Venter på toget...(Cash)

___________________________________________________________________________________

Ester stod på banegården og ventede på toget. Hun havde stået der i et par timer, men toget var stadig ikke kommet. Folk kiggede meget på hende fordi hendes øre jo var spidse og hendes tøj helt anderledes.Hun smilte bare tilbage til dem, selvom de ikke smilede.
Hendes arme havde hun lagt over kors og hendes rød-brune hår hang ned lang ryggen. Hendes øjne var blå og skinnede i solen. Hun gik frem og tilbage på banegården da hun lige så stille begyndte at fryse. Hendes hænder var nu også lidt kolde. Ester's øjne gled rundt.

Ester havde hedet noget helt andet engang. Hun havde hedet Emily, mne hendes mor rettede det til Ester. Hendes mor havde været kærlig overfor hende.
*Kommer det tog ikke snart* tænkte Ester og kiggede ned af togsporene. Hun kiggede frem og tilbage af sporene. *Jeg syns at det har taget lang nok tid nu* Hun blev ved med at kigge efter toget, men kunne ikke se det nogen steder. Hendes hænder var stadig kolde. Hun dækkede sine øre da en gammel dame gik forbi. Hun havde oplevet en gang hvor der var en gammel mand der var faldet om da han så hendes øre. Ester var ikke bare elver. Hun var mørk-elver, selvom det næsten var det sammen. Nogele gange havde Ester bare lyst til at bryde ud i elver-sang, men havde aldrig gjort det. Hvis hun så endelig fik gjort det ville alle folk nok kigge noget så vældigt på hende.

Ester så igen ned af sporene. *Kom nu* tænkte hun igen. Hun så op og ned af sporene op til flere gange før hun bakkede tilbage på en bænk og satte sig. Hun så en masse forskellige ting:
1 hjort der gik over på den anden side af hjernebanerne og græssede, og nogle små kaniner der hoppede rundt på selve banegården. Hun smilte ved synet af disse ting, men ønskede så inderligt at have noget selvskab.
Ester blev siddende og kiggede rundt. Hun fik øje på en hel gruppe børn der også stod og ventede. Der kom et tog, men det var ikke det Ester skulle med. Børnene skulle med det og Ester var snart den eneste tilbage på banegården. Hun smilede til en lille pige der gik forbi og som den første den dag smilede pigen tilbage. Det blev Ester glad for. Hun lænte sig op af ryglænet på bænken og nynnede en stille melodi...

