Skodregn ... - Nifi.

Sted ;; Oh gosh, let me see ... legepladsen/De Jeux.
Omgivelser ;; Det der plejer at være på en legeplads?
Vejr ;; Det regner a' helvedes til og tordner vist også.
Tid ;; På den anden side af midnat, deromkring 01:00.
Dato ;; Det er den 29. juli ...

En lavine af misfornøjede bandeord væltede ind over den forladte og øde legeplads, idet en sort silhuet trådte ind på stedets legepladsens areal, efter først at have åbnet den rustne låge, der omkransede De Jeux. Et svagt skær fra en lighter lyste personens ansigt op, netop som vedkommendes ene tommelfinger trykkede ned på den åndssvage lighters antændingsknap, som der normalt havde for opgave at sætte ild til gassen. Forpulede møglighter! Lige meget hvor mange gange han trykkede på den, ville der bare ikke komme ild. Et irriteret og utålmodigt suk lød fra Chase, som denne skikkelse hed, inden han smed den ubrugelige lighter over skulderen. Totalt hensynsløst for miljøet, men det ragede ham en høstblomst. Han tog pakken med smøger op fra sin ene bukselomme og puttede den ubrugte cigaret ned i den. Dén han ikke havde kunnet tænde p.g.a. den ødelagte lighter. Gassen måtte vel være blevet opbrugt. Han jokkede dovent hen til det skæve gyngestativ, der stod placeret cirka midt på legepladsen, hvor han slog røven i sædet og tog fat rundt om de to snore/jernkæder, der var med til at holde gyngen oppe og som var hægtet fast til gyngestativets øverste stang. Hans tjavsede hår, der var blevet mishandlet alt for mange gange hårfarve, hang livløst ned foran hans øjne og skyggelagde det meste af hans blege ansigt. Han udstødte endnu et suk, inden han lod sine døde øjne vandre rundt i omgivelserne, som han scannede og gemte i sin hukommelse til en anden gang, han måske havde tænkt sig at begive sig herhen. Både hans hår og tøj var blevet drivvådt af regnen, der styrtede ned fra himlen som bare fanden. Gjorde alt på jorden vådt og klamt. Men han var ligeglad. Det var jo ikke sådan, at man døde af lidt forkølelese.

Nifi fniste kort da hun hørte drengens mange bandeord og kunne næsten ikke holde en latter inde da hun så han lejder ikke ville tænde. Hun var iført et par surte bukser med alt for mange lommer og en sort top der stumpede lige over hendes navle så man kunne se hendes navle piercing der forestillede en sort rose der grad blod et par sorte sko og hendes sorte handsker med nitter på knoerne. Nifi så på drengen der gik hen og satte sig på gyngen lige ved siden af hende… det har åbenbart været for mørkt til at han kunne se hende, for ellers havde han nok reageret på en anden måde *en vampyr* tænkte hun og smilte. Hun fremmanede en lille form ildkugle på hendes tommelfinger så man kunne se hende men ikke hendes øjne … ”mangler du ild?” spurgte hun roligt men med et lille drilskt smil og så lidt på den smukke vampyr. Underligt nok gik ilden ikke ud af den voldsomme regn.

Chase glippede kort med øjnene og sparkede fraværende til en tilfældig småsten, der lå foran ham på jorden. Der gik dog ikke lang tid, før hans øjne opfangede et eller andet lyst blusse op lige ved siden af ham, og da han så efterfølgende hørte en stemme, drejede han med et sæt hovedet, hvor hans blik straks mødte en yngre kvinde ... eller pige. Havde hun siddet dér hele tiden? Det havde han slet ikke bemærket. Han måtte være trættere, end han troede. Eller faktisk følte han sig overhovedet ikke spor søvning. Han rystede svagt på hovedet og løsrev sig dermed sine tanker, inden han en smule skeptisk hævede sit ene øjenbryn af hendes spørgsmål angående ild. Det var først, efter han havde set hende lidt an, at hans hårde udtryk i øjnene forsvandt. Han fortrak sin ene mundvig i et skævt, drenget smil, inden han vendte blikket ned mod lommen, hvor han fiskede en af smøgerne op fra dén pakke, han havde proppet ned i bukselommen. "Mm-hm," brummede han så, da han atter havde rettet sine dystre øjne mod hende og nikkede kort, før han rakte cigaretten frem mod hende. Han lod ret udiskret sit blik glide op og ned af hende et par gange, inden han endeligt fæstnede det på hendes ansigt. Var egentligt ikke særlig overrasket over den ild, hun havde fremanet. Dette sted vrimlede jo snart ikke af andet end overnaturlige væsner med endnu mere overnaturlige kræfter.

