Strike Me Pink

Det var lørdag og vinteren lå stadig trukket som en hvid flyverdragt, godt over by og biler, og var et dejligt vinter skue.
Hygge Sterinlys stod tændt i vinduerne i den lille lejlighed i Terre midtby, for både Millicent og Gordon var hjemme.
En svag musik vuggede i baggrunden og bidrog til den fredelige stemning, der herskede .
Julemusikken var udskiftet og Gordons mobil leverede musikken, der var helt blottet for julebjælder og oh ho ho's.
Julen ...ja ...den var efterhånden  vel overstået og arkiveret i papkasser ,der stod  stablet sammen oppe på loftet. Det havde været nogle skønne dage alligevel.
Millicent havde tilbragt julen sammen med Gordon - og de havde endelig fået den alene tid, som hun  havde ønsket så brændende.
Ude i entreen stod Gordons gave fra Millicent. Hun havde købt en ny taske...en slags mappe ...af sort læder, en der kunne rumme både com og papir- en han kunne bruge til al hans arbejde.
For at drille , havde hun brændt en dvd '50 shades of grey' til ham, da hun vidste han ville gøre ALT for at undgå at se den film med hende. Hun havde også købt et sort læder armbånd, med en diskret lås på.

Armbåndet var rigtig maskulint og havde et råt look. Det ville klæde ham helt enormt godt, hvis han altså bare ville gå med det? Ellers havde hun fortalt at han kunne refunderer det, og finde noget andet!
Hun kunne nu godt lide at finde ting til ham, ting der havde både noget lidt råt...rebelsk... men samtidig meget stilfuldt, så den seriøse advokat også kunne procederer iført gaverne. Som når han pakkede alle sine rå tatoveringer ind i fine skjorter og slips.
Se....dét var sjovt også at pakke ud.
Hun havde også snydt lidt juleaften, og ladet ham få mandlen, og spurgte man Millicent havde hun fundet den sjoveste mandelgave i verden.....en selfie stang ! Så kunne man da være helt sikker på at se stang dum ud, når man skulle skyde et billed af.


Nytåret ...
Det blev fejret hos Millicents forældre, og alle var kommet helskindet igennem det hele. Ihvertfald uden at blive total skadet, selv om Maryana havde tæt på, da hun serverede nonalcoholic champagne for Millicent ved midnat. Så Gordon og Millicent havde måtte trække sig tidligt....da Millicent havde 'hovedpine' - host host.

Dave havde været udenbys, så Gordon havde 'desværre' ikke kunne hilse på ham, under nytårs visitten. Det var nok også ganske udmærket, det var jo næsten synd at hver gang han så Millicent, havde hun en ny kæreste at præsenterer ham for.
Lige nu stod hun med en kop the i den ene hånd og den anden brugte hun til at prikke til de store fnug med , der faldt udendørs på vinduet i deres lille hyggelige stue.
Når lygtepælene strøg deres stråleglans udover den nyfaldene sne, og fik den til at glimtre som var der små stykker af sølv i, havde den en appelerende tiltrækning på den blonde vampyr.
Millicent var faldet lidt i staver, ved synet af den sølvglimtrende sne, som hun afslappet klædt i en grå top og nogle stramme jeans, tog sig tid til at nyde udsigten
Der havde ikke været andet arbejde at se til for hende, end noget Libra business der kunne klares over computeren.

Pludselig vågnede hun op, og huskede at det var den skæbnessvangre dag ! Åh nej nej.... Nu gik det jo lige så godt.
Men Millicent sled blikket væk fra den smukke sne, og tog et kig ud i stuen.
Det her var en national fare de var nød til at face sammen....Carmen !

" Gordoooon ? " lød den lyse stemme eftersøgende.
"....Carmens fest....Christ det er jo i aften, har DU husket det ?" Kaldet hun efter ham. Hvor var han ? I bad...i køkkenet?
Fæstnet med en Daisy magnet, hang deres invitation på det stålgrå køleskab, og der var vist et par timer til de var forventet at dukke op.
Mon ikke de kunne snige sig uden om ? Hvis nu hun tiggede lidt?
ARGH...pink party! Det lød som noget der kun kunne gå totalt galt! når man nu efterhånden kendte Carmen, ik ?


// undskyld alle de rettelser , men jeg har det lidt ' sjovt ' med emne titler - og indtil NU , føltes det bare ikke rigtig :) //

Julen var så småt pakket ned i bokse og lagt tilbage i de lagerrum, som det var kommet fra. På en måde var det trist, at magien og eventyret ved årstiden var ved at være forbi, på den anden side var Gordon ved at være dødtræt af nisser og farven rød, så da tapen blev sat på den sidste boks med julepynt, var det en god følelse der rumsterede. Ikke udelukkende fordi nisserne og rensdyrene var pakket ned, men også fordi det havde været nogle vidunderlige dage. Bare de to – også hendes forældre til nytår, hvilket havde været meget mere afslappet end sidste gang, da alle havde nået at vænne sig til at tingene var vendt lidt op og ned.
Sammen med hans taske, som han havde fået af Millicent, hang ude i entreen også det bløde hvide sæt hue, halstørklæde og vanter, som Millicent havde fået. Godt nok frøs hun jo ikke, men det var vel tanken der talte? Ellers havde han også fundet det hyle morsomt at brænde en dvd til hende, nemlig Dracula filmen fra 1992, bare for at drille lidt. Et par plys tøfler der lignede R2D2 fra starwars havde også været i en af hendes pakker, og til sidst var der jo ingen som kun ville have bløde gaver, så til slut havde hun også fået en lille hård en med et par øreringe som matchede den halskæde hun havde fået sidste år.
http://www.yogaudstyr.dk/billeder/s_serenity_now_earrings_eg310_03.jpg Med den samme lilla ametyst sten.

Gordon var netop blevet færdig i bad, og havde trukket et par jeans og en hvid t-shirt på. Hans hår var stadig dampende, da han skævede til den spøjse selfiestang, der lå på køkkenbordet. Flere underlige selfies var allerede blevet taget både juleaften og nytårsaften. Han havde selv fjollede ansigter på dem alle sammen, det var de bedste billeder, de fjollede altså, mente han.
Millicent vidste det ikke, men mandelgaven var også blevet brugt til at snige sig til at tage et nuttet billede af en sovende vampyr, uden at vække hende. Godt hun ikke gik igennem billederne på hans mobil.

Stuen var hyggeligt belyst og havde et varmt skær over sig, på denne kolde vinteraften. Millicent så ud til at være langt væk i tanker ved hendes plads ved vinduet. Han var netop gledet ind i stuen, for at hapse det armbånd hun havde givet ham til jul, og klikke det fast om håndleddet. Først havde han haft det lidt som da Teddy havde købt ham en drink med en ananas i, at få et armbånd, men efterhånden var det groet på ham, og nu tog han det stort set kun af når han skulle i bad eller i seng.

Aftenen havde de planlagt skulle være rolig, og Gordon havde derfor ikke travlt, da han fortsatte igennem stuen og hen til det el klaver han havde insisteret på at klemme ind i den ’nye’ lejlighed, efter at have solgt sin gamle sidste år. På vejen slukkede han musikken på sin telefon, så tonerne han slog an, ikke ville flyde uharmonisk sammen med den.
Han var nok ca halvvejs inde i et simpelt klassisk stykke, da Millicent kaldte, og han vendte hovedet for at finde hende med blikket. Hænderne ville fortsætte hen af tangenterne, lige indtil de ramte en helt forkert tone på omtrent samme tid, som Millicent nævnte Carmens fest. Åh nej, det havde han helt glemt.

”Øhhh.. er du sikker på det er i aften?” Prøvede han, og slap klaveret. Var det ikke omkring kl 22? Et blik på sit ur viste at klokken var 20.53. Shit, så var der ikke lang tid til dommedag var nær. Det sidste han havde lyst til lige nu, var at forlade lejlighedens trygge rammer, for at bevæge sig ind i det farlige ukendte land der hed Carmens fest.
”Hvad nu hvis jeg er syg?” Prøvede han at joke sig udenom, men vidste det var håbløst. De HAVDE trods alt lovet at dukke op.

En varme der udsprang fra Millicents hjerte forgrenede,  sig i lynhast og mundede ud i et smil af samme temperatur, da hun 'vågnede op' og indså musikken kom fra Gordons hænder.
Millicent kom hurtigt på plads bag ved Hans ryg, og tog et blidt greb om hans skuldre, som hun masserede let.
" Mmm jeg er helt sikker, og med mindre din _sygetilstand leder til din død, tror jeg næppe at Carmen tager sygdom som godkendt fravær " små smilede hun bag ved ham. Millicent lænede sin frem og satte et lille kys, på siden af Gordons hals, hvor hendes læber forsatte med at tale...
" Pink Party...du er vel klar over vi skal have noget på i pink ? Havde du ikke nogle sokker i den farve ?... Jeg er nemlig ikke sikker på jeg kan nå at lakerer dine negle " drillede hun og trak sig væk fra ham igen.

" tror jeg smutter ind og skifter, det her outfit er ikke festbart og jeg tror vi er nød til at dukke op, ellers knuser du pigens hjerte. Mon ikke vi kan gøre det kort? Hvis vi er heldige har hun også inviteret Chester ?" Det var et skud i tågen , men Carmen havde altid en plan b, og måske Chester var den plan , who could tell?

Millicent dappede ind i soveværelset, hvor hun hurtigt fik trukket en rosa kjole ud, med små stropper og et kryds på ryggen. Men ...hun var ikke i rosa humør og var heller ikke sikker på hvor fin en dress kode aftenen inviterede til.
Så hun valgte en klassisk mellemvej, og fremdrog en hvid langærmet kjole med noget print, og lange ærmer .



Med støvler til , havde kjolen været helt dagligdags at skue , men nu hvor hun stak  fødderne i et par tårn høje rosa sko med ankel rem - og  med vampyrens forblændende hast fik lagt en matchende douche makeup, der dækkede for de mælkehvide kindben og gav en sart rosa nuance til dem istedet- så blev helheds looket afslappet med trendy. Naturligvis ville hendes øreringe og halskæden, gaverne fra de to sidste juleaftener, stå ud på iøjenfaldende vis, når dresset nu var så lyst og simpelt.Det var et ret bevidst valg, fra Millicents side da hun fandt dem både smukke og var særdeles glade for dem.
Millicent fik snoet og arrangeret sidehåret - og hæftede det fast på baghovedet, med fra et par små hår nåle.
Så holdte det da en smule skak , på det ellers løst hængende hår.

" Så... Hvis jeg er klar, må du også være det ?" Gled blikket over advokaten , og selv om hun kunne have lyst til at droppe Carmen helt, så var der en lille stemme der på skinger vis, blev ved at fastholde at hun ville have godt af at komme lidt ud.
Efter en mere åben og hyggelig tid, kunne Millicent godt mærke at behovet for at ' trække sig lidt væk fra folk og sammenkomster, igen rumsterede på sig.
" vil du med taxa eller bil ?" Prøvede hun at forhøre sig, da det kunne have betydning for hvor meget han måtte drikke i aftenens løb.
De klare øjne hvilede på ham, nu med et drillende islæt da hun tilføjede
.." Jeg kan naturligvis også køre hjem ...skat ?"
Det var nu mere for at prikke lidt til ham, for hun havde erfaret at hvis Gordon var besidderisk over noget, så var det helt klart hans bil. Selv Millicent havde store besværligheder ved at klemme sig ned bag det ret, som han synes vogte vildt over.


Uaset hvem der var chauffør for denne aften, kunne de en lille halv time senere, træde ind på Ballroom Bliss, den forholdsvis mondæne club som Carmens lille privat fest ( der egenlig var til hensigt at blive holdt hjemme hos hende ?) nu havde udviklet sig til. Hun havde tømt sparegrisen, for at booke og ikke mindste pynte et af clubbens store lokaler, til at holde sin fest i.
Det burde måske havde fået alarmklokkerne til at tude som sirener, for fakta var at Carmen ikke kunne finde plads til hendes gæster, når hun også skulle mase balloner og andre pink party features ind!
Gordon ville træde ind i et pink himmerige, hvis man var altså lige var en teenagepige , een der drømte om at blive Barbie , som voksen.
For alle andre , ville det nok kunne ende ud med at være en .....overvældende oplevelse.




