Fest og Frihed og Lidt Mere

Sted:Une Pierre
Tid:1 om natten
Dato:5/3
Vejr:mørkt og månen er fremme
Omgivelser:mørkt og koldt og klamt
Grønne øjne spejdede rundt i mørket. Fødderne klaskede let over det våde underlag af fugt og vand fra andre steder af. Buen lå på ryggen men hænderne var klar til at gribe den, og trække en pil ved den mindste urolighed som virkede faretruende. Det var Azorino der var gået i Une Pierre, nogle festlige lyde kom længere henne af i hans øre. Han tænkte at det sikkert var et af de kendte steder der havde gået ham forbi øret skulle ligge der nede. Lyden af fest og høje råb gjorde ham lidt mere tryk hvilket fik ham til at løsne sin hånds spæninger lidt, han gik længere frem og så frem for sig et oplyst sted, "hvad mund det her er for et sted" sagde han stille til sig selv og kløede sig lidt i siden, han havde ikke rigtig regnet med der ville være noget der nede men tænkte at det sikkert var et godt sted siden det var så dybt gemt for lov og orden.

Inden elveren var nået alt for langt ind i grotten, susede en brombasse forbi, lidt ved siden af ham, og på ryggen af den sad Ribble, i en lidt mindre størrelse end hendes normale alfe-krop. Hun havde sine flyvebriller trukket ned i ansigtet og følehornene på hovedet, da hun i god fart på dyret styrede mod stedet hvor alle lydene kom. Hun havde hørt rygter om festerne derinde, og havde endelig fået taget sig sammen til selv at tjekke det ud. Hun landede insektet lidt udenfor indgangen til fest-området, lod sine briller og følehornene sidde på brombassen, og lod den så flyve sin vej igen. Hun var ikke utryg ved at efterlade sine ejendele ved den, da hun havde fløjet på den før, og hun vidste hvor den altid holdt til. De kunne vel kaldes en slags venner?
Ribble kiggede ind i rummen, kiggede op på alle de store skikkelser der dansede i det skiftende lys der var sat op i loftet. Musikken var høj, men den kunne ikke høres ligeså tydeligt helt dernede fra, heller ikke når alle de folk stod i vejen for lydbølgerne. Hun smilede bredt for sig selv, før hun gav sig til at ændre størrelse. Hun blev på størrelse med et barn på 10 år, før hun listede sig ind, og begav sig langs med grottevæggen længere og længere ind

Han så på stedet og tænkte at det så sjovt ud, hvis man altsår var glad for at danse. Men det var dog ikke lige hans kom Te ville han gerne erkende. Han gik derfor blot stille videre og så stille tilbage mod dem hvor efter han så frem for sig igen, hans øjne gled rundt, søgende efter noget af det som var gået forbi hans ører, om et helt specielt sted, hvor man kunne få 'hvad en hver mand hungrede efter'. Han gik videre ind og så undrende på en mindre skiggelse der faldt ham undrende og mystisk. *hvad laver en person så ung her nede????* tænkte han og listede nærmere personen. "Hey" kom det ud af hans læber mens han stalte sig fuldt opstående og en smule overvællende, blikket i hans grønne øjne var undrende. Han gik tættere og tættere på hende, lidt med et kropssprog der sagde at han var lidt ude efter hende, men på hvilken måde mund. Det var tydligt at se at det var en bue og pile han havde på ryggen da det var lyst lidt op, men hans tøj var svært at se.

Ribble drejede en gang om sig selv, da hun hørte stemmen bag sig. Hun kiggede op på manden, fik hurtigt sine vinger til at forsvinde, som før havde ligget ned langs med hendes ryg, så de i det svage lys bare havde lignet en del af en kjole. Hun gik et par skridt bagud, så han ikke kom for tæt på, men samtidig betragtede hun ham dog alligevel undrende. Hendes spidse ører stak ud fra hendes hår, og hun lagde også mærke til hans ører. Han var i hvert fald ikke en alf, det kunne hun godt se, så måske en elver? Hun havde set nogle stykker af dem før, og han lignede bestemt en af dem. "Hej" svarede hun med et hævet øjenbryn, og vendte blikket op imod hans ansigt. Han var meget høj dernede fra, hvor hun stod, men det tog hun sig ikke af. Hun havde stået med ansigt til en af samme størrelse som ham , og det var mens hun var i alfestørrelse, så hans højde i forhold til hende afskrækkede hende bestemt ikke

