Heart of the Dragon (Khá)

Solen stod højt over de majestætiske bjerge, der udgjorde Nain Des.
Stedet var kendt for at være øde, smukt og barskt - og for de mange dværge, der boede i deres sten- og jernbyer dybt i de enorme bjerge.

Det var dog langt fra dværgene, der havde fået den mystiske Zuresh til at tage ud til disse bjerge - det var noget helt, helt andet.
Noget, som i hans øjne var langt vigtigere, end hvad end dværgene havde i deres guldsale og skatkamre.

Han havde bevæget sig op ad ét af bjergene, op til et mindre plateau med udsigt over skoven, Forét, som strakte sig fra Nain Des og hele vejen til udkanten af Terre.
Når han skuede ind mod byen i det fjerne, kunne han se både Abbadon, Zane's sorte fæstning, og Shadowsun Tower, hans eget værk, som begge tårnede sig op over de fleste andre bygninger.

I dagens anledning var han ikke iført sit sædvanlige, stilede jakkesæt, men et par cargobukser, tunge vandrestøvler og en sort tanktop. Samt naturligvis den sorte læderklap for det ene øje.
Ganske vist kunne han have brugt magi til at bestige bjerget - men hvor var det sjove i det?
Nu hvor han havde chancen, ville han langt hellere klæde sig mere praktisk, og tage den lille udfordring det var at bestige et halvt bjerg, op.

Som han stod der og skuede ud over Di Morga, ventede Zuresh...
Hans meddeler var blevet sendt afsted til Seraph'en Khá, med tid og sted.
Og Zuresh var sikker på, at englen nok skulle finde det interessant nok, til at dukke op...

Khá gik ude i slotsgården og trænede med to sværd i nogle utrolig elegante bevægelser da en meddeler stod lidt skeptisk ved porten. Med en fejende bevægelse, kastede Khá sværdene så sværdene satte sig fast i det store træ hvorefter han gik hen og nikkede til meddeleren.
"Godmorgen. Hvem søger du?"
Meddeleren virkede noget nervøs og rakte ham et brev.
"Mester Khá?.... Jeg kommer på vejne af min chef..... Han har fundet tid og sted.... Mere fik jeg ikke at vide...."

Khá åbnede brevet og læste ganske rigtigt instruktionerne. Han nikkede til meddeleren og sagde:
"Mange tak jeg tager afsted med det samme..."
Meddeleren bukkede ærbødigt og begyndte at gå imens han sagde: "Min pligt er gjort.... Hav en god dag...."
Egentlig ville den nemme løsning været at flyve, men han valgte dog at gå turen i stedet. Han var alligevel noget kun synlig i Engleformen.
Fra hans slot tog det heller ikke lang tid at nå det aftalte sted. Khá var i forvejen klædt i en praktisk let hvid kampdragt.

Han rundede klippen til plateauet hvor Zuresh stod og ventede. Med en majestætisk og alligevel skeptisk stemme, sagde han: "Jeg bliver ikke mødt af den mand der var med til min befrielse... Og dog.... Du er stadig den samme..... Meget har forandret sig kan jeg se...."

Zuresh hørte ham komme. Hans skridt var tydelige i den skønne stilhed, som hørte disse smukke bjerge til.
Englens ord fik et lille smil frem på hans ansigt, og Zuresh vendte sig om, for at se på den anden.

Han foldede hænderne på ryggen, og mødte englens blik med sit eget, skønt hans nu var halveret.
"Seraph Khá. Vi mødes igen." sagde han med sin hæse, magtfulde stemme - en helt anderledes stemme end den, han havde haft sidst de mødtes.

"Du har ganske ret... den mand, som står foran dig, er ikke den samme som dengang. Det lykkedes mig at bryde fri af mit forbandede, kødelige fængsel, og skabe mig et nyt, som jeg selv er helt og holdent herre over." sagde han, og tilføjede så med et skævt smil: "Dog... ikke uden pris."
Han løftede den ene hånd, og pejede på læderklappen, der dækkede hans ene øje.

"Nå... har du det, du talte om?"

Khá stod roligt og majestætisk med hænderne foldet foran sig imens Zuresh fortalte om sin nye krop.
Da Zuresh var færdig med at fortælle og spurgte Khá om deres aftale, nikkede Khá nærmest koldt og en velkendt glød i hans øjne var tydelig.

