A fox in chains - Zann

S: Slave markedet
T: 01.36
O: Råben, grinen, gråd, kulder og trængt.

Det var en sær måde at vågne på!. Lidt som IKKE at vågen ordenligt! Der var helt mørkt selvom hun havde øjnene åben! Og hun forstod hurtigt at det var fordi hun havde noget for øjnene. Da hun prøvede at fjerene det, mærkede hun rabene om sine hænder. Hun kunne høre ander kvinder, kvinder der græd og nogle af dem skreg om at komme ud.
Ann kunne mærke noget gøre ondt i siden af hendes hoved, som om hun var blevet slået ned. Pludselig huskede hun det. Hun var blevet indviteret ud af en mand der altid kom i butikken og købte blomster til sin mor. Han havde virket så sød, og han havde en dag spurgt om hun ikke ville med ud og spise en dag. Og selvom hun aldrig havde prøvet den slagt, sagde hun ja tak! Han virkede jo så sød!
Daten gik også fint, og Ann havde faktisk reget med at dette kunne blive til noget, og hun havde da også trods sin fornuft indvilliget i at tage med ham hjem!... Men de var ikke nået længere end ud til bilen, før hun så ham svinge noget mod hendes hoved, og det næste hun huskede var at hun vågnede her.
Her var klamt og vådt, og koldt.

Pludselig lød det som om en dør gik op, og alle de andre kvinder begynde at klynke, men før Ann kunne nå at reagere, blev hun hevet op, og trukket med. Hun blev forskrækket, og prøvedet at komme fri, men der var en mand på hver side af hende, og hun kunne intet se, samtidig med at hendes hænder var bundet.
Hun kom ind i ret rum, hun kunne mærke at der var betydeligt varmere her inde, og pludselig mærkede hun at hendes tøj blev flået af hende! Kun hendes trusser fik lov til at blive. Hun prøvede at komme fri "hvad er det i vil med mig?!" spurgte hun flere gang uden at få svar.
Hendes hænder blev bundet op, hvorefter hun blev skubbet ind i et andet rum... eller det føltes ihvertfald sådan, der belv i hvertfald lukket en dør bag hende. Hendes bin for øjnene blev fjerne, og i starten blev hun blindet af lysende der var hele vejen rundt i det unde rum. Men da hun begynde at kunne se, lagde hun mærke til at væggene i rummet var lavet af glas.. De var tonede så hun kunne ikke se andet end sit eget spejlbillede, men det var også slemt nok. Ann begynde at løbe mod runderne, tjekke om hun på nogle måder kunne komme ud. Men den eneste dør der var i glasrummet, var låst, og kunne ikke åbenes.
Ann så panisk rundt, prøvede at slå på nogle af ruderne, men de var for tykke til at man kunne smadre dem. Hvad Ann ikke vidste var at der bag alle ruderne sad en byder.

Det var tidligt om natten. Og Zann var blevet inviteret til en højklasse slavebydning. Men han var skeptisk. Han havde været her en gang før. Men der var der desværre heller ikke noget interessant at byde på på det tidspunkt. Men måske var der det denne gang. Zann mødte op på den fine entré hvor der stod mænd ved døren med skjulte pistoler. Da Zann kom gående med det store sværd på ryggen stoppede de ham selvfølgelig de skulle jo inddrage alle former for våben. Men Zann kiggede på dem kort. Og trak så sværdet af hans ryg og slap det så. Det forblev svævende i luften. Og øjenhullerne fra kraniet på det begyndte at lyse. ”Det er ikke et våben. Det er en levende sjæl.” Sagde han kort hvorefter han trak pistolerne ud af sine hylstre på hans lænd og lagde dem i den lille sikkerhedskasse de havde stillet frem. Hvorefter sværdet svævede over vagterne og over metaldetektoren. Hvorefter Zann gik imod metaldetektoren. Men jakken smørede sig tæt om ham og gik i flammer. Kort efter var Zann på den anden side af metaldetektoren uden at ha behøvet at gå igennem den. Sværdet gled ned og satte sig på holderen på hans ryg. Nogle af vagterne begyndte at gå hen imod ham for at stoppe ham. Men en lidt pænere klædt mand kom hen og stoppede vagterne og gik så hen til Zann. ”Hr. Bang hvor er det fornøjeligt de havde mulighed for at komme.” Zann kiggede på manden. ”Stop med at slikke min røv og vis mig vej til hvor jeg skal sidde.” Manden så kort stødt ud men måtte så bukke under for at det var det han havde prøvet på og fulgte så Zann hen til en dør.

