How about no?

Bassen fra højtalerne druknede i larmen fra utallige af stemmer, hvis ejermand enten var pinlig ædru eller helt derhenne, hvor de knap kunne få formuleret en brugbar sætning. Alligevel formåede bassen at ryste den halvlunke øl, der stod urørt på anden time. Ejeren af øllen var en umådelig smuk blondine, med hår næsten så hvidt som den sne der havde klædt stræderne i Di Morga ugen forinden. Hun sad på en af barstolene, med de tandpasta hvide tænder bidt ned i de indbydende rosa røde læber. De is blå øjne af hendes afsøgte lettere nervøst mængden af mennesker der sværmede omkring hende. Af og til fik hun øje på flere øjne, der granskede hende glubsk, som var hun et lam på en savanne. Det var ubehageligt synes hun. Selv efter et år i denne by, var det noget hun aldrig helt kunne blive vant til. Af denne grund gik hun for det meste også hjem alene – og hun inviterede sjældent nogle væsener indenfor. Man kendte aldrig helt folk i Terre. Dette var hun klar over. Every man for himself – Det beskrev Terre ret godt. Det burde være byens slogan, synes hun.
”Sikke en fin lille nipsting du er” udbrød en mand, der snublede ind i den ledige barstol ved hendes side. Pigens hjerte skippede et slag af forskrækkelse. Hun rettede de smukke øjne mod hans. Kæben på manden fløj øjeblikkeligt åben og hun anede decideret savl i hans mundvige. Klamt.
Hun himlede med øjnene, ”Skrid” mumlede hun på sit fejlfrie franske og greb muggent fat i sin øl. Men manden gik ikke, han blev ved med at stirre på hende – som var hun et væsen fra en anden planet. ”Hold da kæft mand, du ligner jo en engel!” udbrød han betaget. Pigen bed ned i kæben, tog en stor slurk af øllen og knaldede den ned i bordet med et højt klirk. Hendes blanke hår fløj i bevægelse, da hun atter vendte sig mod stodderen. ”Hvad var det lige jeg sagde? Skrid nu for helvede!” hun fejede hånden væk i en gestus af skrid. ”Nøøøøh slap dog af skat! Kan du ikke tage en kompliment hva’? Pff.. I kvinder er fandme svære at finde ud af!” Svarede han lettere surt med en pegende finger, der holdte om hans egen øl. Hun gav ham dog ingen respons på hans mindre tale, så manden besluttede sig alligevel for at tumle videre mod en anden pige, der lå lettere død på en af lædersofaerne ved dansegulvet.
Pigen i baren, hvis navn var Cathy, sukkede dybt og lettet. Hvor blev hendes veninder lige af? De sagde at det ikke ville blive så længe. Men kendte hun Anastasia ret, så bollede hun sikkert bartenderen ude på toilettet i øjeblikket. Hvad Marie havde gang i, var så et mysterium som hun ærligt ikke orkede at finde ud af. Var de ikke tilbage ingen om længe, så ville hun bare tage hjem. Hun var alligevel ikke fuld nok – jo, vidst nok var hun lidt tipsy. Men hun var ikke påvirket nok til at befinde sig i denne klub.
Fraværende vendte hun blikket mod askebægeret ved sin side, hvor Anastasias halvtændte Cigaret lå på hold. De små fingre greb let fat om smøgen som hun derefter satte mod læberne, efterfulgt af et hiv. Røgen hvirvlede ud mellem hendes truttende læber og et øjebliks salighed faldt over det så evigt smukke ansigt.
Hun havde savnet at ryge. Men havde fornyligt mindsket det til kun at være ved festlige lejligheder. Det var lidt akavet at læse til sygeplejerske og så at ryge, synes hun. Ingen af de andre på hendes studie røg, så det måtte være normen. Den måtte hun jo følge.
Cathy tog endnu et hiv dybt ned i lungerne. Fuck normen. Hun var så ligeglad i øjeblikket. Aftenen stank alligevel. Hendes veninders forsvinden havde gjort hende lettere bitter.