" Oohh.!" Udbrød Millicent og begge bryn skød op i panden, af det syn der synes at voldtage dem.
Millicent måtte alligevel overgive sig lidt, for lokalet var yderst gennemført og på sin egen hysteriske måde var det ret hyggeligt, måtte hun erkende.
" Skal vi sige vi har været her nu ? Inden jeg bliver blind ?" Forslog hun alligevel ironisk til Gordon.
Men desværre kunne man allerede høre Carmens stemme mere klart end Katy's , da hun kom ilende ..
" Gooordoooon!!! Aaiiii...jeg var helt nervøs for du havde glemt dagen ! Du er da lidt sent på den . Den er 22....16," kom den meget præcist fra Carmen, der netop havde tjekket sit blå armbåndsur....igen.

Tonerne gled ud af hænderne på ham, og skønt de fortsatte deres gang i hans hoved, så ville de ikke ud igennem tangenterne og ud i rummet. Hvorfor var det lige at melodien sprang det samme sted hver gang? Denne gang på grund af frygten for den aften, som nu skulle komme til at stå i Carmens tegn.
Millicents hænder imod hans skuldre, fik blikket rettet langt nok opad og bagud til at han kunne se hende. ”Det er lige før jeg tør tage chancen, og håbe på en genopstandelse mere” Sukkede han beklagende.
Et lille smil fandt op til overfladen ved det lette kys imod halsen. Det virkede bare så meget mere tillokkende at hive Millicent med over i sofaen, og blive der resten af aftenen. Hun havde virket så … fjern den sidste tid, og selvom han godt vidste at hendes proces tog tid, så var det en kamp hver gang, at skulle se ind i hendes øjne, som ikke blev rørt af de smil hun bar.
Tid, giv det tid. Det var det der skulle til, håbede han da.

Gordon rynkede brynene lidt. Hvordan vidste hun dog at han havde pink sokker? De lå ellers gemt godt væk fra omverdenen i bunden af sokkeskuffen. ”Sig mig, har du rodet i min sokkeskuffe? Jeg har faktisk et hjemmestrikket par fra min mor” Et kruset smil blev sendt hendes vej. Aldrig havde han troet at de rent faktisk skulle tages i brug.

Millicent trak sig ind i soveværelset for at skifte, og han synes ikke rigtig de var der, hvor han kunne vade ind imens for at hente en skjorte, så i stedet blev kursen sat imod badeværelset, hvor det mørkebrune hår fik lidt voks for at få det til at sidde bare en smule anstændigt. Hvis han var heldig ville det måske blive siddende hele aftenen, ja hvis ikke hans vane med at rode ubevidst i det tog til.
Hvis Millicent lagde make up på badeværelset, ville han med lidt held nå at få hevet en mørk bordeaux farvet skjorte på sammen med et par mørkeblå støvede jeans og selvfølgelig de yderst yndige lyserøde sokker, som kun ville kunne ses, hvis han hev lidt op i buksebenet for at blotte anklen. Intet slips, for han gik ikke ud fra at det var en formel begivenhed. Faktisk regnede han med at det hele ville skeje ret meget ud, og at Carmen ville dele alkohol rundt i flæng.

Den øverste knap på skjorten var netop ved at finde på plads, da han trådte ind i stuen, og nikkede til at være klar. ”Tænk en gang, selv med vampyrfart er i piger bare længe om badeværelset” fik hun drillende igen, og øjeblikket efter spærrede han øjnene lidt skræmt op.
”Ikke tale om at du kører min bil!” Lød det lidt for hurtigt. ”Lad os tage en taxi” rettede han det lidt ind med et træk på skulderen. Ja, han var øm over sin bil. Den havde været dyr i forhold til hans standard, og han ville ikke risikere at hun glemte sin egen styrke, og rykkede rettet af.

Først nu, da han så op fra skjorteknappen, som havde drillet lidt, fik han taget et godt gik på hende. Hun lignede noget nær de klassiske englefortællinger, som om hun lige var fløjet ned fra oven. Klassisk, elegant også alligevel tilføjet noget friskt. Det kunne ikke beskrives hvor ovenud stolt han over at kunne følges med denne fantastiske person. ”Du er helt utrolig smuk.” Fik hun med et varmt smil, inden Gordon ville række hånde ud for at få fat i hendes og forlade lejligheden.

Med meget store øjne, trådte Gordon en halv time senere ind i ballroom blizz klubben, og fortrød næsten med det samme at han ikke havde taget chancen med den anden genopstandelse. Uheldigvis var Gordon ikke en teenagepige, som havde planer om at skulle være barbie som voksen, og derfor virkede hele oplevelsen en smule traumatiserende. De havde jo ikke behøvet at tage pink på, for lyset i lokalet farvede ALT pink. Specielt Millicents hvide kjole var svær at bedømme som andet end pink i klubbens belysning.
”Jeg tror jeg får et ildebefindende” Mumlede Gordon, og lagde en hånd op foran ansigtet for at gemme sig et øjeblik. Selv gemt væk synes det lyserøde filter at trænge igennem.
”Ja lad os gå!” Udbrød Gordon alt for ivrigt, og vendte rundt på hælen, og skulle til at hive hende med ud igen, men i stedet frøs han på stedet og fæstede blikket på den glade buttede pige, der næsten hoppede hen imod dem.

This was it. Hver mand for sig selv.. og kvinde for den sags skyld. ”Caaaarmen” Plastrede han et smil op og nikkede imod Millicent imens han svarede. ”Sorry, piger og deres tid på badeværelset, du ved.” Han spejdede lidt kort omkring og håbede at se nogle de kendte. Han kunne se en af de flyttemænd der havde hjulpet med kontoret, og måske noget der kunne være Georgias hår, men det var ikke til at sige i dette lys.

" Tænk ... Jeg har aldrig tænk på du sådan er genopstået ligefrem. Der ER jo lidt Jesus over dig !
Måske vi skulle putte dig i et stort lagen og nogle pink lædersandaler istedet ?" Lød det drillende og hun var fristet til at lave en lille sejr dans.

Så størknede smilet , da hun fandt sig en smule afsløret. Men kun en smule.
Hun HAVDE ( til sit forsvar ) skulle lægge vasketøj på plads den dag , sokker og underrøjer.... Og så VAR det da muligt hun var kommet til at skubbe en smule for meget , til skuffens øvrige indhold .
Hun var trods alt pige , det kunne hun jo ikke gøre for, vel ?

"Mmm jeg ledte efter dine hemmelige blade ... Og fandt pink sokker .... Håber ikke der er et sammenhæng dér?!" Årh hun ville have givet ALT for at kunne holde masken I en stram fold , og DET kunne hun sørme også .
I ca tre sekunder , før hun flækkede sammen i et grin med lyd og forlod stuen.
Ikke om hun skulle bruge sådanne blade til noget. Og hvis hun skulle ville hun da bruge sin iPad !

De vimsede begge lidt rundt i lejligheden små rum , og endte op i stuen sammen. Millicent rystede op hovedet og trådte tættere på Gordon , og viftede hans hænder væk fra skjorten. Hun greb ud og med et bedre sigte end han , havde hun ikke problemer med at lukke knappen .
" Sådan !... Så er du good to go" roste hun , da hun så op og deres blikke mødtes.
Gordon ... Gordon havde en måde at sige ting på der kunne få Millicent til at vokse af stolthed , men også at vride sig lidt , da hun egenlig ikke var typen der fiskede efter eller var Big on compliments. Hun var ihvertfald mere fortrolig ved at give dem ,end at modtage .
Gordon overrumplede hende, så at der ikke var et sjovt afvæbende svar i retur.
Med lidt grødet stemme fik Millicent mumlede et tak og skyndte sig at tage i mod hans hånd , der føltes som en sikker havn - som de satte afsted.
Hun kunne ikke fornægte at hans ord betød hun blev mere glad.
Den ydre fremtoning havde nu aldrig været en hoved prioritet , men Hun ville faktisk gerne være smuk i hans øjne, mest i sit indre. Det ydre lod sig lettere klæde pænt på , ik ? Meeeeen det var ikke en dårlig start at se attraktiv ud, gennem sin partners øjne, tænkte hun lidt over og puffede blidt til de sidste minder om et meget tæt overophedet kys med ham. Noget der ikke skulle fylde tankerne op NU hvor de skulle til fest.

Selv lignede Gordon mest af alt en der burde være ulovlig at lufte i nærheden af single kvinder .... Og især Carmen ! Men det kunne med garanti godt ses i Millicents øjne, der for et lille øjeblik synes at suge hans image til sig, som en anden lilel 'sjæledæmon' .

Bilen havde hun ikke fået lov af komme nær, hun var begyndt at mistænke Gordon for at hun heller måtte dræne en børnehave ,end at køre hans bil efterhånden.
Det var vist på tide at begynde udvikle hendes evne ? Hvad nu hvis Millicent i stedet for kun at kortslutte alting , kunne få den til at tænde/ starte og udløse alt elektrisk?
Så var hun ret sikker på hun kunne starte hans bil og tage en lille test tur, bår ingen kiggede! Det måtte hun huske at forsøge sig med, når nu det med at pille ved ledninger var håbløst for hende.
Tanker som dette spillede bold, indtil de pludselig befandt sig i Carmens Pink univers og Millicents hånd strammede en smule om Gordons.

" Deeeetgodt nok meget....pink" kom det spæde svar fra Millicent ,  da Gordon erklærede sit ildebefindende, og snurrede rundt for at få dem ud af farvelade helvede, men ak nej....
Med gyngende front mod dem, kom Carmen i fuld galop.
Hendes mørke hår der normalt stod i en naturlig krus, sad til aften i sirlige glatte krøller, som en frisør formodenligt havde rullet op.
Hun havde en pink farvet silke nederdel på og en sort skjorte, der var knappet al for lagt ned, den fyldige barm taget i betragtning. Om halsen havde hun et pink tørklæde med sorte bomber, og på fødderne små sorte ballerina sko.
Hendes øjne strålede mod Gordon og de kraftige pinkmalet læber , var ET stort imødekommende smil.
Carmens glæde over Gordon , betød blot at Millicent havde svært ved at blive rigtig irriteret over Carmen.
Pigen var så åbenlyst helt forblændet af ham, og ville sikkert vælte død om, skulle Gordon nogensinde smide skjorten og stå foran hende i bar overkrop .
Bar overkrop og de sorte rå tatoveringer.
- Og at Carmen forsøgte gøre indtryk ved at være klædt som noget der lignede en 'pink lady' fra filmen Grease, var jo på en måde lidt sødt.
Carmen var bare en type der var .... Irriternede, overvældende og kikset.... Men alligevel bare sød.

" Du kom ! Det er hoved sagen.
I aften skal du møde alle mine venner !
Desuden er Chester og Georgia her også , men Georgia har helt glemt at tage noget på i pink. Det kan hun altså ikke være bekendt! Så nu er jeg på jagt efter noget til hende."
Slog Carmen ud med en arm , og lød overbærende ...som hun var en særlig diva ,der nu skulle rede aftenen for den uheldige Georgia.
Carmen kastede sig over Gordon og slog de buttede arme omkring hans hals.
Faktisk havde hun smidt et par kilo siden sidst bed Millicent mærke i, og nederdelen så ud til at kunne holde aftenen ud, selv om der var ...øh...meget kvindeligt kvalitet derinde.

Carmen ville helt klart gå efter at suge sig fast på kinden af Gordon, og efterlade et aftryk på hans kind, af læbestift.
Da hun havde fået krammet ham goddag , og modtaget undskyldningen for at komme for sent, så hun over på Millicent.

" Jamen...Millicent...nu kan jeg jo ikke i aften, men NÆSTE gang vi ses, så skal jeg nok klippe dit hår, så det ser lidt bedre ud. Der er jo også AL for meget af det" smilede Carmen og lod tre buttede fingre række ud og køre igennem Millicents hår.
Egenlig kunne Carmen bare vældig godt lide ideen om at Millicent og Carmen lignede hinanden mere- sådan lidt søster agtigt...og da det var hurtigere at klippe Millicent end at vente otte år på Carmens eget hår skulle være udvokset til samme længde, så var det eneste løsning på et 'godt look' til Millicent.

" Så...du har stadig Millicent boende ? " henvendte hun sig til Gordon og stak sin arm ind under hans. Carmen trak ham over mod et langt bord, hvorpå velkomstdrinks var arrangeret smukt og indbydende.....var man omkring de ti år.




