Gossip goes far

OOC: Henvendt til Zane Machiavella.

Efter at have brugt endnu en dag i byen spankulerede Natalya ned af Terres gågade. Hendes højhælet støvler klikkede imod gadens hårde stenoverflade. Håret hang løst ned ned af hendes jakke. I ørene havde hun et par høretelefoner som spillede musik. Tidligere på aften havde hun siddet og nydt et måltid på en lille hyggelig restaurant, men tiden var kommet til at komme hjem. Stedet var ved at være affolket for mennesker og hun havde ikke lyst til at være den eneste der sad tilbage, så beslutningen om at komme hjem var kommet brat. Regningen kunne knap være kommet hurtigt nok.
Tilfreds med de ting hun havde opnået på sine første dage i byen næsten dansede hun ned af gaden. Humøret fejlede bestemt ikke noget. I følge hende selv havde hun intet at frygte. Skulle hun sige det selv, kunne hun sagtens bekæmpe både vampyrer og dæmoner og en engel og et menneske ville slet ikke give nogle form for udfordring. Frygt var altså ikke noget hun gik med, når hun bevægede sig rundt i byen. Hverken om natten eller dagen, selvom hun personligt ikke brød sig så meget om sidstnævnte, hvilket ikke så meget skyltes væsner, men solen. Den havde hun aldrig kunne forlig sig med, hvilket også kunne ses på hendes lyse hud der sjældent så solen.

Endnu en aften, og endnu en opgave, var lagt på Zane's skuldre. Det huede ham nu ikke, men hvad skulle han ellers lave? Sidde i badekarret hele natten? Desuden. De der havde hyret ham, havde tilbudt ham en god sum penge, og det kunne altid bruges. Så Zane var taget til gaden, i sin søgen efter en kvinde. En djævel, ikke mindst. Men har var heldigvis ingen mangel på djævle, og derved ingen mangel på spor. Denne kvinde havde heller ikke været særligt diskret siden hun var kommet til byen... Natklubber, restauranter. Politiets egne midler ville have kunnet finde hende. Men noget sagde ham at det alligevel var hans evner der havde gjort ham til et fordelagtigt valg.
Zane var yderst habil til at falde i med sine omgivelser. Men det var nu ikke rigtig hvad han forsøgte denne gang. Han vidste hvor hun var nu. Hun ville være nødt til at slå ham ihjel, hvis den viden ikke længere skulle være hans, for det var et spor han aldrig ville miste igen. Zane stoppede op ved hjørnet, og lod sine læber gribe om en smøg, inden han tændte den. Imens han antændte smøgen, holdte han øje med Natalya ud af øjenkrogen. Hun gik måske 20 meter foran ham, i et noget så frisk tempo. Han ønskede egentlig ikke at stoppe hende på gågaden, men hellere følge hende til hvor hun var på vej hen. Han var iklædt et par blankpolerede sko. De mørke jeans var over hans ben, samt en sort t-shirt og en sort læderjakke om overkroppen. Under hans t-shirt, hang hans rosenkæde med sølvkorset selvfølgelig. Og i aftenens anledning, havde han medbragt en bibel som var i jakkens inderlomme. Ikke ligefrem traditionelle våben, men flere havde han ikke brug for. Zane bagyndte roligt at gå samme vej som hende. Dette var ikke første gang han havde fulgt i fodsporene på en person...

Pludselig stoppede brat hun op. Hun kunne mærke en irriterende næsten kløen i huden, som hun kun fik i nærheden af hellige genstande. Letter irriteret vendte hun sig om på hælen for at se, hvad der var kommet bag hende. En tilfældig mand, der syntes at være kilden. Hun lage langsomt hoved let på sned og kneb øjne sammen, som om hun havde svært ved at se på skabningen der stod foran hende. Langsomt skiltes læberne i et forsøg på at sige noget, men så stoppede hun og lukkede munden. Et let smil erstattede ordne. "Hello." Humøret vendte lidt tilbage. Det var ellers blæst ud af vinduet første gang hun havde mærket manden. "Angel I assume." Det kunne også være bibler og hellige genstande i stakkevis, men der skulle meget til at måle sig med en engel. Den eneste skabning der rigtig kunne true hende, havde det ikke været fordi de var så konfliktsky. 
Med overdrævent langsomt rakte hun op efter ledningerne til høretelefonerne som hun trak ud og rullede sammen før de blev gemt væk i jakkens lommer. "What can I do for you?" På en eller anden måde virkede hans ansigt velkendt, men hun havde svært ved at placere ham direkte. Hun havde set mange skabninger igennem sit liv, så det var et større projekt ikke mindst at huske bare en brøkdel af dem alle sammen, men også at finde én i mængden. Noget sagde hende dog, at det ikke lå mange århundrede bagud, for navnet lå lige ude for hendes rækkevide. Desværre syntes navnet ikke at komme tætter selvom hun var ihærdig.

"You're half right" Tja, der var ingen grund til at skjule noget. Han gik ud fra det var korset, eller biblen, måske. Eller hans blod. Uanset hvad, ville han nu hellere have at en djævel var irriteret, end frisk og frejdig og uden de mindste komplikationer. Alder, havde det med at gøre disse væsner hovmodige og selvforherligende. Alt for ofte glemte de hvem de i virkeligheden burde 'tjene', og begyndte som regel at tjene dem selv. For slet ikke at nævne, at mange af dem havde en tendens til at glemme, at der stadig var rigeligt med magter på jorden til at sende dem tilbage til deres skabere. Røgen blev inhaleret, og Zane gik op på siden af hende. Dog, selvfølgelig med lidt afstand til hende. Så meget som fortovet tillod dem. Han vendte ryggen mod bygningerne, og fronten mod hende. "It's not really about what you can do for me.. but more about what i'm doing for someone else." To fingre fangede smøgen fra mundvigen, og han pustede resten af røgen ud mod luften.
Han tog sig egentlig bare tid til at betragte hende. Som hun fjernede ledningerne. Og ikke mindst, hvordan hun syntes at kigge lidt underligt på ham. Han gengældte selvfølgelig med et selvsikkert smil. For han kunne ikke helt tyde om hendes smil var ment som venligt eller overlegent. Og han plejede ellers være så god til at læse ansigter. Han kiggede sig lidt omkring, sørgede for at ingen var lige ved siden af de to imens han talte. "You have powerful friends, Natalya. And some of them, wan't you to return to Russian soil.." Disse ord, dog, blev sagt på Russisk. Det øgede lidt til dramatikken, ville sikkert fange hendes opmærksomhed, og så var det også lidt underholdende for ham. Med Tungemål som evne, kunne han tale ethvert sprog med perfektion.. det var let for ham.