Di Morga. Han havde været nødt til at se det med sine egne øjne. Det største undergrundssamfund for overnaturlige væsener på planeten. Til trods for den store bestanddel af blodsugere, måtte han indrømme at han ret godt kunne lide det. Fristelser lokkede overalt i byen Terre, om man var bevidst om det eller ej. Sin City måtte falme i forhold til. Han havde dog aldrig været der, så hvad vidste han?
Det lignede et sted som alle andre. Biler, butikker, lejligheder, arbejdspladser. Beboerne så ligeledes ganske normale ud. Monstrene kamuflerede sig godt, og de rigtige mennesker havde ingen anelse. Når man kendte sandheden, var det let at føle sig overvåget konstant. Der kunne lure et rovdyr bag hvert eneste hjørne. Han forestillede sig, at paranoia ikke eksisterede her, man ville ganske enkelt kalde det sund fornuft i stedet for. Heldigvis vidste denne unge varulv hvordan han skulle passe på sig selv, og denne nat var han selv på jagt.

Han kunne høre alt i rummet. Musikken, hver eneste samtale og det høje klirk som et glas blev hamret imod en overflade. Hans øjne fulgte lyden. Ved baren foregik et velkendt scenarie. En fuld mand der prøvede sit held med en ung kvinde der tydeligvis var uden for hans rækkevidde, og slet ikke påvirket nok til at høre på hans lamme scorereplikker. Han kunne selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed, for selvom han kunne høre deres samtale fra den anden side af rummet, så forstod han ikke hvad de sagde. Men deres toneleje og kropssprog talte for sig selv. Han så hurtigt sit snit, og begyndte at mase sig igennem folkemængden. De gråblå øjne var fæstnet til sit mål - eller nærmere bytte. Han nåede baren et par sekunder efter den anden havde fattet budskabet, og bevæget sig videre. Nu handlede det om timing. Hun skulle have lov til at komme sig fra hvad hun sikkert følte som et verbalt overfald. Han var en halv meter fra hende, da han lænede sig indover baren. Han kiggede lige frem for sig og talte sekunderne. "What a cunt" han sagde det højt nok til at hun kunne høre det, og der var lige præcis ikke gået for lang tid til at hun ikke vidste hvad - eller rettere hvem - han talte om, og der var heller ingen forvirring om hvem han talte til. Ordene var præget af en tyk australsk accent, og betonet med væmmelse. Han sendte sit gråblå blik imod hende og så hendes ansigt for første gang. Det var lige før han tabte kæben. Holy crap! She's hot! Han var et sekund eller to om at komme sig, inden han tog et skridt hen imod hende. Han kunne ikke stoppe sine øjne fra langsomt at glide nedad. Han indtog hendes tøj, og fik hurtigt forestillet sig hvad der gemte sig nedenunder. Han var sikker på, at han lige nu selv var udsat for elevatorblikket. Det første hun sikkert ville få øje på var hans mørkeblonde rodede krøller, hans gråblå øjne og solbrune hud. Han var iført et par slidte mørkegrå jeans, et par sorte converse og en skovmandsskjorte. Ud over skjorten bar han en sort læderjakke. Alle andre ville muligvis se sjusket ud, men det klædte ham. Og han vidste det godt.
