I Move Through //Nightmare=privat//

Tid?: 02.34
Sted?: Théâtre
Omgivelser?: Ingen...
Vejr?: Fuldmåne, vind og en smule regn (Udenfor)

En utrolig smuk klang af klaverspil kunne høre inde fra Théâtre. Oppe på scenen var der en lille smule lys rettet lige mod et flugel af mørk eg som stod midt på gulvet. På stolen ved klaveret sad en brun håret pige på omkring de 15 år og spillede. Hun havde sine næsten enorme og utrolige smukke hvide og dunede englevinger fremme og de baftede svagt mens hun spillede. Hun havde lukekde sine øjne og lod sin fingre blidt stryge over tangenterne og hun lignede en der forstillede sig at hun var den eneste i verden sammen med klaveret.

https://www.youtube.com/watch?v=WtkouBShYXk&feature=related
//Sangen hun sidder og spiller//

Nightmare kom gående udenfor, hans store sorte engle vinger hang ned af ryggen, de blev våde på grund af regnen. Han kunne høre der var nogle der spillede på flugel, det kom inde fra Théâtre. Nightmre stoppede et øjeblik for at lytte til den smukke melodi, inden han gik indenfor. Nightmare åbnede forsigtigt døren indtil Théâtre og gik ind, han var kommet ind i en stor hall hvor der plejede at være kø, men ikke på denne tid af natten. nightmare gik i retning af musikken og kom lidt efter ind til en scene hvor der sad en engel, eller det tror hn da det var, personen havde da vinger. Nightmare gik op til scenen og stragte sine vinger ud og lettede let, så han kunne komme op på scenen, han landede blidt bag ved denne person der sad der oppe

Thea havde kunne mærke en andens tilværelse så snart han trådte ind i den store musiksal men hun forsatte bare med at spille som om at hun intet ahvde bemærket. Hun kunne mærke at han kom nærmere. En engel. En dødsengel mere præsist. Da han så landede bag hende stoppede hun brat med at spille og åbnede stille og roligt hendes mørke havblå øjne. Hun forblev stille siddende med ryggen til ham og hendes blik var bare rettet ligefrem for sig før at hun så tog en dyb indånding. "Det er ikk så tit man møder en som dig her på disse kanter og på det her tidspunkt" sagde hun med sin rolige og blide stemme og der ingen tvivl om at den tilhørte en engel.

Nightmare smilte blidt " det var smukt spillet" sagde han da hun stoppede med at spille, han lagde mærke til hendes hvide engle vinger idet hun sagde noget til ham " hah det får jeg tit at vide" sagde han og bed sig let i sine læbepircinger

Hun blaftede svagt med hende vinger og sad stadig med ryggen til ham. "Tak..Men jeg er ikk lige vant til at spille for nogen så.." Hun stoppede i hendes sætning ig rejste sig så op hvor efter hun vendte sig om mod ham så han nu også kunne de de klare og mørke havblå øjne man ikk rigtigt så så tit ved en lysengel. "Ja..Du har da vel ingen tvivl om hvad jeg så er" Hun trak lert på skulderne og vendte sig så igen lidt om mod klaveret hvor efter hun forsigtigt lukkede tagnentlåget og strøg det glatte og blanke mørke egetræ mens at det lille varme smil hurtigt kom frem igen.

Nightmare bed sig let i underlæben " du er en engel, ligesom mig" sagde han stille, men han vidste godt at hun ikke var den samme slags engel som ham selv, han var dødsengel og det var hun ihvertfald ikke, det kunne han se ud fra hendes hvide vinger

"Ja" Hun sukkede lavmælt og lukkede hende øjne hvor efter hendes vinger roligt gik ind i hendes ryg igen. Dog var der som sædvanligt stadig de små vinger tilbage på hendes ryg. Mere bløde og mere dynede. Hun åbnede igen hendes øjne og man kunne se på hende at det havde gjort lidt ondt. "Hvad laver du så her?" spurgte hun ham roligt og lagde it hoved let på skrå hvor efter hun igen satte sig på klaverstolen men nu med sit blik rettet mod ham.

Nightmare smilte blidt til hende " jeg var ude at gå da jeg hørte der var nogen her inde" sagde han og kiggede sig omkring " her er temmelig dødt her iinde om natten hva?" sagde han og kiggede på hende. Han plejede at være der om eftermiddagen for at se et stykke eller noget andet

"Jeg er her altid for at spille om natten da det er det eneste tidspunkt ingen mennsker eller andre væsner er her.. Jeg lider af sceneskræk så jeg kan ikk ligefrem optræde.." forklarede hun ham stadig med hendes rolige og blide stemme. Hun ahvde lænet sit hoved lidt frem så en skygge lagde sig for hendes øjne. Et lille smil kunne så skimmes på hendes bløde og let lyserøde læber og det blev der. "Og så har jeg heller ikk tid før nu..."