"Ja jeg har hjertet. Ikke med mig her.... Nu siger du der er sket så meget siden sidst. Og jeg er ikke uden øjne eller ører omkring hvad der sker uden for mit slots vægge..... Så nu spørger jeg dig om en ting du svarede på for længe siden... Hvad skal du bruge hjertet til?.... Hvis du tænker dig godt om ved du også godt hvorfor jeg spørger...."

Det var ikke kun svaret han var spændt på, det var lige så meget måden han svarede på. Måske havde Zuresh brudt deres tidligere aftale uden egentlig at vide det selv

Khá's kølige blik kom ikke som nogen overraskelse for Zuresh. Englen vidste alt for godt, hvad hans mål var i sidste ende... og det var ikke et mål, de fleste engle ville bifalde.

"Et generelt klogt træk, da du jo selvsagt ikke ved om du kan stole på mig." sagde han mens han holdt sit rolige blik på englen.
Hvad skulle han bruge hjertet til...? Khá måtte have en god idé om det, eftersom de havde talt kort om de da de mødte hinanden første gang...

Men...

"Som sagt... der er sket meget. Jeg ved at ærlighed er det eneste der virker hos dig, og selv jeg ville have svært ved at lyve for en Seraphim. Så sandheden er, hvad du får... men den er ikke hvad du tror." sagde han og smilede ganske let.
Hans blik var roligt og seriøst, og afspejlede ærligheden af hans ord.
En ærlighed, som han ikke selv havde troet mulig... ikke på denne måde...

"Det, som de gamle skrifter sagde var umuligt, er hændt. Jeg, en Darastrix, har fundet en person har vundet mit hjerte. En ung menneskekvinde, endda... hvor kontroversielt det end måtte lyde." sagde han - og da han snakkede om Shado, dukkede en lille glød frem i hans blik. En glød, som var langt mere følelsesmæssig, end noget af det han tidligere havde vist Khá.

"Dog..." sagde han så, og nu forsvandt gløden, og blev det noget mørkt og koldt...
"Blev hendes liv taget, for øjnene af mig. For at redde hende, og min egen psyke, fik jeg nogen til at gøre hende til vampyr... men hun lider under det, og jeg har tænkt mig at forbedre det. Jeg agter at bruge hjertet, ikke til at komme tættere på at genvinde min sande form... men simpelthen til at stoppe hendes lidelse."

Khá's øjne glødede lidt kraftigere da Zuresh begyndte at fortælle, blot for at være helt sikker på at der ikke blev løjet for ham. Det viste sig dog hurtigt at det ikke var nødvendigt. Aldrig havde Zuresh været så oprigtig hvilket overraskede Khá meget.

"Så du fik overbevist dig selv om at selv du kunne elske.... Jeg er ikke overrasket...."

Den særlige glød Khá så i Zuresh's øjne overraskede ham endnu mere men det var rart at se.
Khá gik tættere på Zuresh med et blik der ikke veg fra ham et eneste sekund. Først stod han bare og kiggede. Da han så talte, var hans stemmeanerkendende men også med en klar og dyb forståelse.

"Jeg blev selv frarøvet hende jeg elskede for længe siden.... Og jeg forstår trangen til at hjælpe den der har ens hjerte. Så derfor vil jeg give dig et tilbud. Og bagefter må du så sige hvad du vil gøre for netop det...."

Khá's øjne blussede nu op i de hvide flammer og hans stemme blev dyb og rungende.
"Zureshalon..... Jeg tilbyder ikke kun hjertet..... Jeg tilbyder også at bringe din elskede tilbage til livet for at ende hendes lidelser og derved dine..."

Forståelse og endda anerkendelse fra en engels side... endda en Seraphim... dét havde Zuresh aldrig nogensinde troet, at han skulle få.
På den ene side var det en god ting, og noget han satte pris på... og på den anden side, mindede det ham om, hvor store forandringer han havde gennemgået. Og selvom mange ville sige at det var godt, var han ikke helt overbevist...

Khá's næste ord overraskede ham
Et forslag som det, var bestemt værd at overveje... men der var ét enkelt problem.

