At lege med folk - Neo

Tid: irl
Sted: i parken.
Vejr: solrigt, varmt.
Dato: 22/8
Omgivelser: masser af legende børn, mest på en 7-10 år.
Påklædning: en sort t-shirt med pink skrift hvorpå der står: "Life is pointless, if you cannot change it."

Valeron legede med børnene. En Husky var altid hyggelig, og Valeron var ret god til at spille hund, så børnene var henrykte over det. Han gøede glad. Han vidste intet bedre end at gøre andre glade, det var bare noget af det bedste. Han lod dem hive lidt i hans pels, men ikke for hårdt. Han gøede glad, og børnene var stadig henrykte over ham. Han lod dem oven i købet ride på hans ryg, selvom det var hårdt. Han var træt, og lagde sig i det kølige græs i skyggen. Børnene blev lidt skuffede, me lo alligevel glade og fortsatte deres lege uden ham. Han var tilfreds over det, for han elskede jo at gøre folk glade.

Neo sad i sin katteform oppe i et træ, og beskuede ulvehunden. Det kunne den jo godt betegnes som, siden den var det dyr der mindede mest om en ulv. Men det var ikke en ulv. Den sorte kat slog blidt sin hale fra side til side. Han kunne mærke at hunden ikke var hund, men menneskelig. Den havde noget i sig... Måske var den Animagus som ham selv? Det var han sikkert, for han var jo ikke den eneste Animagus i verdenen. Den sorte kat, der var hvid her og der, blev siddende oppe i træet, og beskuede de små børn. Mon de ville blive ligeså begejstrede for en killing som ham selv? Måske. Han var også ret ligeglad, siden han ikke var den der... Sociale person. Han nød bare at ligge oppe på den gren i det træ, og slappe af.

Valeron kunne lugte at der var en i nærheden, en Animagus. *Måske en som jeg kan blive venner med?* tænkte han glad. Han kiggede rundt efter et andet dyr, og fandt hurtigt... Et egern. Han løb hen til det. Han vidste at det ikke var en Animagus, men det var sjovt at lege med egern alligevel. Han gøede af det, jagtede det op i et træ, og logrede med halen. Han var i tossehumør, så han kunne nåsten gøre de skøreste ting.

Neo holdt sig på sin pldas, da han fandt ud af at hunden var klar over at han var i nærheden. Det var nok lidt svært at få øje på en sort kat... I skyggerne. Men dog ikke, da han jo havde hvid hage, hvidt bryst og hvide poter. Han skinnede ligesom lidt i skyggen. Siden han var animagus, havde hans øjne beholdt den gyldenbrune øjenfarve, men han havde den underlige pupil, som katte nu har. Det var ret underholdende og latterligt at se på den lille husky der rendte rundt efter et egern. *Juuhuuuu, jeg er heroppe!* tænkte han, måske lidt... næsvist og drillende. Hans spinkle katteform bevægede sig længere ud på grenen, så han nu kunne se det hele.

Han kunne høre Neo's tanker, og vendte sig om. Han gad ikke engang kigge, men løb hurtigt op ad træet, og greb fat i en gren, lidt længere oppe af stammen. Han løb op imod katten igen, og greb denne gang fat i grenen katten sad på. Han logrede med halen, og slikkede Neo i hovedet. Han var glad for at se en anden Animagus, da det efterhånden var svært at finde dem rundt omkring. Han gøede glad, og slikkede ham igen i hovedet.

Neo slog udefter hunden. *Stop med at slikke mig, din idiot!* tænkte han. Han havde fundet ud af at hunden kunne læse tanker, men derfor kunne han ikke tillade sig alt. Han sprang ud fra grenen, og det vil sige frit fald fra en 3-4 meters højde. Han lukkede bare øjnene, og håbede på at lande på alle fire. Hvilket han heldigvis gjorde. Han lagde sig i skyggen for at slappe af. Han havde lyst til at være alene, og ikke blive voldslikket i ansigtet af en køter. Den tynde killing lå tæt op af et træ i skyggen, og prøvede at få en lille lur, men de mange småbørn ødelagde det lidt for ham.

*Hvordan kan man være så sur?* tænkte Valeron. Han forvandlede sig, og sørgede for at ingen så det. Han hoppede ned ved siden af katten og hev den op i nakke hårene. "Hvad er det for noget at sige om en af dine medoverlevende?" spurgte han småsurt. Han kiggede lidt mobset på katten, og satte den så ned.

Neo mærkede at en tog fat i hans nakkeskind. Hans ben strittede automatisk, da de fleste af hans nerver sad i nakken, og når de blev rykket i spændte alle muskler, i den lille kats ben sig. Han sendte ham et ondt blik, og kom så trygt ned på jorden igen. Han holdt hovedet tomt for tanker, og lagde sig så ned. Den lille killing faldt i en tryg søvn, og var ikke bange for det der havde været en husky. Han var faktisk kun bange for højder når han tænkte sig om.

Valeron var tilfreds over at han havde fundet det nervepunkt. "Hvorfor er du så mobset?" spurgte han lidt morbid. Han kiggede på katten, og så på børnene. De var glade, så Neo's sure humør gjorde ham intet, han var glad på børnenes vegne. De var glade, og det var det der talte, for han ville altid gøre folk glade.

Neo slikkede sig på næsen, og lavede sig om til menneske. Det gik stærkt, og han lå jo op af træet, så folk kunne ikke se ham. Han havde en neongul t-shirt på, der var ikke noget på, den var bare gul. Han havde et par stramme sorte bukser på, og et par ternede reebok-sko, i sort og hvid. Ternerne var bittesmå så det lignede bare noget underligt halløj når man kiggede på det. Han havde en sort nethandske på den ene hånd. "Jeg er ikke mobset." sagde han i et roligt tonefald. *Køn krop* tænkte han, da han havde undersøgt den anden animagus.