Skovens dybe mørke og fælder (Titan)

S: Nains Inn
O: Skovens dybe mørke
V: Mørkt og en kold dis
T: 23:21


En kvindelig vampyr gik rundt mellem træerne. Hendes påklædning var anderledes en den pegede at være. Hun havede sorte hansker på, en sort cardigan, og en løs meget lang nederdel. Hendes halskæde havede hun dog på. Hun havde ingen sko på og var derfor barfodet. Denne kvindelige vampyr der gik mellem de snakkenede og hvislende træere blev kaldt Victoria.

Den kolde dis, skjulte næsten den vandrende skikkelse, der gik gennem skoven.. Dog ikke helt, lyden fra de tunge støvler, der ramte den mørke jordbund, sagde også sit. men det var i det hele taget ligegyldigt. Personen var ikke ude på at lege gemmeleg, det var tydeligt! han havde fri.. og så var der andre regler i brug!
Hvis man ville komme helt tæt på, ville man gennem disen, der klamrede sig til en, se at det tøj han bar, var anderledes, end den normale tøjstil i denne del af verden.. Tøjet var sydlandsk, med strejf af noget unikt arabisk..
Navnet var Titan, og han havde ingen plan for hvad han skulle idag. ud over at gå, selvfølgelig.. Mens han gik, tænkte han på det indtryk, han havde fået af stedet indtil videre.. og hvis han skulle være ærlig var han langt fra imponeret!
mens han gik der og tænkte, fornemmede han en, ikke så langt fra ham, og af hans ligefremme natur, ændrede han retning, og gik i mod den ukendte..

Victoria stoppede op og kunne lugte en anden varmpyr lang væk op var straks oppe i et træ. hun skulede roligt tilbage mod det der kom gående.
Hun var nyfødt og derfor stadig ikke havde styr på sin trøst. Hun hun kunne mærke hendes nederdel allerede var gået i stykker i bunden. Men det gad hun ikke hænge sig op i. Hun så nu skikkelsen i gennem den tykke dis. Hun blev der oppe og kunne nu lugte det var en vampyr. Hun kravlede stille længere ned. Men var stadig på afstand.

Titan var hurtig om at få øje på hende.. hans øjne var øvede og vant til at se, selv hvor øjne helst burde være lukkede..
,, er du bange for at røre jorden, eller forsøger du at overfalde mig?" hans mund smilede et kort smil, der ikke indholdt noget menneskeligt. Hans arabiske klang, kunne høres, og fik hans stemme til at forekomme mystisk og anderledes. som tøjet. og måske hans væremåde? Titan var altid ligetil, og spurgte når han synes at han havde behovet for det.
han var nået 4 meter fra det træ, den fremmede vampyr opholdt sig i, og ventede nu kun på hendes reaktion..

Hun skulede på ham og hoppede så ned. "Ingen af delene." sagde hun og smagte på ham med duften, "Og du er?" spurgte han med et lille smil. Hun kunne mærke hun snart skulle have mere blod. Men han var en vampyr. Ej hvor det pissede hende af.

,, en vampyr? som ikke er fra denne del af verden?" svarede han kort.. Hans stemme bar igen den arabiske klang. det klædte ham godt.
,, hvilket du uden tvivl også er?" han så på hende, ligeglad med svaret, for han vidste at hun var vampyr.

"Jeg mente nu dit navn, men mange tak for infomationen" sagde hun med et lille smil og fulgte efter ham.

,, Og hvad gavner et navn måske?" han så på hende, men svarede alligevel. ,, Mit navn er Titan," han så kort rundt.. ,, og du er så? "
der var ingen andre, kun disen som omgav dem, og gjorde alt sløret.. Det var på et måde et smukt syn.

Hun ville ikke svare på det første. Men kiggede bare undersøgende på ham. "Victoria..." sagde hun og mærkede disen omklamre hendes føder i en fart. Men hvad så? Hun var jo alligevel kold?
Hun Kiggede op på ham og studerede ham grundigt.