" Nu skal vi have nogle drinks...vær så god " hun ville  først givet et glas til Gordon og så til Millicent. Selv havde hun ville vente til Gordon dukkede op med at smage, det var trods alt en særlig aften. Så Carmens øjne strålede da hun ville klinge sit glas mod hans og lidt højtidigt skåle " Lad os håbe det bliver en helt uforglemmelig aften , det er ihvertfald en flot lyserød kjole, Millicent !" Runde hun af.
Millicent havde nær fået det lilla hjerte suget med ind, og hun kiggede nu ned af sin kjole, forberedt på et rædselsfuldt syn. Så den virkelig pink ud ? Aiii...det havde hun jo ville undgå!.

" Faktisk er den ik..." Millicent endte selv sin sætning, da Carmen allerede var tilbage til at stirre med puppy eyes op på Gordon, og havde mistet al kunstig interesse i Millicents kjole.
Millicent sukkede og tømte sit glas. Det virkede sødt og lidt tyktflydende....men hvad værre var , var det alkohol frit ?
Det kom ingen elsket varm brusen gennem kroppen, og med en skuffet mine satte hun sit glas ned og viklede sin hånd ud af Gordons.
Carmen lyste op og tog straks fat med begge arme nu, omkring Gordons højre arm.
" skal vi have shots nu eller efter du har danset med mig ?" Lød det ivrigt fra hende.

Millicent fik en lille utilfreds mine, før comebacket kom. ”Jamen hvis det er DET du kan lide sååå…” et drillende glimt havde fundet plads i hans øjne. Ikke at han SELV synes det ville være den frækkeste ide i verden, men det var da fristende at drille hende lidt, eller i bedste tilfælde gøre hende lidt flov.

En latter lød kort, men han dæmpede den igen. ”Frække blade? Vi lever i det 21 århundrede. Internettet dear… Ingen køber sådanne blade mere.” Gordon rystede lidt på hovedet, og ville i sit stille sind overveje hvad hun havde fundet af mørke hemmeligheder, som den skuffe gemte på. I bunden lå stadig den pentagram indgraverede pistol, som var blevet brugt i hans redningsaktion med Graham. Gad vide hvordan hun ville reagere, hvis hun vidste den var der? Det var jo ikke fordi han havde den i sin taske hele tiden. Det var kun en sikkerhedsforanstaltning i hjemmet, og egentlig synes han at det var fornuftigt, eftersom at de nok var mafiaens mest eftersøgte par i Di Morga.

10 minutter senere var de begge i stuen igen, og hun ville få lov at fastgøre den sidste knap. Bare fordi han fjumrede lidt med den, kunne han vel godt selv få den på. Uden ond mening himlede han med øjnene imens hun fastgjorde knappen.
Det var tydeligt at hun vred sig lidt under den ellers simple kompliment. Han kendte hende, og vidste at overfladiske roser ikke var noget hun fik sine kicks af, men hvad var det man sagde? ’Beauty is in the eye of the beholder’, og det gjorde skønhed til en meget subjektiv ting. At være køn var et blikfang, men at være smuk var noget man først blev i den personlige udfoldelse, ja det var bare hans mening, og i hans øjne var Millicent en af de smukkeste personer i verden.

Hvorfor det lige var, at Millicent var SÅ opsat på at køre hans bil, kunne han ikke helt se, for egentlig kørte hendes nye mindst lige så godt, og havde nok heller ikke været billig, men det havde hun jo også haft råd til da hun solgt den klippe af en diamantring.

Før de kunne se sig om, var de omringet af et pink univers, som næsten fysisk var begyndt at kvæle Gordon, og i et par sekunder var han taknemmelig for at han ikke havde taget slips på, ja det var lige indtil en glad Carmen næsten væltede ind i dem, og fik Gordon til at ønske at han HAVDE taget slips på, så han kunne kvæle sig selv i det.
Hendes mørke krøller hoppede lidt op og ned på lidt samme måde, som han forestillede sig at Medusas slanger ville gøre, lige indtil de satte tænder i og forvandlede en til sten.

Efter næsten at være blevet knust af Carmens bjørnekrammer, som ivrigt duftede meget stærkt af citrus, ville Gordon finde sin balance igen, og lytte til hvad hun sagde. Den lidt buttede pige havde en skræmmende desperation og drivkraft bag sig, som havde en tendens til at blæse de fleste folk væk. Ja det var da dem hun ikke stædigt holdt fast på.
”Selvfølgelig kom vi, vi har glædet os siden jul” Blev der smurt tykt på, og da hun nævnte Georgia, rakte Gordon ud efter et pink stykke papir tæt ved og folde det ud. En lyserød papirskrone ville komme til syne, som dem man så til nytår, og den ville blive rakt til Carmen. ”Hvorfor giver du hende ikke bare sådan en?”
Sekundet senere havde Carmen suget sig fast som en igle, og på trods af det overraskede ansigt, kunne Gordon ikke nå at få hende væk, inden et meget tydeligt lyserødt læbestift mærke havde taget form på hans kind, som hun slap ham igen. Skønt. Bare… Skønt. Fristelsen til at tørre det væk med det samme, ville han prøve at modstå, for han vidste at vidst han først begyndte at tvære i det, ville det være i hele hans ansigt lige pludselig. Det måtte klares med en våd klud senere.

Hendes opmærksomhed blev rettet imod Millicent, og hendes ord bragte minder tilbage fra en lille café før jul, hvor hendes leg med Millicent hår, næsten havde kostet hende nogle liter blod.
Gordon ville folde endnu en lyserød krone ud, denne lidt mørkere end den sidste, og sætte den på sit eget hoved, for at aflede opmærksomheden fra emnet, som han frygtede kunne eskalere lidt. ”Call me prince charming.” Ville der blive leet til Millicent.

Alting synes at gå meget stærkt, for i næste øjeblik, havde han Carmen under armen, og blev trukket over imod et bord med lyserøde drinks. Han havde stadig et fast tag i Millicent hånd, og hun ville derfor blive hevet med.
”Ja, eller hun har mig boende, eller hvordan den lige vender.” Mumlede han til den nysgerrige Carmen, og tog imod et glas, som blev klinket med Carmen, Millicent og de omkringstående gæster, som han ikke kendte. Han havde bundet halvdelen af glasset, før det gik op for ham at han ikke kunne smage alkoholen, og satte glasset ned. De ville blive nød til at finde noget stærkere senere. Lige på dét punkt var han ret sikker på at Millicent var enig.
Ca samtidig viklede hun sin hånd fri, hvilket udløste en lidt utilfreds mine hos Gordon, som ville bruge sin nu frie hånd til at rette på den pink papirskrone, der stadig sad på hans hoved.

Opmærksomheden blev igen tvunget den lidt buttede piges vej, og denne gang var den blandet med frygt. ”Jeg, øhhh” Nåede han kun at svare på det med shots eller dans, før redningen kom i form af en ekstatisk glad Georgia der næsten fløj hen i armene på Millicent for at give hende et kæmpe knus.
”MILLICENT! Godt at se dig!” Næsten råbte hun på trods af at de var lige ved siden af hinanden, og ville først give slip sekundet efter at krammet blev ubehageligt længe.

Hmm altid så kæk i replikken, Gordon og med ham skulle intet skind sælges, før han lå helt død. Og det gjorde han thank god ikke.
" Ja ja der er nettet, men SÅ dum er du nok ikke? Jeg mener ..du dater trods alt en hacker, ik skat" smilede hun stort.
Gordon kunne vide sig helt sikker på pentagram pistolen ikke var opdaget, for den havde med garanti medført en samtale. Hun var ikke vild med våben i huset, men der var trods alt ingen børn og med de forsøg på overfald der allerede havd været, lå tankerne faktisk allerede på lur, i afkrogene af Millicents sind.
Hun behøvede noget at kunne forsvare sig med, især når de åbenbart var så skide ufine , altid at snige sig ind på hende, når hun om dagen nærmest lå ubehjælpelig i sin søvn.

Ved festen kunne Carmens begejstring for Gordon dårligt være i det store lokale.
Hendes øjne blev kugle runde, som det var den hellige gral hun blev overrakt, de de småbuttede hænder tog imod den pinkfarvet papirs krone.
"ja ! Det er da genialt !" Udbrød hun rigtig glad.
Det var jo meningen at alle skulle have pink på sig, ellers var festen ikke helt vellykket, i Carmens optik.

Gordon fjollede rundt og tog selv en krone på.
Millicent lo og komplimenterede ham for det dristige look.
" A Prince you are" stemte hun i. Han var ihvertfald det tætteste hun kendte på en, når man lige så bort fra diverse Disney udgaver, og det fact han hverken havde slot eller blødt blod i årene....men det ville nok næppe give den delikate eksplotion i hendes mund, som hans engle blod , sååå.

Milliecents hænder prøvede at rette lidt på håret, men opgav.
Carmen ville alligevel kun blive stillet tilfreds , den dag Millicent troppede op med en øre kort page frisure, var hun overbevist om.
Carmen studsede lidt over Gordon og Millicent stadig delte lejlighed, det faldt ikke i hendes smag. Men ...hun havde jo også selv haft en veninde boende i en periode, da hun var sengeløs. Så Carmen blødte op og smilede til dem begge.
" Okay...det er heller ikke så nemt at få en lejlighed igen, såå jeg forstår da godt det trækker ud. Og eller kan du jo altid kommer over til mig, Millicent " lød det stolt fra Carmen, der ville elske at have Millicent boende. Så var de jo TO om al det huslige !

Carmen næsten ryggede sin drink og nåede enda en mere, før hun med et bestemt greb begyndte at hale Gordon med sig, over til det lille anlagte dansegulv.
Et frisk nummer af Beyonce, irrisistable fyldte op derude og Carmen jængede med i takt. " Bare rolig...ingen twerking i dag, du skal jo ikke gå ud som et lys...som Chester gjorde " grinede hun og undrede sig over hvor Chester var , da Georgia kunne skimtes omkring halsen på Millicent.

" Georgia! Gosh det er længe siden. Dejligt at se dig. Går det godt !" Spurgte Millicent og rettede blikket over Georgias skulder, hvor hun halvt om halvt forventede at se Chester dukke op.
" Har i været her længe , Chester og dig ?" Udfrittede hun og var egenlig ude efter om hun kunne glæde sig på Georgias vegne, om Chester endelig havde sluppet de løse bekendtskaber og nu havde beslutte at go all in , når det kom til den smukke Georgia.

På danse gulvet gav Carmen den gas og forsøgte indfange Gordons hænder, for det måtte man da godt, når man dansede...ik ?
" ved du hvad...du må ikke sige det til nogen, men jeg har bestilt en danser ...til senere, bliver det ikke vildt ?!" Råbte hun til Gordon, og ville fiske kronen af ham, for selv at tage den på, med et smil.

”Jo, skat. Heldigvis dater du også en hacker, så man ikke jeg kan begrave det dybt nok?” Ville hun få igen, men så ville det blive ved det. Han tænkte ikke så ofte på at hun var hacker, eller kunne finde ud af computere, for egentlig virkede hun ikke som typen, men det var lige indtil man så hende foran en computer.

Ude til festen havde Gordon meldt sig frivilligt til at rende rundt med en pink papirskrone. Så kunne man da se at han havde et eller andet pink på. Millicent kjole var i den grad også blevet lyserød, og en lidt grim tanke slog ham. Så hans skjorte ikke lidt lilla ud i lyset?
Var det ikke fordi at han havde Millicent i hånden, ville han nok ikke ligne verdens mest heteroseksuelle mand lige nu.

Carmen virkede ikke ovenud begejstret for deres lejlighedsdeling, og faktisk havde de slet ikke snakket igennem hvad de lige gjorde, eller om de skulle blive ved med at dele lejlighed. Ingen af dem søgte efter noget andet lige nu, ja det gik han da ikke ud fra, så som det var nu, var tingene vel bare som de var. Gordon havde ikke lige noget behov for at forklare Carmen at Millicent nok ikke flyttede foreløbig, så i stedet trak han på skulderen og rystede bare på hovedet.

Kunne ingen mirakler sendes hans vej i dag? Det var de tanker der blev kastet fra sig, som Gorodn blev halet ud imod dansegulvet, og på trods af mange bedende blikke imod Millicent, så var der ingen hjælp at hente, for hun var i samme øjeblik blevet overfaldet af Georgia som hoppede op og ned, hvilket fik det krøllede lyse hår til at bølge omkring dem.
Carmens løfte om at holde sig fra twerking var en lettelse, for Taylor Swifts ”shake it off” var netop røget på anlægget, og det havde ellers været en sang han godt kunne forestille sig var twerking materiale. På den anden side var det heller ikke en danse tæt sang, så hvad var risikoen? Det var trods alt hendes fest, så lidt sjov kunne han vel godt give hende. Derfor lod Gordon også den buttede pige få fat i hans hænder imens de gav den gas til taylor-tøsen.

