Stuff happens - Damien.

Will have virkelig haft en utrolig træls nat indtil videre, eller generelt denne uge havde bare været et mareridt for ham. Han havde ikke kunne skrive en sang færdig, hvor hans manager havde virkelig plaget ham for at gøre den færdig, han havde fået dårligt blod og denne ene kvinde han havde prøvet at drikke af han slået ham omkuld, plus.. Nogle utrolig irriterende unge fyre havde lavet hærværk på hans palæ. Så denne aften, havde han fået nok, trukket i noget lækkert tøj, ladet hans krage blive hjemme for engang skyld og kørt ind til byen for at få hans tanker væk.

Han sukkede dybt da han kørte ind i byen og kiggede rundt. Hans trang til blod var virkelig ved at blive smertefuld, han havde lyst til noget andet de her dage i stedet for kedelig pose blod fra kedelige mennesker. Hans utrolig røde øjne lyste svagt op i mørket af bilen og han mærkede hvordan hans temperament var ved at tage over, men han holdte igen. Tog nogle dybe indåndinger og slappede helt af igen.

Hvad skulle han lave? Tage en køretur rundt? Tage på bar eller noget andet? Han bed sig svagt i underlæben og så pludselig det store neon skilt til diskoteket som var ret populært her i byen. Hvorfor ikke? Kunne denne nat blive meget værre? Nej, tænkte han, det var umuligt.

Han parkere hurtigt bilen, steg ud og låste den efter sig da han trak hans lange jakke tæt omkring sig og gik ned imod baren. Han kørte en hånd igennem hans hår og rodede det rundt, puttede hans sorte skjorte ordentlig ned i bukserne, fiksede de hvide seller og tjekkede at hans sorte læder bælte sad ordenligt på hans sorte, tætsiddende og utrolig dyre bukser. Hans tøj i dag var noget mørkere end normalt, meeen det var hans humør også trods alt. Han kiggede ned på hans sorte læder sko og overvejede om han mon ville passe ind. Dog ændrede hans tanke sig da han kom nærmere diskoteket og så at de havde en tema aften, i aften.. ’Vampyr nat’ stod der på det store skilt. Perfekt.. Sukkede han lavt og undrede sig svagt over menneskers tanke gang.
Meen han gik ind, gav hans jakke til manden i garderoben og gik ind i det mørke rum hvor noget dunkel musik kørte for fulde gardiner.

December var normalt måneden hvor Damien holdt sig mest væk fra byer og generelt andre væsner, med mindre det omhandlede mad. Han hadede næstekærligheden, det gode humør og de mange traditioner som havde sine rødder i kristendommen, og det var nok grund til at blive væk. Hvis han skulle se på et mere flettet julehjerte eller høre Mariah Carey synge All I Want for Christmas Is You ville han blive sindssyg! Men nu var julen mere eller mindre overstået, det nye år var på vej, og han havde længtes efter en bytur i hvad der føltes som evigheder. Planen var egentlig bare at drikke sig pløre stiv og se hvad der så skulle ske. En slåskamp, et one night stand, hvad som helst, der skulle bare ske noget og det skulle være snart.

Den første og mest åbenlyse idé havde været bare at tage fra bar til bar og samle de problemer, men da han havde hørt om en temafest med vampyrer, kunne han ikke rigtigt dy sig for at dukke op. Så nu sad han blot på en barstol på Salles de banquets med en øl i hånden, mens han prøvede at få et overblik over hvem og hvad der var dukket op. Der var et par genkendelige ansigter i mængden, men ikke nogen han gad at bruge sin aften med. Der var en stor mængde mennesker og indtil videre kun en håndfuld væsner, inklusivt Damien selv selvfølgelig. Det værste var nok at tre af dem havde han været oppe og slås med før, og resten så ikke alt for interessante ud. Muligvis havde temaet fornærmet nogle væsner, eller også var det bare ikke sent nok. Selv havde han ikke ligefrem klædt sig på til lejligheden, og havde blot en dybt skåret grå tanktop, som viste mere af hans overkrop en den skjulte, samt et par stramme sorte jeans og sorte bukser. Det eneste som kunne tages som udklædning var hans skarpe hjørnetænder, men eftersom de var naturlige galt det nok ikke.

Egentlig var han ved at give op, og overvejede også at smutte et andet sted hen, da hans øjne faldt over en vampyr, som så ud til at være dukket op for nyligt. Han så ikke synderligt begejstret eller imponeret ud, men han burde være nok til at kunne underholde Damien i et par timer. Med den tanke rejste han sig op og fik lusket sig igennem den skov a mennesker, i mellem ham og vampyren.
"Leder du efter noget?" spurgte han da han var tæt nok på til at fyren ville kunne høre ham. Nu hvor han var tættere på, lagde han også mærke til at det ikke var den mest intimiderende vampyr i verden. Muligvis fordi han selv næsten var et helt hoved højere end ham, og han så ikke synderligt skræmmende ud. Damien var løbet ind i folk der var værre, det var helt sikkert.

Will havde stået lidt og suget hans omgivelser til sig, han hørte hvordan musikken hamrede igennem hele diskoteket og lugtede svagt til det hele herinde for at få en fornemmelse af hvilke racer var herinde. Mange mennesker, nogle få vampyrer og så en.. Hvad var den duft? Han kiggede rundt, tog en dyp indånding og smagte lidt på duften før han indså det. En djævle?

Han kiggede op da han så en høj fyr, utrolig lækker faktisk, kom lige hen til ham. Will blev pænt overrasket da personen spurgte ham om noget. Han grinte svagt da han hørte det igennem støjen i hele diskoteket.

