Welcome to Upserious [Quin]

Dato: 15 Dec
Tid: 13.45
Sted: Upserious, Derek Harts kontor.


Dampen fra kaffen stod op af koppen. Under koppen lå
en borskåner med frimaets logo. Skrivebordet var i mørkt træ, som
gav en god kontrast til det lyse og åbne kontor. Hvide vægge, sorte
læder kontor stole og kun det nødvendige objekter. I hjørnet stod dog
en mørk globus med guld kant. Inden i stod dyre og lækre flasker med
skotch, rom og tequila.
Tequila var Derek's fortrukne aikohol, men dog drak han for det meste
skotch eller et koldt glas rom.

Derek sad med ryggen mod rummet, men fronten mod udsigten over
byen. Hans hænder var foldet og engang imellem lod han blikket falde
over sit armbåndsur. På skrivebordet lå en mappe med papirene på den
jobansøgene. Derek lod sig dreje roligt på stolen og tage et kig på dokumenterne.

Nanvnet var Quin. Han nævnte stille navnet for sig og skimtede hurtigt
ansøgning og cv'et. Øjenbrynet blev hævet imens han skimtede, men tankerne
lå hos den seneste assistent. En ung pige ved navn Veronica. Smuk og charmerende
pige, med en god smag for spontanitet. Han grinede lidt ved tanken over hvor
mange gange han ikke kunne aflevere sine rapporter på grund af deres motionering
på hans skrivebord. Det var derfor han desværre måtte give slip på hende,
hans far fandt desværre, ejeren af firmaet, ud af det på grund af den unge og
sladrene kopi-tøs. Som han så også derefter fik fyret i smug.

Han rømmede sig og grinte efterfølgende, hvorefter han tog sin hånd i koppens hank
og drejede tilbage mod udsigten.

''Quin sweety, hvad er det dog du har på?'' Quins brune øjne betragtede kvinden foran hende, hvis øjne kiggede bebrejdende på hende – ’’Tøj?’’ brummede Quin mens hun kiggede ned af sig selv, iført nogle hullede jeans, en løs tangtop og læderjakke, følte hun sig veltilpas til at tage ind til hendes job samtale som der ville finde sted om ikke mindre end en time. ’’Ej, men søde ven, jeg kan simpelthen ikke tillade at du tager det på til din jobsamtale, kom, nu skal jeg hjælpe dig.’’ trods at stemmen var streng, kunne man stadig undertone den venlighed som Katarin altid over sig.

Ikke mindre end en halv time efter, sad Quin i bussen på vej hen til firmaet som havde udtrykket hende til en samtale om et job hun havde søgt. Ubekvemt hæv hun lidt i den blå kjole som hun havde på, trods at den gik hende til midt på knæet var hun på ingen møde vandt til at have sådan noget tøj på. Hun følte sig meget mere tilpas i oversize trøjer, hullede jeans og hendes militær støvler. Men selv dem havde Katarin taget fra hende, iført nogle pæne høje stilletter havde Quin kun med nød og næppe noget bussen, da hun aldrig havde gået i sådan nogen før. Hvis dette virkelig skulle gøre et bedre indtryk? Hvor smukt, kan se det for mig, Quin den ansøgeren, der væltede over sine egne ben, på vej ind af døren til job samtale…, med hænderne knuget i skødet, følte hun allerede nervøsiteten, hun vidste egentlig ikke hvorfor at hun havde søgt sådan et sted. Men alt var åbent for hende, hvis hun havde en mulighed for at tjene flere penge så ville hun tage den.

Endelig kom hendes stoppe sted, lidt kluntet kom hun ud af bussen og mens hun trak hendes beige cottoncoat jakke lidt tættere rundt omkring sig, orienterede hun sig omkring hvor hun skulle hen. – Derfra gik der ikke længe før at hun nåede hen til bygningen, hvor i firmaet Upserious holdte til. I sin refleksion i glas døren, betragtede hun sig selv. Nydeligt hår, flettet sammen i en fletning som der lå ned af den ene skulder, samt en smule make up, der fik hendes brune øjne til at stå en smule mere frem. Med en hoved rysten og tanken om at hun nok var for sent på den, skyndte hun sig ind i varmen. Meldte sin ankomst ved receptionen, for derefter at følge efter vedkommen der tilbød hende at vise vej hen til hvor samtalen ville tage sted. Nysgerrige betragtede hun sine omgivelser, mens hun forsøgte at følge med tempoet i skoene hun stadig ikke kunne vænne sig til.

