Never Thought This Would Be //Niro//

Tid~ Sen aften
Sted~ I Terres Stille Gader
Omgivelser~ huse med lys i ruderne, gade lygter og en forvildet kat.
Vejr~ Klart. Med Fuld måne og stjerne
Udseende~ Hans sølvfarvede næsten hvide hår er skulder langt og delt i to etager, lettere spiked ned af og hans pandehår er halvlangt og hænger ned foran det sorte stykke stof som er bundet omkring hans hoved så det dækker hans øjne (se evt. billede. Han er 175 cm høj og hans hud er lettere bleg.
Tøj~
Lang Jakke, Sort
Handsker, Sort
Løse bukser, Sort
Støvler, Sort
Halskæde, Sølv med et lille kors som vedhæng.
__________________________________________________________________

Tiathera kom gående ned af de stille gader. mørket havde forlængst lagt sig og alle havde søgt inden for. Tiathera havde for én gangs skyld ladet sine store sorte fjerede vinger være synlige og ude i det fri. det var en befriende følelse. Selvom han var blind kunne han saktens se hvor han gik. Alle var indenfor. Derved fik deres livs essens husene til at lyse op som hvide murer omkring vejen han gik på. han lod stille hånden glide langs muren han gik langs. Hvilken stille aften.

Niro kom gående stille og roligt ned af de stille gader * hvilken stille aften* tænkte han for sig selv og kiggede sig kort omkring. Der var ikke en sjæl at se der hvor han gik, og dog. Niro fik øje på en mand der gik med sin hånd op langs en muren, Niro var ikke i tvivl om at denne mand var blind. Han gik over til ham. Niro var rolig, han var ikke bange som han plejede når han mødte andre væsner om aftnen. Måske var det fordi denne person var blind, hvem ved?

Han opfangede hurtigt et lille lys komme gående imod sig og stoppede brat op. Hans vinger forsvandt øjeblikkeligt og han vendte hovedet mod det lys som var en person. Et let træk på hans læber bekræftede at han havde set ham.
Tiathera blev stående et lille stykke tid i stilhed. Han ville lade personen foran ham blive i visheden om at han var blind.

Niro stod foran manden nu " skal jeg hjælpe dig hjem?" spurgte Niro forsigtigt og kiggede på manden. Niro vidste godt han var blind, men alligevel. Niro ventede på svar, mens han ventede kiggede han omkring sig, der var intet at se

Tiathera vendte ansigtet mod drengen som stod foran ham og smilede skævt mens han ville nikke en enkelt gang.

"Gerne.. og Tak.."

Tiathera fjernede hånden fra muren og rakte den ud for at tage fat i personen foran ham. Han smilede lidt bredere og nikkede igen. nu kunne han bedre forstå hvorfor denne persons livs energi så så speciel ud. han var jo en elver!

Niro smilte blidt og rakte en arm ud som den blinde mand kunne tage fat i, Niro var glad for at hjælpe ham, det gav på en møde ro i sjælen. Niro ville ikke bryde sig om at gå ude på denne tid hvis han var blind

Han greb blidt fat I drengens arm i stedet for hans skulder og gav ham så nogle instrukser til hvor han boede. Det var ikke fordi at han ikke selv kunne finde derhen men han kunne godt bruge lidt selskab lige i aften.

Niro smilte blidt til ham og nikkede i forståelse af de følgende instrukser han fik og begyndte at gå den vej han fik vist af manden