”Måske, man ved aldrig hvad man finder her. Men leder blot efter noget selskab.” Smilte han lidt. Dette var blot en maske, siden hans kolde indre ikke helt følte for hverken at smile eller grine lige nu.

Han lod hans hænder glide ned i lommerne på de stramme sorte bukser og kiggede op på fyren før han hurtigt opdagede at duften af djævle kom fra personen foran ham. Wills interesse blev hurtigt større da han ikke helt forstod hvorfor denne djævle opsøgte ham? Han lagde hovedet lidt på skrå, puttede det charmende smil op og slikkede sig svagt over hans underlæbe før hans øjne blev lidt varmere i farven.

”Hvad leder du efter?” Spurgte han imens hans nysgerrighed var rimelig tydelig i hele hans udstråling.

Damien lagde hovedet en anelse på skrå, mens han lyttede til Will's svar, med et hævet øjenbryn, og lod ham ellers tale ud. Fyrens svar var dog mere end tilfredsstillende, da det mere eller mindre gav Damien tilladelse til hvad at gøre hvad der nu faldt ham ind. Han var i hvert fald ikke blevet afvist, så langt så godt.
"Tjo, jeg ledte noget selskab, eventuelt med en som gad at tage en tur med ud på dansegulvet" svarede han blot til fyrens spørgsmål.

"Navnet er Damien DeLorne. Skal du have en drink? Jeg giver" tilføjede han og rakte sin hånd ud i en venlig gestus. Han var ikke rigtigt til det med formaliteter og venlige gestus, men her vampyr så lidt mere fin ud end dem Damien normalt lokkede med sig rundt. Måske var det tøjet der gjorde det, eller også var det bare den aura som hang omkring ham. Uanset hvad virkede han vigtig, og selvom vigtig normalt ikke var Damiens type, så kunne det blive det for i aften. Om ikke andet kunne det blive noget han kunne blære sig med senere hen, når han fandt ud af hvem og hvor vigtig fyren egentlig var.

For nu var han Damiens nye legetøj, om han ville det eller ej. Han var ikke typen der tog imod en afvisning, og i værste fald kunne han måske finde ud af hvad den her fine lille vampyr var i stand til - og endnu vigtigere, om han selv kunne overmande ham. Fysisk styrke var trods alt hans forte, og oven i det havde han en evne, som kunne trumfe de fleste vampyrer efter hans erfaringer. Ild og levende døde var ikke den bedste kombination, i hvert fald ikke for den det gik udover.

Will stod og kiggede på ham imens han virkelig studerede hvordan denne fyr så ud og hvordan han reagerede på hans svar. Han greb hurtigt djævlens hånd og smilte til ham. ”William Rosario, men folk kalder mig endelig bare Will.” Hans hånd var utrolig slank, men virkelig kold. Han smilte over det med at gå ud på dansegulvet, det var normalt ikke Wills kop te, med mindre han havde fået en god omgang alkohol ind. Dog virkede normal alkohol overhovedet ikke på ham, han skulle have det ind via blod hvis han skulle blive fuld. Dog blev han lidt overrasket over at denne fyr gerne ville give ham en drink.

”Jo, hvorfor ikke? En enkel øl kunne vel ikke skade.” Sagde han imens han svagt trak på hans skuldre. Will gik forbi fyren og kom svagt til at lade hans skulder støde imod fyrens. Wills hud var utrolig kold, koldere end normale vampyrer, mest på grund af hans evne med is. Han havde en kold aura til at hænge omkring sig og hele hans ydre vidste hurtigt at han var ret stærk, ikke fysisk, men via magi.

Han gik hurtigt op imod baren og undveg elegant mange mennesker som væltede rundt, allerede meget fulde. Hans bevægelser var utrolig flydende og havde denne elegante bevægelse ved det. Da han kom op til baren, kiggede han hurtigt efter om Damien fulgte efter ham. Han spekulerede kort over om Damien mon genkendte hans navn. Det ville virkelig overraske ham, hvis han gjorde, mest fordi Will skrev sange til klassisk musik og selv gav nogle koncerter med det. Plus han havde været på nogle få tøj reklamer som model. Ikke mange i denne del af samfundet genkendte til ham, mest fordi han sjældent kom til dette diskoteket, han holdte sig mest til de finere steder.

Da Damiens hånd rørte Wills var forskellen på deres kropstemperature rimeligt åbenlyst. Oven i at Wills hånd var kold - koldere end de fleste andre vampyres - var Damiens væsentligt varmere end hvad der var normalt. Og det var ikke noget der slap forbi djævelens næse. Han havde godt en svag idé om hvad der kunne være grunden til det, udover at fyren var vampyr. Men han sagde ikke noget om det, og trak blot sin hånd til sig efterfølgende.

Og i det at Will svarede på hans spørgsmål, og begyndte at gå over imod baren, sneg et slesk smil sig frem på Damiens læber. Dog skyndte han sig at fjerne det fra sine læber igen, inden han fulgte med fyren. Som alle andre vampyrer var denne her elegant, og nærmest umenneskeligt smukke i hele deres fremtid. Ikke så meget som en aspara, men de var væsentligt mere tiltrækkende end djævle var per natur. Og som en af selveste satans djævle, var Damien ikke helt fin i kanterne. For mange virkede han hård og utilnærmelig, også før han fik tatoveringer, og nu hvor han så havde sine tatoveringer, var det blot blevet værre. Dog syntes han at tiltrække sig rigeligt opmærksomhed fra folk som fandt disse aspekter fascinerende eller måske endda tiltrækkende. Og muligvis kunne Will være en af dem?

