Natten //Kyouga//

s: skoven
k: midnat
o: skov, bæk og ingen mennesker
v: kølligt


Haru sad på en sten og kiggede ud over den lille bæk. Der var små fisk i som næsten lyste op i måne lyset. I dag var det fuldmåne og der var stadig massere af stjerner. Hun lod sig falde bagover ned på jorden så næsen vende imod himlen. Hun kiggede på stjernerne i et tænkende blik. Hun begyndte at synge for sig selv. Haru tog hånden op som om hun skulle til at tag fat i månen. Hun var svagt gennemsigtig men hun var jo også død, et spøgelse

Kyouga sprang ned fra et robust træ og landede i den tøre skov bund, han brummede let og gik så lidt rundt, en sang strejfede hans øre og han smilede let, af ren vane fulgte han sangen og så lidt efter en silhuet, han kneb øjnene sammen og regnede med at se en fuld menneske skikkelse, men i stedet forblev det en silhuet, han smilede skævt og gik tættere på, "Goddaften" sagde han roligt lidt væk fra hende. hans sædvanelige høflige og rolige blik havde lagt sig som et tæppe om hans mund.

Haru stoppede op med at synge da hun hørte nogen snakke til hende. Hun satte sig hurtigt op og så på skikkelsen som var en dreng. Hans duft strejfede hende * en vampyr? * tænkte hun og studerede ham. "godaften" sagde hun og smilte. Hun var i skyggen og der kunne man ikke se hendes gennemsigtige hudfarve.

Kyouga opfangede hendes tanke, "Ja jeg er vampyr" sagde han venligt og trådte et skridt imod hende, han lod den ene hånd glide ned i lommen og smilede lettere lokkende, han forsøgte roligt og fange hendes blik, som lå til hans natur. Kyouga betragtede hende let mens et lettere skævt smil bredte sig om hans læber,

"du?... kan læse mine tanker?" spurte Haru overraskende og så undrende på ham. Hun fangede hans blik , hendes øjne var i en kraftig krystal blå farve som passede godt til hendes kulsorte hår. "hvad laver en vampyr her i skoven? der er ikke meget bytte her" forklarede hun

Kyouga nikkede let og lukkede blidt øjnene i, han åbnede øjen og løftede hovedt imod hende, "Kigger mig omkring, " sagde han roligt "Jeg har fået blod" sagde han roligt med en varm stemme, Han holdte svagt fast i hende blik med hans varme og smeltende violette øjne, "Hvad laver du da herude?" sagde han venligt enelig bare for at sige noget, Hans mund bevægede sig i bløde bevægelser,

"mig? jeg er her tit næsten hver dag der er en god udsigt til månen her fra" sagde Haru og kiggede op på månen som genspejlede sig i hendes øjne. "mit navn er Haruhi, Haruhi Anju Alice og du er?" spurte hun og så igen på ham. Hun tråte frem og man kunne nu se hendes gennemsigtige hudfarve

Han smilede roligt og betragtede hende kort igen, "Kyouga" svarede han roligt "Hyggeligt at træffe dem" sagde han med en høflig stemme, Han kørte roligt tungen rundt om den ene hjørnetand og knækkede let i nakken, han smilede forsat og rettede hovedt op, han lod den ene hånd glide ned i hans buskelomme og knyttede let hænderne, Hans smukke violette øjne blev lyst op af månens skær

"jeg er glad for du ikke er et menneske, de ville ha løbet væk med de samme når de ved jeg er.. ja et spøgelse" forklarede Haru og sukkede dybt , det var 2 år siden hun døde på en grusom måde. Men hun var kommet over det. Haru rejste sig op og børstede støven af sin kjole

Kyouga smilede roligt, og et dybt og meget kort grin undslap hans læber. Han betraftede let hendes bevægelser og lod så blikket glide tilbage i hendes ansigt, "Løbe væk fra dig?, en skønhed?" sagde han med en roligt stemme og et lettere charmernde blik kom til syne, han lænede sig lidt opad et træ tæt på hende. Han lavede en lettere brummende og rømmende lyd da en kriller i halsen drillede ham.