Nightmare nikkede forstående og smilte blidt " det lyder ellers godt" sagde han med et glimt i øjet," jeg er her for det meste også først om natten, jeg arbejder på et diskotek" sagde han og smilte

Hun nikkede bare og trak sine ben ind til sig mens hun stadig sad på stolen. Hun ahvde en overaskende god balance. "Ja okay.. Jeg er bare helt alminde lig stuepige for mr. Hisale" Hun sagde det ikk særlig begejstet overhoved. hun støttede sit hoved på hendes knæ og hendes blik var stadig rettet mod gulvet. Hun så lidt op på ham. Han så lidt ældre ud end hende.

Nightmare smilte " det er da også et godt job ikke?" spurgte han stille

"Jo udover at han tvinger mid til at gå i sådan et utroligt udfordrende uniform som ligner noget der bare er blevet taget ud af et porneblad" sagde hun lettere irriteret og sukkede opgivende. "Og nu sidder jeg her og fortælle jeg ting jeg ikk engang fortælle til mine forældre" Hun lavede et kort flask grin og støttede så igen sit hoved mod sine knæ og lukkede sine øjne.

Nightmare kiggedde på hende med store øjne " HVAD!? sådan en sød tøs som dig= hvad har han gang i?" udbrød han og slog sine minger ud

Hun reagede ikk rigtigt på det. "Hvor skulle jeg vide det fra?" sagde hun svagt og spørgende og helt roligt mens at hun stadig sad med hovedet mod sine knæ og med lukkede øjne. "Men jeg har skam vænnet mig til det.. Og der var en gang en lørdag aften jeg skulle hen på arbejde og blev overfaldet. Jeg kom selvfølgelig forsent og det gjorde det ikk ilgefrem bedre at han lige stak mig op til flere lussinger" Hendes stemme var helt svagt så man næsten ikk kunne høre det. *Argh! Nu sidder jeg jo abre her og fortælle om mine problemer til en komplet fremmed!*

Nightmare bed sig let i underlæben " bare rolig du kaan stole på mig, jeg siger det ikke videre" ´sagde han og kiggede på hende " mit arbejde er simpelt, jeg skal bare smide folk ud hvis der er slagsmål" sagde han med et lille smil

Hun nikkede. "Det ved jeg.. du er Nightmare ikk.. Jeg har været på diskuteket en gang eller to hvor jeg har set dig i ation.." sgade hun helt toligt og hun så igen op på ham og det lille smil var tilbage. Hun lod så sine ben strakkes ud igen og rejste sig op. Hun strøg igen noget af sit hår væk og denne gang lykkes det.

Nightmare nikkede " jo det er mig" sagde han og grinte " og du er?" Han kiggede spørgende på hende

"Thea Kumashi, Lysengel men har fået en betvunget sjæl hvilket jeg ikk rigtigt selv vd hvad er" præsenterede hun sig med sin rolige og blide stemme hvor efter hun svagt negede med et svagt men sødt grin.

NIghtmare bukkede let og smilte til hende " sikker et smukt navn" sagde han og kiggede i hendes øjne

Hun blev ikk helt så overrasket som andre piger nok ville. hun så ham roligt i øjnene og fugtede kort sine læber som bare var eb vane men hun kunne dog ikk skjule den svage rødmen der så blussede op i hendes kinder. "Tak.. Og i ilge måde. Du har sådan et specielt navn"

Nightmare smilte " det får jeg tit at vide" sagde han stille og så hendes rødmen og strøg let en hånd over hendes rødmen

Hu så lidt undrende og forvirret på ham da han gjord det. Hvad skulle det til for? Det fik jo ikk ligefrem hendes rødmen til at forsvinde. "Øhm..Hvad laver du sådan helt præsisk?" spurgte hun ham roligt.

" du er bare kær når du rødmer" sagde Nightmare med et smil og gik væk fra hende

Hendes kinder blussede så endnu en gang lidt op og så stadig lidt undrende og forvirret på ham. "Er det da noget jeg skal tage som kritik?" spurgte hun ham med et løftet øjenbryn men det var stadig ildt svært at tage hende særiøst når hun rødmede. Hvorfor gik han dog væk fra hende og hvor havde han skjult hendes rødmen?