Derek undersøgte udsigten nøje. Det var altid interessant
at se deres konkurrent i den anden store bygning overfor.
Hvorfor skulle de havde den store kunde som Derek havde
prøvet i flere måneder at fange til Upserious. Hans fader
var ikke henrykt og det pressede Derek endnu mere ud i
desperation. Han trak vejret dybt og lukkede øjnene i et
kort øjeblik imens han gned sine fingre over dem.
Han åbnede øjnene langsomt, næsten som om han ikke
havde lyst. Han kiggede igen over på bygning imens han
lænede sig fremover. Igennem vinduerne kunne man se
konkurrentens direktør stå og kaste rundt med armene i
begejstring for deres nye produkt. Produktet var en ny
teknologi inden for projektører. En ung man havde fundet
ideen og ville sælge den til Upserious, men istedet havde
en lusket rotte hørt Upserious bud og ide, og meldt det videre
til konkurrenten, som nu fik den i kassen, og ville tjene kassen.

Lyden af et par høje hæle tonede sig højere ude på gangen.
Derek vendte stolen rundt og kaldte på receptionisten.
"Stella, kan du bringe mig en treo?" Råbte han ud til hende.
Han satte kaffen fra sig og rejste sig langsomt.
Quins ansøgning og cv lod han ligge sig i hans hænder, han
bankede papirene mod bordets overflade.

Quin stirrede på kvinden som nikkede til hende, som tegn på at hun bare kunne gå ind, mens hun løb efter en treo til manden som havde råbt inde fra rummet af. Hun tog en dyb indånding og bankede på døren, ventede kort på et kom ind og hvis det ikke kom, gik hun nu alligevel ind. Måske ikke den bedste måde at præsentere sig selv, men hvor Quin kom fra, handlede det ikke så meget om præsentation, men mere omkring at overleve. Hun havde stadig en del at lære. Hun rømmede sig let inden hun begyndte at tale; ’’Derek Hart? Quin Hacket’’ kom det en smule frembrusende fra hende, mens hun gik over til ham for at give ham hånden. De brune øjne fangede papirerne der lå på bordet, hvilket hun hurtigt genkendte som hendes cv og job ansøgning. Selv synes hun at hun havde lavet en fin ansøgning, cv’et, et flovt udtryk formede sig kort varigt ved den let rødlige farve som skylede hen over hendes kinder. Det var jo ikke fordi hun kunne påstå at havde arbejdet for et firma så stort som dette. Men til gengæld havde hun haft rigtig mange små jobs. Derudover havde hun også stået for at være bogholder for en mindre turisme firma, sidste år af hendes gymnasie tid. Hvad hun også altid kunne forsvare sig med, var at hun havde arbejdet hårdt fra en meget tidelig alder, ved allerede at dele aviser ud fra tolv års alderen, så cv’et var langt nok i sig selv. Men spørgsmålet var om det var godt nok for dem? For at være helt ærligt, havde det mere været et snak omkring pengene, da hun havde sendt ansøgningen afsted, havde hun slet ikke regnet med at være en af dem som der kom til samtale. Især da hun havde set at det var underdirektøren som der ville tage samtalen, nu når hun tænkte over det, havde hun så ikke søgt som en af natte arbejderne, eller var det før at gøre rent at hun havde sent ansøgningen af sted.
Hendes hoved var allerede ved at eksplodere af alle de tanker der fløj rundt der inde, samt den snigende smerte i maven over nervøsiteten. Trods hun prøvede for alt i verden ikke at vise det i hendes ansigt. Et let smil gled hen over de fyldige læber, dog havde hun pli nok til at vente på at han tilbød hende at sidde ned. Denne samtale skulle nok blive spændende, til trods for at hun stadig ikke helt forstod at hun havde fået en indkaldelse til samtale.

Derek åbnede øjnene hurtigt og så en ung pige stå i hans dør.
Ung, køn og rødmende. Hendes stemme var frisk, men virkede
nervøs.

Han kunne ikke lade vær med at grine kort af hendes frembrusene
præsentation. Dog fandt han det.. charmerende, vel.
Han stoppede grinet med et smil og gik kort over mod hende for at
give hende hånd.

