Som dagen går....

T: kl.17:54.
S: Forêt-skoven.
O: Kun mig og træer.
V: Dejlig lunt. Solen går snart ned.
D: En dejlig sensommer aften. D.--

Dybt inde i skoven, gik Ting chan. Hun gik med raske skridt på mosen. Men hvad ledte hun..? Hun prøvede at finde en kilde eller bare en sø. Måske en flod en da. Hun gik og holde en sort le. Hendes trofaste ven. Men det der blev ldit kedligt *Måske lidt hjælp* tænkte hun og sprang op i træets grene og sprang fra gren til gren. Hun sprang vidre uden stop. Hun skulle virkelig finde det sted, hvis ikke. Så kunne hun bare sove her. En rumlen kunne høres, hun skal finde den sø, hvor der er fisk. Til at hun kunne lave aftensmad XD

Cricker kunne føle at der var nogen i nærheden, det føltes om en han havde set før, han kiggede sig omkring, han så der var nogen oppe i træ toppen, han valgte at se efter hvem eller hvad det var, han kunne ikke rigtig se det fordi hvem end det var så var personen meget hurtig.
"Hmm, det føles som om jeg har set den person før"
Han sagde det stille til sig selv, han tog sig selv i at snakke med sig selv igen og rystede på hovedet, han ville følge efter, han ville finde ud af hvem denne person var. Han hoppede ned og begyndte at løbe så hurtigt som han nu kunne, han ovevejede at få sine vinger frem, men det gad han ikke. Ikke endnu... Han fulgte efter i noget tid og var ved at blive meget træt.
"Stopper du ikke snart?"

Hun sprang og sprang og mærkede noget. En velkendt følelse. Lyden, af rislen og lokkende "Floden.. Eller er det en sø" sagde hun glad og smilede. Hun kunne da ikke stoppe nu, hun var så tæt på. Hun så en lysning lige væk og sprang ud og så det hun ventede at se. En kæmpe flod lige for næsen af hende. Hun smilede og faldt. Ting chan var på maven, imens luften pressede mod hende, så hendes hår og tøj var lodret "Gad vide hvor langt tid det tager at ramme vandet" spurgte hun den flyvende le osm var ved siden af hende. Hun lavede lige en salto og nåede at lande på fødderne, inden hun ramte vandet. Ting chan nyd det der var omkring hende. Den køligehed som ramte hendes krop. Dejlig.. var det eneste hun tæntke

Cricker stoppede bag ved et træ der lå lige i nærheden og kiggede over på den person der lige var landet ved floden. Det lignede en han kendte
"Chan?"
Han sagde det stille for sig selv, han var stadig ikke helt sikker på om det var hende, men næsten. Han besluttede sig for at kigge lidt nærmere, hna havde sin bark hud på så han var godt kamofleret så længe at han var i nærheden af træer så skete der ikke noget. Han løb fra træ til træ for ikke at blive set, han var ved at være lidt tæt på nu. Skulle han mon gå ud og sige hej eller skulle han blive og kigge lidt mere. Han var næsten helt sikker på at det var Chan.

Ting chan svømmede efter fisk, men kunne sagten få luft. Ved hjælpe af Luften, kunne hun trække vejret. To store fisk fik hun fat i og svømmede op. Hun prøvede at finde sin le. Hun fik hoved op og så sig om, hvor der var land. Pludselig fik hun øje på en, ved træerne. Hvem var det..? Hun svømmede i land og smid de to fisk, imens hun fandt nogle grene til bål. Imens hendes le kom op og lænede sig af hende, spejdede hun efter personen. Hun lukkede øjnene, en brise ramte hende og hun smilede glad "Cricker.... er det dig...?" sagde hun glad, men ventede ldit. Det kunne da være det var en fremmede en.

Cricker reagerede på at hun kunne genkende ham, han smilede og gik frem imod hende, han havde fuldstændig glemt at han stadig havde sin bark hud på. Han gik over til hende.
"Jeg var ikke sikker på at det var dig, så jeg stod lige og holdte lidt øje."
Han så på hende og derefter på hendes le.
"Hvordan har du det så? Det er ved at være noget tid siden"
Han kunne ikke lade være med at smile, han havde savnet sin gamle ven.

//Srry jeg skal smutte :( prøver at komme på senere ^^ det er nemlig ikke min computer//

Hun smilede men så lidt drilsk ud "Hmm godt nok.. Men nøj hvor ser du ud. Skulle du ikke havde noget andet tøj på eller sådan noget" sagde hun i en drilsk tone og så med afsky, men smilede igen.
Det var da længe siden hun havde set ham, med den druk-tur hun fik. Hun kunne ikke glemme den aften. Men det virkede fjernt, som fortid...

Han kiggede på sig selv og så at han stadig havde bark hud
"Ups, min fejl"
Han fjernede bark huden og kiggede på Chan, han var meget glad for at se hende og kunne ikke lade være med at smile.

Hun betragte ham lidt og sagde med en overraskelse tone
"Hmm du er ikke mere en ild varm demon jeg kunne huske..?" Hun tog fisken og spirret fisken i en pind, imens hun lavede de små grene sammen som en tipi. Hun pudstede i spidsen af de små spidse grene og der kom et bål.

"Nej jeg ved det godt, du må ikke spørge hvorfor fordi jeg ved det faktisk ikke selv, men det her er meget federe. Jeg tror nok jeg ved hvad der er årsag til at det er sket"
Cricker kiggede på hende, det så ikke ud som om at han var ked af det der var sket. Han så nu meget glad ud.
"Jeg kan nogle meget federe ting nu."