Men navnet. Det sagde ham noget, og Damien var næsten hundrede procent sikker på at det var noget indenfor musik, ellers havde han næppe genkendt det. Så da de nåede baren, og ventede på at bartenderen fik tid til deres bestilling, så Damien sit snit til at spørge ind til det. "Ikke for at virke creepy, men er der en chance for at du er musiker? Dit navn virker bekendt" spurgte han så med et hævet øjenbryn.

Will smilte da han så Damien kom op ved siden af ham, godt at han kunne følge med hans fart. Han svingede hans ene ben over det andet, placerede hans albue på bordet og lænede hans kæbe imod den imens han hørte Damiens spørgsmål. Han smilte og nikkede.

”Ja, jeg er musiker. Jeg spiller klaver. Har skrevet mange sange og givet nogle få koncerter igennem tiden. Jeg er imponeret over at du har hørt mit navn før, det er der ikke mange som har.” Han smilte og var virkelig imponeret over at han var blevet genkendt.

Han sad og bed sig selv svagt i underlæben imens de ventede på bartenderen og spekulerede over hvad han skulle bestille. Han kunne godt bruge et glas vin, men vidste virkelig ikke om det helt var det rette sted at bestille det, der var jo også en masse gode drinks? Men han kendte virkelig ikke til særligt mange drinks som var gode. Ugh, det var nok det han hadet mest sådan nogle steder her, da han heller ikke var helt vild med øl. Han greb et lille kort og kiggede i den efter hvad han havde lyst til, da han pludselig mærkede en arm omkring hans brystkasse, en svag ånde i hans nakke og en stank som virkelig var forfærdelig.  

”Hmm.. Sikke en lækker vampyr som sidder her helt alene.” Hørte han den dybe stemme i hans øre og han kiggede op og så en kæmpe varulve, stå lige bag ham og næsten savlede ned i hans nakke. Fyren var stor og havde utrolig mange muskler og stanken af ulv drev af hans krop. Will skar en grimasse og greb fyrens hånd og vred den rundt.

”Pis af køter.” Vrissede han, dog så han slet ikke den hånd kom flyvende, før den var omkring hans kæbe og manden stirrede lige ind i hans øjne.

”Hvad siger du blodsuger? Skal jeg virkelig kneppe det grimme sprog ud af dig?” Brølede varulven ind i hans ansigt og spyttede ham lige ind i synet.

Damien trak på skuldrene i det at Will fortalte at folk normalt ikke genkendte ham. "Jeg er generelt bare ret imponerende" sagde han så med sendte også et charmerende smil for at forsikre Will om at det var for sjovt... Selvom det ikke ligefrem var det, Damien var nok lidt for selvfed til ikke at syntes sådan om sig selv. "Jeg interesserer mig selv for musik, så når jeg hører om nogle lokale musikere plejer jeg at kunne genkende dem ved navn" forklarede han hurtigt og lagde hovedet en anelse på skrå.

Han nåede dog ikke rigtigt at opdage varulven som havde sneget sig om bag Will før det var for sent, og at den allerede havde fat i vampyren. Der gik dog ikke længe før han reagerede og i det at varulven tog fat om Wills kæbe, havde Damien allerede sin ene hånd på varulvens underarm. "Dårlig idé" knurrede han blot, inden han gav et hurtigt, men hårdt slag mod bæstets albue og et tilfredst smil nåede hans læber i det han formåede at få bøjet hans albue modsat af hvad den burde med et højt knæk. Det fik ham i hvert fald til at trække hånden til sig, men han prøvede så også at slå ud efter Damien i selvforsvar

Som en djævel var dette ikke noget nyt for Damien, og eftersom at varulvens bevægelser blev så sjuskede grundet hans smerte, kunne Damien let gribe den hånd som fløj imod hans ansigt, og kort efter placere et spark i siden på ham, og derved rive hans skulder af led. Selvfølgelig vidste han godt at det her betød problemer senere hen, så han greb fat om Will's arm og lavede et nik imod udgangen. De kunne sagtens feste videre, men umiddelbart var det nok en god idé at daffe af inden nogen fik idéen om at ringe efter politiet. Selv hvis det var selvforsvar og at Damien næppe ville få for mange problemer for det, gad han ikke rigtigt at skulle afhøres om situationen.

Will mærkede hurtigt hvordan den store hånd pludselig blev flået væk fra hans kæbe og han greb ud bag sig, fik fat i en serviet og tørrede det ulækre spyt ud af hans syn. Da han hurtigt fik servietten smidt væk, så han hvordan Damien med lethed fik varulven ned på knæ. Han nikkede hurtigt til Damien da han blev grebet i armen af ham og Will smilte dog hurtigt tilbage til ham, hoppede ned på fra stolen og bevægede sig hurtigt igennem folkemængden med Damien lige efter sig. Han holdte godt ved i Damien hånd imens han bevægede sig igennem alle de fulde mennesker, nået hurtigere end hvad en normal person ville.

Da de kom ud i garderoben fik han hurtigt sin jakke og gik ud af døren imens han kiggede efter Damien. Han smilte tilfreds da de kom ud i kulden og kiggede bag sig efter Damien. Wow, det endte hurtigt derinde. Will kunne ikke lade vær med at grine og hev en pakke cigaretter op af hans lomme samt en lighter.

”Vil du have en?” spurgte han og tog selv en i munden og tændte den. Hvis Damien ville have en, ville han blot give ham den og låne lighteren, hvis han sagde han, ville han ligge dem begge ned i hans lomme.

”Nå, hvor vil du så hive mig hen for at få en drink?” spurgte han imens han puttede hans frie hånd ned i lommen på hans dyre trench coat.

