Kommer fra toget.(Maddie)

S: Stationen
O: Få mennesker der er steget ud af toget.
V: Solen er ved at være væk igen.
T: 19:31
P: En langærmet, løs, nedringet, grøn bluse. Sorte læderhandsker. Stiletter. Og staramme cowboybukser.



Sandra kom ud af toget med en masse andre folk omkring sig. Det var noget af det mest ubehagelige hun vidste. En vampyr dreng skulle meget hurtigt videre og ville skubbe sig frem og ramte Sandras hals og med et faldt han på gulvet som en guld klud. Sandra kunne også pludselig høre en masse snakke. Men det var ikke som sådan normale stemmer. Det var tanker. Sandra farede nu ud og satte sig hurtigt på en bænk i nærheden. Hun satte albuerne i benene og hvilede hovedet på sine hænder.

En høj slank pige, kom gående på stationen. Hun havde nogle sko på uden hæl, nogle cowboyshorts, og en stram grå top. Hendes hår var sat op i en hestehale. Hun kiggede rundt med et stille smil. Da vampyrdrengen nåede hen til hende, spændte hun ben med vilje og grinte lidt af det. Maddie, som denne pige hed, var ikke ond eller noget, hun kunne bare ikke li' vampyre og den slags. Hun kendte en der ville slå dæmoner ihjel, men Maddie, selv, fattede ikke hvorfor. Hun tænkte ikke ret meget på det, som hun havde gjort. Ikke fordi at det var det eneste hun gik op i. For Maddie elskede dæmoner.
Hun gik hen mod en bænk, med lange skridt. Hun satte sig ned. Der sad en pige ved siden af hende. Maddie havde det, som om, denne pige ikke var et menneske.
Hun smilte til pigen. "Hej," sagde hun blidt og så sig omkring.
En let vind legede lidt med hendes hestehale og nogle blade, fløj let hen over brustenene. Toget gav en lyd fra sig da, nogle nye pasechere(?) var gået 'ombord'. Det kørte først langsomt, så lidt hurtigere, og lidt hurtigere, lige til man ikke kunne se det mere. Da havde det sat farten helt op. Maddie smilte igen til pigen.
Alle de folk der var steget af toget, var begyndt at gå hjem, eller tog en taxa.
Hun kiggede sig igen omkring. Hendes smil, og øjne var blide og milde. Der var ingen had til andre end vampyre. De var så frygtelige, og farlige, for den sags skyld. Hvis de bed en og sugede ens blod, kunne, man selv blive til vampyr. Det var bestemt ikke sjovt at tænke på, når man var et sundt og raskt menneske.

Da Sandra hørte en stemme, udefra og ikke, indefra som de andre, kiggede hun op så en pige. Pigen ved siden af hende var nu enlig i en flot tilstand.
"Hej" mumlede hun stille, så man næsten slet ikke kunne høre havde hun sagde. Sandra lænede sig så tilbage med et lavt suk. *Hvornår ville denne her evne så gå over?* dybe indåndinger kom fra hende.

"Er der noget galt?" spurgte Maddie med et smil. Man kunne rigtig se hendes blide øjne. HUn smilte stadig og lod en hånd lægge sig på pigens skulder.
Maddie var ret 'moderagtig', men kun ved nogen. Hun var ikke så meget mere, hvis man kunne sige det sådan. Huns milte til pigen.

"Nej.. ikke noget du kan hjælpe med..." sagde hun og sukkede stille og lavt.
Da pigen lagde sin hånd på hendes skulder tog Sandra hurtigt fat i den. "Den bedste ide er ikke at røre mig..." sagde hun med et advarende blik. Hun ville helst faktisk ikke være som hun var nu. Hun ville gerne være normal lige som pigen der føltes meget som et menneske.