Hun nikkede, hun forstod ham godt "Men hvad for nogle fede ting kan du da..?"
spurgte hun og så på ham i en dybt respekt, imens hun så at sin fisk var færdig, spidste hun den og rakte en fisk mod ham, som var klar "Her, den må du få..." mumlede hun imens hun så mod søen. Her levede der dyr, fantastiske dyr under søen overflade.

Han kiggede på hende og tog imod fisken og nikkede som tak, han tog en lille bid og slugte den.
"Jamen, som du kunne se så kan jeg få min hud til at ligne bark, det får mig faktisk til at kunne holde til meget mere end normalt, jeg har stadig mine vinger, men de er bare blevet grønne"
Han kløede sig lidt i nakken.
"Og jeg kan kontrollere rødderne her i skoven, få dem til at gøre som jeg vil"
Han kiggede på hende, man kunne se at han var lidt stolt, men stadig en smule forvirret

Hun lytttede imens hun spidste denne grillet fisk.
Hun nikkede og så ind i ilden "Dejligt at høre" sagde hun og smilede et kært smil. "Jeg er kan jo styre alle elementer, så Jord er nok en mest svageste element der er. I hvert fald i mit tilfælle. Måske er du stærkere" sagde hun og nikkede eftertænktsom.

Han så ud til at tænke lidt over det hun sagde. "Tjo. Altså jeg er jo en jord dæmon, så mine kræfter må jo være forstærket på en eller anden måde, men jeg er ikke helt sikker" Han kiggede på hende imens hun spiste. Det var skønt at se hende igen, han kunne sagtens huske diskoteket, han havde nu heller aldrig brudt sig særlig meget om at være der, men efter at han havde mødt hende så var det faktisk ikke så slemt. Så var han i det mindste ikke alene. "Had laver du egentlig herude Chan?" Han kiggede lidt ned i ilden, det så ud som om han frygtede den men ikke turde at sige det.

"Træner" mumlede hun og spiste det sidste
"Hvorfor spørger du..?" spurgte hun og så på ham. Hun havde faktisk planlagt at lave en overlevelse her i skoven. Det ville være sjovt og dejligt for hendes træning. Hun havde ikke beværget sig i langt tid.

Han trak på skuldrene. "Jeg var bare nysgerrig. Det er det hele" Han kiggede på hende. "Er der da noget galt? Det ser ikke ud som om du er helt glad for at se mig igen" Han fik et lidt trist ansigtsudtryk da han spurgte hende. Hvad nu hvis hun ikke gad ham mere? Eller at han havde forandret sig så meget at hun ikke kunne genkende ham og så ville hun ikke snakke med ham. Han prøvede at slippe tanken, men hun var jo levet en rigtig god ven så han ville jo ikke have at hun skulle gå fra ham. Det lød lidt mærkeligt så han sagde det ikke højt. Han ventede bare på et svar.

Hun fik en mærkelig udtryk
"Hvorfor siger du det..? Jeg er self glad for at se dig" sagde hun og smilde og så på ham. hvorfor så trist..? Det forstod hun ike, hun havde jo ikke sagt noget ondt. Eller gjorede hun.?! Nej, men hvad mon han tænkte på.... Hun spiste resten af sin fisk og så på ham.

Han sukkede lidt, det lød som om at han var lettet. "det er mere fordi at du kom med korte svar og virkede... Lidt ligeglad, så jeg var bare bange for at du ikke ville snakke med mig mere" Han skulle egentlig ikke have sagt det, det var ikke meningen, men nu fløj det altså ud af munden på ham. Han stod og kiggede på hende og gav hende et smil tilbage, hna var meget glad for at se hende selv.

Hun nikkede "Ok. Men jeg er ikke ligeglad"
sagde hun og brænde benet af fisken "Hvad laver du forresten selv her ude" spurgte hun og så drilsk ud. Det spørgelsmål var jo lige det han spurgte til hende. Hun betragte floden og så på sit våde tøj. *Tøre, skidt pyt* tænkte hun

"Jeg bor herude lige nu, men lige for tiden så laver jeg egentlig ikke så meget." Han kiggede på hende og derefter på fisken som hun spiste. Han kiggede sig derefter rund omkring i skoven. "Du er da rimelig langt inde. Jeg bor faktisk ikke så langt herfra" Han kiggede på hende igen. Det kunne jo være at hun havde lyst til at se det, eller også kunne de jo bare blive her og slappe lidt af.

Hun smilede lidt "Jo det kan jeg.. Men må jeg så ikke skifte tøj, nu hvor jeg er våd, vil jeg helst ikke gøre dit hjem pjask våd" mumlede hun og skulle til at gå. Hun knipsede, en høj busk kom bagom hende "Hvis du kigger er du færdig" sagde hun og rakte tunge, hun gik hen til busken og betragte hvordan buksen om den var god nok.

"Her lad mig hjælpe dig Chan" Cricker fik nogle rødder til at dække for hende og kiggede derefter den anden vej da han havde stor respekt for hende. "Bare rolig, sådan er jeg ikke og det ved du" Der var lidt latter i hans stemme eftersom Chan havde rækt tunge af ham. Hun var stadig den samme gamle tossede tøs som hun var dengang de mødtes i parken for første gang. Det var sammen med en anden som han ikke havde set længe. Han var ikke engang sikker på at den person stadig var i landet. Men det var også ligemeget. Han krydsede armene og ventede på at Chan sagde at hun var færdig.