Big changes - Khá

Hun fik vaskede ham på relativt kort tid, mens han selv drillede hende. Hun nød dog hans drilleri, andet kunne der ikke siges om det. Hun belønnede ham da også med suk og støn og skød uvilkårligt brystet frem mod ham som han kunne masser. Hun kunne godt lide hans hænder på sig. "If you keep doing that, we will end up making love again.." sagde hun ligeud. Han gjorde det svært at opføre sig ordentligt trods alt.

Som hun skød brystet lidt frem, sørgede han for at massere dem imens de blev sæbet godt ind imens han stod og nød hendes lyde. Så grinede han let inden han sagde:
"I cannot help it when we tease each other in such a wonderful manner..... But you are right.... If we end up making love once more,
we will miss the Prayer...... I promise i will try to behave...."
Han elskede virkelig at røre ved hende men lige så meget elskede han at hun rørte ham. Så trådte han ud af badet, tog et håndklæde og en badekåbe imens han gestikulerede med en lokkende finger

Han gav hende ret, og kort efter fik hun vaskede sæben af sig og vaskede hurtigt håret også, inden hun trådte ud af badet efter ham sådan som han lokkede hende med sin håndbevægelse. "I have never met a man like you! Teasing all the time.." hun elskede det, det var sjovt og udfordrende og man kedede sig virkelig ikke! Kort efter var hun pakket ind i håndklæde og kåbe og var sådan set ret ren. Overraskende nok! Så skulle de bare rydde op efter aftensmaden, og få tøj på, og så var de vidst klar. Men de måtte skynde sig. "Come on, we have to be quick.." det nyttede ikke at komme for sent, ikke fordi der var et bestemt tidspunkt, men hun havde sat midnat til at være den tid hun bad i, og det havde hun gjort siden dag et.

Han grinede lidt og rakte tingene som hun kom ud til ham men først når han havde tiltusket sig et kys på kinden.
"Of course i do! I cannot help myself around you.... You make me do it.... And i love it...."
Så fik han selv styr på hår og fik viklet kåben omkring sig inden han så gik afsted med hende.
Inde i stuen hvor de havde spist, var der fuldstændig pletfrit. Khá lagde hånden på hendes ryg og kiggede rundt en gang.
"Bach found it i guess.... Are we good on time?"

Han fik dit kindkys og hun fik håndklæde og badekåbe. Sikke en forhandling. Hun grinte, kunne nærmest ikke andet. "I am innocent you know" svarede hun drilsk. Det var hun faktisk, eller.. havde været. Da hun mødte ham havde hun ikke vidst særlig meget om noget som helst. Nu.. ja nu kunne hun langt mere og virkede mere 'normal'.
De forlod badeværelset og gik mod stuen, der var rent og hun kunne regne ud det må have været butleren. Hun smilede skævt og nikkede. "Better than before. Let's get some clothes on.." opfordrede hun ham og flettede fingrene i hans.

Han smilede kærligt og gav hende et blidt lidenskabeligt kys inden han så hende i øjnene og sagde:
"I guess we have too.... But you're right my love...."
Så gik han op til soveværelset sammen med hende og lod hende så gå først til at finde noget tøj.
Det virkede som en lille ting måske at hun skulle vælge tøj først men det var lige så meget en symbolsk handling for at hun var hjemme

Hun smilede op mod ham, og så satte de ellers kursen mod deres værelse. Hun kunne godt lide den tanke. Deres værelse. Hun slap ham ikke før de var inde i værelset og da fik hun også liv at gå først. Hun skyndte sig derind, så kort overvejende på mulighederne, og greb natkjolen han havde købt til hende. Derpå trak hun badekåben af og og håndklædet af hovedet, inden hun gav sig til at trække natkjolen over hovedet, og selvfølgelig nogle trusser, bare fordi. Så tog hun håndklæde og badekåbe med ud. "I am done, your turn" sagde hun smilende. Begge ting hun stod med blev hængt op inden hun gav sig til at børste det lange lange hår.