"Not that I blame him" sagde han inden hans øjne ramte hendes igen. Han sendte hende et smil. Selvsikkerheden strålede næsten ud af ham. Han tog endnu et skridt hen imod hende. "Can I get you a refill?" han nikkede imod det næsten tomme glas foran hende, og blev et øjeblik overrasket over at hun drak øl. Hun lignede en der hellere ville drikke strawberry daiquiries hele natten lang. Før hun kunne nå at besvare hans spørgsmål havde han fået bartenderens opmærksomhed med et højlydt "Hey! Mate!" og et vink. "Another beer for the gorgeous lady" der burde ikke være tvivl om hvem han mente. Alligevel brugte han muligheden til at sende et sigende blik og et charmerende smil i hendes retning. "And one for me as well" tilføjede han, og rakte bartenderen en lettere krøllet pengeseddel fra hans lomme. Han kunne ikke lade være med at skæve i hendes retning imens han ventede på sin bestilling. Han overvejede om hun ville være hans bedste scoring, han kunne knap nok holde øjnene fra hende. Det var ikke et under at den anden fyr ikke havde haft en chance. Han spekulerede på hvor gammel hun mon var. 20? Men han kunne selvfølgelig ikke stole på, at hendes udseende udstrålede hendes rigtige alder. Der var stor chance for, at hun ikke var menneske. Hun afgav ikke en duft der alarmerede ham, og så længe hun ikke var vampyr var han egentlig ligeglad med hvilken race hun tilhørte.
To øl blev stillet foran dem, og han greb om sit glas. "So... Are you here alone?" spurgte han henkastet, inden han hævede glasset til læberne. Det ville gøre det nemmere for ham, men det ville langt fra være umuligt at lokke hende væk fra sine veninder eller venner eller hvem hun så end kunne være kommet med. Han stillede glasset fra sig, og vendte hele sin front imod hende. Hans ansigtsudtryk viste nysgerrighed og den evige selvtillid, men tankerne i hans hoved var langt fra så uskyldige.

Cigarettens aske strøg ned i bægeret, som hendes fingre nænsomt slog på cigarettens hvide overflade. Halv englen stirrede med de tomme smukke øjne ud i luften. Larmen omkring hende, steg til hovedet og rester af den fulde idiot fra før, sad stadig i baghovedet på mennesket. Cathy besluttede sig for at ryge færdig, for dernæst at gå hjem. Hun var så indebrændt på sine veninder og et kort øjeblik overvejede hun, at skælde dem ud næste gang at hun så dem. Men det lille menneske var konfliktsky, så hun droppede det hurtigt på gulvet. Det var ikke besværet værd.
What a cunt, lød det bag hende. Ordene slog hende tilbage til virkeligheden og hun nåede lige, at tage endnu et sug af den snart udbrændte cigaret, inden at stemmens kilde gled frem ved hendes side. Røgen hvirvlede ud i cirkler og slørede den unge mands ansigt.
Cathy arbejdede allerede på, at spytte noget lettere uvenligt ud i fjæset på denne fremmede. Not that I blame him. Resterne af den udslukkede cigaret lod hun falde ned i asken og hendes krop vred sig rundt på barstolen, så hun kunne få et bedre kig på den fremmede.
Hun gav ham elevatorblikket. De isblå øjne startede fra bunden. Langsomt krøb de op af hans lettere slidte påklædning, indtil de ramte hans solbrune ansigt. Hun mødte hans grå blå øjne tidsnok til at han fandt hendes is blå. Hans øjne lyste selvsikkert. Et smørret smil sad på hans røde læber. Can I get you a refill? Hun kunne allerede ikke lide ham. De røde læber af hendes, skiltes da hun skulle til at afvise. Men for sent. Han havde allerede fået bartenderens opmærksomhed. Hendes øjne kneb en smule i, som hun betragtede ham yderligere. Informationer om ham eksploderede i hendes sind. Hans engelske accent havde forrådt ham. Han var fuldblodig Australier, der levede ved kysten – derfor den solbrune hud – og håret var formentlig en metafor for at han var god på et surfboard. Hans påklædning var slidt hvilket fortalte hende at han ikke var typen, der brugte penge på tøj – og sikkert ikke havde råd -, men nærmere gik i det til at det faldt fra hinanden. Til gengæld klædte stilen ham, det erkendte hun – og halv mennesket kunne se, at han godt vidste at han var en goodlooking fella. Hun brækkede sig lidt i munden over hans selvsikkerhed og kunne ikke undgå at himle med øjnene. Men hun slog ham ikke væk med hånden. Dette kunne måske blive sjovt.