Damien havde intet imod at slås, det var tydeligt på hans reaktion, og han var trods alt også djævel. Det at han kunne spille helt og derved ikke virkede som et røvhul overfor Will var blot en lille bonus, da han trods alt havde en lille plan om at komme tættere på vampyren. Det var nok også den eneste grund til at han lod sig slæbe efter ham igennem menneskemængden og ud til garderoben, trods hvor irriteret han var over varulven.. Her greb han sin sorte læderjakke, som tydeligvis havde set bedre dage, og fulgte med Will udenfor.

Et tilfredst smil nåede hans læber, da han blev tilbudt en smøg. "Tak som byder" svarede han blot og tog imod cigaretten. Han tog dog ikke imod lighteren, men tog blot smøgen i munden, og dækkede med begge hænder så han kunne skabe en lille flamme i sin hånd, han kunne tænde den med. Og nu, da den var tændt, tog han et dybt sug, holdt det i sine lunger et øjeblik, og pustede det dernæst roligt ud. Røg og ild havde altid gjort ham roligere af åbenlyse grunde, og dette var ingen undtagelsen. Han mærkede sin irritation over varulven roligt forsvinde med røgen han pustede ud.

"Tjo, jeg kender en bar i nærheden vi kunne tage hen til. Men vi kunne selvfølgelig også tage en tur hjem til mig og få noget at drikke der. Jeg er ret sikker på at jeg har en flaske vin eller vodka, alt efter hvad du mest er til" sagde han overvejende, med et drilagtigt glimt i øjet.

Will smilte og tog et ordentlig hiv fra hans smøg, han smagte på røgen og pustede hurtigt ud derefter. Nikotinen på virkede ham ikke, som alt muligt andet som stoffer, alkohol og gift. Det skulle igennem blod før han ville kunne mærke en forandring. Det med at ryge efter en stresset situation eller til fester var blot en vane han havde. Han kiggede op på Damien og så godt hvordan han blot dækkede enden af smøgen og pludselig var den tændt.

Han knep hans øjne lidt sammen og regnede den hurtigt. Selvfølgelig, fyren var jo en djævle, så hvorfor skulle han ikke kunne noget med ild? Will grinte blot til det Damien sagde og stod blot ude i kulden med hans jakke åben og kun den tynde skjorte på inden under. Kulden påvirkede ham jo ikke overhovedet.

”Jooo, jeg vil da gerne se hvordan du bor, bryder mig ikke så meget om barer.” Han nikkede og fulgte derefter med Damien da han vidste vejen. De var ikke kommet langt før et vredens brøl kom fra diskoteket bag dem og den store varulv kom bragende ud med 2 venner efter sig. Den så dem hurtigt og hamrede op af gaden.

”Hold nu op hvor jeg hader de køtere.” Hviskede Will vredt da han vendte sig roligt om efter dem og hans øjne lyste op i en utrolig kølig blå farve og hans pupiller blev reptil formede. Han stod blot og kiggede ned på dem da de kom løbende og pludselig skød der en form for sti af is ud fra under hans fødder og ned imod flokken som var på vej op imod dem og under deres fødder så de væltede hårdt ned på jorden med et brag.

"Neat. Jeg har min motorcykel parkeret på den anden side af diskoteket" Og med det begyndte Damien at vise vejen. Ikke at de nåede særligt langt før varulven var tilbage denne gang med nogle venner. Man kunne sagtens se irritationen på djævelen, selvom han også var tilfreds over at se varulvens ene arm hænge ubevægelig ved dens side. Men så måtte han vel bare rive den af hvis han så gerne ville ud i problemer.

Dog kom Will ham i forkøbet og Damien måtte virkeligt holde sig i skindet for ikke at falde om af grin over at se idioterne falde på snuden grundet isen der fremkom under deres fødder. Der var noget tilfredsstillende over at se sine fjender blive ydmyget, især når deres kammerater også røg med ind i det, efter at de havde prøvet at puste sig op.
"Gør det dig i bedre humør, hvis jeg river armen af ham der generede dig? Så kan han lære ikke at pille ved andre folk" spurgte han så med et uskyldigt smil, som så helt forkert ud, ikke bare fordi han var høj og så mystisk ud, men især også fordi at han tydeligvis var en djævel. Han tog endnu et hiv fra sin smøg, og pustede roligt røgen ud imens han ventede Wills svar.

Han anede dog ikke om Will var typen, som ville lade andre gøre sådan. Endnu en gang, han virkede for fin til selv at ville sådan noget. Men måske var der en mere sadistisk side til ham? Hvem vidste. Men Damien ville dog acceptere hans svar uanset hvad det var. Hvis han skulle hive Will med hjem, kunne han lige så godt være på hans gode side, om ikke andet så bare indtil han fik hvad han ville have.

Will stod og kiggede på dem imens han overvejede Damiens svar. Han var normalt ikke en person som dræbte andre eller gjorde dem fortræd, men hans humør var utrolig dårligt, han var virkelig vred og det var tydeligt på hans aura. En grum og kold stemning hang i luften omkring ham og det var tydeligt at han var kold, helt ind til kernen, hvis man ikke kendte ham. Han tog det sidste hiv af hans smøg og smed den på jorden imens han hurtigt trådte på den og maste den helt.

”Jeg tager ham selv, du kan lege med hans kammerater.” Hviskede han og bed sig selv hurtigt i underlæben.

Han havde virkelig behov for at få noget ud af systemet, specielt imod varulve, de havde virkelig været efter ham i lang tid, og stemning omkring dem i denne gyde samt musikken inden fra diskoteket pumpede ham virkelig op for det.