Der var nu noget særligt over at se hende gå ind og skifte tøj. Ikke kun fordi hun var virkelig smuk men også fordi der begyndte det hele at føles som hjemme på en helt anden måde. Slottet fik en helt anden varme og han var gladere end nogensinde før. Nu havde han nogen at dele sit hjem med. Nu var det deres hjem.....
Da det blev hans tur, stjal han sig lige et hurtigt kys inden han sagde:
"I will hurry...."
Han tog et par boxershorts, et par lette hvide bukser og så en hvid skjorte der ikke blev lukket helt hvorefter han tog badekåben og gik ud til hende

Hun gengældte kysset og børstet håret grundigt. Det var så langt at det alligevel tog sin tid. Men ja.. hun følte sig hjemme, og det var rart. Men det havde hun egentlig gjort fra første øjeblik med ham. Sammen med ham, ville hun altid føle dig hjemme, om de så boede på gaden.
Hun smilede mod han dukkede op. "So.. any idea were we should pray this time?" spurgte hun. Om det skulle være samme sted som sidst eller om han havde en ny idé. Hun var oven for forslag i hvert fald.

Hver gang han så hendes smil blev han helt varm indeni, det var mærkeligt men dejligt at have den følelse hver gang man så på en person der ligeledes holdt af en.
Så tænkte han lidt om inden han sagde:
"Hmm..... What about..... Matthews Garden? It is there he appears every...... I..... It seems closer to Heaven in there i guess..."
Han ville ikke virke trist eller noget og samtidig med håbede han selvfølgelig på svar

Hun smilede kærligt og ømt ved hans svar, kunne godt mærke melankolien og forstod den fuldstændig. Hun havde dog ikke mistede håber, slet ikke! De skulle nok få et svar før eller siden, hun håbede og bad til at det var et svar af den positive kaliber.
"Wonderful idea, love. Let's do that!" svarede hun kærligt. At hun havde en god mave fornemmelse omkring det her, ville hun ikke sige højt, at blive skuffet var ret ubehageligt og hun ønskede det ikke. I stedet troede hun på det nok skulle gå! Hun tog derfor hans hånd, stillede sig kort på sine tåspidser og trykkede læberne ømt mod hans. "I love you" lod Hun ham vide derefter, inden de fulgtes ud af værelset og ned mod det spor i haven for Matthew var dukkede op på sin fødselsdag for noget tid siden.

Ganske rigtigt gav det en vis følelse af melankoli at mindes den slags men det var jo ikke alt sammen dårligt. Og heldigvis var hun der og tog hans hånd samt et silkeblødt kys. Dette hjalp og hans smil virkede nærmest varmere igen.
"I love you too....."
Så gik han med ned i Matthews Have hvor han knælede sammen med hende foran det store træ. Hvor han dog inderligt krydsede fingre og håbede på svar

De var snart nede i haven, selvsamme sted hun havde set den lille dreng dukke op og forsvinde igen senere. De knælede begge to, og så faldt stilheden ind over dem. Hun lukkede øjnene, lod hænderne hvile på sine hænder, og .. gav sig til at bede. Dybt, inderligt, oprigtigt og ærligt.

Ganske som sidst, forblev hun siddende, og timerne sneglede sig af sted. Ikke et øjeblik tøvede hun, ikke et øjeblik overvejede hun at stoppe. Slet slet ikke. Roen havde lagt sig over hende, og en varme fyldte hendes krop. Måske var det koldt i byen, men lige det sted de sad, var der behageligt lunt, og det blev lunere. Pludselig strøg en behagelig og skøn duft imod dem, og omgivelserne syntes at ændre karakter. Der blev lyst, mere grønt, men selv det grønne veg til fordel for lyset der lagde sig omkring dem. Charmeine åbnede langsomt øjnene, og rakte blidt hånden ud efter Khá's.

Det stærke lys blev kun kraftigere som en person trådte frem, og selvom vedkommende var i engleskikkelse og man ikke kunne se forbi lyset, var Charmeine ikke et øjeblik i tvivl om hvem det var. "Gabriel.." hviskede hun lavmælt, havde skiftede sprog til deres englesprog. Den majestætiske skikkelse foran dem var Guds sendebud, det vidste hun trods alt godt, alligevel krævede det al hendes viljestyrke ikke at rejse sig op, og omfavne ham. Hun havde virkelig savnet ham.