Nifi satte ild til hans cigaret. Hun lagde ikke synderligt mærke til hans blik eftersom hun selv havde set ham an længe. ”kan de ikke li regnen” sagde hun kort med et smil på læben. Hun havde hørt hans mange bandeord og regnede med at det måske var noget med vejret … eller ikke måske hans lejder … et kort smil opstod atter da han igen betragtede hende ”bare rolig jeg spiser dig ikke … men de kan måske ikke sige det samme til mig ?” sagde hun roligt … hun var i grunden også ligeglad om han drak noget af hendes blod eller ej hun havde jo prøvet det før så lidt fra eller til gjorde vel ingen forskel ???... Hun slukkede atter ilden på hendes finder og nød regnen… underligt nok var det hendes yndlingsvejr.

//sorry de korte indlæg men har tabt min krea//

Chase sendte hende et kort smil, inden han satte sin frie hånd over sin smøg, så regnen ikke skulle risikere at slukke gløden i den. Derefter åbnede han sin mund en lille, næsten ubetydelig smule, men nok til at han kunne satte cigarettens ene ende - den der ikke var ild i - ind mellem sine læber, hvorpå han tog et langt hiv af den, så den lille glød forenden af den rigtig tog fat. Lod sine lunger blive fyldt med røgen og holdt den inde for en kort stund, før han atter pustede den grålige røg ud. Han fjernede efter noget tid sin hånd og greb endnu en gang fat om den ene kæde, der holdt gynge oppe. Fik vippet smøgen hen i den ene mundvig, inden han kvalte et grin og et sagte smil fandt vej til hans blege læber. "Nej, det skal du skam ikke være bange for ... jeg er ikke så farlig, som jeg ser ud," svarede han og kluklo lidt, inden han tog fat om cigaretten og holdt den mellem pege- og langefingeren, før han tog et drag af smøgen og fjernede den dernæst fra munden. Hendes første spørgsmål vedrørende regnen havde han blot ignoreret. Nej, han kunne fandma ikke lide regnen, men det kunne være ligemeget lige nu. Forhåbentlig kunne hendes selskab få hans tanker væk fra den latterlige omgang vand, der vist ikke havde tænkt sig at stoppe lige foreløbig.

// Også mig -.-

”ser de farlig ud ??” hun små fniste fort og trak dernæst på skulderen. Tja hvis han ikke er sulten så er han ikke det men det føles nu aligehvel rart når man bliver bidt ”en skam” sagde hun roligt og betragtede ham kort. Hun havde aldrig prøvet selv at ryge og spekulerede af og til over hvordan det mon var men hun var ikke kommet til tanken om at prøve … før nu … hun stirrede en stund på hans smøg før hun overvejede at spørge. Men hun kunne ikke rigtigt få sig taget sammen til at spørge ??? normalt var hun ikke genert men af en eller anden grund var hun genert over for ham… Hun fortsatte sin stirren på hans smøg uden at sige et eneste ord… godt 2 min stirren efter åbnede hun endelig munden men uden at spørge om det hun egentligt havde lyst til at spørge om ”hvad laver de egentligt her ?” spurgte hun kort uden at se væk fra hans smøg

Chase smilede blot af det første, hun sagde, inden han tømte sine lunger for røgen ved at puste det ud igennem den svagt åbne mund. Hans blik flakkede lidt rundt i området, i den tid hvor hun ikke sagde noget. Betragtede de våde omgivelser med et dovent blik, før han atter så hen på hende, da hendes stemme brød stilheden og den beroligende lyd fra regnen, der fortsat stod ned i stænger. Lod sig ikke påvirke af hvordan hun nærmest hypnotiseret stirrede på hans svagt glødende smøg. "Hvad jeg laver her?" Med en hurtigt og vant bevægelse kørte han en hånd igennem sit hår, så det ligesom blev redt bagud og han således fik en form for slikhår. Hans lange, farvede hårtottet faldt dog hurtigt på plads, skønt de var plaskhamrende våde. "Det ved jeg ikke. Var bare blevet træt af at sidde derhjemme og glo, I guess ..." endte han med et svare og løftede kortvarigt et øjenbryn, inden han lod spidsen af sin tunge fugte sine læber. "Hvad med dig selv?" spurgte han efter en kort pause og tippede hovedet på skrå til den ene side.

”jeg kede mig bare så gik jeg en tur og endte her… på sin egen underlige måde er har hyggeligt” sagde hun roligt… ”smager det egentligt godt???” spurgte hun endelig og hentyde til hans smøg. Hun var på en underlig måde meget nysgerrig omkring hvordan den smagte og hvordan det var … det var egentligt tåbeligt men sådan var hun bare. Hun løsrev blikket fra hans smøg of så ham kort ind i øjendene dog ikke for længe. Der gik lidt tid inden hun atter åbnede munden for at stille endnu et spørgsmål denne gang dog ikke omkring smøgen ”hvor længe har de været vampyr?” spurgte hun for atter at bryde tavsheden. *underligt de vampyrer jeg har mødt plejer at snakke mere* tænkte hun men tog sig ikke ydre af det. Hun var mere fokuseret af hans bevægelser og om han mon ville svare.