Henne ved bordet med drinks, havde Georgia endelig sluppet Millicent, men det store smil på hendes røde læber var ikke til at tørre af. ”RIGTIG GODT! Og hvad med dig?” Næsten råbte hun. De grønne øjne skimtede rummet omkring sdem, men det så ikke ud til at Chester var nået hen til dem endnu. ”15 minutter. Chester er lige oppe i baren for at se om vi kan finde noget lidt stærkere end dem her.” Blinkede hun hemmelighedsfuldt til Millicent, imens der blev nikket imod de lyserøde drinks.

”Danser, virkelig? ” Der blev ikke bidt så meget mærke i Carmens ord, ja egentlig havde Gordon nok ikke en gang dén slags dans i hovedet, da hun nævnte det, men mon ikke det nok skulle gå op for ham i god tid?

Millicent havde også leget lidt videre med tanken , som Carmen havde sat i bevægelse - nemlig boligforholdet.
Hun måtte indrømme for sig selv , at hun stadig ikke var helt begejstret for at sove alene . Ikke efter hele to overfald hvoraf den ene faktisk endte som kidnapning og .... meget dårlig.
Udover det , så elskede hun jo at være sammen med Gordon, og hendes redebygge instinkt , havde da heller aldrig ladet sig fornægte.Så hun havde alle gode grunde til at ville blive ved hans side, i den lille lejlighed.
Der var bare en lille hage , hun havde ikke lyst at gentage fortiden, hvor hun pressede på og ville det hele på den halve tid.
Så i Millicents version af fremtiden, skulle hun selv finde et sted , og så blev de heller ikke kæreste kedelige, vel ?
Hun vidste at frihed var vigtigt, ingen fyr brød sig om at føle sig bundet- det havde hun erfaret.
Det forringede ikke hendes kærlighed til Gordon , tvært om var det for at værne om den , at hun ikke ville mase sig på.
Millicent vinkede grinende ud til Gordon, og mimede " giv den gas George Michael " .
Han kunne godt minde lidt om en ' George Michael ' i de farver klubben badede ham i - og med papirs kronen på toppen - hvis han altsår havde haft nogle helt andre moves . På dansegulvet var han al for male , til at kunne lege gay.

Så var Millicent ellers helt og holden 'Georgias' og det store smil der sad tværet ud på den kønne kvinde , varmede Millicents hjerte.
" oh ?OOHHH !! Dét er jeg glad for !"
Millicent mente også de udgjorde et rigtig godt par , og glæden der emmede fra Georgia , var eneste bevis materiale nødvendigt .
Alle kunne se hvor lykkelig hun var.
Millicent betragtede Georgia aflurende. Hvor meget mon Gordon havde fortalt , om det hele ? Om dem ? De havde jo besluttet at vente lidt med at indvige alle andre i deres nybagte forhold.
Men Georgia var en af Gordons bedste venner , og selv Millicent havde en presserende trang til at kaste det hele ud.
Hun VAR stolt over at være hans , og meget forelsket.
En lille rømmen måtte cleare hendes hals , før hun svarede og håbede hun ikke lignede en forelsket skolepige al for meget.
" Fiiint ! Det går rigtigt godt ... Nu" fyrede hun op for et varmt smil , så kunne eventuelle detaljer nok puffes lidt til siden.

Oppe ved bare havde Chester held til at få fire øl , på flaske så han kunne have dem alle med sig ned.
De kulørte drinks havde han besluttet at undvige , da de alle virkede til at være en nuance af pink eller lilla , og det var ikke lige Chester ! Han værnede MEGET om hans maskulinitet og ville hellere blive caught dead end at ses med en tøsedrink i hånden. Tænk hvis nogen forevige de det på et pic og lagde HAM på Facebook ! Chester skar en utilfreds mine , alene ved tanken !
Han kom fløjtende og små dansende over til Georgia og Millicent . Snurrede rundt om sig selv , før han overrakte pigerne deres øl.
" ladieeees ! " bukkede han og henvendte sig så til Millicent " how's it hanging Millicent ? Hvor er the dude?" Grinede han stort og lod sin frie arm , lægge sig omkring Georgias bare skulder.

På danse gulvet lyste Carmens øjne op , hemmelighedsfuldt.
" jo ... Ser du INGEN ved det , men jeg har bestilt en mande stripper . En politibetjent ! Jeg regnede ikke med DU kunne overtales " fnes hun til Gordon og daskede til hans skulder.
Det ville ellers ikke have været HELT dårligt at se ham i næsten ingenting , gøre sig til og kræve Carmen , drømmende hun sig lige væk.

"Faktisk kan det ikke vare så længe , for jeg tænke det skulle være i starten af festen , for ligesom at peppe det hele lidt op " forklarede hun konspiratorisk.
En anden pige med helt kort drenge frisure kom susende , og afbrød deres muntre dans , ved at trække i Carmens arm.
" Du ... Der står en betjent i døren og spørger efter dig ? ".

Carmen næsten hoppede og klappede i de små hænder.
" Jamen så det jo NU det sker ! Gordon , er du ikke en skat at sætte den CD på der er hjemmebrændt ? Den ligger til højre for anlægget. " instruerede hun fint.
Carmen ilede så afsted for at trække betjenten med sig , ind i center af klubben.
Hun havde aldrig før set strip - eller haft en halvnøgen mand til at sidde på sit skød , så hun var edderspændt og kunne næsten ikke vente.
Uniformen var da også perfekt og flot men Carmen spærrede da godt nok øjnene lidt op , over den noget spinkle udgave af en betjent der mødte hende. Jakken virkede også fire nummer for stor , så han druknede i den. Men OVERSKÆGGET var godt nok flot ! Så måske det nok skulle blive awsome.

Så snart Gordon havde kvalt musikken , råbte Carmen op om folk skulle stille sig op i rundkreds .
" Vi har besøg af ordens magten ! " råbte hun og slæbte de to stole med sig , som der var aftalt på forhånd , skulle placeres.
Og så nikkede hun ellers til Gordon at han måtte sætte cd 'en i gang.

Betjenten begyndte at gå rundt, en meget autoritær Walk , der tog ham hele vejen i rundkredsen. Næsten som han ledte efter hvem der skulle 'arresteres '.
Carmen stod på tær og vippede ivrigt , for hun ville meget gerne indfanges.
Betjenten snurrede med hans knippel og ind i mellem prikkede han til en af gæsterne med den , og fik dem til at fnise.

Millicent havde taget stilling , som de fleste andre og ved hende stod også Georgia og Chester. Hun så sig rundt efter Gordon, hvor var han ? Hvis han kom , ville hun diskret forsøge flette sine fingrer med hans , nu da alle var optaget af myndighederne.
Hvis ikke ville hun med et lille smil , overlade opmærksomheden til showet , der skulle finde sted.

”Hvor dejligt!” Svarede Georgia med samme entusiasme som før. Havde det ikke været fordi hun netop i dag var helt oppe under taget, havde hun måske bidt mærke i det lille ’nu’, som Millicent ord havde indeholdt. Sandheden var at hverken hende eller Chester havde fået nogle detaljer om Millicents privatliv, både fordi hun egentlig ikke havde set Gordon så meget de sidste måneder, men også fordi Gordon og Millicent jo havde aftalt at holde det hele til sig selv indtil videre. Derfor vidste den blonde humørbombe intet om de ændringer der havde været siden sidst de havde ses, den aften Carmen havde fået live koncert for alle pengene. Det inkluderede også brudte forlovelser og nystartede forhold, hvilket når man så tilbage, måske det havde været smart nok lige at have nævnt, skulle Gordon se tilbage.
Nej, Georgia havde ingen ide om Millicents strabadser, og levede lige nu på en lyserød sky. ”Jeg har nogle nyheder til dig senere – når vi er alene” Næsten vinede hun et par toner højere end normalt, og der var ingen tvivl om at Millicent snart ville blive hevet ind på pigetoilettet inden Georgia eksploderede.

Chester var tilbage og Georgia var den første til at snuppe en øl fra ham. ”Awww maaan, jeg ville have lyserøde shots” Drillede hun ham lidt, men var i virkeligheden helt tilfreds med den kolde øl, men hun lige nu førte til læberne.

Ude på dansegulvet talte Carmen fnisende om den stripper hun angiveligt havde bestilt, og Gordon var mildest talt lettet over ikke at have fået tilbuddet. ”Nej, jeg har det helt fint med at du har bestilt en professionel.” Var det bedste han kunne melde tilbage, og glædede sig næsten til at få lidt fred fra den buttede pige, når ’betjenten’ kom.
En veninde fik hevet Carmen med sig, og Gordon ville vinke efter hende, inden han ville gå over til anlægget for at gøre som instrueret. Anlægget var i den anden ende af rummet, og det var lidt svært at se hvad der foregik derover. Heldigvis var Carmens stemme meget skinger og gik tydeligt igennem, som tegn til at han kunne sætte den mystiske CD på.

Gæsterne havde stimet sammen tæt ved døren hvor ’ordens magten’ var kommet ind, og var nu begyndt at samle sig i en rundkreds. Der var mange gæster, og rundkredsen blev derfor i lidt flere ’lag’ af gæster. Carmen havde selvfølgelig mast sig helt om foran hvor hun stod og hoppede, imens Gordon kunne skimte Millicent og de andre i anden række.
En meget sensuel musik var begyndt at glide rundt i rummet, og den mindede mest af alt om noget man kunne høre på en billig pornofilm, men Carmen var åbenbart meget begejstret for musikken og vuggede næsten i takt med den.

Efter at anlægget var kommet godt i gang, ville Gordon finde vej hen til sine venner, hvor Chester først ville få et hurtigt knus, hvorefter han næsten ville blive overfaldet i et knus af Georgia, som virkede meget over det top i forhold til hvad hun plejede. Da hun endelig slap ham, ville han masse sig over ved siden af Millicent, og tage imod hendes hånd med et lille klem til den.
Nogle foran dem begyndte at pifte, da stripperen netop havde passeret forbi, og Gordon rettede sit blik op imod showet. Var der ikke noget lidt sært ved den mandestripper.
”Hey er det bare mig, eller virker den stripper meget feminin?” Fik han visket til Millicent.

Tanken havde berørt hende. Var der ikke en særlig glød over Georgia den her aften.
Georgia virkede anderledes, lidt mere hyper end sidst Millicent havde set hende. Men der var ikke tid til at dvæle ved årsagen nu, ville man havde showet med. Og det ville Millicent da gerne.
Så måtte hun spørge ind til Georgias overflod af glæde bagefter, høre hvad de var for gode nyheder hun havde at fortælle om.
Med Gordon i hånden , var det betjenten der tiltrak al opmærksomhed.
Millicent lagde hovedet på skrå. Havde hun nogensinde set et strip show før? Det kunne hun ikke huske længere, for store dele af menneskelivet var henlagt i tåger by now- men mon ikke hun havde kunne huske DET .
Millicent mente kun at have set det på tv, så hun var da lidt spændt på om det ville være total kikset og sleasy eller om det kunne laves både frækt og lækkert fremført?
I det store lokale var et ocean af duftoplevelser. Parafumer , sæber, vaskemidler til tøj og rengøring , mad og drikke og så var der enkelte racer og personlige dufte.
Et rent bombardement for en vampyrisk snude, især fordi de var i et rum med tag og der ikke var gennemstrømning af frisk luft.
Millicent havde lært at lukke en stor del af duftene ude, som havde hun også med lyde. Når hun var nysgerrig havde hun dog let ved at glemme de små tiltag , og slække lidt. Derfor kunne hun dufte en liflig mango passion body cream, da betjenten kom forbi , og hun lo stille. Ikke så typisk mande agtig igen , vel?
" Årh....det er sikkert en der er til fyre ! der er mange af dem i den branche ....tror jeg" hviskede hun retur til Gordon, og fulgte igen stripperen,der nu var begyndt at glide ud og ind mellem gæsterne, istedet for kun at cirkulerer i cirkelens midte.
Hun hævede et øjebryn, han havde dog fat i noget. Det virkede mere til at være en kvinde der forsøgte bevæge sig som en mand, end det var en ? Havde Carmen booket en transvestit til at strippe eller hvad skete der her?
En af Carmens venner, Bager Simon var blevet trukket ud og sat på en stol.
Hans arm var blevet fastgjort med håndjern, så Simon sad lænket til den ene stol.
Han så ikke helt tilfreds ud, og det kunne man heller ikke påstå at Carmen gjorde.
Hun ville meget gerne bytte plads med Simon, og var derfor af sig selv ved at sætte sig på den ledige stol, da betjenten løftede en pegefinger og viftede med den foran hendes næse. " ah ah ah !" Blev der sagt, og så førte Ordensmagten Carmen tilbage i geled.
Med et bistret udtryk, forsatte udsøgningen efter den sidste deltager i legen, og betjentene blik synes at hvile på Chester i en tid, men netop som Chester skulle trækkes ud, vibrerede det tykke overskæg på 'loven' , der havde opdaget Gordon.
Chesters arm blev sluppet og et solidt grev rev Gordon med sig ud , hvor han blev beordret ned at sidde.
Millicent kunne ikke holde et grin tilbage. Gordon var bare en opmærksomhedsmagnet og hun elskede at han altid kom i spotlightet. Hun udvekslede morende blikke med Georgia- og Chester . Chester var bare helt enormt lettet. Han ville DØ skulle han have en mande røv stukket i hovede. Tænk hvis dét kom på facebook !
Simon fik et par prik med kneblen og et kindkys, hvilke fik gæsterne til at grine og Simon til at blive hindbærrød i ansigtet.
Så gik stripperen målrettet mod Gordon, der ikke var spændt fast men havde begge hænder frie.