Interesseret lyttede hun til mandens ord. Delvis korrekt? Hvordan forstod hun ikke, men forklaringen kom heldigvis lige så stille fra manden, som røg. Tænk at en engel røg. Det virkede helt komisk. Hans skift til russisk fik hende til at hæve et bryn, men ordne virkede ikke til at påvirke hende synderligt derudover. "Aha ... and who are they?" Svarede hun kort på russisk. Cigarretten syntes at sidde fast i et hoved. Engle røg normalt ikke. Faktisk havde hun kun hørt om én der havde røget. En hel del endda. Zane et eller andet. Fra en god ven havde hun hørt at denne engel havde haft gang i alle de ting, man som engel ellers ikke måtte pille ved. Det havde dengang været en overraskende historie, som i lang tid havde fået hende til at gruble over denne Zane ...Machiavella! Ja, det var navnet på den omtalte mand! 
"May I ask. Are you Mr. Machiavella?" I så fald ville det hele give meget mere mening, i hvert fald omkring cigaretten. Det ville ikke svare på, hvorfor han var ansat af nogle til at få fat i hende. Endnu et mysterium der måtte opklares i en fart. Hendes bekendskaber i Rusland burde da selv lette deres fine bagdele og komme og besøge hende, hvis de virkelig ville snakke hende. Det ville være underligt at snakke med en engel, men de havde måske deres motiver.

Tja, Zane var ikke ligefrem typen der gjorde hvad folk forventede. Ej heller var han typen der bekymrede sig om hvad folk forventede. En præst uden en kirke, engel uden vinger. Han var et stort paradoks. Og han havde set for meget, oplevet for meget, til at ville hundses rundt med af andre. Lige bortset fra når det kom til hans arbejde. Men så igen, de betalte ham jo. Zane smilte lidt diskret ved spørgsmålet. "I don't know, but i think you do.." Han fik aldrig navne fra sådanne typer. Kun et opkald med anretninger, og en overførsel af penge. Han skulle ikke engang bruge pengene længere, men det var da rart ikke at gøre ting gratis. Endnu engang blev der taget en sug af smøgen, og endnu engang tillod han hende sin lille tænkepause. Han genkendte hende ikke synderligt. Djævle var som regelt det samme.. alle smukke, drabelige, og selvviske. Enhver rose havde vel torne, men Djævle var nu alligevel noget for sig.
Hovedet blev lagt en anelse overrasket på skrå. Hun vidste åbenbart hvad han hed. Dog en overraskelse der gjorde at smilet afslørede en hjørnetand som han kneb øjnene en smule sammen. "Yes, I am.." Well, nu kendte de begge hinandens navne. Så slap de også for det akavede håndtryk han alligevel aldrig brød sig om at give. "I was hired to find you, and learn about your whereabouts.." Han rakte ind i sin inderlomme. Det var næsten fristende at finde biblen frem... men det var der nok ingen grund til. Han fandt en notesblok frem, og bladrede lidt i den. Dels med en let kæk og drilsk attitude. "And so far, what i've got.. something about a nightclub. And a restaurant.. going to restaurants alone, are we?" Spurgte han og vendte så kort blikket imod hende. Han ville gerne at hun vidste at han vidste hvad hun havde lavet nærmest lige siden hun satte fod i Di Morga. Og så havde han måske også et par billeder af hende i en fin lille kjole, men det var der ingen grund til at fortælle noget om.

Fantastisk! Natalya lyste lidt op. Det var en del år siden hun havde hørt om manden og aldrig havde hun før selv stiftet personligt bekendskab med ham, men nu fik hun muligheden og det måtte heller udnyttes. Allerede dengang havde han ry for at være en noget atypisk engel og alt hvad hun så tydede også på dette. "Did you find anything?" Hun skiftede vægten over på sit ene ben i en magelig afslappet stilling. Hun havde ikke travlt med at komme videre. Notesblokken havde interessante ting at byde på. En lille stalker eller en engel der stak næsen meget langt frem? Hun fortrak det sidste.
"Do you wanna join?" Det ville hun da ikke have noget imod. Han virkede ikke voldsom sukkersød, ikke når man tog i betragtning hvilke race han var. "I'm sure I can find some interesting things for you. More then just opium and what you used back in the days." Mennesket havde været meget produktive med euforiserende stoffer i løbet af de seneste år. Der var en lang liste af ting som man kunne få fingre i, især hvis man vidste hvem man skulle opsøge. "Or do you have some questions for me?" Det kunne være han skulle sende nogle informationer tilbage til hans arbejdsgiver og klog som han måske var, ville han gå direkte til kilden i stedet for at kræse rundt ude i periferien.

Zane var en kende usædvanlig. Eller måske egentlig bare som alle andre. Han var yderst selvsikker. Sikker på sine evner og sine talenter. Men nærmest kun så længe alle andre var en arms længde fra ham. Flere gange havde en lidt uvorn djævel været tæt på at slå ham ihjel, imens andre havde haft muligheden for det samme. "Well, i could find out a lot more.." Det ville nok ikke være så svært. Men han var endnu ikke sikker på om han gad at anstrenge sig for disse skide russiske djævle, og hvad de nu ellers ville have fra Natalya. Dette var bare Zane's arbejde, men det kunne også nogle gange blive lidt personligt.. selvfølgelig, når der var tale om et forsvundet barn.. skærpede han sanserne lidt mere, og knoklede måske lidt hårdere. Men i dette tilfælde; nogle rige og magtfulde fra Rusland der ville give gode penge for informationer om en kvindelig djævel.. det var bare kedeligt.
Som hun spurgte ham om han ville joine, var han i færd med at tage et sug af smøgen. Da han atter vendte blikket op med et lille smil, klar til at svare på hendes spørgsmål, faldt hans blik i stedet på noget bag hendes ene skulder. En mørk skikkelse, der stirrede truende på ham.. Han måtte lydløst sluge en klump i halsen, og endte med ryste det af sig med et diskret smil. Hendes snak om opium hjalp heller ikke på det... noget der kunne hjælpe ham med disse syner, og her stod han på gaden i selvskab af hende. Men vent.. Zane rynkede brynene lidt undrende. "Something tells me we've met before? Or is it simply my reputation that proceeds me?" Spurgte han nysgerrigt og lagde hovedet en anelse på skrå. Det var da usædvanligt! Han mødte ellers aldrig folk fra fortiden. Nu var det jo heller ikke ligefrem fordi han havde levet evigt. Han var en gammel mand i kroppen af en ung mand. Hun måtte uden tvivl have eksisteret lidt længere.. Zane pustede røgen ud, skævede mod hende, og puttede igen den lille notesblok ind i læderjakkens inderlomme. "All they wan't to know, is where you are. And, they wan't a direct reply from you. So, Natalya... what answer would you like me to give them? Yes, or no?" Spurgte han og gned sine hænder en anelse mod hinanden imens han kort betragtede hende afslappede og sikre positur. Han regnede med et nej... Og så vilel der ikke være andet for end at give svaret til dem..