"Quin Hacket. Derek Hart. Kom indenfor" sagde han roligt og
rettede på sit jakke sæt imens han vendte sig mod sit skrivebord.
Han trak på vejen stolen ud for hende og lod sin hånd vende mod
den for at henvise hende.
Han satte sig bag ved skrivebordet og samlede sine hænder.
Han lod sig kigge ekstra på hende i det han ventede på deres samtale
skulle tage form. Hun så utryg ud, men alligevel lidt standhaftig.
Han lod sig undre sig en smule over hendes valg af kjole, blå.
Han var ikke vild med den, men han lod ikke sin personlige mening
forhindre ham i at arbejde. Dog grinede han lidt ved tanken, da
han allerede havde fået en assistent fyret på grund af deres forhold.

"Jeg har kigget på din ansøgning. Den er frisk. Jeg kan dog se du
ikke har særlig meget erfaring indenfor kontor arbejde. "

Nu havde han skimtet hendes cv et par gange, men først når han
rigtig koncentrerede sig, så han at hun ikke havde nogle erfaring
inden for det. Dog havde hun havde en masse små og forskellige
jobs igennem tiden. Derek havde ikke selv udvalgt ansøgningerne
men en fra samme etage, men med lavere rang.

Inden hun satte sig, tog hun hendes jakke af og lagde hen over stolens ryg. Den blå kjole, som var tydeligt inspireret af 80’erne, dansede let rundt omkring de former hun havde. Men ellers var den ikke specielt på nogen måde, igen følte hun sig utilpas i det hun havde på. Og savnede sine stramme jeans. Hans stemme fik hende dog hurtigt tilbage til virkeligheden, hvor efter hun rømmede sig og tog en dyb indånding.
’’Nej, det kan jeg vidst desværre ikke påstå, men jeg er altid op for en udfordring samt er jeg hurtigt til at lære. Så jeg føler, ikke det burde være noget problem for mig at påtage mig ansvaret for det kontor arbejde der måtte blive smidt min vej.’’ et lille smil spillede hen over hendes læber, mens at hendes brune øjne betragtede ham. Han virkede meget ung for at være underdirektør for et firma allerede, men nogen var jo heldigere end andre i denne verden. Hendes højre ben lagde sig hen over det andet, hvor efter at hendes hænder foldede sig hen over knæet. Hendes fod dansede lidt, mens hun ventede på om han ville stille hende flere spørgsmål.
Hendes tænder begyndte ubevidst at gumle en smule på hendes læbe, inden hun besluttede sig for at snakke videre, men blev afbrudt af at, kvinden som han havde kaldt Stella kom ind med den treo han havde bedt hende hente. Hvilket gjorde hun blev en smule fortumlet, igen følte hun hvordan at en knude dannede sig i maven. Hun var ikke vandt til jobsamtaler, en første gang for hende kunne man sige. De gange hun havde været inde og søge job, havde det ikke taget mere for dem at se hende før de havde sagt at hun kunne gå i gang med det samme. Men den gang smed folk også om sig med stillinger, nu var det en del svære at finde et velbetalt job. ’’Man kan sige, at trods for at jeg ikke har særlig meget ekspertise inde for kontor arbejde, skal man jo starte et sted. Og jeg kan garantere dig for at jeg vil arbejde hårdt, samt har jeg intet imod lange arbejdsdage, desuden er jeg meget fleksible inde for arbejdstider…’’ hun afbrød sig selv ’’Men du har vel selvfølgelig andre spørgsmål, så jeg skal lade være med at tage mere af din tid end højst nødvendigt..’’ smilte hun undskyldende, da hun opdagede at hun igen var begyndt at plapre.

Derek smilede af hende. Han fandt hende kær. Ung og uskyldig.
Han lænede sig mere frem jo mere hun fortalte og endte med at
sidde med ret ryg i stolen. Hans hænder var stadig foldet på hans
skød mens hans ansigt var godt koncentreret om hende.

Den sidste han havde jeg til samtale prøvede alt i sin magt på at
få jobbet, ved at forføre Derek.
Derek var glad for kvinder, ingen tvivl om det og han manglede
ikke noget på den front. Men denne gang kunne han godt tænke
sig at finde en der var mere koncentreret om sit arbejde. Dog var
han nysgerrig om hun overhovedet fandt ham charmerende.

Han observerede hende og nikkede da hun var færdig.
" Dine tale evner samt ordvalg er ikke just dårlige "
- svarede han og kiggede på hende med et åbent blik.

"Men som jeg kan læse mig til er du servetrice på en
café. Så kaffe kommer vi ikke til at mangle " drillede
han hende, med en mere sjov facon. Han rømmede sig
endnu engang og kiggede søgende på hende.
Hvordan klare du dig under pres? Konflikthåndtering
og konference møder? Spurgte han hende nysgerrigt.
Ud fra hans daværende observation, var hun ikke en af
de stærke kandidater. Men noget sagde ham at hun kunne
bringe lidt nyt ind til kontoret.

