Dagen der ikke vil ende - Mika privat

Sted: Skoven
Tid: 13:00
Vejr: Sol
Omgivelser: Fugle der synger, dådyr der græsser og mange andre dyr i skoven ved en lille sø.


Cricker sad op af et træ og kedede sig som han aldrig havde gjort før. Der var bare ikke noget at lave i dag så han havde besluttet sig for bare at sidde og lave ingenting. Han kiggede ned i vandet som han lige kunne se derfra hvor han sad. "Det er da godt nok en kedelig dag i dag." Sagde han stille til sig selv. Det var noget han gjorde når der ikke var andre i nærheden, mange gange gjorde han det uden at han selv lagde mærke til det. Det eneste han havde lavet i dag var at spise, men ellers ikke noget. Der var bare intet der kunne få ham til at have det sjovt i dag. Det mest interessante han kunne finde på at lave lige nu var at se på græsset gro. "Måske kunne jeg tage mig en svømmetur? Der er jo ikke nogen i nærheden alligevel." Det gik han da i hvert fald ikke ud fra at der var. Han overvejede om han skulle rejse sig op og gå hen til vandet for at hoppe i.

Mika kom gående, hun havde sin hvidekjole på der gik hende til anklerne, og en blodrød rose i hånden, hun plukkede forsigtigt bladene med et smil, hun lod sine grå'violette øjne spejde og som altid opfangede de alt, og hun lagde mærke til en noget længere fremme, lugten kom hans udseende før, *Dæmon?* Hun satte hovedet på skrå og så facineret på ham, hun var stadig et stykke fra ham, og som altid lignte hun en menneske størrelse porcelændukke. Men hendes øjne blev stile mørkeviolette mens hendes sortepupiler udvide sig, som for at xoome ind på ham.

Cricker regnede ikke med at der var nogen i nærheden. Han kiggede sig nu alligevel omkring. "Hmm, der er ingen her. Godt så kan jeg lave lave lidt sjov og måske få tiden til at gå" Han tog sin trøje af så han stod i bar overkrop. Derefter lod han sin ene hånd lave en bevægelse og pludselig kom der to rødder op af jorden. Det var klart at han var en jord dæmon. De formede nærmest en vippe. Cricker klatrede derop og kiggede ned i søen. "Nu håber jeg squ at den er dyb nok... Jo det er den" Han vurderede dybden og sprang derefter i. Lige efter at han var sprunget i, forsvandt rødderne ned i jorden igen og han landede med et stort plask.

Hun hørte et stort plask og valgte at gå efter lyden, hun gik over til søen med hovedet nysgerrigt på skrå. Hendes marmorhvide hænder var foldet forsigtigt ombag hendes ryg, mens hun så med iver imod vandet, "Hmm?", hun smilte let, med undren i de normalt tågede øjne, der nu var blevet en anelse blanke. Hun rakte en venlig hånd op som hilsen, til hvad end der var nede i vandet, hun brugte lidt af sin magi til at kunne blive hørt under vandet, "Ellow", hendes stemme kom fra alle kroge i søen og imod personen.

Cricker gik i panik da han hørte stemmerne og svømmede op imod overfladen og sprang op af vandet, ham landede på bagdelen lige ved siden af Mika. "Av min rø.. Hej... Av.." Han rejste sig imens han ømmede sig og kiggede på personen der stod foran ham. "Øhm, øjeblik" Han gik over og tog sin trøje på og gik tilbage til hende. "Var det dig der.. Lavede de stemmer nede i vandet?" Han kiggede undrende på hende og så først hendes hånd nu. Han trykte den forsigtigt. "Hej" han smilede lidt til hende.

Hun kunne ikke lade vær med at grine, "Jo det var mig, håber ikke du fik et alt for stort chock", hun skar en undskyldne grimasse og bukkede let hovedet som undskyldning, før hun rettede sig op med et blidt smil, "Mika Amané", hun trykkede hans hånd, og så undrende på ham, "Forstyrrede jeg dig?", et uskyldigt smil, og hovedet på skrå som altid.

Han kløede sig lidt i nakken og kiggede på hende. "Jo, måske en smule, det er jo altid skræmmende at der kommer stemme imod dig overalt når du er neden under vandet." Han smilede til hende som tegn på at han ikke var sur på hende. "Mit navn er Cricker, og nej det gjorde du egentlig ikke. Jeg har ikke haft noget at lave hele dagen og der har været så kedeligt her. Den her dag har føltes som 2 år" Han kiggede op og ned på hende for at finde ud af hvad hun var for en. "Hmm, for en gangs skyld snakker jeg ikke med en vampyr. Dem er der mange af herude omkring" Han smilede skævt til hende.