Will gik hurtigt over imod den store varulve, den greb hurtigt ud efter ham, men Will var hurtigt og undveg dens raske arm hvorefter han sparkede den utrolig hårdt lige ind i hovedet. Den store varulve hylede i smerte og han placede hurtigt hans sko lige oven på dens kæbe og sendte dens hoved lige ned i isen. Will stod blot med hans hænder i lommerne og kiggede ned på den imens hans øjne lyste op i en blå farve igen. Han rakte ud og greb dens sårede arm og vred hårdt i den så den blev rykket mere af led imens han kiggede over på Damien med et grumt smil.

”Skulle vi rykke den af?” Spurgte han med et legesygt smil. Han hev mere i den og ulven under ham hylede halvkvalt i smerte imens den prøvede at komme fri, men han hev blot mere i den jo mere den prøvede.

Damien nikkede blot, tilfreds med at der i det mindste ville blive gjort noget ved de her fuldstændigt åndsvage varulve. Selv i deres menneskeform kunne absolut ikke hamle op med dem, selv hvis de var fuldblods. Med mindre de havde noget på dem som kunne såre enten en vampyr eller en djævel, fik de ikke så meget ud af det. Men det betød ikke at Damien ville have noget imod at dræbe dem, eller i hvert fald kvæste dem noget så voldsomt, selv hvis de gav ham en undskyldning for at tage Will med hjem.

Så med tilladelsen til at gøre hvad han ville med de to andre, gik han over med hænderne i lommerne og gav den ene et spark lige i fjæset, så hans næse blødte. Manden vendte sig og prøvede også at komme væk, men desværre var han ikke hurtig nok. Damien gav ham endnu et spark, denne gang i maven, så han kolapsede, hvorefter djævelen tog fat i hans ene arm, og vred den om, indtil han hørte et højt knæk. Den anden ven, prøvede dernæst at snige sig op på ham bagfra, men blev hurtigt slået til jorden efter et slag lige i fjæset. Og da det var gjort hørte han Wills stemme igen, og han vendte sit hoved mod ham, tydeligvis ikke påvirket af de to varulve.

"Hvorfor ikke? Om ikke andet vil det lære ham ikke at gå efter vampyrer" svarede han med et skuldertræk, hvorefter han pandede varulven endnu en på kæben, hvilket resulterede i at varulven måtte spytte et par tænder ud til siden. Han prøvede straks derefter at hoppe på Damien igen, og fik også et enkelt slag ind på hans kæbe, men fortrød det kort efter, da han fik en ildkugle lige i brystet. Varulven skreg, tydeligvis i smerte da han blev ramt, og prøvede febrilsk at slukke ilden som var startet på hans bluse. Da det lykkedes stak han hurtigt af igen, sammen med den anden ven, og Damien lod dem. Han vidste at de næppe turde gøre noget overfor Will hvis de så ham igen, i frygt om at dø, og det var han egentlig også godt tilfreds med. Ellers skulle han til at skaffe sig af med ligene, og i midten af Terre... der var det ikke så nemt igen. Desuden var den som han helst ville se vride sig i smerte den varulv, som havde startet det hele. Og med det vendte han sig imod Will, for at se hvad han havde tænkt sig at gøre med bæstet.

Will så de to andre smutte med voldsomme skader. Han var selv typen som aldrig slog ihjel, ikke siden han havde dræbt hans egen skaber, så han levede nu efter at undgå at tage andre liv. Dog kunne man godt banke fornuft ind i folk når de ikke forstod en hentydning. Så nu stod han der, med han ene hånd i lomme, den anden havde et jerngreb på varulven og hans fod imod den kæbe.

Han vred armen lidt mere og hans øjne lyste endnu engang op og han begyndte at fryse varulvens arm ned. Den store fyr som lå på jorden skreg op i smerte og hele hans arm var fast frossen på under 2 sekunder. Will løftede dernæst hans frie hånd og smadrede den lige ind i armen så den gik i stykker under hans knytnæve. Han tog dernæst et skridt tilbage og lod varulven komme op.

”Det kan måske lære dig ikke at gå imod en vampyr en anden gang, køter.” Han hvæsede vredt efter ulven. Will vendte rundt på hans hæl, dog var han slet ikke forberedt på det næste der skete før han hørte skuddet og mærkede en brændende smerte i hans ene skulder.

Will skreg op i smerte og tog sig til skulderen hvorefter han faldt ned på hans knæ og mærkede en brændende fornemmelse i hans venstre skulder. Vendte sig om og kiggede lige op i løbet af en håndpistol som varulven åbenbart havde haft på sig og det var helt klart sølvkugler.

”Shit..” Hviskede Will lavt og hans øjne lyste op i en rød farve.

Damien var hurtig på at reagere da han hørte skuddet gå af. Han løb over, placerede et enkelt slag imod varulvens ansigt, greb fat om pistolen, og vristede den uden umiddelbar frygt ud af varulvens greb. Derefter vendte han den, og placerede et skud lige midt i panden på varulven, hvorefter han skyndte sig over til Will's side. "Jeg tror hellere vi må skynde os hjem til mig, inden der kommer nogen og undersøger nærmere. Vi kan fikse din skulder der" brummede han, hvorefter han førte vampyren over til sin motorcykel.