Der lød et højt klirk da deres to øl blev stillet på bordet foran dem. Hun greb den og satte det flaskegrønne glas mod læberne. Hun tog en stor slurk men hendes øjne forlod ikke hans. Hun kunne se hvordan han betragtede hende indgående, som var hun et bytte han havde tænkt sig at nedlægge. Og det var sikkert også sådan. Hun kendte godt hans type.
Hun var selv i et par sorte jeans og en kropsnær langærmet blå t-shirt, som stod pænt til hendes øjne og snehvide hud. På fødderne var blot et par converse, der ligeså som hans var slidte. Hun var ikke decideret klædt pænt på til fest. Hun havde egentlig ikke rigtig gidet at tage med i byen, men var nærmere bukket under for gruppepres.
So.. are you here alone? Hun slikkede sine læber og satte et yderst overbevisende sødt smil på det kønne ansigt. ”Yes, fortunate for you, I am” hendes klokkeklare og harmoniske stemme skar igennem samtalerne omkring dem. En tyk britisk accent hang over de engelske ord, og det var nemt at gætte hvor hun var fra – London area. Smilet hang over ordene og hendes hånd kærtegnede duggen på flasken. Endelig gav hun slip på hans blik og søgte ned mod sit skød. Hun gjorde det med vilje. For at spille så evig uskyldig og sød. Virkeligheden var dog en anden. Cathy havde allerede gennemskuet ham. Men hun kunne vel godt have det lidt sjovt alligevel.
Hun rømmede sig på stolen. ”So..” de blå øjne fandt konsekvent hans. Det sukkersøde smil hang stadig på hendes læber. ”What is a fine young man from The Land Downunder doing here in Di Morga?” Spurgte hun faktisk oprigtigt interesseret. Cathy var dog omhyggelig med hvordan hun beskrev ham. Meget britisk, meget smigrende. Det gjorde spillet lidt sjovere.
Hendes kønne hoved tiltede en smule på skrå og hun lod en finger lege med en tot af det platinblonde hår. ”And how are you liking it here?” Spurgte halv englen, som hun bed ned i underlæben.

Jesus Christ, mate! Even her voice is hot! Det var den første tanke der poppede op i hans hoved da han hørte hendes svar. Det næste han lagde mærke til var den britiske accent, og først derefter opfangede han hvad det var hun havde sagt. Heldigvis processerede hans hjerne alle disse informationer på et sekund eller to, og han missede ikke sin chance ved at stå og glo på hende som en eller anden idiot, der var hypnotiseret af lyden af hendes stemme. “Is that so?” der lå så mange forventninger i de tre ord, og det var sandelig ikke forventninger om dybe, sofistikerede samtaler natten lang. Det næste han tænkte var, at hun umuligt kunne være menneske. En kvinde kunne ikke være så fristende for det andet køn, uden der var noget overnaturligt på spil. Han måtte indrømme at han var nysgerrig, men ikke nok til at spørge. Han ville nok også ødelægge det for sig selv, hvis han imod alle odds tog fejl.
Han smilede over hendes spørgsmål, inden han tog en tår mere af sin øl. Han havde hende lige hvor han ville. Et øjeblik blev hans øjne hængende ved hendes underlæbe der var fanget imellem hendes tænder. Damn… I wanna bite that lip...  Øllen blev placeret på bardisken, inden han sendte de gråblå øjne imod hendes. “I’m just passing through” sagde han efterfulgt af en kort pause. “I’m travelling the world” til trods for at størstedelen af Di Morgas beboere måtte være tilflyttere, var det at være en eksotisk rejsende aldrig en dårlig mulighed for at score. Ikke ifølge de erfaringer Roar havde gjort sig på sin rejse indtil videre. “Well… Di Morga is a sight to see” besvarede han hendes næste spørgsmål, og sendte hende et tvetydigt blik og tilhørende smil, så det nemt kunne opfattes som om han slet ikke snakkede om Di Morga. Han holdte hendes blik et øjeblik længere, inden han greb ud efter sin øl igen. “I like it here. I might stay longer than I planned to” imens han sagde ordene tog han et sidelæns skridt hen imod hende. Der var ikke længere meget plads imellem dem, da han vendte hovedet for at kigge på hende. “You don’t sound like you’re from around here either, what are you doing in Di Morga?” hans stemme var nu en anelse dybere, og hans gråblå blik stirrede insisterende ind i hendes. Han var ikke interesseret i hvad hun lavede i Di Morga, og hvis hun fortalte ham det, ville han sikkert glemme det øjeblikket efter. Hvad han var interesseret i, ville dog kræve lidt skuespil fra hans side. Men han vidste godt hvordan man spillede spillet, og han vandt meget oftere end han tabte.
