Stage of Shades

S: Théâtre
T: 23:00
V: Vejret udenfor teatret er varmt og vindstille. Næsten sommeragtigt.
-----------------------------------------------------------------------------------

Mørket lå som et tungt tæppe henover de pompøse, røde sæder i teatrets storsal. Den grandiose scene henlå i et mørke som kun hørte den stille nat til - og stille var der i teatret på denne aften. Hverdagens travlheder tillod sjældent forestillinger i ugedagene...

Stilheden var ubrudt, som en stille sø's rolige vand. Mørket blev dog brudt ganske svagt af et par svagt lysende, lilla øjne.

Meget havde disse øjne set, og det rolige mørke i storsalen var en velkomen pause fra byens mange lys og forstyrrende lygter, sirener og diskolys.

Han sad i skrædderstilling, omsluttet af en sort kappe med tilhørende hætte.
Han lukkede roligt øjnene, og nød mørket og stilheden...

Trods det hektisk nærmede sig midnat, så var der alligevel en snert af solen tilbage på den mørke lilla natte himmel, som havde lagt sig som et omsvøbende tæppe over Di Morga by. Der var ikke nogen tvivl om at de fleste normale personer allerede var i deres senge eller også så var de godt på vej. Et eller andet sted var det rart at gaderne var så tom for folk, det eneste man skulle lytte til i nattelivet var måske en sirene i ny og næ, men det var det… Ellers var der stille.  Stilheden blev dog brudt af nogle skridt der ramte mod de betonklædte gader mod teateret. En røgsky efter skikkelsen kunne svagt antydes, hvilket ikke efterlod noget til tankerne. Denne person var sikkert ved at ryge en smøg, for der var ikke koldt nok til at man kunne bemærke ånden.
 
” Please Madame.. Help me, my son is sick and my husband can’t work” en bævrende stemme der sagde noget utydeligt til skikkelsen der havde gået I gaderne. Personen stoppede op og så på den ældre dame før hun smed sin cigaret på jorden og lod den sorte stilet hæl dræbe gløden ” Do you really think I’m so stupid?..” stemmen var kold og der var bestemt ikke nogen form for empati eller andet i den sætning hun netop fyrrede af i hovedet på den ældre sigøjner kvinde. Hun sukkede før hun gik videre mod sin egentlige destination. Teateret!

Hun stoppede udenfor og så på bygningen. Det var nok et af de steder hun endnu ikke havde befundet sig i de godt hvad.. Tre eller fire år efterhånden, hvilket var derfor hun denne kommende nat langt om længe havde taget sig sammen og taget vejen der ned. Med rolige skridt gik hun gennem døren og ind i forhallen og så sig omkring. Det var ikke det hun var vandt til, men nu kunne hun jo heller ikke få det som hun altid ville have det. Kort sukkede hun og forsvandt så ud på eventyr.

Storsalen? Lyder som et sted hun kunne forholde sig til. Et smil kom frem på hendes rødlige læber som hun nærmede sig inden hun opfangede en fremmed duft, som hun ikke kunne sætte en finger på. Det var ikke noget hun endnu havde duftet, det var nyt og spændende og helt sikkert det forkerte tidspunkt at spille modig på, da det kunne ende galt for hende, hvilket det altid gjorde. Hendes bryst hævede sig som hun tog en dyb indånding inden hun gik ind i storsalen og så rundt, men hun kunne umiddelbart ikke se det væsen der skulle være der inde, eller i så fald i nærheden af rummet.  Mørket i rummet var ikke nogen hindring for hende, da hun trods alt havde varulve gener, men nu… Ville hun blot udforske stedet, i forsøg på ikke at komme til skade eller skade andre.. Bare for en nats skyld.

Zane fornemmede det øjeblikkeligt, da nogen begav sig ind på teatret. Han hørte døre in etréen gå, og lyttede roligt til de skridt der nu kom tættere på storsalen.
Da døren så blev åbnet, fornemmede han tydeligt hvad han havde fået besøg af, og Zane åbnede øjnene en anelse for at tage sin gæst i betragtning.

En kvinde.

Han var godt klar over at hun sikkert allerede havde fået færten af ham, taget hendes race i betragtning.
Men han havde jo heller ikke gjort noget for at skjule sig fra den slags...

"Jeg kan fornemme din nysgerrighed, Varulv." sagde han, slog øjnene op, og rejste sig roligt.
Kappen og hætten dækkede stadig det meste, men hans svagt lysende, lilla øjne var tydelige i mørket nu.