Det kryptiske svar fik hende kort til at kigge undrende på engel. Han kunne sikkert spørge farmand oppe i himlen om nogle ting - eller også havde han måske evner som kunne hjælpe ham. Uanset hvad var hun ikke voldsom vild med det. Hun gjorde tit en dyd ud af at holde kortene tæt ind til kroppen, men det var jo ikke let når han allerede vidste en del omkring hende. "I would prefer that you didn't do it." Hun sendte ham et hastigt næsten anstrengt smil, men fandt derefter hurtigt tilbage i det bedre humør. Især da det var Zanes tur til at blive taget med 'bukserne nede'.
"Sadly, I only thinks it's your reputation." Hun havde haft kendskab til en af hans sælgere. En dæmon der var lige så utæt som en si. Flere aftner i træk havde hun haft skabningen som underholdning og havde derigennem hørt om kunder. Selvfølgelig kun de mest interessante, det var jo det eneste gode underholdning. Noget der også havde spændende i starten, men på anden dagen begyndte underholdningsværdien at dale. 
"You can tell them, that if they want to speak with me, then they have to come to me." Det var da synd og skam at bruge en englebasse til at stik-i-rand-dreng. De kunne bruges til mange bedre ting. For eksempel lidt underholdning resten af aftenen på helt normal menneskelig vis. "If you job is done now, perhaps I then could offer you a drink somewhere?" Det kunne godt være, at det efter traditionerne skulle være manden der tilbød damen, men i dette tilfælde var han alt for langsom, så hun måtte jo tage styringen når han kun syntes optaget af sin cigarret. Noget der måske ikke påvirkede ham, når han nu var af himlens skabninger.

Et enkelt nik senere, og han lidt bekræftede hendes ubehag overfor ham der ville finde ud af mere. han så ingen grund til det, selvfølgelig. I så fald måtte han nok også hellere holde fingrene for sig selv, hvis hun ønskede at beholde sine hemmeligheder som sine egne. Han ville ikke ligefrem beskrive sig selv som en berygtet personlighed. Men han havde været meget aktiv førhen i sit liv. Dog, var der rygter der florerede omkring ham. Nogle falske, andre ganske korrekte. Fortællinger og rygter der enten fortalte om hans eksorcisme af hundredvis af djævelske sjæle fra denne jord. Eller hvordan han havde været tvunget til at gøre sin egen stand lavere, for at overleve. Men den tid var ovre. Nu, kunne djævle som hende enten se ham som en trussel, eller som underholdning. "Well, i hope i'm not disappointing you." Rygter sagde jo mange ting. Og alt efter hvilke historier hun havde hørt, ville dette møde med ham sikkert have været anderledes. Hagen var sænket en smule som han gned hænderne mod hinanden, og et diskret, måske endda lidt skummelt, smil lå over læberne. Da hun havde givet ham hans svar, rettede han lidt på sig, ganske tilfreds. Hans ene hånd rakte ned i jakkelommen, og derfra lød et lille klik, som fra en elektronisk kontakt. En optager, som han endda hev op ad lommen, og viste hende hurtigt. "Your friends will be hearing your answer for them selves..." Svarede han og puttede derefter optageren i lommen igen.
Hovedet blev lagt lidt på skrå igen, og smøgen blev kvittet og smidt på jorden. Et lettere udfordrende blik, fulgt af et diskret smil, var vendt mod hende som hun tilbød ham en drink. Ikke lige hvad han havde regnet med... Men på trods af hvem og hvad hun var, lød det nu ikke alt for slemt. "Yes, you could... as long as i get to pay for them.." Han havde ikke brug for almisser, eller en kvinde til at betale hans drinks eller middage. Den slags skulle han nok selv klare. Et øjenbryn blev hævet i hendes retning i et roligt blik, og hænderne placeret i læderjakkens lommer.

Der kom intet svar på hans ønske, kun et hemmelighedsfuldt smil. Hun fandt ham interessant, til stor undring for hende selv. Hun vidste, at det grundede i at han ikke opførte sig som andre engle, men mere som et menneske, men dem var hun jo omgivet af konstant. Der var ikke noget unikt ved dem. At det så pludselig skulle være anderledes bare fordi han kunne ryge og være menneskelig fattede hun ikke det mindste af. Hun kunne dog ikke gøre noget ved sin interesse. Den var der og selvom hun forsøgte at fjerne den forsvandt det ikke lige med det samme. Hun endte derfor med at give manden lidt tid til at vise, at han kunne andet ned at opføre sig som et menneske. Lykkes det ikke ville hendes interesse - forhåbentligt - forsvinde. 
Hendes irritation over hele situationen blev ikke mindre da manden pludselig fremdrog en optager! Dét havde hun ikke forventet. Smilet var væk og erstattet af et nogle lunde neutralt ansigt, der dog hældte mest mod den 'dårlige' side. Hun brød sig ikke om at blive overhørt eller forfulgt. For hans skyld håbede hun ikke at han havde flere små tricks i ærmet, for ellers kunne det godt gå hen og blive alvorligt. Hun havde ingen ønsker om at blive taget ved næsen af en engel. Hun ønskede dog heller ikke, at skabe et kæmpe postyr over noget så lille som en optager. Derfor valgte hun at lade det ligge.
Humøret, der svingede som et pendul, vendte tilbage til noget godt da han sagde, at han ville betale. Manden havde sin stolthed. Noget der nok var mest menneskelig. En engel ville vel være ligeglad med det. "As you wish. Do you want to pick a place as well?" Det håbede hun var tilfælde, for hun kendte slet ikke nok til byen til at kunne gøre det og hun gik stærkt ud fra at han var mere stedskendt end hende. Hvis han sagde ja, til at finde et sted, ville hun følge med og i sit stille sind være glad for, at han ville betale. Så slap hun for at betale det samme som en kæmpe middag for et par glas vin eller hvad de nu skulle have. Paris var dyrt og det kunne mærkes på pengepungen så en gratis drink takkede hun bestemt ikke nej til. Hvordan franskmændende fik det hele til at løbe rundt forstod hun intet af, men de måtte have en løn der svarede til resten af priserne, ellers måtte de gå bankerot på meget kort tid.