"Det må jeg sige, Khá... jeg er imponeret, og glad for tilbuddet. Men at gøre hende til et menneske igen, ville forkorte min tid med hende - med mindre det lykkes mig at opbygge nogle af mine gamle kræfter igen, hurtigt." sagde han, men han nikkede respektfuld til englen.

Khá forstod såmænd udemærket Zuresh' skepsis omkring tilbuddet, han ville selv have været meget tilbageholdende med at sige ja.
Roligt nikkede han mod Zuresh og gik så hen og kiggede ud over landskabet der virkede så fredfyldt deroppe fra.

"Jeg kan sagtens se dit problem.... Det er derfor jeg tilbyder at bringe hende tilbage til livet.... Og give dig hjertet.... Jeg tror du vil være overrasket over hvor 'frisk' det er..... Og med det hjerte kan du sagtens forøge hendes liv.... Såvel som din egen art gjorde for så lang tid siden.... Måske vil det her overbevise dig om det...."

Khá rakte ned i en lomme og åbnede en lille sort æske hvor han bagefter tog et lille reagensglas med 3 dråber af blod i.
Khá rakte ham så reagensglasset og fik et stålfast blik.
"Det er fra Hjertet"

Forlænge Shado's liv, såvel som hans egen art havde gjort det for længe, længe siden...?
Denne sætning fortalte Zuresh, at Khá ikke var klar over hvad det helt nøjagtigt var for et væsen, han stod over for.

Og det på trods af englens ualmindeligt høje intelligens og dybe viden... men ret skulle også være ret; det var de færreste, som vidste at de gamle legender om De Seks faktisk var andet, end bare historier.
Og i denne del af verden, var det endda et fåtal, som overhovedet kendte de gamle legender...

Men Khá skulle få et lille fingerpeg...

"Jeg er meget fristet til at sige ja, Mester Khá. Men lad os først se hvor potent Hjertets magi er, efter alle disse år..." sagde han, hvorefter han rakte ud efter reagensglasset.

Han tog det i sin hånd, åbnede det... og hældte den lille smule blod ud i sin ene hånd, som han formede lidt som en skål.
I det øjeblik den tykke, mørke væske rørte hans hud, begyndte den at lyse op i en mørkeblå nuance, hvorefter den roligt forsvandt - som om han absorberede blodet.

Zuresh trak vejret ind dybt og lukkede sit ene, tilbageværende øje.
Da han åbnede det igen, var det lysende grønt - og Zuresh ændrede skikkelse.

Hans krop blev opløst i noget, der mindede om sort røg - for derefter at blive større og større, og antage en helt anden form.
Transformationen varede et par minutter, og da den var tilendebragt, stod der ikke længere end mand foran Khá - der stod et væsen med en lang, skællet krop, fire ben med fem tæer og krumme, sorte kløer, en mørk løve-agtig manke om hovedet, og et enkelt, lysende grønt øje.
To lange knurhår viftede roligt i luften omkring dens aflange, majestætiske ansigt, kroppen var dækket af matte, sorte skæl med en dyb, mørklilla nuance, og den lange hale endte i en løveagtig, mørk tot af blød pels.

Som han stod der, var den asiatiske drage fire meter høj, og mere end tyve meter lang.

Han vendte blikket mod Khá, og nikkede langsomt en enkelt gang.
"Det går an..." lød hans mørke, buldrende stemme - en stemme som var helt ulig hans normale, og som mindede mest om dyb torden.
Dragens mund bevægede sig ikke selvom den talte... det var som om, at ordene lå i luften omkring dem.

"Nævn din pris, Seraphim." lød stemmen igen, mens det mægtige væsen langsomt blev opløst i sort røg igen - for så, få minutter senere, at tage form af Zuresh' menneskeform igen.

Khá stod stille med et roligt smil og kiggede på som Zuresh forandrede sig til den majestætiske drage. Få stod overfor sådan en uden at mærke en indre frygt røre på sig, men Khá var naturligvis anderledes.
samtidig med at Dragen talte, forandredes Khá til den majestætiske 3,5m høje Seraphim. Denne gang var hans vinger dog som af det klareste sølv.

