Rainy Sunday - Privat

Det havde været en af de ekstremt stress fylde uger, hvor intet gik som det skulle. Hun havde haft rigeligt at se til, med sin nye chef, samt Helix, der for tiden, krævede hende stor opmærksomhed også, ud over hendes nye side job. Hun følte at hun var ved at knække sammen til tider, men denne dag.. Den lod til at ha været sådan okay stress fri, samt hun havde intet set til sin nye kæreste Render. Hun følte at hendes liv havde drejet sig en smule, som var alt vendt på hovedet, samt hun ikke mere kunne finde hoved eller hale i det hele. Hun havde været igang det meste af dagen, med arbejde på Helix, indtil aften stod på, hvor hun havde lavet lidt arbejde ved siden af, for sit andet job.. indtil det blev ret så sent.

Hun var på vej hjem af mod sin nye lejlighed, i det hun pludselig mærkede nogle dråber mod sit ansigt, i det hun så op " Hm?.. ". Hun spærrede sine øjne en smule op, da regnen begyndte nærmest at skylle ned over en, som stod man under bruseren for fuld skrald. " Fuck! ". Hun satte i løb, iført sine sort hvide allstars, i slidt tilstand, samt sine skinny black jeans, der havde huller her og der. Hendes lange hvide fletning, lå piskende ned af hendes ryg, i det hun løb, mens hun holde fat i sin sorte læder jakke, så den skærmede en smule for hendes hvide top, der blev svagt gennemsigtig. Hun løb i sikkerhed, under en bygning, ved toiletterne.. hvor hun stod kort og så på regnen der piskede ned, mens folk søgte ly. Hun trådte forsigtigt til siden, i det hun ville finde et sted under taget, hvor der syntes at være ly for regnen og dens vinkle. Hendes mobil spillede en smule højt, eftersom hun havde glemt sine høretelefoner. Crazy in love, remix med Beyonce.. Hun sukkede tungt, i det hun sagde for sig selv " Det kommer til at tag en evighed.. før det stopper igen ".

Aiden havde ikke brugt så meget tid på andet end hans arbejde i noget tid nu, han havde flere dage bare været stået op og taget på arbejde for at tage hjem og så tage en løbetur eller tage ind i byen og styrketræne. Men denne aften var han i byen af ingen særlig årsag. Han havde ikke haft noget formål med det, han havde bare haft lys til at se byen i løbet af aften og natte timerne.

Han var i klædt et par mørkegrå jeans, en skjorte og den almindelige lettere slidte læderjakke han så ofte havde på. Men han havde også en sportstaske hængende over den ene skulder, da han så kunne tage ind og træne hvis han fik lysten til det. Da det begyndte at regne stoppede han kort op og kigede op i luften, han trak på skuldrende og fortsatte så ellers med at gå. Han var ligeglad med regnen, han smilede faktisk bare over det at alle andre han så nærmest flygtede fra regnen rundt omkring ham, og de andre der fortsat gik hovedageligt skuttede sig i deres jakke eller gemte sig under en paraply. Han stoppede dog op og trak sig lidt ind til siden op af bygning for ikke at fylde for meget på fortorvet da han gav sig til at drikke lidt af en vandflaske.

Forsigtigt tog hun sin mobil frem, i det hun slukkede musikken og sukkede tungt. Det var koldt og regnen havde allerede nået at gør hende gennemblødt fra top til tå. Hun havde en følelse, af at ha smidt sig selv i en pool eller hoppet i et kar fyldt med vand, så våd syntes hun at være. Hun havde dog også haft langt at løbe. Forsigtigt så hun til den ene side, i det hun fik øje på en person. Hans duft ramte hende kort efter, før hun forsigtigt trådte til siden og kiggede lidt rundt om hjørnet. * Omg!?.. Aiden.. * Hun så chokeret på ham, i det hun gemte sig bag væggen. Det var Aiden..