Han sad stille og bedre sammen med hende og lige som hende så veg han ikke et eneste øjeblik. Det eneste tidspunkt hvor han var i tvivl, var hvilke ord han skulle bruge. Men det kom stille og roligt og bønnerne blev ved i hvad der føltes som evigheder.
Da varmen skiftede og lyset blev kraftigere var han fristet til at åbne øjnene men fortsatte med at bede lige til hun tog hans hånd. Khá kunne mærke lyset og genkende det som Gabriel.
Sidst Khá så ham var da Khá fik sin dom foran Herren.
Gabriel var den der havde givet sit forslag til hvordan Khá kunne gøre bod.
Langsomt slog han øjnene op

Hendes hjerte slog hårdt og fast i brystet, og englen stod længe stille og ja.. hun kunne ikke se det, men fornemme det. Han betragtede dem, betragtede dem begge stille. Først da Khá åbnede øjnene og løftede blikket, sagde englen omsider noget. Stemmen var overjordisk, og fuld af styrke "Charmiene. Khá. You have been praying, and your prayers have been answered" Charmeine sagde ikke noget, men var stille. Hjertet hamrede hårdt i brystet, og hun strammede grebet om Khás hånd.

"I am the messenger of God, and I am here to give you his answers. But, first of all. Khá. This angel was created for a lot of reasons, with lot of purposes. The greates of them, was for you. She was created for you, to make you happy and feel the love of the Lord. To always feel this calmness in you. Now the two of you are asking for more, for your son?" en pause blev holdt, og stadig sagde Charmeine intet. Hun var atter blevet rolig, men ikke indre spændt. Hvad hun nu hørte havde hun ikke vidst, nej hun havde ikke vidst hun var blevet skabt for Khá's skyld, men egentlig, gjorde det hende ikke noget.

"Well, the Lord has shown His mercy on both of you, and His answer is this. He will grant you your wish, but as a child you give birth to, Charmeine. The child will be one of the greatest of our kind,
with a Seraphim as a father and a angel made by God Himself as mother, he will be like no one else, and the first of his kind. He will be blessed.." nok en pause faldt så parret kunne følge med og få mulighed for at glædes over nyheden, eller overveje den. Englens fokus faldt omsider mod Charmiene "But.. as you know Charmeine, everything has it's cost, and so does this. The pregnancy wouldn't be easy, it wouldn't be as other angels nor humans, and even the period will be different. But.. that is not everything. In return of this gift from God, you have to offer your wings..." ordene hang i luften, og Charmeine vidste det var et valget lå hos hende. Hun blev spurgt om det var et offer hun var villig til at give, og hendes svar faldt uden tøven og uden tvivl. "I accept the terms"

Som hun strammede sit greb om hans hånd og Gabriel foran dem talte, rejste Khá sig op og stod stolt med hovedet holdt højt. Som han gjorde den gang og som nu. Gabriel virkede ikke til at lade sig genere da han nok ville kunne se hvorfor Khá gjorde det.
Ordene rungede så klart både i hans indre og omkring dem og langsomt trillede tårerne fra Khá's kinder.

Da hun så accepterede Guds pris var det som om Khá's hjerte stoppede et sekund og han så på Charmeine. Ville hun virkelig bringe sådan et offer?
Gabriel så på Khá og sagde med en stemme så majestætisk: "You have atoned for your sins Khá..... You have fought in His name and even fought your past.... Yet you are troubled?"
Khá stod med gyldne øjne og tårer ned af kinderne imens han knælede og sagde: "I have many things..... Gabriel.... You know my heart better than any..... He made it beat again.... When she has born the child... I beg of you..... Give her back her wings..... She will then have sacrificed more than i have atoned...... And....."

Khá havde rejst sig, og ganske naturligt slap hun hans hånd. Offeret hun gav var intet i forhold til hvad det ville betyde for dem begge to. Khá's lykke var forbundet med hendes, og sådan var det bare. Der var derfor intet usikkerhed i det svar hun gav.

Englen henvendte sig snart til hendes partner, og ordene rørte hende dybt, go beroligede hende en del. Hun havde vidst det, hun havde sagt det, men Guds budbringer havde netop bekræftet det. Khá knælede ved hendes side, og hun tog omsider blikket fra Gabriel, og så mod ham, lagde en hånd blidt om hans skulder mens han lod sin anmodning falde. Hun smilede kærligt, og så mod englen.