Nu hvor han stod så tæt på, havde han en chance for at bekræfte om hun var menneske eller ej. Hans blik veg ikke fra hendes, han rykkede sig ikke en engang en millimeter, som han diskret tog en dyb, lydløs vejrtrækning gennem næsen. Ligesom alt andet ved denne unge kvinde, så var hendes duft lige så fristende som resten af hende. Men den var ikke velkendt. Han kunne ikke beskrive det bedre end duften af sommer. Blomster, nyslået græs, skovbund og… Solskin - hvordan det end kunne lade sig gøre - blandede sig sammen i et berusende mix. Han blinkede, og hans øjnes næste destination blev hendes rosa røde læber. Hans intentioner var meget tydelige et øjeblik, inden han fik ordentlig kontrol over sig selv igen. Hvad var hun? Bare hendes duft havde fået ham helt op at køre et øjeblik. Han havde aldrig oplevet noget lignende. Forvirring viste sig et øjeblik i hans ansigt, som han skød de mørkeblonde bryn sammen. Hans ansigt gled dog hurtigt tilbage i de charmerende folder, som om intet var hændt. Han var tilbage i spillet. “Excuse me for being blunt, but…” han smilede lettere undskyldende, men den evige selvsikkerhed og charme, hang stadig over ham. “Do you have a boyfriend?” han var ret ligeglad med om hun havde. Hvis hun havde en kæreste, så var han ikke til stede, og Roars job ville muligvis blive en smule sværere, men ikke umuligt. Under alle omstændigheder var det en god idé at vide hvad han havde med at gøre, og hvor svær en udfordring han stod overfor.

Bassen fra højtalerne vibrerede op fra gulvet. Der var gang i den på klubben og samtalerne omkring dem summede i hendes ører. Den unge engel kastede hurtigt et blik rundt i lokalet af alle de dansende individer, i et forsøg på at få øje på sine veninder blandt mængden. Men intet held. Nå, så måtte hun vel fortsætte sit magtspil med denne unge Australier. ”Ahh” var hendes korte men søde svar, der passede perfekt til det sukkersøde smil der netop spillede på hendes rosa røde læber. De lyserøde lakerede negle, klikkede på øllens flaskegrønne glas, i en usammenhængende symfoni samtidig med at hun fastholdt deres intense blik. Et lille sug fløj igennem hendes mave, da han trådte tættere på hende. Der var ikke langt imellem dem nu. Cathy måtte indrømme at denne fyr spillede spillet umådeligt godt, og han var helt og aldeles godt klar over det. Men hun så direkte igennem ham og hans charmerende ydre. En surferdude fra kysten, med flot hår og uden tvivl en flot krop gemt bag hans (ifølge Cathy) mindre charmerende påklædning. Han kørte badboy looket godt. Og hun var ikke i tvivl om at det virkede på de fleste kvinder. Bare ikke hende, til hans uheld. ”I’m from boring old London, so I decided to try something new..” sagde hun med et smil og kastede derefter sine arme op i luften da hun derefter afsluttede sin sætning: ”But now I’m here!” Hænderne lavede et klask mod hendes lår og hun kiggede derefter ned mod sine fødder, i et forsøg på at se lidt for sød og akavet ud. ”And I think I might stay here longer too” tilføjede hun til samtalen af meningsløs snak. Blikket hævede hun op til hans krøllede hår. ”Nice hair by the way” komplimenterede hun ham sødt og greb derefter fat i sin øl.