Betjenten lænede sig ned over ham og holdte politistaven op ved Gordons kæbe, presse en smule mod den.
Det ville se ud som han blev truet, mens der om lidt ville blive hvisket instrukser i hans øre.
" Gordon ...Mattheeews" lød en ret female stemme, da betjenten svingede sig op på Gordons lår, og med en glidende hofte bevægelse rykkede sig meget tæt op af ham.
Den spinkle hånd, trak så det tykke overskæg af, og satte det på Gordon istedet, før hun ville plante et kys på hans læber. Et hurtigt et, så protester ikke kunne nåes.
Desuden var det svært at protesterer, når et helt hav af folk skulle have deres show leveret.
" Nu tager du fat i jakkens ærme og du river HÅRDT TIL når jeg rejser mig op!" Dikterede hun, og da han havde tilkendegivet at forstå, ville betjenten rette sig op og træde tilbage...hvor et chokeret udtryk ville komme da jakken sagde Kratch og alle velcro linninger gik fra hinanden, og efterlod Stripperet i en knald rød og meget gennemsigtig blonde bh. Hun stillede sig påtaget chokeret og med en hånd over hendes mund.Gordon var instrueret i at trække bukserne fra hinanden bagefter, og da det var gjort , ville hun spankulerer rundt i cirklen igen, kun iført den smukke bh og de tilhørende miniature trusser , med en kysk sløjfe bagpå.
Efter lidt spas og pjat blandt publikum, og en Carmen der åbenlyst led at iltmangel, da en veninde stod og viftede med sin taske foran hende, for at give Carmen luft- vendte stripperen tilbage til Gordon. Her satte hun sig igen på skødet af ham og tog sin kasket af. Det blonde hår væltede frem og fyldte ligeså meget som de struttende bryster, og hun lagde sin pande mod hans..." Hej Prins, så ses vi igen " lød det varmt og hun strøg hænderne ned af siden på ham, imens hun ville guide hans ansigt mod sine bryster. De villle så blive shaket grundigt, inden hun slap ham fri med et grin - til publikums fornøjelse. Især de mandelige synes at kunne leve bedre med Carmens pink univers nu.
Millicent havde først set det var hende, den prostitueret da kasketten røg.
Først der var hun helt sikker, og hun fandt det både helt hysterisk morsomt, men også en smule ubehageligt at hun havde valgt Gordon ud, blandt de mange mænd.
Det var anden gang den kvinde sad halvnøgen på Millicents kæreste, og selv om det havde været hendes job hver gang, så kunne hun vide sig RET sikker på denne gang, blev det sidste- så måtte Millicent altså se at få sat en stopper for den leg, tænkte hun med et lille smil.

”Naa, jeg tror altså det er en…” Nåede Gordon lige at få svaret, da stripperen var kommet tæt nok på til at han var ret sikker på at personen havde flere kvindelige træk end mandlige, og at overskægget var falsk, længere nåede han dog ikke, inden et fast tag i hans arm havde fået hevet ham ud fra de andre, og hjælpeløst blev han hevet af sted med et blik tilbage på de andre. Pigerne synes at have det hysterisk morsomt, og Chester synes mest af alt lettet over det ikke var ham, som var blevet hængt ud.
Nej nej nej. Dette var vidst by far den mest pinlige dag i hans liv. Så snart han dumpede ned i stolen, ville han begrave ansigtet i hænderne. Hvorfor var det lige at dette ALTID skulle ske for ham? Hvorfor kunne Millicent ikke for en gangs skyld få disse roller?

Da Gordon hævede ansigtet igen, fik han sendt et medlidenheds fulgt blik til Simon, som med begge hænder spændt fast havde det en del værre. Den stakkels fyr var lille og småbuttet. At dømme efter hans ansigtsudtryk var det ikke lige dét her hans image havde brug for.
Midlertidigt slap Simon dog billigt, da stripperen i stedet satte Gordon i fokus, og med det samme hendes lyse stemme blev afsløret, havde Gordon mest lyst til at gemme ansigtet i hænderne igen og bare synke ned i gulvet. Skønt. Bare skønt. Af mennesker han havde mødt med situationsfornemmelse, så var Yvette her vidst aller nederst på den liste. Hun havde direkte set ham skændes med sin kæreste over hende selv. HVORFOR var det lige hun fandt det en god ide at hive ham ud til en lapdance nu?!
Hun var pludselig kommet meget tæt på, og på et par sekunder sad Gordon lidt forvirret efter at have fået både overskæg og kys. Hun duftede overvældende meget af en sød aroma han ikke kunne placere, men som virkede meget parfumeret. Selvom dette lille optrin ikke var hvad han ligefrem havde brug for, så måtte man sige at ’show must go on’, og Gordon gjorde som instrueret med en alt andet end begejstret mine.

Det hele hjalp dog lidt på det, da Yvette begyndte at gå rundt igen, og Gordon kunne fange Chesters næsten skuffede udtryk, idet han havde fundet ud af at stripperen var en storbarmet kvinde og ikke en mand. Se DET havde ellers været en facebookopdatering som gav nogle likes.
Havde det været en hvilken som helst anden kvindelig stripper, havde det hele måske også virket langt mere underholdene fra hans side af, MEN idet mindste var det da ikke en mandlig stripper.
Tilbage på hans skød igen havde Yvette sat sig godt til rette, og Gordon kunne se ud af øjenkrogen at Simon slet ikke var så nedtrykt nu, men derimod næsten hoppede af spænding for hvornår det blev hans tur.
Okay, det var da heller ingen hemmelighed, at han til hver en tid ville vælge en lapdance fra en stripper frem for en twerking tur af Carmen, men nu forholdt det sig sådan at han bare ikke var helt sikker på om Millicent ville finde dette utrolig morsomt, eller han ville havne i helvedes cirkler indenfor de næste par timer, og det gjorde mest af alt hendes lille boob-shake til en bitter fornøjelse.

”Og jeg ser vidst lidt for meget denne gang.” Fik han svaret Yvette i et forsøg på at være morsom. Det næste ville være et flugtforsøg. ”Måske du skulle bytte mig ud med Carmen, det er trods alt hende der har betalt.”
Please, please, please lød det som en mantra i hans hoved. Carmen skulle da nok få en fest ud af situationen. Mest af alt følte han sig selv lidt sat i klemme i den.

Carmen kunne slet ikke fokuserer på showet der allerede var i fuld gang.
Den stakkels pige var travlt optaget af at hyperventilerer, og komme sig over tabet af en male stripper. Og det stramme outfit hjalp ikke på at få vejret!
Bager Simon , derimod havde den bedste udsigt til en ret god bagdel, så han levede fint med at være fastlåst på sin stol.
Yvette grinede til Gordon, og lavede et kast med nakken, så håret ville flyve rundt på forførende vis, næsten som man så på film.

"Så du tror du har set for meget ? Jeg er da stadig påklædt !" Hun havde grebet ud efter Gordons hænder og førte dem op til de røde tynde stropper - op til det franske lingeri.
Det stod ret klart at han skulle føle sin vej ned af det røde blonde stof, til hans hænder ville møde de tre små hægter , der omme på ryggen holdte den fast. Dem skulle han åbne, så det lille røde stof, ville falde til siden , og på indsmigrende vis glide ned over de lyse skuldre. Og endelig ville Yvettes yndefulde krop blotlæggelse , som hun rystede den røde sag helt af sine arme.
Så blev der ellers bøjet sig ned, og Yvette viste hun kunne holde omkring sine egne ankler- mens den faste lille pariser bagdel , struttede pænt imod Gordon.
Yvette blinkede til Simon, der næppe så det.Hans øjne sad som limet til blondinens kvindelige attributter, og al glasuren i hans bagerbutik, kunne ikke fremkalde den samme mængde mundvand som han havde nu.

Yvette var dog enig i at Carmen måske skulle på banen, men der var no way hun ville gnide sig op af en pige ! Men hun kunne måske lære Carmen et par moves ?
Så imens hun igen snurrede rundt og gik lidt ned i knæ , foran Gordon - vinkede hun Carmen ind i cirklen.
Med en hånd på hvert af Gordons knæ, skubbede Yvette til, så han gav plads til hun kunne slange sig ind mellem hans ben, hvor hun gned den bare overkrop op af ham, med en måbende Carmen ved siden af.
" see Carmen, baby....nu skal du prøve det samme på den ulydige fyr derover" lod betjentene ordre, og Bager Simon begyndte at rykke lidt hektisk i sine håndjern. Carmen så ud til at overveje for og imod.

Millicent skævede til de andre gæster. De lod til at more sig, og det var da også underholdene.Havde det været Chester ville Millicent have elsket det lille spil, men sjovt nok havde hun en smule delte følelser lige nu.
At det var pigen fra bordellet hjalp ikke på det hele.
Hun havde dog lært en lektie fra sidst, og det var ikke at give noget den tilfredsstillelse at trippe over det. Hun kunne tale med pigen senere....når de var alene....ikke pige til pige! men vampyr til pige , havde hun tænkt.
Og så var hun ret ligeglad med hvad folk forventede af hende.
Med SÅ dårlig en musik, måtte man forvente hvad som helst, hygge tænkte hun for sig selv, med et svagt smil på læberne.

’Jeg er da stadig påklædt!’ - En sætning Gordon måske ville have debatteret lidt med hende, havde det ikke været fordi hun for et øjeblik siden havde haft sine bryster oppe i hans ansigt på mest bogstaveligste forstand.
Folk til selskabet fandt det meget underholdene kunne han høre, ja måske bortset fra Carmen, som han ud af øjenkrogen kunne se dåne. Ingen tvivl om at hun ikke havde forventet IKKE at skulle ned i stolen og blive forkælet af en muskuløs godte smurt ind i babyolie.
Det hele ville da også være meget underholdene og sjovt, havde det ikke været fordi de netop havde skændes om den selv samme stripper et par dage i forvejen. Det gav Gordon dårlig samvittighed. Han havde trods alt lovet at tage mere hensyn til hendes grænser, og lige nu, hvor han ikke kunne se hende for de andre gæster, så var det meget svært at bedømme om tingene var gået over stregen. Det eneste han kunne se var Chester der næsten savlede derover, og Georgia som for første gang i aften så bare lidt misfornøjet ud.