Haru så lidt overrasket ud og en svag rødme satte sig på hendes kinder som normalt var i en snehvid farve som resten af hendes hud. Ordet skønhed forusagede rødmen, hun var ikke van til at folk sagde det til hende. "Er du okay?" spurte hun da hun lag mærke til hans hals drillede ham lidt.

Kyouga smilede venligt, han rømmede sig en gang mere, "Jeps, bare en kriller i halsen" sagde han roligt og lukkede glad øjnene ^^. han åbnede dem igen og betragtede let hendes røde kinder, han smilede blot forsat og tog den ene hånd op fra lommen og knækkede let fingrene, af ren vane, Han rettede sig op fra træet og betragtede let månens lys, igen gled hans blik hen på hende efter kort tid

"okay godt det ikke er alvorligt" sagde Haru og ånede lettet op. " hvor lang tid har du været vampyr?" spurte Haru og så studerende på ham. Hun fjernede en lok af hendes hår om bag øret. "du burte ikke knække fingre det er ikke godt for dine led" sagde Haru, dog sagde hun det med et smil og man kunne se og mærke på hende hun var en optimistisk person.

Kyouga grinede let af hende og stoppede sin 'finger-knækning'. han lod den ene hånd køre ned i bukselommen eftersom han var blevet mere tryg i hendes selskab ^^. "over et par hundrede over" sukkede han tilfredst og så lidt drømmende op i himlen, et svag flashback slog ham og dengang han blev bidt fløj igennem hovedt. Godt nok er han tilfreds nok med at være vampyr... Men han ville nok helst have undgået det. Kyouga så tilbage på Haruhi og smilede let. "Og hvor lang tid har du så været..." han stoppede og skar en undrene grimasse og kløede sig svagt i nakken "død?" sagde han lidt forvirret og sukkede lavt af hvor dumt det enelig lød xD. han smilede lidt undskyldende og tog hånden ned af siden igen.

"Hvordan skete det?" spurte Haru og så undrende på ham og håbede ikke hun vækkede dårlige minder. Da han spurte hvor lang tid hun havde været død begyndte hun at grine, ja det lød lidt dumt. Hun tog en dyb indåning og tog en lok om bag hendes øre " 2 år nu," sagde Haru og ville ikke forklare mere med mindre han ville vide hvordan? Hun smilte venligt til ham.

Han nikkede roligt over hendes svar. Han havde ikk noget imod at fortælle hvordan han blev vampyr, men kan kunne ik huske det hele og det pinede ham lidt. han så på hende med en anelse hårde øjne. Han havde prøvet og fortælle det før men man forstod ingenting af hvad han sagde. han smilede skævt da han brød sine tanker, han kiggede på hende "Jeg kan ikk huske det helt" grinede han lidt undskyldende men varmt

Haru ventede tålmodigt på hans svar og lyttede. Hun satte hovedet på skrå i et spørgene blik "hukomelses tab? eller glemsomhed?" spurte Haru og smilte varmt. Hun smilte meget og virkede meget optimistisk, men sådan var hun så også hun smilte altid, hun havde evnen til at acceptere alt, selv de dårlige ting uden at det ville påvirke hendes hverdag.

Kyouga betragtede hendes ansigt, imens et varmt smil bredte sig på hans læber. Han blev i et kort sekund i tvivl om hvad han skulle svare, men hurtigt kom der svar fra hans hårde læber "Lad os sige hukommelsestab" sagde han med et drillende kort grin i enden. Han puttede hænderne i bukselommerne og holdte sit smil mens han flyttede blikket fra hende og op imod himlen, Han betragtede den let og lukkede så øjnene i med et lille suk. Han åbnede øjnene igen og hans smil vendte tilbage på hans læber, Han vendte hovedt imod hende og trådte et lille skridt imod hende, ikk fordi det gjorde den helt store forskel...Han følte sig mere eller mindre rolig i hendes selskab , og dog var han lidt itvivl om det var opspind ,om hun manipulerede ham eller om det bare var det der virkelig spillede. Han trak sin ene mundvige længere op og fugtede sin læber mens han pludseligt gav et lille nik fra sig .