Hun huskede tydeligt Aiden, den tid de havde haft sammen, samt da han skred fra hende, efter hun havde gjort noget utilgiveligt. Hun havde aldrig fået muligheden for at sige undskyld, fordi kort efter var hun blevet fanget af Jason en CIA agent... der havde tortureret hende, angående folk.. som hun havde haft fat i. Hun så forsigtigt frem fra hjørnet af, i det hun trådte frem og sagde tøvende " H-Hej.. Aiden.. ". Hun så kort ned, i det hun tog sig til skulderen, med den højre hånd, før hun så kort væk fra ham, inden hun turde kigge mod ham, med sine isblå dådyr øjne. " Sjovt at skulle se dig her.. ud af alle steder ". Hun bed sig en smule i underlæben, i det hun trådte lidt tættere på ham, dog med passende afstand. " Så.. øhm ". Hun så kort mod tasken og spurgte" Kommer du lige fra træning af? ". Hun smilede uskyldigt, dog smilet forsvandt hurtigt, i det hun sagde " Undskyld.. angående den aften. Jeg opførte mig som en total idiot. Jeg aner slet ikke hvad der gik af mig ".

Aiden vendte sig om ved lyden af fodtrin i hans retning. Hvad han så var ikke det han ligefrem havde forventet at skulle se. Han stod selv en smule chokeret og kiggede på hende, men der gik ikke længe inden han tog en indånding og virkede så helt fattet igen. Han skruede langsomt låget på flasken igen og langsomt hev han tasken af sin skulder og lagde flasken ned i den, mens hun snakkede og sagde hej. Han rejste sig så op og svarede hende så.

"Hey... Nej jeg havde blot tasken med hvis jeg ville ude og træne mens jeg var i byen.''

Han kiggede på hende, og han stod lidt og så chokeret da hun faktisk undskyldte. Det var ikke ligefrem det han havde forventet, og for at være ærlig vidste han ikke hvordan han skulle svare eller reagere. Det havde ikke været nogen særlig fantastisk aften for ham for at være ærlig. Den var heller ikke blevet bedre da han var taget i byen bagefter men det var hvad det var. Han stod og kiggede på hende han sagde intet i en del tid før han endeligt brød den akavede stilhed.

"Okay... Jeg er overlevet jo så det går nok, og ja du virker ikke mere død end du plejer, så du har det vidst også okay?"

Han var usikker på hvad han skulle sige eller svare, men han gjorde hvad han kunne for at holde det skjult fra hende. Han endte dog med at tale igen til hende, da han stadig var en lille smule pissed over hvad det var hun havde gjort.

"Nu håber jeg ikke du har begået samme fejl overfor andre?''

Da han rejste sig op, så hun flovt på ham, i det hun havde glemt, hvor høj han egentlig var. En lone Alfa... hun mærkede det gyse igennem sin krop. Hvordan kunne hun nogensinde ha været så dum, at.. at gør sådan noget mod ham. Hun huskede hvilken dominerende person han var, det var en tanke der plot kom strejfende igennem hende, der fik hende til at gå et skridt bagud, i det han så chokeret på hende, da hun havde undskyldt. Var han virkelig overrasket over det.. havde hun virket så ligeglad og så stor en idiot over for ham?. Hun nikkede forsigtigt, til det med at hun ikke virkede mere død end normalt.

Hans stemme varslede kontrol, som prøvede han at skjule noget. Vrede? måske. Han var sikkert stadig pist over hvad hun havde gjort. * hvor er jeg dum.. et undskyld ændre intet. Det ændre ikke hvad jeg gjorde. Han er sikkert stadig pist off *. Hun spærrede sine øjne bræt op, da han sagde, at han håbede hun ikke havde begået samme fejl overfor andre. Render... han var vampyrjæger.. hun forelskede sig i ham, i hans ærlighed og kærlige natur.. komplet anderledes end Aiden, der var dyrisk og aggresiv, samt dominerende. Hun så kort ned og sagde " Jeg.. kan ikke se hvad det vedkommer dig ". Hun huskede at ha bidt Render.. forvandlet ham mod sin vilje.. men han havde tilgivet hende, han forstod det.. han var menneskelig og ville dø.. samt han var vampryjæger.. han ville ha slået hende ihjel, vis hun var blevet.. eller også skulle de aldrig ha set hinanden igen. Hun så kort væk fra Aiden, i det hun nikkede og sagde " Nåh, men.. j-jeg har sagt undskyld, så undskyld igen Aiden.. ". Hun vendte sig derefter om og skulle til at gå, i det hun bed sig i underlæben og prøvede at holde sine ord tilbage. Altid denne intense atmosfære mellem dem.