Okay okay, det var vidst tid til at slutte legen nu, mente Gordon, som netop havde løsnet de 3 ægter bagpå hendes røde lingeri. Yvette havde taget hans rød og hevet Carmen med ind i det hele, hvilket bestemt ikke gjorde situationen mere behagelig. Det hjalp da heller ikke på hele dilemmaet, at pigen synes hun skulle til at gnubbe sin nøgne overkrop op af ham, men lejligheden kunne da bruges til at få et ord indført . Sagt lavt nok til at det kun var hende der ville kunne høre det.
”Jeg havde ikke lyst til at gøre det her, men du giver mig vidst ikke meget valg. Byt mig ud, ellers hjælper jeg dig ikke med det sidste.” Hun ville udmærket vide hvad han hentydede til. Det havde ikke taget mange dage at lave et falsk ID til hende, så hun kunne få lejlighed og job. Et job hun selv havde valgt skulle være ’eksotisk danser’ uden prostitution. Det havde været den nemme del. Det mere kringlede bestod i at få lavet hende et nyt pas og sygesikring, hvilket han ikke havde fået gjort endnu. Så hvis hun havde nogen ide om at skulle rejse udenfor landet, eller få medicinsk hjælp når hun blev syg, så måtte hun hellere høre efter nu.

Gordon lænede sig tilbage i stolen igen. Mere tilfreds med sig selv. Og lettet over at Carmens offer måtte blive Simon, der næsten panisk prøvede at hoppe op og ned i stolen, for at få den til at flytte sig væk.

Yvettes øjne blev undrende. Ville han ikke være med ?
Var det ikke sjovt ? Hun forstod ikke helt hvad problemet var. Sidste havde der været en utilfreds veninde, men lige nu var de ikke i et trekants drama, de var til en fest med en masse folk. Hvad kunne det gøre?
" Du skal ikke true mig ...Gordon " kurrede hun og rejste sig op, så Gordon ville sidde faretruende i trusse højde på den flotte blondine.
Nu havde Yvette ingen planer om at smide trussen, det gjorde hun af princip ikke.
Det var næsten heller ikke umagen værd, så lille som den virkelig var!
Hendes hænder greb fat om Gordons øre, og hun trak hans ansigt ind mod mave og trussekantens begyndelse. Hele tiden flankeret af små sensuelle rul med mave og hofter.

Carmen var tilgængæld kommet i hopla.
Hun mente at have fundet sin nieche her. Altså hun kunne jo brilliere ved at lave kombi med sin twerking !
Og i løbet af no time , gik hun var Zero til 110, og var all over Stakkels Bager Simon, det lige nu lignede et tabt æg, da han fik et bombardement af Carmens bryster, baller , lår, hænder, mave, arme, læber, næse og hår presset op i ansigtet- alt sammen på rimeligt få sekunder- hvorefter hun kørte serien forfra igen, så Bager Simon lignede en der var fælt i risiko for at blive både kvalt og få et ildebefindende.

Yvette ville gerne beholde Gordon, men hun fornemmede der lå alvor bag hans ord, så hun endte med at adlyde. Dog ikke før hun havde trukket ham op af stolen, og knappet lidt op i hans skjorte og sneget en hånd indenfor, mens hun smøg sig som en ( meget bar ) killing op af ham.Så turde hun ikke mere, kyssede ham på kinden og gav ham et klask i bagdelen med politistaven, hvorefter hun hev en anden deltager up ,der fik en mere traditionel lapdance, uden snak og søde blikke.


Millicent var ved at gå i stå. Måbende så hun på Simon der ikke vidste om han ville overleve, så han ud til.
Man blev jo helt pacificeret af Carmen. Hun var som varm lava der bare rullede frem ustoppelig - og ned over Bager Simon.
Millicent hviskede til Georgia..." Hold da op...jeg ved snart ikke helt...er han ved at blive kvalt tror du?"
Selvfølgelig havde hun også hele tiden et vågent blik på Gordon og hans lille bordelchick.
Vampyr radaen var slået til, mere så det ikke skulle lykkes for den lille dame at tage exit, ikke uden Millicent lige havde haft hende et tur i audiens.
Det skulle lige bøjes i neon...eller et kunstigt overskæg ...at Gordon fremover ikke skulle have så meget som et håndflade af hendes på sig....hvis hun skulle nå at se eller holde sit pas.Selv om hun måske ikke lagde heeeelt det samme i de ord, som skytsenglen.

Yvettes toneleje synes næsten at sænke sig nogle toner. ”Jeg kan og jeg vil.” Fik han svaret meget bestemt. Nu var det tæt på hun irriterede ham. Han havde trods alt reddet hende ud af tvangsarbejde og prostitution, og fået en ordentlig skideballe for det, så det mindste hun kunne gøre var bare at vise en smule respekt. Respekt for når han sagde nej.

Carmen på den anden side, havde vidst ikke opfanget på noget plan at Simon var ved at eksplodere af alle mulige forskellige følelser af ubehag. Da han havde mødt op den aften, havde han ikke troet at DETTE ville blive resultatet, og havde han vidst dét, så var han nok blevet inden døre resten af sit liv i frygt for det. Under den kraftige piges blomstring af udfoldelse kunne han hverken protestere eller løbe. Hun var overalt, og hendes aroma og tilstedeværelse overvældede ham til et punkt, hvor han var ved at blive kvalt.

Endelig synes Yvette dog at have opgivet, og Gordon fandt sig selv meget pludseligt oppe af stolen, og tilbage blandt publikum, hvor han trak det falske overskæg af igen, og satte det drillende på Chester, som nu var ved at blive hevet ud på stolen med en mere eller mindre tilfreds mine. Selvom luften i klubben var varm og klam, så virkede den næsten forfriskende sammenlignet med den stærke søde duft, som så klæbrigt havde indhyllet stripperen.
Han følte sig ør i hovedet. Flere shots, det var hvad han behøvede, men han måtte vente med at få fat i dem til efter showet. Se det var da nok første gang i historien han selv, eller nogen for den sags skyld, havde fundet det ubehageligt at have en halvnøgen flot pige til at gnubbe sig op ad en.

Georgia havde et øjeblik virket lidt utilfreds, da Chester blev hevet af sted, men nu synes hun at have affundet sig med det, og igen fundet det store smil frem. Intet kunne ødelægge hendes humør her til aften. Hun viftede med en hånd, da Millicent snakkede om Simon, for ligesom at vifte det faretruende lidt væk. ”No way.. Om ikke andet modner det ham bare lidt!” Lo hun og tog en ordentlig tår af sin øl, da hun etop nu havde lagt øjnene på hendes kæreste igen, hvis øjne næsten trillede ud af hovedet på ham, da en letpåklædt numse blev shaket meget tæt på hans ansigt.

Gordon var netop nået hen til de to piger igen, og var ikke helt sikker på hvad man lige sagde efter DET. Heldigvis synes hele showet at spille på de sidste vers, og nogle folk var da også begyndt at samle sig om baren igen.
”Se det var… specielt.” Ville han forsigtigt prøve at smile til Millicent for at mærke temperaturen af.

Modner ham lidt ? Millicent skar en sjov grimasse. Måske havde hun ret.
Livet var et bitch, og ikke alt gik efter planen. Bager Simon ville møde langt værre ring end Carmen der brugte ham som en polestang? Eller ihvertfald ville han møde noget der var tilsvarende traumatisk. Hun lagde dog en hånd over læbern eog skjulte et grin, da hendes sublime hørelse tillod at opfange Simon der mumlede

" gratis wienerbrød....gratis kage...hvis du ..stopper." mellem alle Carmens gavmilde klem, og hendes lår der netop havde lagt sig om hans hals. Ja ...hals !
Og det havde faktisk en effekt. Tanken om at kunne hente alt man ville , anytime you felt like it , var bare for fristende for en pige med hang til de søde sager.
Så med udsigt til gratis Othellolagkage og morgen brød ,
Så Carmen svingede sit lår ned i en imponerende bevægelse, og begyndte at lave nogle små danse trin væk fra Simon og over mod Chester .Hun havde helt glemt at trække NED i nederdelen igen, den var ellers kravlet godt op , da hun havde lavet sine lårsving.
Her fik Chester godten så en god portion af den twerking, som han havde smagt før.
Chester sad ned denne gang, det betød det var meget close up, men også at han måske kunne lukke sine øjne lidt i , så han ikke ville besvime ligesom sidst.

Millicent klappede med i takt til den lumre melodi, og gjorde dermed som største delen af gæsterne. Gordon vendte tilbage til Georgia og Millicent ." Pyha ...det var lige før jeg groede du ville blive spist " smilede hun neutralt op til ham men strøg ham hurtigt ned over kinden, for ikke at tiltrække Georgias blik og vække en mistanke.

" Måske....et lille billeder Chester " var overskudet pludselig vendt tilbage til Millicent, på samme tid som Gordon var.
Hun fiskede mobilen op og fik hapset et par pics af den bare pige, der gjorde sig til for Chester....nu med overskæg.
" Skal vi uploade ham ?" Trak hun i Gordons ærme, og klappede så halvhjertet da showet var ved vejs ende.
Stripperen, altså Yvette samlede sit tøj op og forsvandt så ud på en toilet for at klæde sig på, før hun ville smutte fra festen.
Carmen forlod gulvet og satte kurs mod de pink og lilla hjerte drinks.NU skulle der da godt nok festes igennem , mente hun.

Og Millicent havde mest lyst til at forsvinde ind i Gordons arme, men istedet nikkede hun og gav ham helt ret.

" Med de muligheder du giver....er det sjovt hun vælger denne vej , men ja....det var noget...specielt" himlede hun en smule med øjnene.
Hun havde ikke tænkt sig at rive hovedet af ham. Hun havde helt andre planer.
" god dammit....min øl er jo knas tør " klagede hun og læberne dannede et lille smil.
" nogen der skal have mere ...jeg kan hente !" Millicent drejde omkring , ivrig for at hente- opsat på lige at finde stripperen var hun allerede på vej væk ,men hendes øjne faldt så på Bager Simon.
Han sad helt alene midt på gulvet....stadig med begge hænder i håndjernene, lænket til stolen. ARGHHHH .... Yvette havde da vist glemt ham, så det ud til.
Millicent så sig tilbage over skulderen, lidt forvirret...man kunne da ikke bare lade ham sidde der ? Hvorfor var der ingen der reagerede på det ?

" eeehhh GORDON !" Kaldte hun på hans opmærksomhed.
De var da nød til at gøre noget....idet mindste flytte stolen og ham, så den ikke stod i vejen?

Stakkels Chester. Han havde troet at sidste gang ville være nok for ét liv. Så havde han taget sin del af det lort livet kunne smide efter en, og resten af turen ville blive som et behageligt krydstogt. Ja, der havde han taget grueligt fejl, og som Carmens twerkende bagdel nærmede sig, gik netop dét op for ham. Livet var en stor rutchebane af nedtur, og han havde ramt bunden.
Havde det ikke været fordi han havde set ud af øjenkrogen, at der var telefoner der filmede, var han sikkert begyndt at hyle, men hans stolthed slugte det og med tæt lukkede øjne ville den stakkels mand blive nød til at holde resten ud, imens Gordon frydede sig over selv at have undveget bomben.

Gordon ville følge med på Millicents telefon der opfangede det ene charmerende billede efter det andet. Heldigt for Chester fyldte Carmens bagdel det meste af billederne, og de få hvor man faktisk kunne se ham, så han dybt lidende ud. ”Ja for fanden. Upload det til alle sociale medier du kan!” Ville Gordon le og fange dræberblikket fra Chester der stadig var ’opslugt’ af Carmens meget eksotiske dans.

Da Millicent besluttede at hente drinks, ville han tavst signalere noget med lidt mere alkohol, også følge hendes blik i retning af stakkels Simon. Han så meget nervøs og lidt sørgelig ud over at han bare var blevet efterladt.
Georgia så sit snit til at skynde sig efter Millicent. ”Er det pigetid nu?! Sladdertid!” hvinede hun afsted og kunne ikke vente med at få lidt ’diskret’ sladder ude på pigetoilettet. ”Nej vent! Jeg glemte min taske! Vi mødes lige inde på pigetoilettet om lidt ik?” Udbrød hun så og vinkede kort, da hun snurrede omkring og løb tilbage for at hente sin taske. De kendte ikke rigtig folk til festen, og hun turde ikke bare lade sine værdigenstande ligge. Da de var hentet, ville hun trippe ud for at finde Millicent inde på toilettet, hvis hun var gået derind.

Tilbage hvor showet før havde spillet sig ud, var Gordon og Chester netop ved at slæbe stolen med Simon over til et bord, hvor han ikke ville sidde så malplaceret. ”Jeg føler med dig..” Kom det hjerteligt fra Chester, som kunne se det døde blik i fyrens øjne. Håndjernene viste sig ikke så kompliceret. Det var ikke et sæt med nøgle, men sådan en hvor man lige skulle hive en lille metalknap nedad, for at kunne hive håndhjernene af.
”Så, Chester, hvordan går det med det hele?” Ville der endelig være mulighed for at spørge, da Gordon fandt på plads på en stol ved siden af Simon, som barmhjertigt havde fået en kold øl åbnet foran sig.