"I will bring your words to Him, it is not I who can make such a decision. But never doubt, what He does, is for a reason.." svarede englen. "It is alright Khá, nothing matters as long as we are together.." sagde hun kærligt. Ærkeenglen så fra den ene til den anden "I believe my work is done here, take care of each other. What you have, is special, even for our kind.." sagde englen roligt. Charmeine smilede, ja det vidste de jo godt. Hun slap Khá, og trådte nærmere ærkeenglen hvis form blev skarpere, hun slog armene om ham, og det kunne fornemmes at han smilede. "You have been brave, little dove. Stay strong, and take care of him..." lød englens ord dæmpede til hende, inden hans fokus endte mod Khá. "... Take care of her.." med disse ord, fornemmede hun et kort blidt, varmt strøg mod kinden der fik varmen fra himlen til at trænge helt ind til de mindste celler i hendes krop. Hun slap ham modvilligt, og få sekunder efter .. var han væk.

Khá rejste sig bestemt men stadig med et smil rettet mod hende hvorefter han så på Gabriel og sagde næsten lige så majestætisk som hvis han var i sin sande form.
"I will take care of her and guard her with every part of my being....."
Som Gabriel forsvandt stod Khá bare og så på hun krammede ham imens han tænkte over alt der lige var sket. Hvad det kunne betyde for deres fremtid men også hvilket offer hun havde gjort sig.
Det var noget nyt at en anden ville gøre noget bare i retning af det for ham.
At høre det fra Himlen selv at deres kærlighed var så ægte, var noget ganske særligt

Gabriel var væk, og hun vendte sig mod ham med strålende øjne og et af hendes varme smil. Øjeblikket efter havde hun omfavnet ham og stod tæt. "We did it! Happy?" spurgte hun smilende. Selv kunne man ikke være i tvivl over hendes glæde, den kunne tydeligt mærkes. At hun ikke ofte sine vinger var naturligvis et stort tab, men det er ville vinde var det der betød allermest.

Han smilede stort til hende og lagde ligeledes armene om hende og kyssede så hendes pande.
"Yes we did... I.... It is incredible! My punishment is over, i have a woman in my life that can burn away any darkness....."
Derefter lagde han hænderne på hendes skuldre og så hende kærligt i øjnene.
"But.... You gave up your wings.... Are you?..... Are you sure my love+...."

Hans arme fandt rundt om hendes og hun lukkede et øjeblik øjnene da han kyssede hende inden hun igen så op mod ham med et stort og lykkeligt smil. Så faldt hans hænder mod hendes skuldre og han spurgte indtil hendes beslutning. "More than sure! You.. us..that is more important than my wings! Of course I will miss them, but..
you will just have to take a flight with me instead" blev hendes svar.

Han så hende i øjnene med en lige så kærlig glød og nussede hende kærligt med en hånd på hendes kind imens han stille sagde:
"I will take you for a flight right when you want me to..... I cannot believe.... I mean..... My heart will always be yours.... And now we can be..... I guess.... Parents?....."
Det virkede stadigvæk som en stor ting og en ting han ville elske utrolig højt, det var selvfølgelig overvældende

Hun smilede ømt, og hendes kærlighed syntes at vokse for ham, hvor umuligt det end lød. Hans kærtegn blev nydt. Hun elskede ham allerede så højt, at mere virkede til at være umuligt. Til trods for det, elskede hun ham, hun elskede ham mere end noget andet i verden!
Hun nikkede med et grin "Parents, a family.." svarede hun. Nok havde de ikke brugt årtier sammen, men det virkede så rigtigt alligevel. Nu hun tænkte over det, at live mor havde aldrig strejfede hendes tanker, men nu hvor det var en realitet, så syntes det ikke at generer hende.

Han tænkte lidt imens han så på hende og kyssede hende så blidt inden han sagde:
"When i was chosen to be the vessel for the first Khá, it was forbidden for me to have a family.... And now.... I get to have a family with the most beautiful, wonderful and divine woman...."
Det virkede som umuligt at deres kærlighed til hinanden kunne vokse men det gjorde den. Måske var det fordi de havde muligheden for at stifte familie.
Han var helt væk i hendes øjne da Bach lige pludselig stod ved døren og rømmede sig.
"Master Khá..... Lady Charmeine.... May i have a word?"

Hun strøg kærligt hans kind, og strakte sig for at lade læberne strejfe hans. "As Gabriel said, things have changed, and you have atoned for your sins" svarede hun blidt.
Hun skulle til at fortsætte, da Bach dukkede op ved døren. Hun så mod ham, og smilede blidt. Hun nikkede naturligvis, og så mod Khá, regnede ikke med at manden ville nægte utleren at snakke med dem.