Hun hævede øllen op til sine læber og tog en stor slurk, stadig med sine krystal blå øjne vendte mod hans, der nu var blevet fyldt med forbudte intentioner. Øllen klirkede mod bardiskens mørke træ og et stort selvtilfredst smil dukkede op på hendes fyldige læber. Halv mennesket havde ham lige hvor hun ville have ham. Han var som snoet rundt om hendes lillefinger. Åh, hvor var det morsomt og åh hvor hun glædede sig til at se hans ansigt, når australieren fandt ud af, at hun selv spillede spillet godt – ja endda bedre end ham. Hun fik det faktisk lidt dårligt over at fryde sig ved tanken.
Excuse me for being blunt but… Hun vidste godt hvilket spørgsmål der kom nu, og hun havde allerede svaret parat. Og rigtig nok, så spurgte han om hun havde en kæreste. ”Well since its you who’s asking then…” hun svingede lettere elegant med håret og fastholdte et yderst flot forsøg på at se sexet ud. De hvide lige tænder, der hørte hjemme i en tandpasta reklame, bed ned i underlæben og hun trak lidt på svaret, mens hendes øjne glimtede mod hans blå. ”.. No” åndede hun ud og lyste op i et slesk lille smil, inden hun atter greb om øllen og hævede den mod læberne. ”I presume you don’t have a girlfriend” sagde hun så og lagde sit hoved en anelse på skrå. ”It would be quite odd for a traveller without a plan. You must not have someone to return to obviously.” nikkede hun med et lille smil. For at gøre spillet mere spændene lænede hun sig en anelse hen mod ham, med flammende øjne med intentioner der så rigtige ud, men ikke var ægte. Hun havde ham lige hvor hun ville have ham.

Han hørte knap nok efter som hun forklarede hvor hun var fra, samt den uklare grund til hvad hun lavede i Di Morga. Han var også ligeglad. Hans øjne hang fast ved hendes læber, og rejste så rundt i hendes ansigt. For helved hvor var hun lækker! Han udnyttede muligheden da hun kastede blikket ned, til igen at granske alt der var under hendes hovedhøjde næsten grådigt. Hun så et øjeblik sød og genert ud, men han var sikker på at hun hurtigt ville ændre attitude når han først havde fået hende med ud fra den menneskepakkede klub. Sådan var det oftest med generte tøser. Han blinkede og det intense begær forsvandt fra hans gråblå øjne, lige inden de fik øjenkontakt igen. Et skævt smil viste sig, da hun komplimenterede hans hår. “Thank you” sagde han. I know... De sidste to ord var usagt, men hang tydeligt i luften mellem dem, og sås ligeledes i det selvsikre smil der bredte sig på hans læber. Men det var igen hendes læber der fangede hans opmærksomhed, som hun hævede ølflasken der op til. Måden de formede sig om den grønne flaskeåbning satte hurtigt fantasier i gang i hans hoved. Han blev nødt til at genvinde kontrollen over sig selv, inden han fremstod som en eller anden klam stodder.
Den charmerende maske vendte ubesværet tilbage til hans solbrune ansigt, og han kiggede lettere forventningsfuldt på hende, som hun besvarede hans tidligere spørgsmål. Hun tog sig god tid, og han fandt sig selv læne sig en smule tættere på, for at være sikker på at fange hendes svar. Han følte sig tryllebundet et øjeblik og det strejfede ham, bare i et sekund, at hun måske spillede det samme spil som han gjorde. Well since it’s you who’s asking then… No. Hvad det så end betød, men det var ikke vigtigt. Han smilede tilfreds inden han tog en slurk af sin øl. Han havde hende nu. Hun bedte næsten selv om det, som hun gjorde sig til for ham. Hvilket han absolut ikke havde noget imod.
