Silence and Violence

Dato: 18 November 2018
Tid: 21.40
Sted: Saint Jean
Tilegent Cimberlie

Der var altid en invitation, en fest, et sted. Edward brokkede sig ikke, han så altid en chance for at natten kunne blive spændende med den rette person ved hans side. Festen som der forgik den aften, var i den rigere del af byen. Der var ikke et tema, men bare en dresscode, som fest deltagerne skulle overholde.

Silke skjorten var knappet op ved hans hals og kraveben, bukserne var mørke og lavet til mere fin fest, mens jakken var i en mørke grå tone. Et halstørklæde, var om halsen, blot indtil at Edward var inde i varmen. Hans hår sad næsten altid af sig selv, mens de brune øjne kunne scanne mørket som han gik op at sten stien til de rige villa.
Edward mente selv at han boede i luksus, men efter at han havde set en del villaerne i Saint Jean, kunne han godt se at hans hjem var mindre. Det var ikke fordi at luksussen var mindre, for det var den skam ikke. Edward nåede til få trappetid op til villaen. Han kunne høre musikken spille inde fra et de andre lokaler som han gave dørvagten hans invitation til at kunne komme ind, der gik ikke mere end sekunder før at han var inde.

Mennesker var der mange af, men ingen af dem virkede ham bekendt. Sandheden var, at Edward kun havde talt med værten en gang eller to, og der efter havde det nok bare været hans charme som fik værten til send ham en invitation. Edward havde ikke helt tænkt sig frem til om han ville tale med person, når den tid kom.

I sted for at blive distraheret af larmen, gik Edward op for at finde et sted hans jakke. Han lagde sine ting sammen inde på det soveværelse som der var blev brugt af andre som garderobe, bedst som han tog mobilen fra hans jakke lomme kom der en besked ind fra hans tinder. Han havde et match med en på samme sted, ikke overraskende. Det som der fik overrasket Edward var hvem det var som hans match, et ansigt som han kunne genkende fra en helt anden tid.

Et klik til højre og Edward var i stand til kunne sende en besked. *I see you haven’t changed* sendte han før at han gik ud lokalet, for at finde et sted at sætte sig ned.

En pludselig notifikation fra mobilen i hendes taske kunne høres, fra der hvor hun stod. Efter at have stået blandt en flok mennesker til festen, og kigget sig lidt rundt omkring, blev hun enig om at der ikke var nogle hun kendte. Der var mange smukke personer der var ankommet, og selv hun var dresset up i en elegant tætsiddende halvlang sort kjole, hvor det ene ben kunne ses. På fødderne sad der et par matchende stiletter, og hun havde en sølv taske hængende over skulderen. Djævlen her vidste godt, hvordan hun skulle skille sig ud, og så alligevel var det med en vis beslutsomhed. Alt opmærksomheden skulle jo ikke være på hende, selvom hun intet havde imod det.

Hendes øjne flakkede lidt rundt, og hun valgte så at tage mobilen op ad tasken, kiggede på den, hun kunne se den notofikation hun havde fået, det kom fra tinder. Gad vide hvad det var, var det et match med en i nærheden, det undrede hende lidt, men et smil bredte sig over hendes læber, og hun lænede sig op ad en væg i nærheden, for at læse beskeden der var kommet på tinder. Hun læste beskeden, og betragtede billedet af personen, før hun svarede ham med et"I could say the same to you" skrev hun tilbage, og lagde mobilen ned i tasken igen.

Selv Cimberlie valgte at træde ud i lokalet igen, hendes blonde hår var sat op, og hun betragtede de forskellige folk som både snakkede løs med hinanden, men også kiggede på hende, hun fik sendt et blik tilbage. Ikke lang tid efter kunne hun se en tjener der gik rundt, det var perfekt, for hun kunne godt bruge en drink, ingen fest var en fest uden noget at drikke. Hun sendte tjeneren et flirtende smil, og stak nogle penge sedler ned i hans brystlomme, hvorefter hun tog fat i et glas champagne der stod på bakken"Keep the rest
"lød det med en blink med øjet, og hun sendte ham et luftkys, hvorefter hun gik lidt væk, men kunne se at tjeneren blev rød i hovedet.

Hun kiggede rundt, men efter lidt tid kunne hun se en person der virkede ganske bekendt. Hun behøvede ikke blive stående ret meget længere, så hun gik tættere på blot for at se om det ikke var ham, og da hun kom tættere på, smillede hun som hun stod der foran ham, med en hånd hvilende i siden, og glasset med champagne i den anden hånd, hun valgte ikke at sige noget, fordi hun ventede til at se hans reaktion.