Han kiggede på hende da hun snakkede om at hun ikke ligefrem vidste hvad det vedkom ham, og med et skævt smil og et lille fnys trak han på skuldrende over hende. Han virkede der egentligt ret ligeglad med det også som om det egentligt også kunne være pænt ligemeget hvis hun ikke havde tænkt sig at fortælle det. Dog alligevel på trods af at han egentligt var ligeglad så endte han med at komme med en kommentar omkring det.

"Hvem siger det vedkommer mig, jeg siger blot at jeg ikke håber at du har begået samme fejl igen."

Han kiggede på hende, han måtte være ærlig og sige til sig selv at hele det her koncept med at sige undskyld for noget virkede så falsk og forkert for ham af en eller anden grund, eller måske ikke direkte falskt måske mere unødvendig. Især når hun ikke engang virkede sådan rigtigt angrende over det. Han kiggede på hende roligt.

"Tja, du har i hvert fald 'sagt' undskyld... Så ja hvis alt du ville vare at sige de ord og rense din samvittighed så kan jeg vel forestille mig at du har gjort hvad du ville?"

Han kiggede på hende roligt, mens han tog sin sportstaske og svang den henover hans ene skulder for også selv at gøre klar til at gå. En del af ham ville gerne stoppe hende, men det mere kontrollerende side af ham var kold og ligeglad lige nu og ville ikke vise nogen som helst form for interesse i hende.

Hun stoppede brat op, da hun hørte hans ord, der brændte sig direkte ind i hende. Hun bøjede sig ned, i det hun tog sin ene sko af og vendte sig om, før hun kastede den direkte i nakken af ham. " Fuck dig Aiden!. Tror du, at det var let for mig at SIGE de ORD! ". Hun så såret på ham, i det hun knugede sine knytnæver og gik hen af mod ham, i det hun tog den anden sko af og kastede direkte mod ham, før hun sagde " Din idiot!. Jeg har villet besøge dig, i jeg ved ikke hvor lang tid.. det har været en pinsel for mig, ja.. at leve med hvad jeg gjorde mod DIG... ". Hun mærkede tårerne begyndte at samle sig, men holde dem tilbage, skønt hendes øjne blev fugtige og indikerede at hun var på randen til at fælde en tåre eller to. " Ja, jeg fortryder jeg gjorde det.. undskyld jeg ikke kunne styre mig selv eller tanken om.. at du en dag ikke ville leve i denne verden. Det ikke DIG der skal overleve dine venner eller forelskelsers.. død, samt familie ".

Hun så vredt på ham, i det hun gik hen af for at samle sine sko op, ved mindre han havde samlet dem op før hende, eller kastet dem tilbage. " Det ikke bare ORD i min mund. Jeg siger sjældent undskyld. MEN når jeg så endelig siger det, så mener jeg det også fra bunden af mit fucking døde hjerte,- OKAY... har du måske hørt mig BE OM DIN TILGIVELSE!.. FUCK NEJ.. så kom ikke og ' hentyd ' til at det blot er noget jeg siger, for at rense min FUCKING samvittighed! ". Hun stod ude i regnen nu, eftersom taget ikke rakte særlig langt, så da han var gået, havde hun selvfølgelig vendt sig om, i stedet for blot at gå videre. " Der er en grund til at jeg ikke blot skred denne gang.. fordi jeg inderligt, fortryder hvad der skete den nat. Jeg var så fucking vred på mig selv... derfor løb jeg ikke efter dig ". Hendes stemme gik fra vred til hviskende.. såret.. sårbar. Hun så kort væk fra ham og krydsede sine arme, mens hun mærkede regne mod sin kolde hud, samt sit tøj klæbe sig ind til hendes nu våde krop.

Hendes vrede kom bag på ham, men af en eller anden grund fik det ham både til at blive ked, vred men også glad alt på samme tid. Det var ikke meningen han ville have hende til at bryde sådan sammen, men han ville egentligt gerne se hende vise at hun angrede, og lige nu var der vidst ingen tvivl om det medmindre hun var en virkeligt god skuespiller. Han mærkede hends sko ramme hans skulder og han kiggede ned på den mens han tog sig til skulderen, han sagde intet til hende overhovedet ingen ord, han lod hende bare lige rase ud, mens han bukkede sig ned og samlede hendes sko op.