Han så på hende og lagde mærke til hendes skridt tilbage, han studerede hver et lille træk hun gjorde, og undrede sig lidt, han syntes ikke hun virkede bange for ham, men samtidig heller ikke helt tryk, *mund det min højde der skræmmer??* tænkte han undrende, "hvad laver du her?" spurgte han hende undrende som det næste ret logiske spørgsmål han kunne udtænke. Han tog 2 skridt mod hende forsøgende, dog langsome så han ikke ville virke faretruende i hans tanker, men han vidste dog ikke hvad hun syntes. Ved at han kom tættere på hende blev hans tøj også tydeligere for hende, det var ret grønt og ret elver skov rustning agtigt, med læder rundt omkring der afslørede lidt at han havde en ret lækker trænet krop da læderet sad godt tæt til maven og faktisk kunne man se lidt at han havde en vildt hot 6pak i læderet ved bulerne på det. Han trak sine arme hen og krydsede dem mens han så ned mod hende, hans øre afslørede man faktisk meget i at han var elver, mens hans tøj afsørede at han ikke var en civiliseret elver men en elver der boede væk fra by og teknologi.

Ribble lagde selv armene over kryds. "Det rager vel dig ligeså meget, som det rager mig, hvad du SELV laver her" svarede hun spydigt. Hun var ikke en videre høflig person, ikke når folk var så nysgerrige som ham selv. Man havde vel lov til at komme forskellige steder hen, uden at folk skulle udspørge en om det ene og det andet. "Nu må du havde mig undskyldt!" sagde hun og vendte på hælen, hvorefter hun med hurtigere skridt forsvandt ind i mængderne. Da hun var nået i skjul blandt folkene og udenfor hans synsvidde, skiftede hun størrelse igen, og denne gang også udseende. Hun blev helt til sin menneskeskikkelse, med det længere, sorte hår, det mørke øjne, og noget helt andet tøj endda, en brun kjole der gik hende til lårene. Hun kiggede sig omkring. Det var lidt lettere med denne højde, da hun kunne se folks ansigter, måske endda over dem ved nogle

Han så på hende med et let løftet øjenbryn, mens han rystede på hovedet af hende, han forstod hende ikke men så efter hende da hun gik sin vej. Han kunne se at han ikke havde hende i øjesigtet, men han var forberedt på det og havde sin hånd roligt på jorden da han havde bukket sig ide hun havde vendt om. Han vidste nu præsis hvor hun var blandt mængden, og det morede ham at han havde nået at få hende fanget i sine kræfter. Han koncentrærede sig meget om at vælge stedet helt rigtigt før at han rejste sig og gik ind i mængden hvor han gik efter det sidste tegn han havde fra hende. Det var ikke noget han kunne opspore igen så det var hans ene chance nu for at finde hende igen. Men han vidste intet om at hun havde ændret udseende, hvilket han heller ikke var forberedt på, især ved at han ikke vidste hun var en alf. Han så stille rundt og kom så til at støde ind i en lidt høj sort håret, og mørke øjne og med en brun kjole på som gik hende til lårene pige hvor han hurtigt lagde sine arme om hende, "undskyld, det var ikke med vilje" sagde han let og så ned på hende med et roligt blik.

Ribble gjorde et lille hop tilbage fra ham, da han pludselig var der igen, og hun var da også blevet en smule forskrækket, da han havde fanget hende bagfra. *Ham igen?!* tænkte hun irriteret, og var faktisk lige ved at sige det højt, men det ville afsløre, at det havde været hende lige før. Hun kneb øjnene lidt sammen. "Hvad har du gang i?!" udbrød hun højlydt, så få mennesker omkring dem hørte hende, og vendte derfor blikket imod dem, for at se, om der ville ske noget tumult. "Du skal bare IKKE prøve at tage mig på røven!" nærmest skreg hun op i hovedet på ham, både for at han kunne høre det over musikken, og for bare at komme af med sine aggressioner. Hun puffede ham en gang med hænderne, og var da parat til at tage en lille slåskamp