Engle så oftest skævt til ham, og djævle oftest det samme. Søn af en engel og et dødeligt menneske.. han var ikke skabt i himlen. Han havde ikke været død og genopstået som en bevinget messias. Han var dødelig, som så mange andre. Han havde hverken vinger eller glorie, ingen usædvanligt gode hensigter. Til forskel for engle, var han dog blot en anelse mere... forbandet. Hjemsøgt af syner, der ville få de flestes hår til at krølle. Han ønskede derfor endnu ikke at få kontakt til hende. Et væsen som hende, hendes lange eksistens og omstændigheder... var meget at tage ind på samme tid, og det skete hver gang han rørte et væsen som hende. Så han nøjedes endnu blot med at lade sine hænder gnides en smule imod hinanden, imens han med en let hævet hage betragtede hende, og ignorerede hvad han ellers måtte se bag hende eller imellem de to. Øjnene knebet en smule sammen, og han endte så meget at ryste kort på hovedet. "No, not in particular. But since you're new in town, might i make a few suggestions? It all, of course, depends on what kind of place you want to go to.. Nightclub, Bar, Café.." Lød det fra ham, og han begyndte egentlig allerede at gå ind mod byens fleste etablissementer. Han var ligeglad med hvor de endte, han ville bare gerne vide det først. Natklubber var dog som regel aldrig hans 'ting'. Men han passede nu godt ind med hans udseende. Der var oftest for mange mennesker og væsner på en natklub. For mange skuldre at bumpe imod. For mange indflydelser og for mange ting til at distrahere.

Hun nikkede let, som en rigtig dame i de gamle dage. "You chose." Hun havde ikke selv nogle ønsker, så hun ville bare følge efter ham. Omhyggeligt målte hun sine skridt ind til hans, så de gik ved siden af hinanden, men med hende et halvt skridt efter ham. så kunne han lede vejen og hun slap for at ligne en idiot, hvis hun gik forkert. De nåede dog ikke mange meter, før hun stoppede op og lyttede intenst. "Something is comming." Hun kunne ikke helt sætte finger på, hvad det var eller hvem, men der var noget. Derfor lukkede hun øjne og koncentrerede sig om sine andre sanser der ville have det meget letter i mørket.
Hvad hun skulle gøre, når hun fandt ud af hvad det var, anede hun ikke. Det var afhængigt af, hvad hensigten var, men det startede ikke godt ud. Man skulle ikke sådan komme snigende på Natalya. Det brød hun sig ikke om. Man endte hurtigt i kategorien af ting hun ikke brød sig om. En meget stor kategori, men det skyldtes nok at hun var en kræsen skabning. "Do you have any friends with you?" Hun åbnede øjne og kiggede på Zane. Det der var efter dem var levende. Præcist som hun havde forventet. Det var ikke en eller anden robot der kom dumpende ned fra himlen. "Because now is the time to tell me." Der var en snert af noget ildevarslende i hendes stemme, men ikke direkte truende. Hun ville bare sikre sig, at han forstod hendes besked. Hun havde ikke tænkt sig at blive løbet over ende af en eller anden ukendt skabning.

Nu var Zane ikke ligefrem typen med mange venner. Han havde for det meste holdt sig for sig selv. Ladet sig selv synke ned i sin egen mindre vanvid, uden at pålægge den andre omkring ham. En blanding af stolthed og gode intentioner. Han skulle nok kunne klare sig selv, men ønskede heller ikke altid andres hjælp til at klare sine affærer. Men han var ingen mægtig skabning af stor styrke eller fantastiske talenter. Nogle ville sige han var mere menneskelig end guddommelig. Andre ville sige han var mere guddommelig end menneskelig. Selv, ville han påstå at hans styrke lå andetsteds. For ikke mange ting lå udenfor ens rækkevidde, hvis man havde troen eller viljen til at opnå det. Og det var netop hvad der kunne defineres som hans 'talent'... vilje.
Zane var opmærksom i det samme da hun gav udtryk for at der var noget eller nogen der kom. Han lod sit blik følge hendes, og kiggede sig omkring. Han kunne fornemme hvor det kom fra, og han vendte sig derimod. "No, i'm alone.." Svarede han roligt, og lagde hovedet på skrå. Om det var hans evne eller ej... noget sagde ham hvad der kom, og hvad det ønskede. Egentlig var hans første instinkt at løbe, da han ofte ingen chance ville have mod de fleste væsner af stor styrke. Men det selv samme der sagde ham hvad der kom, sagde ham at han ikke burde løbe.. Så i stedet, trådte han et par skridt længere frem. Hand hænder greb om rosenkransen og korset om hans hals. Han trak den over hovedet, og foldede sine hænder om hele kæden og korset. Han var stille et øjeblik, vidste ikke helt hvad han skulle sige.. Men ingen længe vendte han blikket nedad, og begyndte at tale.. eller mumle hvad der i de flestes ører måtte lyde som en bøn... Og desto mere han sagde, så begyndte korset og kæden imellem hans sammenfoldede hænder at gløde. Og lyset begyndte at kunne skældnes imellem hans fingre.

