Symphony of Despair (Adriana)

Tid: omkring 23:00
Sted: Bunden af gågaden
Omgivelser: Lige nu relativt fredelig

Et par næsten lydløse skridt startede fra gågadens top og bevægede sig mod bunden. Det var Zakaroff der for en gangs skyld ikke havde et mål
Så gik han sig som regel en tur hvor der alligevel var mange mennesker. Der skete altid et eller andet, selv de mest subtile ting kunne give anledning til noget spændende. Og skulle man støde på lidelsen i sin begyndelse så var der ingen grund til at klage. Folk havde travlt i det kolde vejr og nogle med ansigtet fyldt af stress. Hver ansigt lignede det næste men der var en ny historie bag hvert. Historier Zakaroff nød at finde frem til såfremt tiden var til det. Grundet sin træning var det ikke det mindste problem for Zakaroff at bevæge sig.
Han var klædt i et sort jakkesæt af let stof for bedre bevægelse og så sin sorte frakke. Her var der heller ingen der rynkede næse af at han gik med en klassisk bedemandshat på. De fleste mennesker så alligevel kun Zakaroff en gang. Han blev dog heller ikke bestilt til at fjerne dødelige, men det skete en sjælden gang imellem hvis betalingen var derefter

Han var næsten nået ned til bunden af gågaden da en bil sprang i luften et lille stykke der fra. Natten blev kortvarigt oplyst og et tordende brøl fra eksplosionen blev starten på en symfoni af panik og skrig. Zakaroff bevægede sig roligt tættere på for at få et ordentligt indblik i hvad der skete. Måske var er en plads til ham i den her situation? Folk løb rundt i vild panik og væltede hinanden i forsøget på at komme væk fra ulykken imens andre glubsk filmede hele forløbet. Med et uset svirp med hånden blev en nål løsnet fra Zakaroff's elegante fingre og en stakkel med et kamera faldt livløst om. Nok var Zakaroff snigmorder men der var visse ting der bare ikke var passende. For eksempel at stå med grådige øjne og filme denne slags. Zakaroff bevægede sig tættere på for at kunne følge forløbet bedre

Adriana så alt i slowmotion i et kort sekundt, hun blikket et par gangen, for at få styre på sit syn. Folk løb forbi hende i panik, hun havde stået tæt nok på til at blive ramt at trykbølger fra eksplosion.
Hvad sket der? tænkt hun og prøvede at gennemskude hvad der lige var sket foran hende. Hun huskede et kæmp eksplosion og derefter trykbølgen som slå hende mod en bygning, som hun tydeligvis ikke havde det særligt godt.
Hun kunne nu begynde at høre skrig og kiggede kun bip-lyde. Adriana så sig mere omkring  efter hendes syne var blevet mere klart.
Hun var ikke alene, men de flerst havde ikke overlevet. Hun rejste sig op og mærke en smerte i sin ene arm, hun kiggede mod sin arm. Hun har fået et lidt dybt kødsår, hun kunne ikke lad være med at tænke *godt jeg er vampyr* hun udtryk et lille grin, folk lagde ikke mærke til det. overhovedet..... De havde kun tanken, lad mig komme væk... selv Adriana tænkt dette indtil hun så en barn, fanget lidt længere henne i en bil....

Hun kig udenfor og så mod himlen, hun virkede ikke til at passe ind med menneskene, hun var rolig og virkede ikke til at det kom bag på hende, hun oplevet det lidt morsomt. hun rystede på hovedet og fangede igen barnet fanget i bilen. folk løb forbi det skrigene barn.. Adriana sukkede lidt og kiggede op og ned af gaden. hun så godt den mandlige vampyr Zakaroff. hun hævet et øjnebryne og løb mod barnet.
Hun bevægede sig tydeligvis ikke menneskeligt, alt for hurtigt og elegant iforhold til alle andre, de virkede heller ikke til at ligge mærke til hende. hun slog let mod vinduet og sendet drengen en bedsked i bilen 'flyt dig tilbage', hun flyttede sine læber langsomt så drengen kunne aflæse dem.

Zakaroff stod og studerede nysgerrigt hvordan den kvindelige vampyr bevægede sig med en i denne situation malplaceret elegance. Men hans nysgerrighed blev højnet da han så hun for mod en bil og snakkede der ind. Så faldt hans blik på barnet der sad fanget der inde. Kvinden reagerede på en måde han ikke helt forstod. Meget roligt gik han hen til den anden dør og rev døren op. Barnet fik et hurtigt stik i halsen med Zakaroffs negl. Det ville udløse en lille smule af hans gift så barnet blev lammet, men ikke nok til det ville dø. Det forhindrede barnet i at ramme en choktilstand så kvinden kunne koncentrere sig om at få barnet ud af bilen. Så kiggede Zakaroff om på det andet sæde og så endnu en grund til barnets panik.

Der sad en noget ældre dreng og rystede. Eksplosionen havde slynget et stykke metal ind igennem bilen og ramt ham ved hjertet. Zakaroff skyndte sig at løfte ham ud af bilen og lægge ham stille på jorden lidt væk. Drengen blev studeret og trøjen revet væk så Zakaroff bedre kunne se såret. Men det var et stort stykke metal der havde gravet sig ind og flået op hele vejen ind til hjertet. Han stod ikke til at redde så Zakaroff tog en hurtig beslutning. Han holdt drengens hoved helt stille og så dybt i drengens øjne. Med stod panik fremstammede drengen: "M... Min ..... lillebror..... Lukas!....."
Zakaroff kærtegnede nærmest drengens kind med sin skarpe negl og sagde underligt beroligende:
"Shhhh..... Smerten er snart væk.... Rolig mit barn.... Du vil snart få fred...."

Drengen kiggede op på ham med en ro som om han havde accepteret sin skæbne og nikkede. Så nikkede Zakaroff og stak sin negl dybt i drengens hals og giften flød. Kort vred drengen sig i smerte men grundet den allerede voldsomme skade stod han ikke længe mod giften og døde. Zakaroff lukkede hans øjne og rejste sig så for at se om det andet barn var kommet ud endnu