Hun formodede at han ikke havde en kæreste. Han havde lyst til at grine, men sendte hende i stedet et blændende, bekræftende smil. Selvfølgelig havde han ikke kæreste, bare tanken gjorde ham næsten utilpas. Det næste hun sagde brød han sig dog ikke om. You must not have anyone to return to obviously... Hun fik ham til at lyde fuldkommen rodløs, som om han var ligeglad med dem han havde efterladt derhjemme, eller ganske enkelt ikke havde nogen. Han bed tænderne hårdt sammen et øjeblik for ikke at snappe af hende. Det var sikkert ikke det hun havde ment. Men han havde skam nogen at vende tilbage til, venner, familie og et hav af kvinder der sikkert savnede ham. Men han valgte ikke at vende tilbage på nuværende tidspunkt. Han valgte at være fri. Der var forskel…
Han mindede hurtigt sig selv om, at det ikke betød noget hvad den unge kvinde foran ham mente om ham. Det var ikke fordi han nogensinde ville se hende igen, efter han havde fået det han ville fra hende. Tanken fik det selvsikre smil frem på hans læber igen. Han kiggede på hende et langt øjeblik, inden han lænede sig yderligere frem imod hende. “Well, since there’s no boyfriend…” deres pander var tæt på at ramme imod hinanden, og hans gråblå blik hvilede i hendes et par lange sekunder inden han placerede sine læber nær hendes øre. Hun ville kunne mærke hans ånde imod sit øre, da han hviskede med en dyb stemme, “do you wanna get out of here?” Der var overhovedet ikke lagt skjul på hvad det betød. Efter et langt øjeblik lænede han sig en anelse tilbage, hans øjne mødte hendes og denne gang var der ikke lagt meget skjul på hans intentioner, der viste sig i hans øjne og de let adskilte læber, der snart strækkede sig i et smil han vidste var svært at modstå. Hovedet lænede han en anelse på skrå, og ventede tålmodigt på hendes svar. Han vidste godt at han ville få et ja, og han kunne næsten ikke vente på at det forlod hendes rosa røde læber.

Hun havde ham lige hvor hun ville have ham. Han kunne knap nok holde øjnene fra hende, og hun havde allerede taget ham i, grådigt at betragte hendes krop. Fyren var betaget af hende og det var da klart for enhver, at Cathy ikke lignede hvem som helst. Hun havde den perfekte blege hud uden nogen urenheder, som de fleste piger ville dø for at have – hun var samtidig spinkel men stadig med en lettere kurvet krop og hendes ansigt var noget af det smukkeste, som man kunne forestille sig. 10/10 og det kunne man ikke benægte. Englegenerne havde desuden sat sig i hendes udseende i form af en subtil glød, der bare gjorde hendes skønhed endnu skønnere. Det var jo slet ikke fair, at hun så så fandens godt ud.
Do you wanna get out of here? Ordende gav et sug i hendes mave. Varmen fra hans ånde sendte kuldegysninger ned langs rygraden, og den lille engels øjne fløj op til hans. Waow, han var virkelig god til dette spil. Men hun kunne sagtens spille det bedre.
Efter at have lagt sit ansigt i mere fattede folder, sendte hun ham et varmt smil. Fyrens gråblå øjne stirrede intenst ind i hendes og det var tydeligt, hvad han gerne ville have fra hende. Cathy bed ned i læben. Han virkede ikke som typen der nogensinde fik et nej, og det var klart – han var så naturligt forførende og spillet blev spillet mere end hvad godt var. Det ville ikke undre hende hvis han før havde løjet en tøs op i hovedet, blot for at få hvad han ville have – nemlig sex. Cathy var ikke rigtig interesseret i sex. Hun havde aldrig prøvet det, og hun havde i hvert fald ikke lyst til at prøve det med en australsk skørtejæger. Tilbud fra andre mænd, virkede mere fristende end denne gråøjet surferfyr foran hende. Charmerende var han ja, det kunne hun ikke komme udenom, men helt ærligt, han var alt for godtroende og hans ego, var så opblæst at det var komisk. Og netop derfor ville hun stikke lidt til ham, så han måske ville falde lidt mere ned på jorden igen. Hun var dog af den overbevisning at det ikke kunne lade sig gøre. He’s so full of himself.. tænkte hun med indvendige himmelvendte øjne. Det var frastødende, virkelig.