"Måske ikke folk jeg holder af, men jeg har stadig skulle se folk dø ved mine hænder uden at kunne gøre noget ved det, og nogen af dem har jeg faktisk været ganske glade for."

Hans ord om det var relativt kolde, ikke overfor hende men som om de ord omhandlede nogle emner og situationer som han havde gemt bag tykke stålvægge som ingen følelser kunne komme igennem. Han stod med hendes sko og da hun forsøgte at tage den holdte han den i første omgang uden for hendes rækkevidde. Så var han i hvert fald sikker på at hun nok ikke bare valgte at gå. Han lod hende rase færdigt og da hun til sidst lod til at være faldet en smule ned, trådte han hen og lagde en arm omkring hende og holdte hende så ind mod sig.

"Okay jeg tror på dig... Undskyld du virkede bare som om du bare ville have sagt de ord, og intet andet."

Hans stemme var rolig, og lav. Han havde ønsket at se hende mene det, ikke fordi han var så såret men mest fordi han ville se hvor stærkt hun selv følte omkring hendes undskyldning. Han havde dog ikke ønsket at hun skulle bryde sådan sammen som hun havde lige nu.

Hun så vredt på ham, i det hun sagde" Giv mig så mine sko. Aiden! ". Hun hoppede kort op efter dem, men kunne ikke nå, eftersom Aiden var ret så meget højere end hende og når han holde sine arme oppe, var det umuligt at nå, hvad han havde i hænderne. " Aiden! ". Hun sukkede tungt og stoppede med at prøve at få fat i skoene, i det hun skulede en smule ondt mod ham, før hun sukkede tungt og betragtede ham for en stund, før hans ord kom. Hun blev overrasket over hvor kold han lød, da han snakkede om at ha mistet andre.. nogen han var glade for, som han selv havde dræbt. Hun så kort ned.. det måtte stadig gør for ondt at bearbejde indeni.. for ham. Måske derfor han havde sagt de ord til hende?. Da han trådte mod hende og tog om hende, mærkede hun hans varme krop mod sig, i det hun kunne dufte hans dejlige delikate duft.. ham. Aiden.

Hun så forsigtigt op mod ham, i det hun krammede sig blidt ind til ham og svarede " Det.. okay. Det mig der burde sige undskyld anyways.. til at starte med ". Hun så forsigtigt ned igen, mens hun blidt krammede sig ind til ham. Stående i strømpesokker, fuldstændig gennemblødt ind til sin nøgne hud. Hendes hvide tanktop var blevet gennemsigtig og afslørede den fine halv gennemsigtige bh, samt de lyserøde brystvorter, samt den klæbte sig til hendes krop, afslørede hendes former perfekt. Hun trak sig blidt væk fra hans greb, i det hun rødmede svagt og så væk fra ham, i det hun krydsede sine arme, holde en smule om sig selv, ved mindre han ikke ville give slip på hende.. så ville hun prøve at slippe fri af hans greb. " Men jeg virkelig ked af det Aiden.. det må du virkelig undskylde. Jeg var dum.. og dit blod.. der var bare et eller andet. Jeg.. jeg virkelig ked af hvordan jeg opførte mig ". Hun så forsigtigt op mod ham, i det hun strøg den lange fletning over venstre skulder, før hun sagde " kan du.. nogensinde tilgive mig? ".

"Vi har alle vores kampe, og de fleste er desværre indre for mange."

Han smilede bare roligt, og han blev stående og holdte om hende, og havde derfor smidt hendes sko bag hende. Han havde ignoreret hendes ord omkring at hun ville have hendes sko, eller ikke helt da han hvde løftet skoene en smule længere op. Han slap hende langsomt da hun gjorde an til at hun ville fri. Han smilede roligt til hende.

"Det gjorde du jo også, men undskyld for ikke at tro på dig jeg ville bare være sikker på du mente hvad du sagde.''

