. Cinderella troede ikke på venlighed i verden, folk udnyttede en, det var hvad hun var vant til.

Hun nikkede stille og lagde tænksomt hovedet på skrå, samtidig med der formede sig en rynke mellem hendes to øjenbryn "jeg kan da fortælle dig, jeg fandt dig liggende i en gyde. Det ser ud til du er kommet op og toppes med en eller anden, eller det der ligner" dette var selvfølgelig den milde version. Da Amara havde fundet hende, havde hun i den grad ikke kun lignet en som var kommet op og toppes med nogen. Den unge kvinde havde lignet en der var groft seksuelt misbrugt og det der lignede. Blot den tanke om hun måtte havde været dette igennem, tanken om at denne kvinde var blevet voldtaget gjorde hende faktisk ondt. Nok levede hun i et koldt samfund, i et samfund hvor det ikke var hverdag at hjælpe andre. Der var jo en grund til forskere kaldte lige netop denne samfundstype den mekaniske moderne samfund, netop fordi nu om dage gik folk mere op i hvad de selv kunne få ud af tingene...snarer end rent faktisk at hjælpe andre. Men stadig med det i tankerne, havde hun altid været en utrolig blid kvinde, hun elskede at hjælpe andre og dette var skam blot en af de tilfælde.
Hun havde ingen tanke om, at skulle udnytte denne unge kvinde eller det nærmest der skulle være i samme kategori. Hendes tanke havde mere været at hjælpe en tilfældig sjæl. Hun lod de blide blå øjne glide ned imod koppen der endnu var urørt og med det hun måtte havde været igennem, kom det ikke som et under den unge kvinde ikke lod sig narrer af denne venlighed. Hun måtte virkelig havde været vant til en masse hårde ting, siden hun ikke var vant til den blidhed verden også kunne medbringe. Hun sukkede og rejste sig igen op "mit navn er Amara og nej du behøver skam ikke fortælle dit navn hvis du ikke føler dig tryk ved det. Grunden til jeg tog dig med mig hjem var ganske enkelt fordi du lignede en der havde brug for det, der var intet andet i det og nej jeg vil intet have igen" hun lagde hænderne i lommerne og betragtede den unge kvinde med blidhed og en sandfærdighed gemt bag blidheden "badeværelset er der henne" hun tav og pegede imod den mørk dør "dit tøj er ved at blive vasket, og efter det kan du blot gå hvis du ønsker" hun slog ud med hænderne og sendte igen kvinden et smil "hvis du får brug for mig sidder jeg inden ved siden af og det er blot kakao" hun kastede blikket hen imod koppen, før hun trådte et skridt tilbage og lod kvinden beslutte hvad hun ville