Hun grinte og forstod at det kunne være en smule spooky.
"Cricker?", hun smilte skævt da det minede hende om Cricket, "Rart at møde dig", hun nikkede som hilsen, og så rundt, der var ingen i miles omkreds, "Nu hvor du siger det ser her faktisk ret livløst ud", hun smilte en anelse forbløffet, da hun jo selv næsten aldrig tog her ud. Hun smilte en smule smigret, "Ja denne by har mange vampyre boende", hun grinte selv en smule lettet, "Du også en af de første dæmoner jeg har mødt i langtid", hendes sanser tog sjældent fejl, hun lod sine tågede øjne betragtede ham facineret. Hun undrede sig let, over om han viste hvad hun var?

Han kiggede på hende og smilede. "Er jeg? Ved du så hvad jeg er for en slags dæmon?" Han spurgte med en lidt drillende tone. Han ville se om hun kunne gætte det, han prøvede stadig at finde ud af hvad hun var. Det var ikke synligt som sådan, men han troede nok han vidste hvad hun var, men turde ikke rigtig at sige det. "Hvis du har lyst, så kan du holde mig med selskab. Måske finder vi et eller andet at lave så det ikke er så kedeligt" Han kiggede på hende og håbede på at hun sagde ja. Så havde han da i det mindste noget at lave.

Hun smilte kækt, og drejede en hurtig gang rundt om sig selv, med en sarkastisk mine, hun lod sin pegefinger hvile imod sin underlæbe, mens hun stile kørte sit tågede grå'violette blik, hen over ham, "Altså vi er ude i naturen, så jeg gætter på det er et hint", hun grinte let, "Og da vi er i en skov, ja så vil jeg skyde på en jord-dæmon?", hun smilte uskyldigt, med hovedet på skrå. Hun nikkede med et blidt smil, "Det ville være mig en ære, så ville jeg nemlig heller ikke tåge så meget rundt", hun havde nemlig intet at lave, hun gik bare rundt.

Cricker smilede over den måde som hun drejede rundt om sig selv og nikkede da hun havde gættet "Ja, jeg er en jord dæmon." Han kunne godt se på hende at hun tågede lidt allerede. Hun havde det også i stemmen. "Det ville da være rart. Hvis du da havde en ide til hvad vi kunne lave?" Han besluttede sig for at drille hende lidt så han rækkede hurtigt tunge af hende.

Hun klappede sig stolt på brystet, med et sarkastisk smil, "Jeg tager sjældent fejl", hun nikkede med et grin, og satte så hovedet undrende på skrå, "Hvad tror du så jeg er?", hun smilte afventende, og lod sine grå'violette øjne blive purpurmørkelilla som for at forvirre ham. Hun så rundt og pjuskede stile op i det lange sølvhvide hår, før hun puffede ham blidt i siden, med et sarkastisk suk, "Hmm, vi kunne?", hun ku' ikke lade vær med at grine og se spørgende på ham, da hun ingen ide havde. "Sorry jeg er helt blank", hsun gjorde et krys med sine arme som for at sige det var en no go.

Cricker kiggede på hende og begyndte at tænke på hvad hun mon var for en race.. Det var ikke et menneske, fordi så ville hun ikke kunne gøre det der med øjnene.. Vampyr.. Måske men det gik han ikke ud fra at hun var. "Hmm, jeg ved det faktisk ikke helt, det er lidt svært at finde ud af" Han kiggede på hende da hun havde puffet til ham og følte for at drille hende, så han prøvede at kilde hende i et par sekunder for at se om hun var kilden. Han fortsatte med at tænke over hendes race.

"Yaa!", hun var ekstremt kilden og sprang op af et træ som for at bruge det som springbræt, så hun elegant hoppede op på grenen over ham, "Bøh", alt dette gjorde hun i en fart af hvad et blink tager, hun kunne ikke lade vær med at grine sarkastisk. Hun satte hovedet let på skrå og så ned på ham, "Er du virkelig så blank?", hun sukkede en smule trist, "Ser jeg så odinær ud?", hun pegede komisk på sig selv.

Han kiggede på hende og ville drille hende igen. Hun havde åbenbart ikke tænkt på at han sagtens kunne nå hende. Han fik to små rødder til at komme op af jorden og kilde hende lidt igen. "Jamen så vil jeg nok sige.. Engel. Ingen andre kan bevæge sig i den fart uden at være vampyr" Han kiggede på hende og fik rødderne til at stoppe med at kilde hende. Han kiggede sig omkring og derefter op på hende igen.

"En normal engel?", hun smilte en anelse skuffet, men kunne ikke lade vær med at grine da grenen begyndte at kilde hende, hun hoppede hurtigt op i luften og lod to af sine sorte skyggevinger, nogle lange glimtende fjer faldt, de var kulsorte havde en hvis grå glans, ikk noget man havde set i denne verden, "Skal vi se hvor langt dine grene kan række?", hun smilte drillende, med et sarkastisk glimt, i de normalt grå'violette øjne, der nu var mørkeviolette, håret faldt over det venstre, så man ikke kunne se den femkantede sølvstjerne i hendes pupil.