Han smilede og han stod og kiggede på hende da hun forklarede hendes årsag til hvorfor hun havde drugged ham dengang. Han kendte jo egentligt godt grunden men han havde bare stadig haft svært ved det, mest fordi hun faktisk havde forsøgt at tage kontrollen fra ham hvilket skræmmede ham meget. Han kunne ikke have mangel på kontrol.

"Selvfølgelig... Men har egentligt ikke båret nag over det eller følt mig sådan rigtigt såret over det, så er da ked af du har holdt dig væk da det vidst kunne have haft hjulpet dig en del?"

Hun rystede kort på hovedet, i det hun svarede " Nej.. det skam okay. Jeg begyndt at se en så.. han hjælper mig meget, med ikke at.. blive sådan ". Hun smilede forsigtigt. En varulv og en vampyr kunne aldrig nogensinde blive noget. Derfor var det så godt med Render, fordi han var en vampyr... begge kolde og begge blodtørstige, men mulighed for at støtte hinanden. Hun så kort ned, i det hun tøvende spurgte " Så.. er du begyndt at se nogen.. speciel? ". Hun så forsigtigt op mod ham, før hun bukkede sig ned efter sine sko og prøvede at tag dem på, skønt de var drivvåde, så ville det stadig ikke være smart at gå uden.

Det var mærkeligt at se Aiden igen, at snakke med ham og lade som om intet var sket mellem dem. Hun så kort ned og sagde" Kan vi.. glemme alt der sket mellem os og sådan.. du ved ". Hun bed sig en smule i underlæben, i det hun svarede " Være venner? ". Hun ville gerne ha kontakt med ham, vis de begge kunne lægge hvad der var sket bag dem, samt glemme de stunder de havde nydt sammen. Hun ville ikke mindes om det, det gjorde for ondt. " Oh forresten.. hvordan går det med din forvandling og.. det med at huske de ting, som du har gemt rundt omkring? ". Hun smilede en lille smule uskyldigt, mens hun afventede hans svar.. for at skrue emnet over på noget andet, eftersom det blev en smule awkward.

''Det er da godt at høre''

Han smilede bare roligt til hende. Han grinede af hendes spørgsmål om om han så nogen og rystede blot på hovedet. Han så ingen og for at være ærlig var det heller ikke noget han havde brug for, i hvert fald ikke i følge ham selv. Han sagde dog ikke noget til hende, han nøjedes med at give hende svar igennem hans rysten på hovedet.

"Som jeg sagde sidst... Nej... hvorfor skulle vi glemme det?"

Han så på hende, og trak på skuldrende omkring det andet med hans forvandlinger. Han havde ikke rigtigt arbejdet så meget på det, fordi han havde haft lidt andet at se sig til. Han kiggede på hende.

"Nå men hvordan går det så med Hellix?"

Hun sukkede tungt, da han svarede at som han sagde sidst, hvorfor skulle de glemme det. " Fordi.. at det ville være svært for mig at se på dig som en ven, vis jeg hele tiden bliver mindet om.. os ". Hun så kort ned, før hun kløede sig en smule i nakken og betragtede Aiden. Da han spurgte ind til Helix, smilede hun en lille smule og sagde" Det går skam udemærket. Helix er endelig åben, samt det strømmer der til med folk, der i fest humør, så det går skam meget godt ". Hun så kort op mod himlen, mens hun mærkede regnen piske ned over dem, før hun forsigtigt trak sig ind under tagets dække og så kort mod Aiden, inden hun bukkede sig ned og bandt sine sko igen. Hun var driv våd og hun følte sig kold, en følelse hun ikke havde følt længe. Det gik direkte ind til skind og ben.

" Fuck det øser bare ned idag.. det havde ellers været sådan en smuk dag, indtil i nat.. ". Hun sukkede kort og så forsigtigt mod Aiden, i det hun sagde " Dog jeg mangler stadig en bartender.. samt en dørmand, op til hvor jeg er.. der kom en sindssyg fyr løbende ind på mit kontor, her den anden dag. Råbte og skreg om noget med VIP zonen og alt mulig andet shit ". Hun grinte kort og så forsigtigt mod Aiden, i det hun sukkede og lukkede sine øjne en smule i, mens hun lænede sig op mod bygningen.