Eftersom at ingen af dem rigtigt ville tage særligt meget skade, uanset om de kom ud i det vildeste færdselsuheld i historien, gad han ikke at begynde på at finde en hjelm frem. "Tror du at du kan holde ordenligt fat rundt om mig?" spurgte han så og så over på Will med et hævet øjenbryn. "Hvis ikke kan du godt sidde forrest, mens jeg styrer, men vi kommer til at sidde tæt, når jeg skal kunne nå styret"

Uanset hvad Will svarede ville Damien gøre som han blev bedt om ved enten at gøre plads foran sig eller bag ved. Derefter ville han blot sætte nøglerne, starte dyret op og så ellers køre afsted mod Logemente. Det var nok ikke et sted som Will normalt kom - han tvivlede i hvert fald stærkt på det - men det var der han boede, og det var nok også et af de få steder folk ikke ville stille spørgsmålstegn ved at se en mand med skudsår blive bragt ind i et hjem, frem for på skadestuen.

Will knurrede svagt og mærkede hvordan det begyndte at brænde inde i såret, mest fordi skuddet stadig sad derinde og hans øjne lyste op i et utrolig rødt skær. Han lod Damien hjælpe ham op imens han pænt lod vær med at kigge tilbage på varulven som nu lå død bag ham. Han mærkede hvordan han slet ikke kunne bevæge hans venstre arm.

”Fandens til køter.. Han ramte en sene..” Knurrede han svagt og kom hen til motorcyklen.

”Tror jeg bliver nød til at sidde forrest, med mindre du vil stoppe op ved hvert sving og samle mig op.” Grinte han og puttede et flirtende smil op imens han hoppede op på sædet med noget besvær, siden han ikke kunne gøre andet end at lade hans ene arm hænge svagt foran sig. Hans lange hugtænder var groet ud, hvilket var tydelig tegn på hvilken smerte han var i lige nu, mest også fordi en smule røg kom op fra såret, som vidste at hans krop pænt prøvede at kæmpe imod sølvet.

Da Damien satte sig bag ham og tændte monstret under dem, peb Will svagt. Han havde aldrig kørt på disse dimser før og han var slet ikke begejstret over at han skulle sidde sådan lidt akavet og såret, på hans første tur.

”Okay Damien.. Jeg stoler ret meget på dine køre evner lige nu..” Mumlede han svagt imens han pænt lænede sig lidt tilbage imod den anden fyr og pressede hans ikke sårede hånd imod sædet foran sig.

Damien var ikke ligefrem bekymret for at Will ikke ville overleve, da der hverken var sollys eller en træpæl indblandet, men alligevel havde han det heller ikke ligefrem godt med at han var kommet til skade. Så meget som han elskede at slås og dræbe, brød han sig ikke om at en af hans egne blev skadet undervejs. Han havde fået sin hævn over varulven, som nu lå død, ja, men Will var stadig kommet til skade på hans vagt. Og selvom de ikke kendte hinanden sådan rigtigt, så var de få personer, som var med på Damiens side stadig under hans beskyttelse, så længe han så en fordel ved at have dem med sig. Og fordelen ved at Will var attraktiv og umiddelbart også til fyre opvejede ulempen ved at Damien skulle slå et par varulve ihjel.

Han kunne dog ikke lade være med at grine lavmeldt da Will fortalte at han stolede på hans køreevner, og hvilede dernæst sit hoved imod vampyrens raske skulder, så han kunne se noget. "Dårlig idé, jeg overholder ikke fartgrænser" brummede han blot, hvorefter han hurtigt satte igang. Og det var ret godt timet, da han i bakspejlet kort efter kunne se nogle væsner, som opdagede varulvens lig. Men nu var det for sent, de var væk, inden nogen kunne nå at se nummerplade eller personer.

Og desværre for Will, var det rigtigt hvad Damien sagde. Han kørte konsekvent 100km/t, uanset hvad der stod af fartbegrænsninger. Det eneste gode ved det, var at de hurtigt nåede sit hus i Logemente. Han satte roligt farten ned, indtil han helt stoppede udenfor det lille hus. Det var ikke det kønneste udenpå. Der var en lille forhave med døde blomster, og væggene var en underlig grøn farve, som nok havde været gul engang. Det var dog ikke faldefærdigt, og så da også beboeligt ud i modsætning til nogle af de andre huse omkring det. "Så er vi ankommet" sagde han så, inden han rettede sig op, så han ikke sad halvt bøjet ind over Will, hvorefter han hoppede af, for at hjælpe vampyren om at komme ned på jorden igen.

"Jeg håber ikke mine kørselsevner har skræmt dig helt væk endnu" tilføjede han med et skævt smil, inden han gik op til hoveddøren og låste op. I det at han åbnede døren kunne man dog sagtens ignorere det, da der var relativt pænt i forhold til at en singel fyr boede der. Når man gik indenfor, kom man direkte ind i stuen, som var ret beskedent indrettet med blot et fjernsyn, med en playstation 2 stående under, en sofa, lænestol og et sofabord. Der var fuldt udsyn til køkkenet, som kun havde det helt basale, og ellers var der blot en enkelt dør synlig ved siden af sofaen, som førte ind i hans sove- og badeværelse. Han var her ikke så meget, på nær når man nærmede sig julen, eller han virkelig ikke gad verden, så han behøvede ikke så meget andet end hvad man kunne se.

"Well, det er så her jeg bor. Sæt dig over i sofaen og tag jakken og skjorten af. Du kan få en skjorte af mig når du skal hjem sagde han så mens han selv tog sin jakke og sko af. Derefter vandrede han ud i køkkenet, hvor han hurtigt fandt en tynd tang, som forhåbentligt kunne vride kuglen ud. Han havde gjort det her på sig selv oftere end han gad at tælle, så det var ikke noget nyt, men han havde aldrig gjort det på en vampyr før.

Will sagde ikke meget under køre turen, mest fordi han sad helt stift og med lukkede øjne så han ikke kunne se hvor hurtigt de kørte. Han fokuserede dog mest på den varme brystkasse han havde imod sig og gjorde hans bedste for ikke at mærke smerten fra såret.