"Hmm, jeg vil gætte på en dødsengel ud fra farven på dine vinger, og måden du spurgte på" Han tænkte sig lidt om da hun spurgte ham om de skulle finde ud af hvor langt grenene kunne nå. Han trak på skuldrene "Tjo, hvorfor ikke" Han skød straks to rødder op i luften der fulgte stille efter hende så hun stadig havde en chance for at reagere og flyve væk hvorefter han ville sætte farten op på dem så hun fik en udfordring.

"Ding ding ding! det var det korrekte svar", hun grinte og fløj en anelse højere for at undgå hans grene, dog overraskede det hende hvor højt de kunne række, hun smilte og lavede nogle kolbøtter og spiraler i al sarkasme, hun vendte sit betagende blik atter imod ham, "Nå Cricker, har du så fundet på noget at lave?", hun smilte nysgerrigt

Han fik rødderne til at forsvinde og spredte sine vinger, hvorefter han fløj op i luften så han var i samme højde som hun var "Tja, ikke rigtigt. Nu kender jeg jo skoven rigtig godt, og der er et par steder hvor vi kunne tage hen. Men jeg ved ikke helt hvad der interessere dig så det er ikke helt nemt" Han kiggede på hende. Han kunne godt lide hendes sorte vinger, men han havde nu altid troet at døsengler ville være nogle onde væsner. "Det er faktisk første gang jeg har mødt en dødsengel"

Mika hvilte tænkende sin pegefinger imod sin underlæbe, hendes blik blev atter tåget og grå'violette igen, "Hmm, hvad jeg kan lide?", hun så rundt, "Et eller andet sted tæt på søen", hun smilte, hun ville havde noget der virkede beroligende på hende, og det gjorde steder med god udsigt. Hun måbede chokeret, "virkelig!? er jeg den første, jeg må hellere opføre mig pænt", hun nikkede fast, for ikke at give de andre dødsengle et dårligt ry, hun grinte sarkastisk.

"Tæt på søen?" Cricker kiggede ned. De var jo allerede ved en sø, så de kunne vel godt blive. "Hmm, hvad med et sted hvor du kan se det meste af skoven og byen?" Han kiggede på hende og smilede lidt, han tænkte at det måske var noget hun kunne tænke sig at se. "Ja, du er den første, men jeg har ikke rigtig hørt så meget om jer. Jeg har ellers altid troet at døds engle var onde væsner, fordi at jeres navn ikke lyder helt.. Hvad skal man sige... Godt?" Han vidste ikke helt hvordan han skulle udtrykke det, men han håbede ikke at hun var blevet fornærmet over hans kommentar.

Hun nikkede ivrigt, "hvorfor ikk?", hun satte dog hovedet en anelse på skrå, med armene overkors, "du må endelig ikke tage fejl", hun smilte blidt, "Vi er langt fra gode væsner", hun sukkede med et sarkastisk skulder træk, "vi spreder ikke andet end død, ødelæggelse og en hel del rædsel på grund af vores grådighed efter flere sjæle end vi behøver", hun trak mildt på smilebåndet, "Men vores personligheder er ikke altid så dystre, nogle af os kan ligefrem være positive", hun sagde det som var det en meget chokerende ting, hun kunne dog ikke lade vær med at grine en smule, over hvor ærlig hun lige havde været.

Cricker stod og tænkte lidt over det hun havde sagt til ham om hvordan døds engle var. "Jamen hvordan kan jeg så være sikker på at du ikke lige pludselig vil have min sjæl? Du kan jo angribe mig når som helst når jeg ikke er klar" Han vidste nu ikke helt om han kunne stole på hende. Med alle de mennesker han havde set der var blevet slået ihjel herude af andre væsner, så tog Cricker ikke længere nogen store chancer. Han foldede armene over kors og kiggede på hende med et blik der fortalte hende at han var lidt mistroisk efter det hun havde fortalt. Han skulle jo være sikker på at hun ikke gjorde ham noget.

Hun måbede en anelse sarkastisk, og skulle til at spørge om hvordan hun kunne slå nogen ihjel, men valgte at flyve helt tæt på ham, hvis hun havde rykket tættere på havde der været et sammenstød, hun rakte sin iskolde marmorhvide hånd imod ham, "Hvis jeg ville slå dig ihjel Cricker, så havde jeg ikke fortalt dig alt det, +", hun tyggede på ordene, med et let men en anelse alvorligt smil, "Hvis jeg ønskede dig død, var du det forlængst", hun grinte let. og havde stadig hånden frem, "Men hvad med at vi er en smule gammeldags og giver hånd på at jeg ikke rører dig?", hun satte hovedet på skrå, med et venligt smil.

Cricker kiggede mistroisk på hende og kiggede derefter på hånden. Måske var han lidt paranoid, men hvad nu hvis der skete et eller andet lige så snart at han rørte ved hendes hånd? Han kiggede på hende igen og rakte hans egen hånd ud for at trykke hendes. "Fint, så gør vi det som du vil" Han kiggede derefter på hende igen og prøvede at gengælde smilet. En døds engel som var venlig? Ja godmorgen, han vidste at han måske skulle være på vagt imens at hun var i nærheden.