See you again

De nøddebrune øjne gennemsøgte hele salen, og de mange personer som sad omkring de runde borde, i glamourøse kjoler og jakkesæt. Selv var Jack iført et klassisk sort og hvidt jakkesæt, mens et prestigefyldt guldur var det eneste der skilte sig ud. Det brune hår var lagt tilbage i en formel frisure, indtil han kørte en hånd igennem det, og det derfor så mere vildt og ungdommeligt ud. Han spekulerede på hvor mange andre væsener der var tilstede, duften af menneskeligt blod var klart dominerende, men den blandede sig imellem folk, så det var svært at adskille dem fra væsener. Han stod ovre i et hjørne af festen, for at småsnakke med et par forretningsforbindelser. Hotellets udtryk var meget eksklusivt, med gyldne farver, søjler og spejlblankt gulv. Tjenerne gik rundt med drinks på sølvbakker og en scene fyldte den ene væg, så musik og underholdning var heller ikke en mangel.

Da hans øjne nåede baren, fik han straks øje på en ung kvinde, der af en eller anden udefinerbar grund skilte sig ud. Hendes udstråling var anderledes, men han fik også følelsen af at han kendte hende. Han tog afsked med den forsamlede gruppe, og bevægede sig mod kvinden. ”Jack, gamle dreng” en livlig, og dyb stemme afbrød hans tankegang, og fik ham til at vende sig mod en mørkhåret mand i trediverne, sandsynligvis en anelse beruset. Han var byens største gambler - en Jack havde mødt op til flere gange. “Roméo Herveaux” Jack trak op i et smil, hvorefter han gav ham et håndtryk. “Pas nu på bordene” hans smil blev bredere, og hans hentydning havde klart været til spillebordene i kasinoerne. Hr. Herveaux lo kortvarigt, og virkede til at være i ganske godt humør. ”Jeg laver en satsning for dig, Jack.” Da deres veje skiltes, fortsatte han mod kvinden. Det var dog først da han var få meter fra hende at han kunne fokusere på hendes ansigt og straks genkendte den yndefulde vampyr. Han undrede sig lidt over hvad hun lavede her, men han gik ud fra at hun havde taget herhen med nogen, muligvis en han havde kendskab til. Det var dog længe siden, de sidst havde ses, og Raven var klart mere eftertragtet end de fleste herinde til at starte en samtale med.
”Venter De på nogen?” de nøddebrune så ind i hendes, hvorefter han sendte hende et indtagende smil som afslørede en perfekt hvid tandrække. Jack gik ud fra at Raven ventede på nogen, og det ville også virke usædvanligt at en smuk kvinde som hende, var taget herhen uden en ledsager.. men hvis ikke, så var det klart i hans interesse at gøre hende med selskab.