Chase nikkede kort til hendes svar, før han flyttede sit blik hen på den cigaretten i hans hånd. "Æh ..." Han placerede sin anden hånd omme bag i nakken, hvor han kørte den en lille smule længere op og rodede rundt i sit våde hår. "Det smager vel i og for sig ikke af noget specielt ... uhm ... her," mumlede han med et hævet øjenbryn og rakte smøgen hen til hende, inden hans ører så opfangede hendes næste spørgsmål. "Siden jeg var nitten ..." svarede han eftertænksomt men nikkede så lidt efter for at bekræfte sit svar. "Lige præcis den dag jeg fyldte nitten ... men jeg er altså ikke bare kun en ussel vampyr ... at du ved det," tilføjede han med et hemmelighedsfuldt smil, der dukkede op ved de sidste ord, inden han rakte cigaretten endnu længere hen mod hende. Var efterhånden blevet ret utålmodig og gad snart ikke vente mere på, at hun skulle tage imod den. "Mit navn er Chase by the way," præsenterede han sig selv med et skråt smil og skrabede lidt i jorden med den ene skosnude.

Nifi tog imod cigaretten og tog et kort sug hvorpå hun kort hostede og pustede rasten af røgen ud.* det smagte jo faktisk ganske godt … * tænkte hun og kunne åbenbart li det … hun tog et sug mere denne gang uden at hoste og rakte smøgen tilbage til Chase ”rart at møde dig… jeg er Nifi” sagde hun kort tid efter.
”og hvad mener du mener du så med at du ikke er nogen ussel vampyr ??? ikke at vampyrer er usle…” spurgte hun kort efter med et nysgerrigt blik i øjendene. Hun vidste godt at ikke alle vampyrer var ens langtfra alle men hvad der gjorde han spichel vidste hun ikke… og heller ikke hvorfor hun var så underlig genert når hun skulle snakke eller spørge ham om noget. Et kort suk udslap hendes læber hvorpå hun løftede hovedet og ventede på at han skulle ta cigaretten.
43

//glem det der 43 min kat skulle lige trampe på tastaturet og nu ligger den og ser på mig med verdens mest uskyldige killinge øjn som om den inted har gjort ... hvilket den har da den også ragede min mob på gulvet -.-' //

Chase lod sin tungespids glide hen over et af de huller, han havde i sin underlæbe, hvor der normalt var isat to piercinger, men han tog dem ud i ny og næ - som f.eks. i dag. Efter hun havde fået taget et hiv eller to af hans smøg, smilede han svagt til hende og tog den dernæst tilbage, idet hun rakte den frem mod ham. "Mm, i lige måde," mumlede han til hendes første ord og valgte at placere cigaretten i den ene mundvig igen. "Det tror jeg sgu, at du ville ændre mening om, hvis du først var blevet bidt af én," brummede han allerførst til hendes spørgsmål og tog et drag af smøgen, hvorefter han sendte et par røgringe ud i luften. "De ve' ... før jeg blev forvandlet til en skodvampyr, så var jeg ikke bare et almindeligt menneske ... jeg er faktisk halvt om halvt - altså halv vampyr og halv dæmon," svarede han måske lidt for uddybende. Han forsøgte at sende hende et smil, hvilket kom til at se ret bøvet ud, eftersom han havde sin smøg liggende i mundvigen. "Du er vist heller ikke helt almindelig, er du?" spurgte han kort tid efter og skød det ene øjenbryn i vejret, inden han slog sit blik op imod den skybelagte himmel.

// Kender det alt for godt xD.

”selvom det ikke kan ses efter som mine sår heler stort set lige efter de er kommet så er jeg blevet bidt 2 sange så hvis de er sulten spørger de bare ” sagde hun roligt *man budte overveje at købe nogle selv* tænkte hun. ”nej jeg er ikke helt almindelig faktisk har jeg intet med et menneske at gøre … Jeg er halv døds engel og halv dæmon… og tja også en tjener … eller slave om man vil kalde det det ” sagde hun roligt ”derfor det med ilden” forklarede hun og hentede til at hun tænde han’s smøg. Et kort smil kom frem på hendes læber da hun så hans en smugle kiksede smil men han prøvede da. ”kan de da ikke li at være vampyr?” spurgte hun roligt men kunne ikke forstå det da hun syntes at vampyrer var yderst smukke og fascinerende.