Imens Millicent forsatte med at knipse billeder af , fik Chester nu besøg af selveste aftenens værtinde.
Millicent små grinede sammen med Gordon , men ville nu alligevel sørge for lige at dobbeltjekket om han sagde god for at sende det hele op 'live'.
Chester så sød ud, overskæget havde rykket sig og sad skævt efter Carmens mås havde været et sving forbi.
Det gav ham et lidt fortabt look, som Millicent var heldig at forevige, på mobil.
Gordon havde helt styr på Millicents hackeregenskaber  og han måtte vide at hun ville få Chester nærmest broardcastet worldwide, og da Chester var en flot fyr oven i al det morsomme, ville hans billeder OG de to små videoklip med garanti gå virale på Zero time.
" Okay....men jeg sagde det var dig der tvang mig " dækkede Millicent sig ind, og trykkede det afsted, havde Gordon ikke ændret hans ord.

Georgia havde set det oplagt at smutte med Millicent og snart ville Millicents planer begyndte at halte.
" øøhh...jooo det kan vi da godt " tøvede Millicent og følte sig lidt klemt mellem at skulle 'tale' med Yvette og så være en nærværende veninde for Georgia.
Men hun ville nu ikke svigte den glade blondine, der tydeligvis havde noget der skulle deles mellem dem. Så måtte hun konfronterer Yvette på et senere tidspunkt.
Men til al held skulle Georgia hente sin taske, og det blev den lille døråbning som Millicent behøvede .
" Vi ses derude, bare tag din tid- jeg skal nok vente på dig " strøg Millicents hånd over Georgias skulder og så pilede hun afsted som en lille mus, mod pigernes toilet.
Og med et målrettet blik, fik hun støvet Yvette op .
De var alene derude , så det passede bare som hånd i handske.
Eneste lille problem var at Millicent ikke følte sig speciel ...sur...lige NU.
MEN hun ville gerne sikre sig dette ikke ville ske igen, nu havde hun faktisk fået nok at Yvettes små lege med Gordon.

" Yvette..." Hilste hun.
Den blonde bryst bombe så på Millicent  og genkendelsen skød over hendes ansigt.
Hun vidste at det var Gordons veninde.
Inden hun kunne nå at sige noget , havde Millicent med umenneskelig hast bevæget sig over til pigen , der igen var i sin uniform.
Millicents øjne smeltede ind i Yvettes og så begyndte hun..." Hør her....jeg ved ikke en pæn måde at sige det her, så jeg vil give dig det ligeud. Det er synd du har haft et forfærdeligt liv, du fortjener bedre. MIN kæreste hjælper dig  og det gør han fordi han er en rigtig venlig fyr der er skide dygtig til de ting....men...så stopper legen der. Forstår du hvad jeg siger?" Spurgte Millicent og ventede på Yvettes ja.

Yvette sukkede og et lille syrligt smil bredte sig på hendes læber. Hun virkede slet ikke  så forsigtig som Millicent huskede hende, men hun var selvfølgelig også et andet sted i sit liv nu.
" Hør....jeg udfører mit arbejde , intet anden ....og er der klager så kan Gordon overbringe dem selv. Så vidt jeg kunne mærke så hyggede han sig fint!" Lød det og så ville Yvette forsøge mase sig forbi Millicent.

Men Millicent var stærkere, og hun blokerede Yvettes vej, med bare en arm.
" Undskyld....gider du lige gentage dét ...hvad sagde du der?" Lød det lavt og hæst fra Millicent, der lige var hastigt ved at blive slyng veninder med den vrede der ellers  manglede for et øjeblik siden .
" Han kunne lide det... Meget !" Bed Yvette igen , og det var nok aftenens største fejl, for Millicents tænder skød frem , som små skarpe lyn og hendes lyse hånd lå omkring Yvettes lange hals, hvor hun trykkede imens hun løftede Yvette nogle centimeter op fra gulvet.
Et hvæs flød som tåget røg ud mellem Millicents læber.
Hvad bildte hun sig lige ind ?
" Nu skal du lytte godt efter...for ellers vil jeg personligt sørge for det pas Gordon er ved at lave til dig, bliver ført op i din mund...gennem din åbne hals , er du med? Du holder hver en lille del af din fine krop VÆK fra Gordon, er du med ? Du ikke så meget som KIGGER forkert på ham, for hvis du gør....så ville du ønske dig  tilbage på det bordel...det vil føles som himmerige iforhold til hvad jeg vil gøre  ved dig ! Nu gider jeg ikke se dig byde dig til mere" hvæsede hun og stirrede på den viberne halspulsåre åre ,der trådte frem på Yvettes hals.
Vampyren ....
Vampyren i Millicent var allerværst at styre , når hun blev truet på det personlige plan.
Kvinder ...piger der ikke kunne respekterer at en fyr var optaget, gnavede ...åd store lunser af Millicents usikkerhed, hun var vel i bund og grund....bange for at blive forladt...hvor plat det så end lød. Men den del kunne vampyrer ordne og tage sig så smukt af, når den menneskelige del af hende følte sig for trængt op i en krog.

Chester virkede okay, ja altså lige efter at have fået samlet sig selv efter Carmens dans, som kunne traumatisere de fleste. Gordon var bare glad for at han var sluppet ud inden det var nået så langt. Forsigtigt kørte den lyshårede fyr en hånd over hans hår, så igennem det på vær side, for at være sikker på at frisuren holdt. Han var en mand som gik omhyggeligt op i hvordan han så ud. Specielt hvis der var mulighed for at han ville være på sociale medier dagen efter.
”Det går helt fint. Du kender mig. Jeg styrer. Fremad, altid fremad.” smilede Chester kækt imens hans solbrune arme blev foldet over brystet.
I samme sekund var Georgia tilbage ved bordet, hvor hun rakte over for at få fat på sin røde skintaske. ”Skaaat. Jeg går lige med Millicent på toilettet.” Smilede hun stort og gav ham et ordentligt smækkys på kinden inden hun dansede væk igen med en glad nynnen.

Bager Simon kiggede lidt vantro efter hende. Var det bare ham, eller var der virkelig mange pæne piger til stede? og de synes alle at stryge direkte forbi ham. ”Dude! Hvordan lander man lige sådan en?” næsten udbrød han af frustration med en stemme der netop var nået ud af puberteten. Det satte en længere snak i gang hos de to. Chester ville hellere end gerne få det til at lyde som om han scorede hundredvis af piger, men når alt kom til alt, var det tydeligt at han var glad for Georgia. Han havde talt med Gordon om det for ikke så længe siden, og på trods af hvad der direkte blev sagt, så var det ikke svært at læse imellem linjerne.

Gordon havde sat sig og lyttet til samtalen. Hans drink var ved at blive lidt lunken og ikke specielt spændene. Noget gik ham lidt på, og han havde svært ved at holde koncentrationen, men han var ikke helt sikker på hvad det var. Måske bare adrenalinen fra hele ydmygelsen ved det pinlige stripshow? Hvor længe kunne piger være på toilettet sammen? Det virkede bizart.

I den anden ende af lokalet var Georgia nået frem til badeværelset, og hun havde netop hevet sin make up taske op, så hun kunne friske sig lidt op, da døren blev skubbet op. ”Så er jeg her! Har i en fest herinde?” Ville hun muntert have at vide. Fra hvor hun stod kunne hun se Millicents ryg, og at hun stod overfor stripperen, men hverken vampyrtænder eller faktummet at Yvette var hævet et par centimeter, ville være tydelige, medmindre hun fik bedre tid til at se efter.

Yvette forsøgte at sparke ud efter Millicent, men det betød nu kun at grebet omkring hendes hals , blev mere stramt. Inden i Millicent var en kamp mellem samvittighed og drifter , og der blev battlet på fuld blus.
Hun så kort væk, gned næsen mod sin egen skulder , gned sin nakke med den frie hånd og mumlede..." Jeg ville virkelig ønske du ikke havde sagt dét der "
da hun spolede samtalen igennem igen, og faldt over ' hun kunne MÆRKE han kunne lide det, var beslutningen dog truffet.
Millicent lænede sig mod den lyse hals og var centimeter fra at bore tænderne ned i kødet, da døren gik op og ind kom Georgia.
Great ! Just Great!

* swush*
Bisserne røg pænt tilbage og uden at bryde øje kontakten til Yvette, satte Millicent hende tilbage på gulvet og slap hendes hals.
Der kom igen luft mellem stripperen og den usikre babyvampyr, da Millicent trådte tilbage og drejede omkring for at smile til Georgia.
" ja da ! Vi hygger " svarede hun og så Yvette samle sine ting sammen , puffe til Millicent da hun for mod døren " Skøre kælling " råbte hun , og var så væk.
Millicent trak på skuldrene ..." Jeg sagde at hendes øjenskygge ikke klædte hende, det var det hele " prøvede hun at charmerer sig ud af det hele , med et smil og lidt glimt i øjnene.
Budskabet var vel sivet ind hos Yvette, så ....egenlig burde hun takke Georgia, men det ville nok ikke lyde helt godt , da Georgia ikke anede Millicent var vampyr,
" nå....men lad mig så høre...du har svævet på en sky hele dagen " smilede hun varmt, og satte sin bagdel på det hvide marmor bord ,der stod derude.

På sin vej væk fra klubben, stødte Yvette lige på Gordon, og de to andre fyre.
" Din kæreste er jo sindsyg ....seriøst " klynkede hun og viste et rødt sæt hænder på sin hals, før hun ville spurte ud af Klubben og hjem på Carmens sofa. Det var en underlig aften.
Hvad Mon Carmen ville sige til at hun ikke havde afsløret det var HENDE der skulle strippe til Carmens fest? Hun håbede det havde været en god overraskelse!

Georgia blinkede et par gange med de lange mørke vipper. I hendes kønne grønne øjne ville der et øjeblik skinne forvirring. Var noget ikke lidt sært? Tænksomt ville hun prikke med en finger på sin underlæbe et par gange. Var stripperen ikke lige blevet lidt mindre? Mnhhh, måske hun bare havde fået de høje sko af. Med et træk på skulderen var smilet tilbage, og den røde taske blev smidt op ved siden af vasken.
Et lille gib for igennem den glade blonde pige, da Yvette næsten råbte efter Millicent og smækkede døren hårdt. ”Helt ærligt, hvad er hendes problem?” Sukkede hun og ville le af Millicents kommentar. ”Jamen det er jo sandt. De er alt for mørke, også den øjenskygge til!” ville hun stemme i og tage side som den gode veninde, på trods af at hun intet af deres samtale havde set.

Henne ved spejlet havde hun netop lænet sig forover for at lægge et nyt lag pink læbestift. Det var først da Millicent bragte det op, at Georgia igen huskede sin ekstatiske glæde, og lagde læbestiften væk for at hoppe lift ivrigt på stedet. ”Okay okay, nu skal du høre!” hvinede hun og så sig lidt omkring for at være sikker på at de var alene. ”Vi var hjemme hos Chester inden vi skulle herud…” begyndte hun ivrigt. ”Han var i bad og jeg havde lidt tid alene jeg skulle have brugt, også ved du godt, så kigger man sig jo lidt omkring. Jeg kom måske til at kigge i hans natbordsskuffe, og gæt hvad jeg så?” Den i forvejen lyse stemme var steget en smule, da hun ikke lod Millicent nå at gætte. ”EN RING” Hun næsten hoppede op og ned imens de små lyse hænder blev klappet imod hinanden. ”ihhhhhh… tror du den er til mig??” Ville hun vide imens iveren ingen ende ville tage.

Udenfor i klubben var Chester netop begyndt at forklare Simon om noget han kaldte ’kram og rul finten’. Ikke noget de fleste ville være stolte af at have fundet på, men lige i dette tilfælde…
Det var ca på det tidspunkt at Yvette lidt forvirret næsten stødte ind i deres bord. Hun ville først have gået udenom, men da hendes øjne havde lagt sig på gæsterne ved bordet, besluttede hun sig for at stoppe helt op og trippe, imens et par røde mærker kom til syne på hendes hals. Så stormede hun ud af døren.