Da de endelig stoppede, kiggede han lidt rundt og greb Damiens hånd for nemmere at kunne hoppe ned fra motorcyklen uden at vælte. Han stønnede svagt i smerte da han ramte jorden og en smerte skød igennem hans krop. Dog sagde han ikke meget da han fulgte efter Damien in i hans hus og han kiggede kort rundt efter han havde taget hans sko af, lidt u elegant, siden hans skulder gjorde virkelig ondt lige meget hvad han prøvede på.  

”Okay..” Mumlede han svagt og gik over til sofaen hvor han langsomt tog hans jakke af, sukkede dybt da han så det store hul i den og knurrede irriteret over den forbandede varulve. Det havde været hans yndlings jakke, nå pyt. Han trak derefter selerne af og lod dem hænge fra bukserne imens han langsomt begyndte at knappe hans skjorte op med en hånd, det var lidt svært med han fik det gjort og trak også den af og smed den over til hans jakke.

Will krop var virkelig smuk, han var lidt trænet, men stadig utrolig slank, så hans muskler var lang og lidt tydelige sammen med en lille six-pack. Dog var der virkelig mange blege ar overalt på hans krop og tandsæt efter en hård fortid. Han sukkede svagt og mærkede hvordan åbnede af såret, som var omme på hans ryg, begyndte at bløde mere og han var virkelig sulten lige nu. Will vendte sig derefter om og kiggede over imod Damien imens hans øjne lyste svagt op i en neon rød farve.

Da Damien kom tilbage, så han overvejende på Will, og mere vigtigt lod han mærke til hvor meget vampyren blødte. Han overvejede lidt om han havde tid til at løbe ud og hente et håndklæde for at redde sine møbler, men besluttede sig hurtigt at gøre noget andet. Han hev sin tanktop over hovedet, holdt den under hanen et øjeblik, til den var våd, og vred den. Han ville hellere ofre en tanktop end sin sofa for at være ærlig, så da han satte sig bag Will, begyndte han roligt at dubbe noget af blodet væk, så han også kunne vurdere skaden.

"Tag en pude og bid i den hvis det gør ondt. Du kan få noget af mit blod bagefter" mumlede han, hvorefter han roligt begyndte at inspicere såret. Will havde ret i at kuglen havde ramt en sene, men heldigvis var den ikke nået ind til knoglen, så det ville ikke blive umuligt at fjerne den. Men det ville stadig være svært grundet vampyrers hårde hud og indre. Med kun lidt besvær formåede Damien dog at få mast tangen ind så den kunne få fat rundt om kuglen så han kunne vride den ud. Det var en selvfølge at det ville gøre pisse ondt, men der var ikke så meget at gøre.

"Done" sagde Damien så og viste den lille kugle frem så Will kunne se at den var væk, inden han lagde den på bordet og dernæst hurtigt begyndte at tørre noget af blodet af Wills ryg. "Og som lovet kan du få noget blod" tilføjede han så og blottede sin hals for vampyren. Han anede ikke hvordan djævleblod smagte for en vampyr, da han ikke lod vampyrer i nærheden af sit eget, og når de fik en tår imod hans vilje, levede de ikke længe nok til at fortælle ham hvordan det smagte, men for nu måtte Will klare sig med det. Han havde ikke et lager af blod på sig, og han gad ikke at tage ud og dræbe bare for at Will kunne få noget at drikke.

Will satte sig ned i sofaen da Damien kom over og mærkede hvordan hans sår blidt begyndte at blive duppet. Han begyndte at forberede sig mentalt for den smerte som ville komme nu her, mest fordi han skulle holde hans indre vampyr i skak så han ikke fløj på Damien derefter, det ville ikke være kønt hvis han gjorde det.

Han var utrolig overrasket over at Damien sagde han måtte få noget af hans blod bagefter? Will havde aldrig smagt djævle blod, så han var lidt tilbageholden med den idé. Dog var han slet ikke forberedt da Damien jo den store tang ind i hans sår.
Will skreg op i smerte og greb hans egne knæ imens han krummede sig lidt sammen og mærkede hvordan smerten eksploderede i hans skulder og pludselig så han sølvkuglen foran sig imens han selv sad og pustede tungt efter den meget ubehagelige episode.

Hans øjne lyste op da Damien sagde han måtte få noget blod, hans hals brændte efter at drikke noget og tørsten var så stor at han slet ikke kunne styre sig selv.
”Mmmhh.. Med glæde..” Hviskede hvorefter han hurtigt greb Damiens skuldre pressede ham tilbage i sofaen og hoppede elegant og utrolig hurtigt op på hans skød, med et ben på hver side af ham. Wills øjne lyste op i den neon røde farve og hans pupiller var blevet reptil formede sammen med hans tænder var vokset meget lange. Han lænede sig ned, greb Damiens hår og flåede hans hoved til den ene side imens han jog hans tænder ned i hans hals og begyndte at drikke.

Selvfølgelig ville det gøre ondt det han gjorde, Damien var ikke dum, men at Will ligefrem skreg? Det kunne han altså godt vente med til senere. "Noget siger mig at det her ikke er sådan du normalt tilbringer din lørdag aften." mumlede han blot, mest for sig selv. Hans samtalepartner havde nok lidt travlt med ikke at vride sig for at slippe væk. Men det var klaret hurtigt, og kuglen var fjernet nu.

