Næsten skyfrit.

Sted: I udkanten af skoven.
Tid: Formiddagstimerne.
Omgivelser: Træer, bukse, blomster.
Vejr: Solen skinner, få skyer, luften er lun.
Påklædning: [color:0643=FF6600]orange T-shirt, sorte shorts, briller, løbesko.

Stéph var lige stået af sin cykel, han var ved at låse den. Han var ankommet til parkeringspladsen lidt udenfor skoven, hvor der holdte få andre biler. Han lavede nogle udstrækningsøvelser og tog en dyb indåndningen, hvorefter han pustede ud. Han nød duften af sommer og de mange blomster. Han begyndte at løbe ind i skoven langs en af stierne. Han betragtede træerne med deres mange blade, nogen gange tog han fat i deres grene, og lod bladene regne ned på stierne. Han elskede at løbe, det var behageligt. Sveden begyndte langsomt at pible frem nogen steder.

davin stod midt inde i skoven og så ned ijorden og var ved at sige et ritual. Davin havde ikke hørt stéphan eller mærket hans aura eller noget han stod bare og sagde de ritualer

Jolene løb ned fra en lille bakke oppe fra det indre af skoven. Hun løb nu lidt foran drengen(Stéph) Hun smilte stille. Hun havde et par meget korte gule shorts, en hvis top og en sort lidt tyk cardigan. Det var hendes soprts tøj som hun så løb i når hun var ude at løbe. Hun kunne også bare flyve rundt, men det var jo ikke for det hun løb. Hun løb for at tabe sig slevom det ikke var nbøvvendigt da hun jo kun vejede 19½ kilo og var virkelig, virkelig tynd. Hun smilte igen til drengen der løb lige lidt bag hende.

/Vi holder denne rækkefølge. Så bliver vi ikke så forvirret. :D//

Stéph blev lidt overrasket, da der kom en pige løbende ind foran ham. Det undrede ham også lidt, at hun smilte til ham. Hvorfor gjorde hun det, når hun ikke kendte ham? Han rystede på hovedet af sig selv, nu begyndte han igen at tænke i de underlige baner, ligesom han havde gjort ved Amelia. Måske.. Måske var hun også en Aspara? Ej, nu måtte han holde op, det kunne jo ikke passe.

han stoppede ritualerne da han mærkede trin i jorden og løb hurtigt om bagved en bakke og gæmte sig for ikke at afsløre hans eksistens da han ikke kunne gæmme sine vinger helt endnu

Jolene løb lidt videre før hun elegant hoppede over en stor og tyk træstamme. Hun smilte ike længere, men gjorde det bare indeni sig selv. Hun var ikke helt vildt glad, men hun kunne nok klare at lade som om hun var, for det var jo ikke sådan at hun skulle blive sur og lade en masse ild stå op af jorden for at brænde ham af, næ nej. Hun kunne fornemme at han var menneske. Hun var jo slev en engel eller en dødsengel ret af det sagt.

*host...davin..host husk mindst tre linjer..host*

//faith siger 2 til 3//

//Glemte lige at fortælle, at Stéph har gips på højre arm, fordi den er brækket.//

Stéph satte farten lidt, da han havde opfattet en bevægelse inden mellem træerne. Han trængte alligevel til lidt luft, så han stoppede op et øjeblik, hvorefter han lavede nogle udstrækningsøvelser, så hans muskler ikke ville blive for underlige. Han spejdede nu mellem træerne, men han kunne alligevel ikke opdage noget. Mon han nu igen havde set noget, som hans fantasi fremkaldte? Det var kun efter, han mødt Amelia, at han var begyndt at se ting.

han holdte sig nede og ude af syne men uheldigvis stak han højre vinge lidt ud over bakke toppen *shit bare han ikke opdager noget*tænkte han og så ned i jorden mens han fortsatte sine vindritualer så stéphan fik med vind så den fik ham skuppet væk derfra og derefter tog han vinden væk og fløj lavt over mod en anden bakke ikke langt derfra

Jolene så tilbage efter drengen. Hun smilte lidt ondt. Hun var nu blevet lidt ond-glad. Sådan at hun var glad på den onde måde. Hun listede om bag et træ og villelige drille drengen lidt. En sø var tæt på og hun fik noget af vandet til at flyve op og over på drengen. Hun håbede nu på at han endten ville blive sur eller gal. Han ville selvfølgelig ikke vide at det var hende der havde gjort det.



//Jolene's højre arm er bare i en elastik bind, så fordi den er fortuvet//

Stéph blev lidt overrasket og bakkede bagud, da han et vindpust pludselig ramte ham. *Amelia?* var det, som han tænkte, men det kunne ikke være. Han havde set hende inde i byen, inden han var taget herud i skoven.
Da Stéph blev ramt af en masse og stod gennemblødt tilbage, blev han endnu mere undrende. Han blev godt nok lidt sur over, at hans tøj var blevet vådt, og at han ikke havde tænkt på at tage andet med herud. Han stod nu og kiggede endnu mere forvirret rundt, end før. Mon Amelia kunne forklare dette?

//skal lige spise, det tager en 20 - 25 min.//

davin fik heldigvis sine vinger ind der han lige gik der ved ham og gik så ud fra hans skulested "hey"sagde han og smilede til ham

Jolene grinte ondt og hoppede sødt over mod dem. "Undskyld jeg blander mig, drenge, men hey!" sagde hun så med et kækt smil på den bløde læber. Hun smilte stilel til dem begge idet hun så sig omkring med et ondt blik i øjnene.
Jolene så derefter tilbage på dem og ventede på drengen der var drivvåd ville sige 'hey' ligesom hende ogd en anden.

Stéph kiggede undrende på drengen, som kom frem fra skoven, hvor han havde kigget hen og derfra, hvor vindpustet var kommet fra. Og da pigen kom til syne, måtte han undre sig endnu mere. Hvorfor begyndte hun nu også at snakke til ham? Han ville bare have haft en stille og rolig løbetur, men nu skete der uventede ting.
"Hej." sagde Stéph lidt efter de to andre.

han smilede bare og så på pigen "hej"sagde han så også til hende og smilede og så så på drengen igen "nåh men hva laver du her ude"spurgte han ham så

Jolene hoppede sagte op i et træ og så ned på dem igen med et ondt smil. Hun var ikke ond i den forstand, men fik lyst til at gøre noget ondt som irriterede andre. Hun hoppede op på en gren længere oppe. Derefter tog hun et æble der hang over hende. Hun tog så en bid af det og hoppede ned til drengene igen.

Stéph kiggede forvirret efter pigen, som kravlede op i træet, men hans opmærksomhed blev så vendt mod drengen, som havde stillet ham et spørgsmål. "Jeg var ved at løbe en tur, da jeg trængte til at bevæge mig." svarede Stéph roligt. Han trak lidt ud i sin trøje og vred den, så en masse vand plaskede ned på stien. Hans hår var også begyndt at dryppe på hans skuldre.

//logger i skriver bare vidre//