Zann trådte roligt indenfor af døren. Døren var et mørkt rum med et enkelt vindue i den modsatte ende af rummet. Hvor der stod et lille form for podie. Zann så på lænestolen som lå i midten af rummet. Hvorefter han roligt tog fat i sit sværd og tog det af holderen. Og igen slap det. Sværdet begyndte at svæve roligt ved siden af ham. Da Zann satte sig på stolen blev det hængende svævende ved siden af stolen. Med det ene kranie i retning imod klasset. Sværdet ’kiggede’ igennem glasset for at følge med i showet. Zann så kort imod podiet afventende.

Lyset forsvandt i det lille rum. Eller rettere den smule lys der var. Døren ved podiet gik op og en kvinde blev skubbet derind og fremvist. Zann så lidt undersøgende på kvinden og lænede sig så imod sine knæ med sine albuer. Højtalerne inde ved podiet samt i det rum Zann var i og højst sandsynligt de andre rum begyndte folk at komme med bud. 10.000 euro. 20.000 euro. Og den fortsatte med at stige. Men Zann så bare undersøgende på kvinden. Hun prøvede at smadre ruden imellem hende og Zann. Og Zann fik et lidt tættere kig på hende. Zann smilede kort. Og besluttede sig for at byde. Men hvor meget skulle han byde? De var efterhånden på den lave halvdel af 100.000 euro. Og Zann trykkede kort på knappen for højtaleren. ”2 millioner euro.” Der blev fuldstændig stille for bud. Det var som om alle herrene i rummende blev stille på en gang. En lille skærm gled op fra Zann’s armlæn. Hvor der stod bekræftelse af bud. Det betød at han skulle fremvise at han havde pengene. Zann tastede en af sine off Shore account’s ind så de kunne tjekke den. Der stod lidt over en milliard euro på den konto. Og de lod ham byde. Man kunne derefter høre over højtalerne. ”Første gang… Anden gang… Solgt til Zann Bang.” Hvorefter der blev stille. Zann rejste sig roligt op. Og en mand kom indenfor for at modtage pengene. Zann skrev kontoen og beløbet ind og godkendte overførslen. ”Sæt hende i et bur. Jeg sørger for en varevogn kommer og henter hende om 20 minutter.” Sagde han og trak sin telefon frem for at ringe til hans kontakt der skulle hente hende.

Ann følge det som en evighed, hun rande rundt i dette tomme kolde rum, uden tøj på, og havde en virkelig ubehagelig fornemmelse af at der var nogle der kiggede på hende!
Pludselig blev døren åbnet, og en mand i sort jakkesæt kom ind, Ann prøvede at komme væk, men det var svært eftersom rummet var rundt, og hun kunne ikke gemme sig, eller trække sig op i et Hjørne. Da manden kom over mod hende, prøvede hun at løbe uden om ham, men han fik fat i hende, han holde begge ame om hendes mave, og løftede hende så blot op. Manden var en djævel, og derfor også betydeligt stærkere end hende. Hun prallede og sparkede med benene, mens hun skreg "Slip mig!!!.... LAD MIG GÅ!!" Men det hjalp ikke. Manden trak hende ud af rummet, og ud bagved, igen fik hun bind for øjnene. Hun måtte ikke se hvor hun var, eller hvor hun var på vej hen.
Derefter blev hun smidt ind i noget der føtest som et bur. Hun prøvede at føle sig frem, og kunne kun mærke et gitter, hun ruskede i det flere gange, men der skete intet!..
Hun følte sig som en.... ja en Ræv i et bur. "Rolig nu lille skat! Du kommer snart hen til dit nye hjem!.... Og der skal nok blive taget godt af dig!" kom det drillende fra en mand mens en anden fortsatte "Ja!... Der skal nok blive sørget for dig! Og bare roligt du får sikkert også både smykker og halskæder" grinte han hånligt. Ann kunne jo ikke vide at de tale om halsbånd og sådan