En skrækkelig dag, lige hvad der manglede, lige det som gjorde det besværeligt for en person som Cash, at kunne strejfe rundt, han hadede sol, bogstaveligt talt. Derfor havde det været yderst praktisk for hans vedkommende at have en langærmet hættetrøje på, der var noget stor, med hætten over hovedet der faktisk dækkede hele hans ansigt, og nogle handsker på sine hænder. Det havde dog været et ret almindeligt sæt hverdags tøj for hans vedkommende, dermed havde han jo også lige sørget for nogle handsker som sjulte hans hænder. Folk ville sikkert tro at manden var, splitter ragende gal, men hvis de vidste hvad han i grunden var, ville de ikke tænke sådan, de ville tænke en helt anden tanke, sikkert gå mindst femten meter væk fra ham, for at være på den sikre side, så han ikke bare kom og overfaldede dem lige med et. Men hvor mange her, på denne station ville gøre den slags? Han havde i grunden aldrig set problemet i hvad folk mente omkring hvad han var, men de fandt det åbenbart underligt? Hvis de virkelig havde været til stede, og vidst hvordan det hele havde hængt sammen med mennesker og væsnerne ville de ikke være sådan over for en når man begyndte at komme ind på emnet. Han bed sig let i læben og kiggede op på himlen imens en masse ting drønede igennem hans hoved, hvad var der at tænke over? Hvorfor tænke når der jo ikke kunne gøres noget ved de tanker som skabte problemer? Han rystede på hovedet og lod de røde øjne glide rundt, dog blev de hurtigt forvandlet til røde, så de skjulte vampyr siden af ham, dog havde han været vampyr i godt 430 år sådan cirka. Han mumlede lidt, og tog en lommelærke frem fra sin lomme af og satte den for munden, tog en kort slurk af den, da han ikke ville have sin hud inde i solen i alt for lang tid, hvorfor skulle det i grunden os skinne? Hvorfor helvede var det ikke regnvejrs dag, med sorte skyer på himlen, lige det vejr som var hans humør lige nu. Og hvad han lavede her, var der vel en meget simple grund til, han havde brug for at komme væk i et par dage, være ude i en eller anden lade og drikke fra et dyrs blod i stedet for at blive stående her, og lade sig stresse af alt og alle, han skulle i grunden også til at finde et sted at bo, et sted han kunne arbejde, tøj, og alt det der som man nu havde brug for i ny og næ. Han sukkede stille og kiggede rundt med de brune øjne og anede ikke helt hvad han skulle tage sig til, toget var længe om at komme, og en billet havde han heller ikke, om han havde noget var han langt fra sikker på, og det ville nærmest være lettere bare at løbe afsted i lange baner og så bare stoppe et eller andet freaket sted som man ikke kendte til og lod sig bare slå ned der, i stedet for at lade sig hænge på her, han kunne heller ikke se hvad han var godt for? Han bragte så mange mennesker deres skæbne i farer, dræbte så utrolig mange at han kunne tage sit eget liv, nogen gange ville han bare sætte tænderne i sig selv og lade som om det var en vidt fremmed person i stedet for at skulle tage en eller anden gammel dame, eller et barn som muligvis kunne få en langt bedre fremtid, og han ville ikke ligefrem lade et barn strejfe vidt omkring med lysten til blod, og hvad vidste han, men han gad satme heller ikke være barnepige. Han sukkede lidt, hvor var det dog besværeligt, alting var så indviklet når det kom til stykket og intet hang sammen, ikke engang hans tanker, og det ente vel nok med at han fik fobi for at tænke. Han smilede stille over tanken og kiggede rundt på de mange mennesker som nu ventede på toget som skulle komme, han vidste ikke helt hvor meget forsent det nu var, men hvad vidste han, ingenting egentlig.

Ester ejste sig og gik rundt. Hun kedede sig så forfærdelig, ubeskiveligt, sindsygt. Hun kiggede rundt, men intet tog kom. Hun smilte til en dame der gik forbi, men damen var ved at bakke helt ud på skinderne da hun så Ester's øre.
Nu lod ester sine hænder glide op for ørene så ingen kunne se dem. Hendes elver hørelse op fangede alt. Hun kunne høre hvis toget kom, men hun kunne ikke høre andet end børmn der snakkede og løb og voksne der snakkede og prøvede at få børnene til at holde deres mund og stå stille.
Ester så rundt igen. Hun gik lidt. Hun landte i sine egne tanker, og så bare ud med stirende øjne. Hun så bare lige ud mens hun var i sin egen lille fine verden. En barndoms oplevelse kom frem i hende:

-Ester var ude i på marken med sin mor og søster. De plukkede blomste, men et frygteligt uhyre og en hær af vampyre kom for at slå alle i elver-riget ihjel. Ester løb med hendes søster i hånden. Hendes søster trak hende med, men søsteren faldt og en vampyr fangede hende., Så bed vampyren i hendes hals og derfra havde hendes elskede søster var en vampyr-

Ester smilte bestemt ikke, men lod sig lige så stille glide ud af hendes egen lille fine verden. Hun kiggede rundt for at se om der var andre der så besynderlige ud og godt kunne ligne et magisk væsen. Hun så dog ingen og kiggede efter toget igen. *Hvornår kommer det forbandede tog* tænkte hun med et lille surt smil. Hun lagde armene over kors og frøs stadig.

Der kom en masse mørke skyer, og det begyndte lige så stille at regne. Ester så alle menneskerne gå ind i et stort hus. Derinde ville de få besked om hvornår toget var kommet, men Ester gik ikke ind. Hun blev stående og kiggede efter nogle magisked væsner. Af det hun ikke vidste var at der var en i nærheden af hende, men hvem, hvor, og hvorfor...