Langsomt vente hun sig om for at stå mod front mod skabningen der ville komme, hvad end det så måtte være. Truslen kom dog ikke forfra, men ved siden af. Hun stirrede opmærksomt på Zane, der pludselig hæv en blomsterbutik frem fra jakken. Aha. Et kors kort kom derefter. Det forklarede lidt af den irriterende følelse der var omkring manden. Diskret trådte hun et skridt til side, men da han begyndte at smide om sig med bønne trådte hun endnu længere væk. Hendes hud begyndte at klø ubehageligt meget. Irriteret bed hun tænderne sammen og vendte blikket ud imod mørket, hvor man kunne se en skikkelse stå. Hun gik ud fra, at det måtte være en mand. Skabningen havde brede skuldre og lignede ikke en med mange former. Nærmere tvært imod.
"Would you please stop this?" Spurgte hun en smugle spidst. Hun havde knyttet sine egne hænder og var klar til at gøre brug af sin egen magi, skulle det blive nødvendigt. Det så dog ikke sådan ud. skabningen holdte god afstand, hvilket hun godt forstod. Hun havde det heller ikke så godt ved at stå tæt på englen, der var gået helt amok i sine bønner. Hvis han ikke snart stoppede blev hun nød til at få ham til at stoppe og det vidste hun, at han helst ville undgå. Hun var ikke den mest nænsomme når det kom til behandling af andre igennem evner.

OOC: En 'Rosenkrans', er navnet for perlekæden og tilhørende kors der hører til katolicismen. Ikke direkte roser. Just so you know ^^

En skikkelse i en sløret form. Zane havde set den komme. En Dæmonisk skikkelse af helvede, uden tvivl sendt for at bringe en som Zane på sine knæ. En vildfaren sjæl, besat af mørket og sorgen deri, vendt mod vrede og vold. Et trick helvedets herskere havde gjort brug af i mange år. Hvis de kunne omvende sjæle der allerede var på jord, havde de ingen brug for at skabe en sjæl, som de gjorde det med djævle.. Men ikke engang visheden om skikkelsens tilstedeværelse, eller Natalyas ord, syntes at gøre nogen forskel. Zanes 'indledende' bøn var kortvarig, og stoppede helt naturligt næsten lige efter Natalya havde bedt ham om at stoppe. Zane vendte derefter blikket mod den store og ganske skræmmende skikkelse i mørket. "Keep calm, and don't interfere.." Sagde han roligt og lavmælt, men også med en hvis alvor. Han vidste hvad han måtte gøre.
Zane tog endnu et skridt mod skikkelsen, og sænkede sit svagt glødende kors. At han sænkede korset, gav til gengæld mod til væsnet i mørket, og den bevægede på sig, nærmest usynligt. Men Zane forholdte sig roligt og rank, hvorefter han pludselig hævede hånden, med fingrene om perlekæden, og korset hængene frit. Og lige foran Zane, i lyset af korsets svage glød - stod den store skikkelse af en besat sjæl. Næsten slørret. Som en stor bredskuldret skikkelse af sort røg, men stadig med anmærkningerne af et menneske. "Thou shalt not be afraid for the terror by night; nor for the arrow that flieth by day; Nor for the pestilence that walketh in darkness; nor for the destruction that wasteth at noonday." Han talte denne gang højere, men også med en rolig tone. Som var det en lektion til skabningen, ment for at undervise, frem for at straffe. Og i hans blik, var der et hint af empati. "A thousand shall fall at thy side, and ten thousand at thy right hand; but it shall not come nigh thee. Only with thine eyes shalt thou behold and see the reward of the wicked." Den store skikkelse bevægede sig ikke, men nærmest blot stirrede betaget mod korset og Zane, som en natsværmer fanget af månens lys. Selv i aftenens mørke, var Zane blevet mere... lys? På fliserne under ham, spredte der sig små ringe af lys - som ringe i vandet. De rørte dog måske Natalya, men prallede af på hende. Det eneste hun ville føle, var irritationen over tilstedeværelsen af et kors. Han havde evnen til at manifestere hellige tekst og bøn til lys og guddommelig magi. Kraftfuld og effektiv, men også noget han styrede som han lystede. Og Zane lystede ikke at gøre Natalya skade, selvom det måske var en anelse fristende.. men han havde intet nys fået om hun ønskede ham ondt, og han havde ikke tænkt sig at være den første til at kaste sten. "Surely he shall deliver thee from the snare of the fowler, and from the noisome pestilence. He shall cover thee, and under his wings shalt thou trust.." Han fortsatte, og den store skabning, måtte dog indse sine ben som værende skrøbelige. Og det endte med; som Zane ytrede ordene, at den mørke skikkelse faldt til sine knæ, stadig som tryllefanget af ordene og korset. Vand var begyndt at forme sig i øjnene af Zane.. Og brynene blev rynket, nærmest som havde han ondt af væsnet. Han tog en dyb indånding.. "There shall no evil befall thee, neither shall any plague come nigh thy dwelling...." afsluttede han tydeligt. Han vidste ikke hvad der ville ske. Denne slags afhang af modtagelsen, på sin vis.. Han havde kastet den mørke indflydelse fra væsnet, og renset den for sine onde intentioner. Efter et øjebliks stilhed, rejste væsnet sig op, og idet Zane sænkede korset igen.. vendte den store skikkelse sig om, og gik sin vej. For hvert skridt væsnet tog, var det som et pust af vind, blæste den mørke røg væk.. indtil den pludselig var forsvundet. Zane 'vågnede' op, rystede det af sig. Han tog igen korset over hovedet, og gemte det under hans kortærmede bluse. Inden han vendte sig mod hende, fik han fjernet vandet fra hans øjne, og fik lidt mere styr på hende... Well, han kunne kun gå ud fra dette ville blive til endnu en god historie..

Overrasket og en anelse måbende stirrede hun på scenen der udspillede sig foran hende. Hun burde tage at få bene på nakken eller kæmpe imod, men hun forstod at Zane syntes mere optaget af den fremmede i skyggerne. Derfor tog hun chancen og blev stående. Ikke helt bevidst, men det ville være hendes forklaring, hvis nogle nogensinde skulle kaste sig ud i spørgsmålet. Noget der nok ville være en dum idé, for hun brød sig ikke om at blive taget 'mundlam'. Den ubehagelige følelse ubehagen i huden tog kun til mens magien samlede sig om englen og i sidste nede sendte deres forfølger væk. En facninerende scene som hun sen ville glemme. At ord og handlinger faktisk hang sammen bemærkede hun ikke rigtig. Hun var mere optaget af det der skete. Ørene hørte stemmen og bed også fast i nogle ord, men ikke den dybere mening.
"Are you done?" Hun lød næsten irriteret da forstillingen var færdig. Hun vendte sig imod Zane. "And you don't have to ask if I liked your show or not, because I didn't." Det kunne næppe komme som en overraskelse. Hvad end han havde haft gang i havde det været kræftfuldt og fået den fremmede skabning sendt væk. Noget hun ikke var klar over, om hun kunne hamle op imod, hvis det endelig skulle komme til stykket. Hun måtte altså bare handle hurtigt. Der var dog én god ting ved hele lysshowet. Nu vidste hun, hvad han kunne. I hvert fald noget af det. Det ville forhåbentligt give hende en fordel.
Hvis Zane mente at være færdig med sine trick og fiduser ville Natalya vende rundt på hælen og begynde at gå væk. Stadig ikke helt rolig eller tilpas over situationen, men hun måtte forsøge at få sin urolighed lidt ned. Mennesker ville klare det med en stærk drink. Måske kunne hun gøre det selv. Imens hun gik kunne hun ikke undlade at undre sig over, hvordan Zane kunne have så meget magt, når han var en frygtelig syndig engel. Måske gad Gud ikke de søde drenge, måske var han mere til bad-boys? Det ville være en fin forklaring til, at han var så stærk og kunne sende folk væk med noget gammelt snik-snak.