Hans stemme rungede majestætisk som han tårnede op over manden der nu stod foran ham.
"Tænk sig...... Jeg troede aldrig jeg skulle møde en mere.... Den sidste af din art jeg mødte var hvid som sne...... Hun var som dig... En af de Seks Tiānlóng.. Himmeldragerne hvis magt rivaliserede gudernes.... Døde hun eller er der kun dig tilbage nu?.... "

Imens Khá blev sin menneskelige skikkelse igen, svarede han Zuresh med en majestætisk beslutsomhed:
"Jeg bringer din elskede tilbage til livet og giver dig hjertet så du kan forlænge hendes liv... Min pris er.....Du skal gøre alt hvad du kan for at gemme din tåbelige krig for mennesket.... Menneskeheden er ikke klar til noget så omfattende.... Hold menneskeheden udenfor alt det du kan..... Hvis ikke.... Vil du miste mere end du tror...."

Han gentog sit tilbud endnu en gang, men denne gang talte han Englenes Sprog så Zuresh ville kunne mærke løftets styrke i takt med at Khá's hånd brød ud i hvide flammer.
"Det er mit tilbud.... Tag min hånd hvis du accepterer... Vi kender hinandens styrke... Så du ved hvad der står på spil..."

Zuresh hævede det ene øjenbryn da englen nævnte den hvide drage... så Khá var altså klar over hvad han var, nu hvor han havde fået en forsmag på Zuresh' sande form.

"Tiān..." sagde han roligt, og refererede her til den hvide drage - Tiān Lóng, Dagens Drage, hvis navn var næsten identisk med det, som kendetegnede de seks.
"Jeg ved ikke hvad der er hændt de andre. Jeg kan ikke føle deres nærvær... og det må betyde, at de er væk. Eller fanget lige som jeg var det." sagde han og vendte et tænksomt blik mod Khá.

Han hørte forslaget, og han fandt det egentlig fair nok... Khá havde ret i at menneskeheden ikke var klar til en sådan krig - og det var noget han ville tage forbehold for.

Men... Khá's baggrund var ikke noget, Zuresh havde glemt.

"Du vil altså bringe Shado tilbage til livet og give mig hjertet, hvis jeg sværger en hellig ed om, at jeg skal holde menneskene udenfor... det lyder alt sammen godt, og ganske retfærdigt, taget i betragtning hvor lidt nutidens mennesker tror på, at vi andre eksisterer... men du siger også at jeg, hvis jeg bryder løftet, vil miste mere end jeg tror..."
Hans stemme var rolig, men hans øje ændrede sig nu omgående til det svagt lysende, grønne reptil-øje...

"Mener du Shado?"

Khá holdt den stadigt flammende hånd ud mod Zuresh som et tegn på tilbuddet stadig var åbent. Khá havde gjort mange frygtelige ting før i tiden der blev skrevet rædselshistorier om, ting folks værste mareridt ikke kunne klare. Men han var altid oprigtig i det han gjorde hvilket absolut også gjaldte i denne sag.

Khá's øjne blussede op på ny og Zuresh ville kunne mærke det alskuende blik imens han svarede:
"Det er ikke min plads at tage kærlighed fra andre. Jeg ved selv hvor frygteligt det kan være at få rykket ens udkårne fra sig.... Jeg dræbte selv min.... Så nej ikke Shado.... Men du ved selv hvor skrøbelig så stor magt kan være... Det er en af grundene til at sådan en krig må være gemt for verden så vidt muligt.... Bryd dit løfte og ShadowSun vil blive et fjernt minde.... Men hold det og jeg holder mit...."

Hans grønne øje blev lige så langsomt normalt igen, da Khá afkræftede hans umiddelbare teori.
Én ting var at holde Shadowsun eller Zuresh' egen magt som gidsel... men hvis Khá havde holdt Shado's liv som gidsel, ville Zuresh have angrebet ham på stedet.

"Tilgiv mig min skepsis, Mester Khá. Jeg værdsætter pigebarnets liv mere end man skulle tro... men vid at jeg har i sinde at skjule krigen for menneskeheden så vidt det er muligt. Dog..." sagde han, og betragtede lidt den flammende hånd, uden at tage den endnu.