Gordon var ikke sikker på om han skulle le eller blive vred. Noget i ham sagde at det var et held den pige var kommet levende ud. Han sukkede lidt fraværende og overvejede om det var noget der behøvede en snak. Kom det bag på ham? Han havde aldrig oplevet Millicents instinkter tage over medmindre hun var direkte truet på livet. Okay hun havde da vist lidt tænder et par gange, men aldrig gået amok.
Blikkende fra de to andre fyre, fik ham til at se op. De havde vidst stirret på ham nogle sekunder. ”Øhhh… piger i ved. De har sikkert haft en uenighed om… hårbørster, hvad ved jeg?” prøvede han at smile, og det synes at virke, for drengene tog det som gode vare og brummede lidt enige, inden de fortsatte deres samtale.

Stolen skrabede lidt imod gulvet, da han fik rejst sig op. ”Sorry, jeg er tilbage om lidt.” Ville han nikke til begge, inden kursen blev sat imod toiletterne. Hvordan skulle han lige reagere? Han kunne også være heldig at der slet ikke havde været noget vampyr halløj indblandet, og at Yvette bare var faldet og havde slået halsen… som om.
Udenfor døren til pigetoilettet, som i god stil med resten af aftenen havde en dyb pink nuance, ville Gordon banke på. Se dette var da bare den situation han havde lyst til at stå i. ”Millicent er du derinde? Kan jeg ikke lige få et ord med dig.” Stemmen var hverken vred eller bebrejdende. Mere … spørgende. Han havde besluttet med sig selv at han ikke ville blive sur. Millicent havde stået model til meget med den pige, og på trods af det, så var hun nået ud i live. Det var da noget. På den anden side af døren ville Georgia nok være ved at eksplodere af forventninger og spekulationer, som alle ville vælte ud i en lang strøm af ord.

Millicent der var ved at blive kvalt indefra af dårlig samvittighedover at lyve, og måske også over at have været lidt barsk ved Yvette, mumlede noget i stil med..
" jamen...hun burde ikke have spurgt mig, hvis hun ikke kunne tåle at høre svaret "
Det var vel en ok udlægning ?
Yvette burde virkelig ikke have tirret hende med 'at kunne mærke Gordons begejstring' over showet- om det så var sandt eller ej.
Yvette havde ligesom set first hand at der allerede havde været issues , så hun var bevidst om hun trykkede på Millicents røde knapper.
Hvad hun så ikke havde vidst , var at Gordons kæreste også tilfældigvis var vampyr. Enda en baby vampyr kun i færd med at lære at dominerer hendes drifter og instinkter- og hun KUNNE rykke Yvettes hoved af, stort set uden at blinke.
Millicent havde nok håbet at god stil og respekt for et forhold, ville havde fået Yvette til at forsikre om det ikke ville blive et problem- men sådan var det bare ikke gået.
Millicent slap dog Yvette fri af sine tanker, og overgav sig til Georgia , som nærmest var svævende.Det var helt forfriskende, og løftede med det samme humøret ganske betragteligt, også hos Millicent.

" Uuhh.....så i var sammen inden ?" skød hun et drillende blik til Georgia der forsatte- mens Millicents ben svingede lidt frem og tilbage fra marmor bordet,der agerede stol.
" åhaha....ja ...eller når man skal ligge vaske tøj på plads! " grinede hun , uden lige at tænke mere over det. Når man var pige, så KUNNE det jo ske at man følte sig tvunget til at komme til at tage et lille kig. Sådan lå det jo nærmest i generne.
Hun havde dog alligevel ikke helt forstillet sig HVAD Georgia havde set , så Millicents øjne klarede op.
" hvad ! En ring !" Millicent sprang ned og gik over til Georgia. Begge hænder lå over hendes mund, før den ene røg over på Georgias skulder.
" OMG en ring ?! .....du gode.... Øøhh..." Var den til Georgia ? Millicent kunne ikke forstille sig hvem den ellers skulle gå til, og det kunne Georgia tydeligvis heller ikke.
Hun simpelthen strålede og så bare så forelsket ud.
Man kunne ikke bebrejde hende det, vel ?hun havde været forblændet af Chester længe, og nu så det ud til at Chester endelig var kommet til samme beslutning, at han havde indset Georgia var uundværlig i hans liv.

" Var den helt ny ? Jeg mener, Det er ikke en fra hans mor eller noget ? " tjekkede hun lige for god ordens skyld. Det kunne jo være et arve stykke .
Et stort smil beklædte Millicent og hun greb ud efter Georgias hænder , for at give dem et let lille klem.
". SELVFØLGELIG er den til DIG....du er da den eneste pige han har øjne for " lød det varmt, og forsikrende. Hun slap Georgia igen, og havde nu selv et drømmende skær .
Det var da ganske finurligt, som Georgias entusiasme forgrenede sig til Millicent.
Grebet af venindens glæde , kunne hun næsten se senen for sig. Chester der knælede foran en total lykkelig smuk Georgia. Chester pære rød i hovedet , med den lille ring i en æske.
Eller ville han mon fri mere utraditionelt ?åååh det VAR jo spændende.
" OMG...Georgiegirl....jeg tror du skal giftes" mumlede Millicent og jublede, sammen med en nærmest ekstatisk Georgia.

" hyssh...det er Gordon ! Sig jeg er hjemme og...sig ...sig et eller andet ...hurtigt " følte Millicent sig grebet i noget helt forkert.Som et barn taget midt i nogle unoder.
Der var kun en ting , der ville få Gordon til at stå og banke på pigernes toilet lige NU, det kunne umuligt være et tilfælde. Yvette måtte have sladret?
Georgia fik det der forvirret skær i de grønne øjne igen....der gik nogle lange sekunder, hvor pigerne bare så på hinanden - og prøvede Georgia at gøre som hun fik besked på,..
" Hun er lige hjemme og øøøhh fodre sin kat ?" lød budet fra Georgia .Millicent begyndte at grine og vifte uhæmmet med armene ..." Nej nej...vi har da ikke kat " prøvede hun at skælde ud, men var ved at dø af grin.
Så rømmede hun sig , og gav det selv et skud....
" jamen ...Gordon ! .... Jeg er altså ikke alene, så selv om du er meget sød tror vi skal vente med dét til vi kommer hjem" lød det drille kælent fra toilettet.Millicents eneste bud var at forsøge charmerer sig ud af det her. Og med Georgias nyhed , var humøret vendt ....og hun var lidt fjollet. Med en tyssende finger over sine egne læber, indikerede hun til Georgia, at hun skulle være stille, så de lige kunne høre om Millicent ville blive indkaldt til samtale hos 'inspektøren' eller snige sig uden om?
Spørgsmålet var hvad Gordon ville stille op?

”At hun overhovedet spørg.” Himlede Georgia med øjnene. Det var ikke svært at vælge en side, når den ene part var en veninde, og den anden lige havde givet hendes kæreste en lapdance. Georgia kunne nu rigtig godt lide Millicent. Hun var en af de piger hun kom godt ud af det med, når de fleste af hendes venner ellers var drenge.

En lille fnisen kunne høres, da Millicent drillede lidt. ”Ja vi var… Du ved” Blev hun næsten rød i hovedet, og skyndte sig at komme videre i teksten. Det lød som om hun ikke var den eneste som nød at gå på opdagelse, når hun var alene. Der var bare så mange spændene ting der kunne gemme sig rundt omkring, og ja, den dag havde hun så ramt jackpot!
”Jeg ved det!” Hylede hun videre og hoppede stadig omkring, så det lyse hår bølgede til alle sider. Hun stoppede lidt forvirret op. Ny? Den havde da set ny ud, havde den ikke? Den lille flotte sorte æske så i hvert fald ny ud! Sekundet efter fik hun bekræftelsen fra Millicent også, og at høre en anden komme til den konklusion, havde ikke en neddæmpende effekt.

Siden de tog hjemmefra havde hun knap kunne være i sig selv. Der var da også røget lidt DISKRETE hints Chesters vej, som: ”Jeg skal lige gifte-NEJ SKIFTE tøj” og ”Har du nu husket den rin-TING jeg bad dig om?” Indtil videre havde det været mindre succesfuldt, men Georgia var fortrøstningsfuld.
”OMG OMG” Stemte hun i, og måtte vifte en hånd foran sig for at skrabe lidt mere ilt til sig. Hun havde beholdt taget i Millicents hænder, for at kunne hoppe lidt rundt med hende. ”Du skulle have set den! Den var så perfekt og flot ligesom…” De grønne øjne havde lagt sig på Millicents hånd, som var underligt tom, og Georgia stoppede op. ”…din?” Mumlede hun forvirret, og ville vende og dreje Millicents venstre hånd, som om ringen gemte sig et sted. Hun var da sikker på at Millicent havde haft en forlovelsesring sidst de havde ses.

Lidt efter ville Gordon befinde sig foran pigetoilettet, hvor det første svar ville være en meget fjollet Georgia, hvilket ville udløse et par himmelvendte øjne fra englen. ”Haha meget morsomt, Georgia.” Fik hun dæmpet retur. Vidste han ikke bedre, ville han næsten tro at de tog et eller andet derinde, for der var da godt nok gået fjolleri i den.
Et mørkt øjenbryn ville blive hævet lidt forvirret da Millicent også synes der skulle undviges. ”Hvad snakker du nu om dit skære kvindemenneske…” Ville de nok kunne høre ham sukke, men det var ikke noget der behøvede svar. Hvis hun troede at hun kunne komme uden om det ved at plante ideer i hans hoved, så kunne hun tro om igen.
”Vi kan snakke nu eller når vi kommer hjem, og det bliver kun værre når vi kommer hjem” Blev der smilet triumferende på den anden side af døren. Ville hun risikere det? Han var ikke en gang sikker på hvad det lige var han ville sige, men derfor kunne hun jo godt svede lidt over at tro hun var sur.

Millicent der bestemt ikke skulle lægge øre til SÅ intime detaljer, fik synkron rosa kindben dog i en lysere nuance , end Georgias menneskekinder.
På ingen måde skulle hun havde billeder af Chester og Georgia making woopie, med en diamant ring i sengebordet.
Så pigerne delte et glædelige øjeblik spækket med sød forventning, indtil Georgia opdagede der ikke længere sad en smuk ring på Millicents hånd, og spørgsmålet lå i de grønne øjne.
" Jeg..øhm... Dæmonen havde andre planer..eller " Millicent trak hænderne til sig, og gned sig ubevidst over sin hånd, hvor mindet af en forlovelsesring sad.
" hør....det er ikke så tragisk. Jeg er stadig glad for Andrija , men vi ville ikke de samme ting, så vi splittede op" gav hun en light version.
Desuden havde en veninde givet hende et los, om at komme videre hvilke hun faktisk tog lidt alvorligt. Så det var ingen grund til at gøre et stort nummer ud af det.
Alle andre var videre...så det var Millicent nu også, havde hun besluttet.
" men nu er det DIN ring vi taler om" smilede Millicent igen, ikke om hendes brud med Andrija skulle koste Georgia en eneste procent af hendes glæde da.

Med et konspiratorisk blik til Georgia , endte pigernes forsøg på at outsmarte ham, ud med at Millicent sukkede opgivende.
" Hvorfor han den mand bare ALTID et svar på alt " hviskede hun til Georgia og spidsede sine læber. What to do....what to do.
Hun ville gerne knibe sig uden om den her snak, men skulle den tages så havde hun langt bedre odds for at gennemføre den , uden at modtage AL for meget ballade, ude blandt folk...end hjemme hvor de var helt alene. Pis- han havde lige sat hende mat.

" oh God ...han mener det! Jeg kan ellers ikke huske at have fornærmet hans øjenskygge også ?" Kom hun alligevel til at fnise til Georgia, selv om det ikke var sjovt han stod derude , klar til ...tale.
" Vil du bliver her ?" Spurgte hun lidt mere alvorlig - men kunne nu godt forstå hvis Georgia ville fortrække at synke ned i gulvet....eller smutte ud af døren.

" Argh...Så kom ...herind !" Mopsede Millicent en smule, da Gordon ikke lod til at ville vende tilbage . Det var ligefør hun ønskede Yvette skulle komme og give ham endnu en lapdance, hvis det betød han ville lade hende liste sig væk....og måske skyde et par shots af, sammen med Gerogia, the bride to be!
Millicent prøvede at se så uskyldig ud hun kunne....om hun mødte Gordon på toilettet eller var beordret ud ! Og hun var faktisk rimelig god til at se uskyldig ud, på den front var hendes udseende klart en medspiller.