Grænse(løs) - Astrid

Sted: "Starlight" - En bar i industrikvarteret
Tid: Lidt over midnat

Baren var stadig forholdsvis stille, og Chloé vidste, at det bare var et spørgsmål om tid, før lettere berusede mennesker ville vælte ind ad døren i flokke. Det var trods alt fredag aften, og den unge vampyr havde efterhånden gennemskuet rytmen i menneskeracens drukvaner – og hvis hun ikke tog meget fejl, så ville det være i aften, at især menneskebørnene – eller unge, som de kaldte sig selv, ville fylde deres kroppe med gift.
Vampyren lod blikket glide ned over sit slidte armbåndsur. 12:07. Der ville snart ske noget… et eller andet. De få personer, der allerede befandt sig i baren, måtte være stamkunder. Chloé betragtede deres trætte, rynkede ansigter og deres opgivende og tomme øjne. En sad alene i hjørnet og mumlede for sig selv – usammenhængende vås. De kunne tydeligt lugtes på kilometers afstand. Alkoholikere. Pigen fik næsten ondt af de stakkels mænd, der nærmest allerede havde givet op på livet.

Pludselig hørte vampyren latter udefra, og ganske rigtigt dukkede en håndfuld piger op i gaderoben få sekunder efter. Deres blikke scannede hurtigt baren og skuffelsen over, at der endnu ikke var andre til stede, var tydeligt at spore i deres øjne. De smilte dog indforstået til hinanden og delte sig op; to gik hen og snuppede et bord, hvorimod de sidste to målrettet bevægede sig op mod baren.
Chloé vendte nu sin opmærksomhed mod bartenderen; hvis der snart ville blive travlt, måtte hun hellere bestille en drink nu. Pigen fik hurtigt viftet manden hen til sig og bestilte den første drink, der stod på menukortet. Hun havde aldrig drukket andet end vin, og tanken om at spørge manden til råds gjorde hende flov. Det lod til, at selv de yngste gængere havde en del erfaring med de giftige drikke - og Chloé brød sig ikke om at fremstå uvidende. Til trods for at hun ofte var uvidende. Men det var netop grunden til, at hun befandt sig her i aften - alene på en bar i industrikvarteret. Hun ville bevise for sig selv, at hun sagtens kunne bryde sin underkastelse af vanen og sin konservative opdragelse.  

Da drinken blev stillet foran hende, smilte hun genert og undgik øjenkontakt med den flotte mand, mens hun fandt nogle penge frem. Havde det været muligt, ville hendes kinder sikkert brænde, da hun fik øje på blinket, han sendte hende.