Deep in my mind-Kitja

af Gæst Ons 30 Jun 2010 - 20:56

Tiden:Ved aften tid
Omgivelserne:Mudder, sjask,tågen der ligger sig tæt over parkens område, lidt vandpytter spredt
på plader ligene jord, sten der for længst er bleve våde, og fået en bydere farve. Blade på alle
områdets træer er faldet til jorden, ned i vandet.Ned i de små, store vandpytter
Vejret:Raslende koldt, regnnedslag, lidt tåget
Stedet:I Parken
Datoen:30/6-10
___________________________________________________________________________

Vittorio sad med hans ranglet ligblege hud, og krop lænet fast op ad et tykt bøgetræ
i parken. Hans øjne skulede rundt til de to sider han kun havde at se sig til den højre side
og den venstre, og bagefter måske også tid til at kigge ligeud i luften, nej der var ingen luft
den blev raget væk af tågen, som lp over parken. Vittorio havde for længst hovedet fyldt med tanker
og minder. Minder han ikke gad spilde tiden på at huske når de ikke betød noget alligevel, så hvorfor
blive mindet om det...Hans øjne havde røde rander under øjnene, dybe, ligblege som resten af huden, og hans
krop ingen at få øje på, og heller ingen at se ud af øjenkrogene. Vittorio gav sig til at ligge hovedet bagover stille
så han ikke stødte ind i træets stamme. Hans hpr langtkort hvis det kunne kaldes det, vådt, rodet en smule,
hang lidt ned ved siderne af øjnene. Dråber kom til syne på hans merkantede finde kig hud, det var en våd dråbe.
Hans mund lukket det var det bedste så ingen fandt ud af at hvad han var eller hvad han gemte derinde.Det avr bedst de var
gemt af vejen. Vittorio savnede ikke nogen ved hans side han savnede bare at der engang skyld ville komme nogen forbi for at
have samtaler med ham.

af Gæst Ons 30 Jun 2010 - 21:35

Kitja kom gående med faste skridt gennem parken. Hendes lange lyse hår hang frit ned af ryggen. Det var ret uglet. Hendes kjole havde nogle tynde ærmer, der var revet nogle huller i med tiden. (kjolen er på billedet) Den var lilla, men også lidt mørkelyserød. Hendes hus var ligbleg og om hendes pande var der en slags blomsterkrans, af små lilla blomster. Hun stoppede op og så frem for sig i tågen. Hun kunne ikke se ret meget.
Kitja drejede hovedet. Vinden legede med hendes hår. Den røde var der var under hendes øjne, var med nogle små glimtende kugler af en art på.
Hun vidste ikke hvad hun skulle lave og ønskede at der endten ville komme nogen, eller hun fik øje på nogen. Men da tågen var så kraftig, var det svært for hende at se noget.
Et let suk kom fra ud fra hendes mund og hun fugtede let sine læber. Hun så sig igen omkring.
Hun kunne stadig ikke se nogen. Hun tog et par skridt mere fremad. Hun snorrede en gang rundt, da hun syns hun kunne høre noget. "Du hører sikkert syner," sagde hun lavt til sig selv. Hvis der virkelig var nogen, ville hun finde vedkommende. Nok mest for at få noget at lave, men også for at møde nogen, for hun var jo ret ny i byen.
Kitja lagde let armene over kors og sukkede igen.

af Gæst Tors 1 Jul 2010 - 17:29

Vittorio undslap et kort grin han fandt mørket og hans tilværelse meget sjovt, han sad jo lænet op med rettet ryg, hans smil stivnede så da han fornemmede en perosn i nærheden et par meter måske centimeter væk fra der hvor han sad.*Hmm hvem mon det kan være ude så sent* tænkte han for sig selv og rejste sig for at hoppe op på den nærmeste gren over ham. Vittorio sensede en person komme gående hun så ud til at være faret vild så han gav et vink fra sig til hende, måske så hun det ikke måske gjorde hun. Så satte han sig
lydløst ned på grenen og kiggede ned på hans hånd"hvorfor er mine blodåre altid så tydelige jeg hader det!.."sagde han vredt med tænderne bidt sammen så de to hjørnetænder, sylespidse kom til syne på hans underlæbe

af Gæst Tors 1 Jul 2010 - 17:36

Kitja kunne fornemme noget. Hun vendte sig om med et sæt og så op på en dreng. Han så ud til at være en vampyr, men hun kunne jo ikke rigtig se ham. Hun gik tættere på og da hun kom helt hen til træet kiggede hun op.
Kitja prøvede at smile, men det gik ikke så godt så det blev mere til et meget skævt smil. Hun havde ikke mødt nogen fra sin egen race enddu.
Hun så stadig på ham. Hvem mod han var? Var han ven eller fjende?
Hun så rundt, men rettede lidt efter blikket mod ham igen. Hun tog fat om en gren og svingede sig op på den. Så hoppede hun over på den gren han var på. Nu kunne hun rigtig se ham. Han var en vampyr som hende selv, det var hun glad for, men hun smilte stadig ikke.

af Sponsoreret inhold

Deep in my mind-Kitja

Deep in my mind-Kitja

Sv: Deep in my mind-Kitja

Sv: Deep in my mind-Kitja

Sv: Deep in my mind-Kitja

Sv: Deep in my mind-Kitja