hjemme at slappe af (Isaac)

Tid :: 22.00
Omgivelser :: Skoven

sted :: Den store skov Forêt

Vejr :: Solen var næsten gået helt ned, en let brise ramte skovens blade og buske, ingen skyer på himlen.


Det var en vidunderlig stjerneklar himmel saslia hvade en to liters flaske med hun åbende flasken og indholdet røg men inden den ramte den kolde jord hun lavede en håndbevægelse og vandet samlede sig til kugle rund og blå hun elskede vandet og det var også betydningsfuldt hun elskede det hendes evne gjorde også godt når det regnede for så kunne hun holde sig imens andre blev våde og mærkelig nok lagde folk aldrig mærke til det fordi de åbenbat var så travle hun gik ned af sti hvor de stor træer ragede op over ver side hun legede med vandet imen hun forsatte imod sin hytte ingen vidste at det var der hun boede men der var hendes lille hytte kom til syne hun gjorde sådan at kuglen bredte det dejlige vand ud over hendes dejlige hud hun bed sig forsigtigt i læben imens hun kiggede sig over skulderen men fik ingen at se hun forsatte imod døren og lukkede sig selv ind i hytten

skyggerne omkring skoven blev med et mørkere, mere dyster i det.. hans skridt dæmpe, næsten lydløse.. vinden rørte kort det næsten hvide hår, før den forsatte sin flugt igennem bladene.. han vidste ikke hvad han lavede her i skoven. for sted skulle han slet ikke være her, men helt andre steder. men nu var han endt her, af grund han ikke selv kendte til..
hans øjne med det røde skær søgte skævt ud til den ene side.. var her ingen?
han stoppede brat og lyttede svagt til.. han følte med et, han ikke var så alene som han troede.
Isaac begyndte stille følge lyden af en anden skabning, mens skyggerne langsom fulgte efter ham inde i mørke, hvor de ikke kunne ses.. han følte en underlig godhed over denne skabning, hvilket var ved at give ham kvalme.. men det ikke en engel, det mærkede han tydelig..

Saslia gik hen til en bagdør lukkede sig ud igen for uvidende kunne det se mærkeligt ud at hun kunne holde vejret så længe men vandet var på en måde hendes bedste ven det ville ikke skade hende sådan umildbart skade hun hun fór forskrækket sammen da hun svagt mærkede tilstedeværelsen af en hun søgte rundt i skoven men fik ikke øje på nogen vandet som havde været så kugle rund faldte til med ordenligt plask " nej" mumlede både over tabet af sit vand men også fordi hun ikke var alene hun begyndte med hastige skridt at gå væk fra sin lille hytte hun håbede at hun var uintersant for vedkommende som var her i skoven hun hadede at hun vidste hvem det og om de havde gode eller onde hensigter

// undskyld jeg først svare nu skulle lige hjem fra skole//

Isaac mærkede at skikkelsen langsom flyttede sig mere og mere væk fra ham. han gjorde slog pludselig ud med den ene hånd, og sendte med et fingertegn, nogle af skyggerne bag ham efter det, der nu flygtede.. skyggerne gjorde noget, der mindede om et nik, før de satte efter den lille skabning, der langsom forsvandt mere og mere i aftentimen.. en jagt var lige gået ind..
Isaac vendte sig kort om imod mørke , hvor rasten af de skygger, som han ikke havde sendt af sted var, og gav dem hurtigt lavmælt en ordrer, så også de forsvandt i mørke..
han begyndte at følge efter skyggerne, som nu meget vel måtte til at være op på siden af det, der stak af.. for hvad var det? hans øjne lysete lidt kraftigere, fordi hans nysgerrighed nu var vakt..

//det skal du da ikke undskylde for ^^//

Hun satte farten mere op i det mærkede skyggerne de var kolde og mørke det væsen som havde sendt dem efter hende måtte være ond " nej nej" mumlede hun igen hun regnede med at det eller hvad det var efter hende stadig var langt bag ved hun kiggede sig over den højre skulderen det gav en kravlmende fornemelse på grund af alle de skygger og hun overvejede hvad hun skulle gøre hun havde ingen vand og det sikkert ikke noget der hjalp sønderligt meget det værste ved det hele var at hun stadig ikke vidste hvad forfølgeren ville og at alle de skygger forvirrede så meget at selvom hun ikke var ret langt fra trygge hjem følte hun at hun var faret vild " hvad vil du?" spurgte hun lettere forskrækket men slog over i løb hun kunne bestemt ikke lide denne her situation hun havnet i

"godaften" Isaac trådte i det samme ud fra mørket, lige foran hende, med kun få meters imellem dem.. hans øjne lysete svagt med et rolig nysgerrig blik fæstede på pigen foran sig.
han slikkede sig hurtigt, kort diskret om sine blege læberne.. før de trak op i smørrede smil, der hverken var venlig eller ondt, det viste kun den nysgerrighed, som han følte overfor denne skabning.. skyggerne kom langsom op på siden af pigen, holdte dog noget afstand til hende, der de som skabninger af ondskaben, svagt kunne mærke den godhed, der lysete ud af hende..i
Isaac trak vejret dybt, nærmest i et suk, men var det virkelig et suk? pigen kunne stadig flygte hvis det var det, hun ville, for han ville længere gide og jæger hende, der han havde set hvad hun var og hvorfor en svag godhed lå omkring hende.. hun var aspara, intet andet..
men ville hun flygte eller ville hun blive?

trak sig en smule tilbage da han dukkede op foran hende hun overvejede om hun skulle stikke af men var alligevel nysrrig for se hvem denne dreng var hun kneb svagt øjene sammen for prøve at gemmenskue ham men der var ikke nogle læselige træk hun andede stadig ikke hvad han ville men hun ret sikker på at det ikke kunne være noget godt hun fugtede kort sine læber og betragtede skyggerene heldigvis holdte de sig på afstand hun hadede dem de var så kolde og klamme hun åbende munden for skælde ham ud men da hun smørrede grin lukkede hun den bare hun ville havde spurgt ham hvad han havde gang i hun gik bare passede sin hverdage agtige ting og så kom han og ødelage det hele hun satte en flyvsk tot bag øret og bestemte sig at lade ham sige de første ord da der lige nu ikke var noget godt som ville komme ud af hendes mund