"...vil det være umuligt at gemme den for Di Morga's folk. Min modstander ville aldrig gå med til bare at kæmpe i skyggerne. Han ville bruge det hele til at sætte et dybt præg på Di Morga og dets befolkning - uden omtanke for hvem der ville komme til skade. For ham og hans, er magt det vigtigste."

Khá nikkede anerkendende til Zuresh men fastholdt hånden da tilbuddet ikke var blevet afvist endnu. Zuresh havde lagt meget omtanke i deres møde så det skulle mødes med samme respekt selvom Khá ikke altid var lige enig i hans holdninger.

"Ingen fornærmelse taget.... Men du er også klar over såvel som jeg at en kamp os imellem ikke havde haft noget heldigt udfald for nogen af os. Jeg er så udemærket klar over at en sådan krig ikke kan skjules fuldt ud for menesket.... Men det er mit krav at du gør hvad du kan.... Long Zuresh..... Det har aldrig og vil aldrig være min plads at tage kærligheden væk fra nogen.... Mit tilbud står ved magt... Så længe din ærlighed gør det samme. Det er en Seraphim's ord..."

"En kamp mellem os ville blive voldsom, og meget hård... og det er usikkert hvem der ville vinde. Ganske enkelt ikke en chance jeg har den store lyst til at tage lige nu." sagde Zuresh, og flyttede blikket fra den flammende hånd, til Khá's blik.

Hans eget blik var stærkt som stål, og det var tydeligt at han nærede mistillid til englen lige nu.

"Nok er du en Seraphim... men fortæl mig ikke at du udelukkende er her i Di Morga for at passe på menneskene. Ingen af de engle, som færdes på jorden, tager et sådant hverv til hjerte... ikke hundrede procent. Så luk i med dine honningforsødede ord, Mester Khá... og fortæl mig hvad dit motiv er."

Hans stemme var rolig, men det var også tydeligt at han var meget overbevist om at der her var mere på spil, end som så...

Når man sådan kiggede rundt og mødte mange af de engle der nu en gang var i Di Morga, så kunne man godt forstå Zuresh' mistro. Khá ville sikkert have gjort det samme i den situation. Normalt set ville man nok ikke komme med den slags detaljer når man havde et hverv som Khá's men alligevel gjorde det alting meget nemmere at forklare sig.

Khá's øjne var fyldt af en klar gylden glød så man kunne mærke hvor meget han mente med sine ord.
"Jeg forstår dig udemærket. Hvad mit hverv på jorden er og hvad mine motiver er, er ikke nødvendigvis så langt fra hinanden.... Jeg blev genfødt for at opretholde balancen og passe på menneskeheden hvor jeg end kunne.... Men da jeg blev genfødt, lod de min menneskelighed blive hos mig så jeg føler ikke på samme måde som andre engle.... Så mit motiv er..... At passe mit hverv..... Og give dig hvad der blev taget fra mig så længe siden.... Se mig i øjnene og vid jeg taler sandt"

Ganske rigtigt var der en latent bitterhed i ham over at kærligheden blev ham frarøvet og da han jo var menneskelig et langt stykke af vejen, ville han hellere hjælpe Zuresh med at få kærligheden. Zuresh ville kunne mærke hvordan Seraphim'en foran ham talte intet andet end sandhed

Zuresh så omgående englen i øjnene, for at have en chance for at gennemskue en eventuel løgn... og enhver løgn lige nu, ville starte en kamp, som ingen af dem ville komme helskindet fra.

Men Zuresh så kun ærlighed i englens lysende, gyldne øjne...
Khá lod til virkelig at mene hvad han sagde, om at bringe Shado tilbage til livet for Zuresh' skyld.

Og det på trods af den ødelæggelse, som Shadowsun og D'tarion klanen snart ville udføre i Di Morga.

"Du gør det her fordi du har et godt hjerte... i min tid, så jeg mange som dig. De var mennesker, og bad om styrke til at kunne beskytte deres elskede. Deres familier. Havde jeg vidst hvad jeg ved nu, ville jeg ikke have ignoreret dem..." sagde han oprigtigt, før han endelig rakte hånden frem, og gav hånd på aftalen.

"Vi lærer allesammen hele tiden.... Også jeg... Havde det været for kort tid siden, ville jeg aldrig overveje tilbuddet... Men selvom dine ambitioner er vokset... Så er dit hjerte også.... Det slår i en helt ny rytme.... Meget vel...."

