Drinking alone (sadly) .. [Avery]

T: Aften
S: Irsk Pub / Karaokebar
O: Mennesker der snakker og småsludrer, stille og roligt
V: Mørkt men klart

Det var rart for Kolya at komme en smule afsides fra den lille, lukkede lejlighed han havde opholdt sig i næsten hele dagen. Pakket ud og pakket ud. Og de store møbler havde han endnu ikke fået, de kom først om et par dage. Foreløbig havde han ingen sofa, og måtte sove på en tynd madras på gulvet, hvilket han slet ikke så frem til. Han håbede lidt på at han kunne drikke sig småfuld, så han ikke rigtig bed så meget mærke i det når han skulle hjem. Eller også, sove i en andens seng. Den idé fik ham til at smile og ryste på hovedet af sig selv. Han både kunne, og kunne ikke se sig selv gøre det. Men måske mest fordi at han ikke selv ville indrømme at han kunne finde på det.

Senere på eftermiddagen var han søgt ud, for at få sig lidt aftensmad. Han havde, efter en lækker sandwich, fundet en lille spøjs pub nede ved centrum, hvor han var gået ind og sat sig oppe ved baren. Der var ikke alt for meget gang i den, for det var trods alt kun en torsdag aften, men alligevel var der liv, og det syntes han var rart. Også en god, kold fadøl at nyde det med, var der andet man kunne bede om?

Outfit

Makeuppen sad perfekt på hendes ansigt da hun begav sig igennem de tomme gader. I hendes søgen efter selskab var det blev klart for hende at torsdag var vældig dårlige dag at søge ud i natten på, men hun var nød til det. Efter at hun havde været låst inde i så mange timer, kaldte natten nærmest på hende. Som vampyr var hun et væsen der hade at være lukket inde i lang tid af gangen, men det være en nødvendighed som hun måtte lærer at leve med eftersom at hun ikke længere kunne befinde sig frit i solens lys. Livet som vampyr var en ensom begivenhed, da hun ikke kunne ældens ligesom mennesker kunne, hun fik lov til gå blandt menneskene men uden at hun selv ville blive gammel. Hendes tempo voksede langsomt i mens at hun gik der alene i den tomme gade, begge hende hænder havde hun stoppet godt ned i lommerne på den leder jakke som hun havde på den aften. Hun så faktisk godt ud, men den nyhed var ikke speciel stor. Som barn af natten havde hun altid en overnaturlig skønhed over hende, denne skønhed tiltrak ofte andres opmærksomhed og hun blev ofte et center for andres opmærksomhed, selv når hun blot ønskede at være alene.

Netop da nåde hun frem til et af de sociale steder som hun havde tjekket ud for få dage siden, karaoke baren virkede til have bare en smule liv at byde på. Ikke fordi at hun skulle jage den aften, for dette havde hun ikke bruge for. Hun havde blot bruge for snakke med andre, for føle sig en smule som det menneske som hun engang havde været. Hun frigjorte begge hænder så hun kunne åbne døren ind til baren, indenfor sad der få mennesker, faktisk færre mennesker end hun lige havde forvente. I et hjørne sad et ungt kæreste par og snakkede om deres minder, ved et andet bor var der to mænd der diskuterede den ene mands succes med de fiske som han havde været ude og fange i den sidste weekend og ved oppe ved baren sad der en ung mand som så ud til at være alene. Uden at tøve gik hun målrette efter den unge mand oppe ved baren, blot fordi at han var alene. Efter et par lette skidt kunne hun sætte sig til rette i bar stolen ved siden af ham, herfra fanget hun den bar tander som der var på arbejde og hun startede med at bestille et glas med rom og cola. Efter at hun havde modtaget sin drink drak hun en kort tår før at hun vendt sig imod sin side mand.

”Godaften den herre” sagde hun med en rolig stemme, hun var som vampyr, vane til snakke med de dødelige på en small talk plan. Men naturligvis var der altid plads til at disse samtaler kunne udvikle sig til nåde mere ”lækkeret” i hendes verden, men til at starte med var det blot for se om han overhoved havde lyst til at være social samme med hende.

Efter at have siddet ved barstolen et stykke tid, var han blevet træt af at høre historier om de enorme ørreder én havde fanget, og den fantastiske charterrejse til Mallorca, som én anden ivrigt kvækkede om. Han havde egentlig altid hadet princippet om charterrejser, og så altid det bestemte scenarie for sig, med den kiksede familiefar, der selvfølgelig havde den obligatoriske ølmave, en overbeskyttende mor der konstant smurte de to højtråbende børn ind i metertykke lag af solcreme. Af den årsag, havde han tilladt sine ører at lade sig distrahere hvis en anden lyd skulle dukke op - en lyd der måske kunne give et positivt håb om at hans aften ikke skulle ende fuldstændig forfærdeligt. Og den lyd kom også, da han hørte at døren gik op. Ind kom en kvinde, alene så det ud til, der også syntes at ærgres en smule over det halvtomme lokale. Og med hans designbaggrund kunne han alligevel ikke lade være med at bemærke hendes outfit, hendes stil, som han egentlig godt kunne lide.

Da hun satte kursen i mod baren, hvor Kolya selv var den eneste der sad, følte han alligevel at det blev for mærkeligt at stirre på hende, eller måske mere uhøfligt. Han drejede stolen tilbage mod baren og tog en sluk af det store glas. Den var allerede begyndt at blive en lille smule lunken, og han kom til at spekulere på, hvor længe han havde siddet her. I det mindste var den ikke allerede blevet lunken, for så havde han virkelig siddet her for længe, pinligt, og drukket alene. Hans nye sidemand rev ham lidt ud af den selvopfundne, pinlige situation da hun hilste, utrolig høfligt egentlig. Det kom måske endda en smule bag på ham. "Godaften," var det eneste der lige faldt ham ind, eftersom høflig gentlemansnak ikke lå som en af hans styrker. "Hvad bringer dig så et så trist sted hen en torsdag aften?" spurgte han, med dril i stemmen, for det var mest men som en sjov kommentar, eftersom der alligevel var et eller andet der begge havde bragt dem i byen på en kedelig torsdag aften. Måske hvis han var heldig, var hendes grund mere interessant end hans. De mange, både tomme og fyldte, flyttekasser appellerede ham ikke ligefrem, og hvis han kunne finde en måde at slippe for dem bare lidt, ville han være mere end taknemmelig. Måske havde han været heldig og finde sin redning?