//Where should I know it from? :P

// Google er din ven :D

Zane var ikke en idiot. Han vidste godt at hvad han gjorde, næppe ville imponere et væsen som en djævel. Men han havde bevist gjort således at magien ikke ville påvirke hende. Ikke magi skabt for at dræbe eller gøre skade.. nej, han havde bragt fred til en fortvivlet sjæl, uden at dræbe nogen eller noget. I dette land og denne by, var han omringet af væsner af mægtige kræfter og talenter, og alligevel var alt hvad de fleste overvejede at bruge disse kræfter til; at dræbe.. Hver nat hørte han stemmer skrige om hjælp og skygger sprede sig. Men han fandt ganske god trøst i disse væsners svagelige sind. Zane var stadig en anelse omtåget. En magi som hans egen var yderst emotionel, og påvirkede mere end blot sanserne. Han blev dog i det samme derefter konfronteret med hendes ord, og han kørte en hånd igennem sit hår, imens han smilte lidt diskret. "Nor would it impress me, had you ripped it to pieces.." Svarede han igen og skævede mod hende da hun begyndte at gå væk. Han vidste ikke helt om han burde gå den modsatte vej, tage hjem, og lade deres møde få ende. Men rimelig hurtigt blev han enig med sig selv om, at hendes ubehag ved hans evner, ikke skulle stå i vejen for ham og hans drink. Ikke langt fra hvor de var, var der en café. Café Theatré, var det kaldt. Et sted for Blues musik, små stykker skuespil, hyggelig belysning, og gode drinks. Det lå næsten samme retning som hun var gået, og derfor begyndte Zane også at gå den selv samme retning. Der var selvfølgelig en afstand imellem dem, nu hvor hun var gået et stykke tid før. Men med et diskret smil på læberne, og hænderne i lommerne, lod han hende beslutte sig for om hun ville joine ham eller ej...

Et opgivende suk kom ud fra hende. "I'm not a devil for nothing, I have a reputation!" Lød det forfængeligt, men alligevel med antydning af et smil i mundvigen. Der var ingen grund til at tage tingene så tungt. Tvært imod. Hun havde fundet sig en mand hun gad at bruge bare lidt tid sammen med. At være mutters alene i en helt fremmed by var ikke sjovt i længden så hun måtte heller få så meget ud af det som muligt. Det betød blandt andet at komme sig over sine egne små fornærmelser og at gøre noget for at holde samtalen i gang. Détte betød blandt andet at de skulle kunne snakke sammen, hvilket ikke kunne ske hvis hun gik den modsatte vej. Hun ændrede derfor kurs da hun opdagede at Zane var på vej i en anden retning.
Caféen de kom frem til virkede helt hyggelig og afslappet. Tænk byen også kunne byde på sådan noget normalt. Hun trådte indenfor og lod Zane om at vælge enten baren eller et bord. Selv var hun ligeglad, hun fulgte bare efter og kiggede rundt, som var det første gang hun var på en bar. Efter siddestedet var valgt kastede hun kort et blik på menukortet og besluttede sig for et glas vin. Det var klassisk og feminint. Så levede hun også op til sit image der.
"So what are you doing here? If I'm not mistaken this is a town for all sorts of creatures. Vampires, demons, devils. It can't be a safe place for you and your kind." At engle overhoved gad at bevæge sig ind i byen fandt hun underligt og dumt. Det var jo næsten som selvmord, men det kunne jo være at det var engle der var meget dumdristige, eller ønskede ligefrem at dø - eller bare var stærke nok til at klare en hel by fyldt af nattens væsner.

Desværre, kunne han ikke rigtig tage en sådan kommentar seriøst, og måtte derfor give efter for en lavmælt og kortvarig latter. En latter han dog hurtigt fik kål på, for derefter at ranke ryggen med et nik i hendes retning. "If you say so.." Lød det blot afslappende fra ham, som han fortsatte på sin færd mod Caféen. Til hans glædelige overraskelse, valgte hun at følge efter. Så ville han da i det mindste ikke være alene, og så kunne samtalerne fortsætte imellem dem. Hvilket nu ikke nødvendigvis ville være en dårlig ting. Dog, vidste han nu at hun kunne være påpasselig overfor ham, og at hun var fjendtlig stillet overfor hans evner. At hun vidste hvad han kunne, gjorde ham intet. Tvært imod, var det som han egentlig ville have det. På den måde, ville hun nok ikke nødvendigvis være ivrig efter at prøve hans grænser af, og skulle hun have intentioner om at gøre ham skade, ville det uden tvivl være gennemtænkt.. Derved, ville han til den tid, vide at det ikke var nogen fejltagelse af hende. Det var ganske simpelt, egentlig... hun kunne vælge venskabelighed, eller fjendtlighed. Og uanset valget, gik han ud fra at hun nu havde en idé om hvad det præcist ville medføre.
Ak ja, Zane kunne have holdt døren for hende, eller trukket en stol ud for hende. Men gjorde det ikke. Hun virkede til at besidde et ganske stort ego i forvejen, og han så derved ingen grund til at tilføje brænde til hendes bål.. og ville så sandelig ikke lade hende tro at han var hende underdanig. Han valgte et bord. Et bord ved væggen, med en sofahalvmåne omkring den, plus et par ekstra stole, skulle det være nødvendigt. Han satte sig ind overfor hende, og tog sin læderjakke af, for derefter at ligge den ved siden af sig. En tjener plejede at komme til bordene, så han ventede blot tålmodigt. Selvfølgelig med et spørgsmål at fordrive tiden med. Han tog sig et øjebliks betænksomhed, også med et diskret smil over læberne. "I have no kind.. My father was an Angel, my mother, a Human. No Arch Angel created me, and i have not been reborn with sparkly wings or some divine purpose.. I'm a half-breed.. I neither belong in Heaven, nor in Hell.." Svarede han roligt og sikkert og satte sig lidt mere til rette. "I'm currently working as a private detective. Hired by vampires, demon, and devils alike, to locate artefacts, people, and places. Di Morga, and this city, seemed a good place to look for work.. a lot of dead corpses in the gutters.. lots of mysteries to be solved." Tilføjede han og sluttede af som han så en tjenerinde der kom over til bordet. Han rettede på den blank sorte kortærmede bluse han bar, og vendte opmærksomheden mod pigen der spurgte til deres bestillinger. "Scotch Whisky, double, thank you."