Khá klemte sammen og Zuresh ville mærke en brændende fornemmelse strømme fra sin hånd og op til sit hjerte imens Khá endnu en gang fremsagde deres aftale. Men denne gang var det på et af de mest magtfulde sprog nogensinde skrevet. Englenes Sprog.

"Zureshalon!..... Shado skal igen mærke et hjerteslag såvel som du skal mærke et!.... Lad skyggen du vil bringe over Di Morga skærme dødeliges øjne!.... Og hjertet skal være dit!..... Vid at verden bærer vidne!.... Til både Ordsbånd, Ed og Straf!....."

Khá's voldsomme stemme rungede dybt i Zuresh' indre da selv de stærkeste bar spor af Englenes Sprog talt til dem. Da han var færdig, slap han Zuresh og så på ham med alvor.
"Lad hende komme til mig og hjertet skal ligeledes blive dit"

Englens ord rungede i hans indre, ja selve hans sønderflåede sjæl, som endnu ikke var tæt på at være hel igen...
Zuresh' blik veg ikke fra englens, sådan som mange andre måske ville have gjort det ved sådan en oplevelse.

Khá havde ret... han havde ændret sig, voldsomt. Og det, mest takket være Shado... en enkelt menneskepige, som havde vendt op og ned på ham - og på ganske kort tid endda.

"Jeg skal skærme dødeliges øjne så vidt muligt... jeg kender allerede metoden til det." sagde han hæst, og nikkede så til Khá.

"Jeg vil bringe Shado til dig en af de næste dage - hvis hun selv accepterer dette. Vi vil dukke op ved dit Citadel..."

Khá nikkede som respons på Zuresh' ord inden han lod øjnene blive normale igen. Det havde været en noget særpræget oplevelse at se Zuresh' indre. Så sønderflået og alligevel var han kommet så langt fra hvad han en gang var.

"Jeg vil være klar til jer... Men husk dit løfte meget nøje.... For jeg vil gøre det samme.... Og husk ligeledes. Hun skal blive bragt tilbage til livet hvor du kan få Hjertet så hendes liv kan forlænges. Det er enten begge dele eller intet. Hjertet gør jeg for jer begge og ikke kun for dig. Og hvis du virkelig står ved dit løfte.... Så har jeg en ting mere der er næsten lige så dyrebar som hjertet..."

Han ville endnu ikke afsløre hvad det var da Zuresh stadig havde meget at bevise. Det var så absolut ikke nogen lille ting Khá gjorde og selvom han havde set Zuresh' indre så kunne man hurtigt ændre sig

Han forstod Khá's åbenlyse mistro hvad angik Shado og Hjertet... for blot et par måneder siden, ville Zuresh have taget hjertet til sig selv, og brugt det til at få vækket nogle af sine gamle kræfter.

Men nu... nu var der en person, som var vigtigere.

Og han havde en teori om, hvordan han kunne bruge Hjertet på en helt særlig måde, og dermed gøre hende til langt mere end blot et menneske...

"Jeg husker skam løftet, Mester Khá. Min race glemmer meget, meget sjældent, og kun når vi ønsker det. Vi vil dukke op, hvis hun ønsker det... og så vil jeg glæde mig til at finde ud af, hvad det er du ellers har... og hvordan du har fremskaffet så sjældne ting." sagde han, mens han roligt betragtede englen.

Så bukkede han en enkelt gang, drejede om på hælen, og begyndte den lange vandring ned af bjerget...

Khá bukkede anerkendende for Zuresh der havde forandret sig til det bedre. I hvertfald på nogle punkter. Om de blev ved med det ville tiden jo vise.

"Så vil jeg vente på jer..... Hjertet vil du ikke vide hvordan jeg fik.... Men den anden ting?.... Den gav hun mig selv..... Til vi mødes igen Zureshalon.... Og jeg glemmer heller aldrig.... Det er min sande forbandelse...."

Så gik Khá tilbage af den sti han var kommet. Nu ville tiden vise om Hjertet igen ville skifte ejer og om Zuresh fik hende i resten af evigheden. Som mere end blot udød