//ha ha og man har virkligt svært ved at modstå de øjne xP //

"Det skal jeg nok huske," mumlede han med et tilbageholdt grin, inden han tog sin smøg ud af munden og smed den ned på jorden, hvor de sidste gløder i selve filteret brændte ud takket været regnen. Han drejede sin overkrop en halv omgang og fik på en eller anden måde svunget sit ene ben over på den anden side af gyngen, så han nu sad med front til hende. Lyttede tavst til hende ord og greb så fast om gyngens ene jernkæde, - den der var foran ham. "Slave?" brummede han med et løftet øjenbryn og så lidt undrende på hende, men spurgte ikke mere ind til det. Ved hendes næste ord nikkede han blot kort med hovedet. Det med ilden betød selvfølgelig, at hun var en ild dæmon - tydeligvis. Han lod sine to spidse hjørnetænder bide fast om hans underlæbe, idet hendes næste spørgsmål lød og rystede først på hovedet. "Nej ikke som sådan ... det sætter ligesom rimelig mange begrænsninger for en. Det er fucked ikke at kunne gå ud, når det passer en. Du ved ... med solen og det," svarede han og trak dernæst på skuldrene. Derpå lod han sit blik skøjte ned af sig selv. Det føltes som om, at selv hans boxershorts var våde. Gross, men hul i det. Han vendte sin opmærksomhed mod hende og vendte sine mundvige op ad i et ulæseligt smil.

Hun smilte kort ved hans første ord og var en smugle nysgerrig omkring vampyrer… Hun kunne godt se at det måske ikke var det sjoveste kun at kunne gå ud om natten og at man derfor i sommertiden ikke kunne være så længe vågen. Endnu et spørgsmål dukkede op i hendes hoved og hun gentog det inde i hovedet et per gange før hun besluttede at spørge ”hvor længe kan du gå uden at spise … drikke?” hun vidste ikke helt om hun skulle kalde det spise eller drikke … eller om Chase overhovedet havde løst til at svare på spørgsmålet da han jo ikke kunne li at være vampyr… Men nu havde hun jo spurgt. Hun betragtede hans smukke hjørnetænder og fik først nu øje på holderne i hans læbe og tænkte at det måske var til piercinger. Hun løftede en hånd da hun af en eller anden grund ville mærke på dem, men tog hånden til sig da hun var kommet halvvejs. ”har du normalt piercinger?” spurgte hun og følte på sin egen læbe der hvor de ville sidde hvis de altså var hendes … Hun tænkte kort over spørgsmålet og blev enig med sig selv om at hun stillede utroligt mange lettere tåbelige spørgsmål.

//hmm elloo ??? O.o ??? //

//ehhh Chase ??? xD... //

Chase spidsede tænksomt munden, da endnu et af hendes spørgsmål forlod hendes mund og brød stilheden. I stedet for at give hende et mundtligt svar, endte han bare med at trække lidt ligegyldigt på skuldrene og rettede dernæst blikket op mod himlen. Hvad ragede det hende i det hele taget også? Desuden var det ikke lige sådan noget, han gik rundt og spekulerede over. Hvis han var sulten, var han sulten. End of story. Et svagt suk undslap hans læber, idet hun kom med et til spørgsmål, som han faktisk syntes burde være soleklart. "Ja, jeg har ... kan du ikke se, at jeg har fået min underlæbe piercet?" svarede han med et hævet øjenbryn og himlede diskret med øjnene, inden han flyttede sit blik ned mod jorden. Det var egentlig ikke med hans egen gode vilje at frembringe den der negativitet, der nu lå og hvilede over ham, men hendes spørgsmål var ærlig talt efterhånden begyndt at gå ham på nerverne. Hvor meget havde hun brug for at vide? Hun virkede fandme som om, hun skulle til at starte et større projekt, hvor hun skulle skrive en biografi af ham eller noget i den dur, så hun derfor blev nødt til at vide alt, der var at vide omkring ham.

// Undskyld min slowly'ness ._. xD

Nifi smilte ved hans lettere sure svar hun vidste godt det var nogle underlige og læggere ireterrene. Men hun havde svært ved at starte en samtale med ham … hvorfor vidste hun ikke… selvom hun gerne ville tale med vampyren vidste hun ikke rigtigt hvad hun skulle sige eller spørge om … hvis det overhovedet var klogt at spørge om mere hvis man skulle snakke med ham. I stedet gav hun sig til at betragte ham og kort tid efter den våde jord der langsomt blev til mudder når de hårde regndråber ramte den… Hendes smil voksede en smugle da hun fandt ud af hvad hun lavede …egentligt fulstendigt hjernedødt et halvkvalt og kort grin kom frem og hun fortsatte sin hjerneløse opgave