Hun lænede sig ind mod ham og hendes smil voksede sig større, for hver en centimeter hun kom tættere. De is blå øjne blev mere forførende og hun åbnede sine fyldige læber en smule. Deres pander rørte næsten hinandens, da hun sagde ”How about….” åndede hun efterfulgt af en kort pause ”.. no!” hun fjernede sig fra ham, ansigtet blev lagt i neutrale folder og hun greb øllen, som han så fint havde betalt for. ”Thanks for the beer though” smilede hun smørret samt selvfedt til den australske surferfyr, inden hun hoppede ned fra stolen, svingede med det lyse hår og dernæst vendte ryggen til ham. Hun kunne se en af sine veninder ovre i hjørnet af dansegulvet.

Det varme smil der bredte sig på hendes læber, fortalte ham alt han behøvede at vide. Han havde hende. Hun ville forlade klubben sammen med ham. Det havde været så nemt. Selvtillidsboostet der boblede i hans indre, ændrede det uimodstålige smil på hans læber til et af triumf. Han tvivlede på at hun ville bemærke det, for hun var i færd med at læne sig tættere ind imod ham, og hans læber måtte være langt ude af hendes synsfeldt på nuværende tidspunkt.
Han forestillede sig det så tydeligt i hans tanker, hvordan han ville gribe ud efter hende, trække hende ind til et kys der uden tvivl ville sætte hende i det rigtige humør. Men han ville høre det fra hende først. Ordene skulle forlade hendes mund.
Så med den plan i tankerne var varulvens forventninger skyhøje da kvinden foran ham endelig begyndte at snakke. How about... han lukkede de gråblå øjne for virkelig at kunne værdsætte de næste ord der ville forlade hendes mund. Et øjeblik var det som om alt larm på klubben forsvandt, og han havde kun ører for hende. No! Han var allerede ved at gribe ud efter hende. Begge hans arme hang akavet midt i luften, da de gråblå øjne spilede sig op til næsten dobbelt størrelse. Han hørte hende svagt takke for øllen, imens han stirrede frem for sig som en komplet idiot. Hun var allerede på vej væk. "Whaaaa..?" var den forundrede lyd der undslap ham. Han blinkede en enkelt gang, som realiteterne gik op for ham. Lige som ham havde hun spillet et spil, og hun havde vundet slaget men ikke krigen. "That's new" mumlede han for sig selv, inden han lod armene falde, rejste sig og vendte sin front i hendes retning. Skuffelse og spænding blandede sig til en ambivalent følelse. Men han havde ikke tænkt sig at sige nej til en udfordring af denne kaliber. "Hey!" halvråbte han efter hende. "At least give me your name" han bredte armene ud til siderne, for at signalere at han som det mindste fortjente at høre hendes navn. Til hans egen overraskelse ville han faktisk gerne vide det. Det selvsikre smil var tilbage som om intet var hændt. Hun stirrede på ham et øjeblik med de der fandens smukke øjne. Hans overnaturligt følsomme ører opfangede det hånende og dog bedårende latterfnys der undslap hendes rosarøde læber, inden hun ligegyldigt trak på skuldrene og vendte sig for at gå igen.
Han blinkede forvirret et par gange før han satte sig tilbage på barstolen. Hånden greb om ølflasken, og han sendte et sidste blik tilbage i hendes retning inden han tømte flasken for resten af dens indhold. Han kunne ikke lade være med at grine lidt imens han rystede på hovedet. Challenge accepted... noterede han i sine tanker. Han var sikker på han kunne rende ind i hende igen en anden aften. Måske endda senere på denne aften, hvor alkohol kunne have gjort hende lidt mere medgørlig. Men for nu lod han hende undslippe.
Endnu et grin lød fra varulven, inden han drejede rundt på stolen og lod de gråblå øjne scanne folkemængden for hans næste bytte.