Langsomt, forstående, nikkede hun. "That explains alot." Hun havde mærket, at han ikke var normal. Han havde ikke lugtet rent, men havde ikke manglet 'hellig aura' fra bibler og hellige genstande. Det hele faldt på plads, i hvert for en stund. Efter hendes egen bestilling var afgivet vente hun sit fokus tilbage imod Zane, som hun betragtede lidt. "You are the most holy half breed I have ever seen." Tænk at en ikke hellig skabning kunne være så skide hellig. Det var helt til at brække sig over. De andre englebasser måtte jo være dybt jaloux. På den anden side var der ikke meget gang i at kunne sidde og smide omkring sig med bønner. Måske han var stærk, men han var også langsom som bare pokker. Alt og alle kunne jo være nået over bjerge og dale før han overhoved fik igangsat noget som helst. Derfor følte hun sig på intet tidspunkt truet af manden.
"You said 'was'. What about you mother?" Hun betragtede ham i stilhed. Der var ingen interesse i at høre hele hans barndomshistorie, men hun ville da gerne vide hvad der var sket med forældrene siden de kunne få et så helligt barn. Måske faren var ærkeengel eller noget andet spøjst helligt. Det kunne også bare være at lærlingen var blevet stærkere end mesteren. Det ville ikke være noget nyt. Nærmere relativt old-school.

Djævle og deres lige var oftest i meget større forbindelse med magien og det spirituelle i denne verden, og hvad der tilhørte den. Han havde aldrig sammenlignet sig med væsner af 'større' og mere kraftfulde evner, men han vidste nu godt at han var lidt af et særtilfælde. Der var ingen som ham, og han var ikke som nogen. Egentlig havde han lidt ventet at hun havde kunnet snuse sig frem til hans halve blod fra starten af, men kunne vel egentlig ikke andet end at se det som et svageligt kompliment, at hun måske havde troet anderledes. Da tjeneren havde forladt dem, rettede han sig lidt op, foldede sine hænder i sit skød, og betragtede hende med et diskret smil. Det var en anelse tydeligt at hun arbejdede på at 'regne' ham ud. Hvilket han da ikke ville stå i vejen for. "I was holy. More than most... Lead a life of doctrine and fulfilled a role as somewhat of a holy warrior. But such a life... it's sacrifices far outweigh it's rewards. And being what i am, i had to come to terms with my limits, and realize that i could not go on forever.." Forklarede han, ganske afslappet endda. Han frygtede ikke at hun skulle vide mere om ham. For hans skyld, kunne hun vide alt der overhoved var at vide om ham. Og det ville stadig ingen forskel gøre. Det var dog, selvfølgelig, en anelse usædvanligt at fortælle så meget til en djævel, og der var da også ting han undlod.. At fortælle hende ud af ingenting, at han havde været eksorcist, ville måske være lidt for dramatisk og lige-til. Måske blive set mere som en trussel, end blot et hyggeligt samtaleemne. Hun havde inviteret ham på en drink, og havde derved åbnet op for en fortsættende samtale imellem dem. Og det var da ikke noget han ville stå i vejen for.
Hovedet blev lagt lidt på skrå, og han smilte en anelse da blikket faldt kort mod bordet. "She was the reason i came back to Di Morga. She died, and i returned to bury her." Svarede han så, ganske kortvarigt og bestemt. Det var egentlig ikke et sårbart emne, og han svarede da også med en hvis rolig attitude over sig. Men han tvivlede nu på at hun ville være interesseret i den fulde historie. Tjeneren vendte tilbage med deres bestillinger, og placerede dem foran dem hver. Zane nikkede ganske høfligt til damen, for derefter at vende blikket mod Natalya, og lade sine fingre gribe lidt om hans glas. "So.. without the recorder... why did you come to Di Morga? Why did you come to Terre?" Spurgte han så, for lidt at fjerne fokus fra sig selv. En fokus han vidst allerede havde taget rigeligt af, indtil videre. Denne by var nærmest et mekka for Djævle og dets lige, men han forstod dog ikke hvorfor..