Hun fugtede sine læber da hun stadig ikke kunne få sig selv til at slippe nervøsiteten, men grinede dog af hans bemærkning omkring kaffe. ''Yeah, kaffe er noget jeg i hvert fald kan finde ud af at lave.'' det at han havde lavet en joke, fik hende til at falde mere til ro, hvilket kunne ses i skulderen der langsomt faldt på plads. Han var nu en del mere venlig og charmerende end det rygte han allerede havde fået i byen. Men hun havde allerede nu lært, at man aldrig skulle bedømme en person på dens ydre, lige som man ikke skulle dømme en bog på dens cover.

''Jeg arbejder bedst under pres, jeg kan ikke holde ud at sidde og lave ingen ting. Jo mere gang i den der er, desto bedre. Måske derfor jeg også kan lide at være i service branchen, fordi du hele tiden skal være på fødderne. Konflikthåndtering?'' hun bed sig i underlæben, mens at hendes øjne kiggede eftertænktsom på ham, hun ville ønske at hun kunne sige hun altid var diplomatisk og sagtens kunne klare konflikter i helhed, men så igen, hvis en kunde var ubehøvlet havde hun da stadig kontrol nok over sig temperament til at give dem et smil, i stedet for at bide hovederne af dem. Men tiderne havde ændret sig og som nybidt varulv, var det ikke længere så nemt at holde følelserne i skak. ''Jeg er ikke bleg for at tage en konflikt, jeg er i hvert fald ikke personen der vil gemme sig over i et hjørne med skyklapperne på. Men hvordan jeg tackler dem på, kan måske arbejdes med.'' i stedet for at diske en løgn op, ville hun hellere være ærlig også få jobbet på de rigtige grundlag, ikke fordi at hun havde forekommet som den perfekte kandidat, der sagde alting rigtigt men ikke havde handling bag ordene. ''Jeg må igen være ærlig og sige, at jeg ikke har været med til konference møder før, men som jeg sagde tidligere, er jeg hurtigt til at lære nye ting og jeg er altid med på at tage imod nye udfordringer.'' Hun kunne godt mærke at hun måske slet ikke var egnet til dette job, men en gnist havde tændt sig i hende og pludselig ville hun gerne vise ham, at der var mere bag hende, end blot en kær lille pige, i lidt for piget tøj.

Derek var overrasket. Men dog var han i tvivl om hvor vidt
hun passede. Stillingen var hans personlige-kontor-assistent.
Til at hjælpe ham med at holde opringninger, kalender, noter,
papire, kopier osv. iorden først gang. Derek var selv en ordenlig
mand med ikke en smule støv på hylden eller under tæppet.
Nogle ville sige han havde OCD. Han havde sine systemer og var
ikke begejstret for at de blev brudt.

Han trippede lidt på sin fod der hang ud i luften under skrivebordet.
"Skrivning. Er du hurtig på tasterne og har en god hukommelse?
Det er vigtigt til møder da mange af vores samarbejds-parter,
er hurtigt i mælet og ikke lader en pause stå i deres præsentationer."

"Dog tænker jeg, der er ikke altid press hos os, så nogle dage vil
være mere stille end andre. Vil de kunne koncentrere dem alligevel?"

Derek var nysgerrig, men dog i tvivl om hvad han egentlig skulle sige
eller slå fast. Han hadede jobsamtaler. Kedelige, uinteressante og ikke
mindst lange. Men nu skulle han gøre det selv, da han havde fået sin
egen, mindre, afdeling i firmaet.

"Hvad ved du egentlig omkring laser teknik og projektorer?" spurgte
han imens han rejste sig fra stolen og satte sig op på kanten af bordet.
Derek var tit rastløs og det skabte desværre end del bump for ham på
vejen, men i visse tilfælde hjalp det ham, da han havde så meget gå på
mod og entusiasme.
"Upserious står for det meste af landets teknologi og udvikling. Gør ram'en bedre, opløsningen bedre og ikke mindst så holdbar som mulig.

Derek rejste sig fra bordet og kiggede direkte hen på hans dyre globus.
Han lod sine fingre føle på midten for at finde kanten, til at åbne den.
Inden i stod hans flasker. Han tog to glas og lod dem fylde med en af
hans fortrunke scotch.