Selvom Damien selv havde tilbudt sit blod, og at han godt vidste at Will nok var utroligt tørstig, havde han ikke regnet med at vampyren uden videre ville skubbe ham ned og ligge på den måde, eller at han ville rive hans hoved til siden for at kunne komme til. Det overraskede ham en del, og han måtte da også holde sig selv i skindet for ikke at sparke ham væk i selvforsvar, især da Wills tænder borede sig igennem hans hud, men det lykkedes ham at forholde sig roligt. Det var bare heldigt at han var en djævel, for han tvivlede lidt på at et menneske kunne holde til dette.

Men som Damien vænnede sig til ubehagen ved at have en vampyr suget fast til hans hals, kunne han gradvist slappe af i sine muskler igen, mens han blot ventede på at Will var færdig. Han placerede sine hænder på vampyrens hofter, hvorefter han lod dem glide lidt ned af hans lår, så hans tommelfingre kunne nusse hans inderlår. Der var ikke så meget andet han kunne med en person over sig, som drak hans blod. Ikke uden at være utroligt uhøflig ved at tage sin mobil frem, eller begynde at rage på vampyren.

Will mærkede de varme hænder på huden på hans hofter og det sendte en varm følelse igennem hans kolde krop. Han mærkede hvordan såret på hans ryg stille og roligt healede langsomt og han stønnede svagt imens han drak. Blodet smagte utrolig lækkert, det var virkelig sødt og potent. Han mærkede hvordan det næsten varmede hele hans krop op imens han drak.

Dog lod han pludselig mærke til at Damien havde bevæget hans hænder ned på hans lår og lige nu nussede hans utrolig sensitive inderlår. Plus han mærkede de forskellige følelser som Damien havde lige da han havde bidt ham, han havde ikke været utrolig glad for det og han mærkede hvordan han nu kunne slappe af under ham. Den eneste grund til at vidste det, var på grund af hans ene gave, nemlig at han kunne mærke andres følelser når han rørte ved deres hud og lige nu sad han suget til hans hals og hans overkrop var presset imod Damiens.

Da han endelig havde fået nok, trak hans sig lidt tilbage og slikkede blodet væk som han havde griset lidt med. Han satte sig op og slikkede sig hurtigt omkring munden imens han kiggede ned på Damien med et let kækt smil.

”Tak for mad, smagte lækkert.” Grinte han og gjorde klar til at hoppe af hans skød igen, imens der nu kun var et svagt ar tilbage på hans ryg efter skuddet.

Det var underligt, ubehageligt og ærligt talt var Damiens instinkter imod at blive liggende. De mindede ham om at det her var en blodsugende vampyr, som kunne gøre skade på ham. Ikke dødeligt skade, men det var stadig ikke sikkert for ham at blive liggende. Men han blev hvor han var, måske en smule anspændt, og det var bedre end at Will blev kastet tværs igennem rummet og ud igennem vinduet... Eller blive brændt. I det mindste var det en trøst at vide, at hvis vampyren prøvede på noget, ville han kunne slå ham ihjel. Det hjalp ham også til at slappe en anelse af, og ikke virke alt for meget som om at han lige havde overvejet hvordan han kunne slå sin gæst ihjel.

Dog hævede Damien et øjenbryn da Will skulle til at hoppe af hans skød og hans hænder gled op på vampyrens hofter igen, hvor han strammede sin greb nok til at der skulle noget anstrengelse til at bryde løs. "Godt at du kunne lide det, for det er kokkens speciale" sagde han så, mens et skævt smil strakte sig over hans læber. Han satte sig op igen og vendte dem hurtigt så det var Will der lå på sofaen, og Damien var over ham, hvis han ellers lod ham vel og mærke. Damien havde ikke noget imod at tage folk imod deres vilje, men hvis han kunne komme udenom det, så ville han ikke klage.
"Og det er heller ikke gratis" tilføjede han, mens han kørte sin ene hånd op fra vampyrens hofte, op ad hans mave og bryst, for at den til sidst greb fat i hans hår. Han var ikke ligefrem blid, velvidende om at en vampyr godt kunne holde til lidt mere. Dog tjekkede han op, for at sikre sig at Will stadig var med ham.

Will smilte utrolig overrasket over Damiens bemærkning om at det var kokkens speciale og han grinte lidt da Damien vendte dem begge rundt og Will lå nu med ryggen nede i sofaen hvor Damien lagde sig ind over ham.

Han lod hans arme bevæge sig over hans hoved og kiggede op på Damien med et kækt smil. Et lille gisp kom fra ham da han mærkede de varmere hænder bevæge sig fra hans hofter og op over hans mave og videre op i hans hår.

Et grin spillede på hans læber og han løftede det ene øjenbryn. Han vidste tydeligt hvor dette ville føre hen, men på en måde var han lidt ligeglad. Han var fri som en fugl disse dage og lige nu ville han endelig bare lege rundt med denne djævle og se hvor det førte sig hen. Mest ville han se om han overhovedet ville kunne give Will noget nydelse, siden hans krop og sind var så koldt disse dage, som det jo var.

”Hm.. Hvad kræver du som betaling så?” Spurgte han og kiggede op på ham med de iskolde blå øjne.

Han ville se om han kunne få nogle flere reaktioner ud af denne fyr, så Will skød blidt hans hofter op imod Damiens og løftede hans ene øjenbryn mere, for at se hvilken reaktion der kom ud.

Will blev utrolig tændt af at blive Domineret, men der skulle bare meget til før han overhovedet gad at lade en anden person gøre noget, så lige nu gik det helt an på hvordan Damien var. Hans reaktioner indtil nu, virkede lovende, men Will kedet sig bare meget hurtigt og kunne specielt godt lide at drille hans partner lidt, specielt at lege med at overtage den Dominante rolle.