Sikke snakkesagelig manden dog var! Det valgte hun dog at udnytte til fulde og lod ham derfor snakke ud. Det var ikke svært for hende, at forstille sig at det hellige liv på dydens vej ville være både besværligt og irriterende i længden. Hun havde selv svært nok ved at sige tak for gaver. Hovedsageligt fordi hun glemte det ... og sjældent overhoved fik noget som helst uden først at skulle stå og skrige op omkring, hvad hun var i stand til. Folk havde absolut ingen respekt, men det var jo ikke nyt. Hun havde kæmpet for at få det siden tidernes morgen. "Does it help with being holy in a shorter amout of time?" Hendes mundvige truede med at vippe op i et smil. Hun fandt det lidt morsomt. Selv ikke engle kunne klare sig at leve på Guds rene vej og måtte derfor tage pauser. Denne engel syntes dog at have taget det til de ekstreme, i hvert fald hvis man skulle tro på hans ry.
"Ah ... Well." Hun trak på skuldrene. "I would say it isn't the best place to life for a human." De var jo ikke bare forfulgt af hinanden i byen, men også af andre skabninger der kun tænkte på føde. Her tænkte hun selvfølgelig på vampyrer, som hun aldrig havde haft meget respekt for. De var kun optaget af blod på den ene eller anden måde. De fleste af dem havde også en gang været et menneske, hvilket ikke just gjorde det bedre. De var mennesker med lidt for mange kræfter. Fordi at det nok ikke ville gøre nogle gavn undlod hun at kondolerer. Det var så menneskeligt og det ville sikkert bare få Zane til at grine eller noget. Det var jo ikke noget djævle gjorde sig i.
Kommentaren om den manglende optager fik smilet på hendes læber til at bryde igennem. "Rumors. A city filled with all kinds of creatures living side by side." Det mente hun var selvforklarende. Især for folk som hende, der aldrig havde troet engle og dæmoner kunne leve side om side. Derfor var byen tiltrækkende. "... and Russia is quite boring these days. It's all about this Putin guy." Hun trak let på skuldrene, som om det ikke betød noget. En mand med for meget magt kunne hurtigt blive kedelig underholdning, især i længden. Han troede jo han kunne gå på vandet, men det var kun til den dag der kom noget der var stærkere. Så ville han jo falde fra hinanden. Hvorfor der ikke snart kom en djævel til tops var et mysterium for Natalya, som dog ikke selv havde et ønske om verdens herredømmet. "Something else you want to ask about, then now is the time." De var lige så godt i gang, så hvorfor ikke få alle spørgsmålet ryddet af vejen.

Ak ja, lidt efter lidt måtte han se sig selv skuffet. Ikke fordi han havde haft større forventninger for aftenens forløb. Men nok nærmere en misforståelse på hans front. Hun havde hørt om ham, og hans omdømme havde åbenbart nået hende før hans egen stemme havde gjort det denne aften. Han havde kun kunnet håbe at det ville bringe en passende mængde respekt med sig. Og dog, syntes han kun at fornemme mere og mere foragt ved hendes væsen og attitude. Han var heller ikke bleg for at reagere på hvad han tog som en svag fornærmelse eller hån, og kort ryste på hovedet, inden blikket blev vendt mod hende. Denne gang uden et smil, men alligevel med et sikkert udtryk. "Don't mock me.. Over the course of fifty years, I have returned hundreds of damned souls to their masters.. I was an exorcist, you see.. I did not live a peacefull life of holyness and rightousness.." Ja, det var for mange velkendt at et helligt og retskaffent liv oftest var langt mere besværligt, end et egoistisk og destruktivt liv. Men han kunne nu heller ikke forestille sig, at et selvvisk liv som Djævel iblandt mennesker var særlig svært. Zane lænede sig tilbage mod sofaryggen igen, men holdte blikket mod hende. "If I were you, I would speak to me with but a hint of respect... or I might step out of retirement, just for you.." En udfordring var vel snart på sin plads? Han regnede nu heller ikke med underdanighed eller den respekt han kommanderede. Og selv hvis hun skulle give ham netop det, ville han ikke tro på det. Hans eneste mål, var blot at lade hende vide, at han oftest ikke fandt sig i meget fra hendes slags. Begge hans hænder var i hans skød, som han sad lænet tilbage, og han var nu ikke så interesseret i sin drink. "As good a place as any.." Svarede han blot roligt og med et lille smil. Jovist, Di Morga og Terre havde mange trusler og farer gemmende, og ting syntes at ulme under overfladen. Men han var nu ikke bekymret. Han så ingen forskel mellem en ondsindet Engel, og en Ondsindet Djævel. Den eneste forskel var blot, at Englen højest sandsynligt ville returnere til din herre i Himlen, imens Djævlen ville returnere til Helvedet, og brænde. EN ting der gav ham en smule trøst, når han nu ellers tænkte over det.
Han nikkede skam også ganske forstående til hendes ord, men mere og mere uimponeret over den kvindelige skikkelse foran ham. Stadig interesseret i hvilken skabning hun mon var. "And are you here, to live side by side with other creatures? Or du you have other intentions?" Spurgte han, ganske nysgerrigt, og lagde hovedet en smule på skrå. Hun kunne skam sagtens skabe sig et liv i denne by, det havde han ingen tvivl om. Måske endda en nogenlunde fredelig tilværelse - med job og formål. Mundant og sikkert. Han vidste dog ikke hvorfor, men det var også lidt det indtryk han havde haft efter at have fulgt hende et par dage. HUn havde ikke virket videre opsat på komplikationer. Og dog, nok heller ikke videre opsat på hvad hun selv kaldte 'kedeligt'. Zane trak en anelse på skuldren og skævede mod hende som han rakte ud efter sit glas. "I only want to know, what you want to tell me... i'm simple that way."

Et par bryn skød overrasket i vejret ganske kort, før hun så lod smilet bryde igennem. "Oh, I'm sorry Mr. Angel." Hun var fornøjet over hans trussel. "I would be flattered." Lidt kamp ville da bestemt ikke gøre noget for hende, men det ville nok være mest fornuftigt at vente til tiden og stedet var mere oplagt. Selvfølgelig kunne de godt skrabe lidt på væggene og få borde og stole til at flyve, men det kunne hurtigt nemt blive mere destruktivt ... med hende. Zane virkede mere som den mentale fyr, der undlod at gøre skade på sine omgivelser, men kun sin fjende. Præcist som man skulle forvente af en engel.
"I'm here for the same reason as every other devil. To spread the evil or something like that." Hun trak ligegyldigt på skuldrene. Det var ikke noget hun fandt interesse i. Hun ville heller kigge på mennesker og andre skabninger. Mennesket syntes også at være gode nok til selv at sprede ondskab i forskellige former, så det var en let tjans djævlene at kommet på. Derfor følte Natalya heller ikke nogle problemer i at hun tog den tilbagelænet og lod de andre arbejde - det var vel også meget djævelsk. At lade andre arbejde.
Simpel. Hvis han selv mente det, så var han sikkert det. Selv havde hun endnu ikke besluttet sig. På en måde var hun enig og et andet sted var hun enig. Tænksomt greb hun sit vinglas og drak lidt af indholdet før hun så satte glasset fra sig på bordet og betragtede Zane med et par mørke øjne. Hvis der ikke var mere at sige i mellem dem følte hun heller ikke behov for at finde på noget at sige. Så kunne de drikke færdig og gå ud og kaste sig over hinanden, eller de kunne gå hver til sit. Han havde fået, hvad han ville og hun havde fået et glas vin at gå i seng på. Det var ikke noget, som hun ville brokke sig over.