Hvor skal jeg hen? - Chase

Omkring: En del mennesker
Sted: Banegården
Tid: Eftermiddag
Vejr: solen skinner sjovt nok
Dag: Lørdag

Angel stod og trippede en anelse foran banegårdens togplan. Faktisk skulle hun ingen steder som sådan, men hun havde en vis trang til at se stedet. Hun var nemlig ikke nået hele byen rundt endnu. Dog havde hun været de fleste steder, i denne.. Skræmmende, men stadig underholdende by. Langsomt gled hendes hoved på skrå, da hun fulgte en blå linje på kortet, for at finde ud af, hvor den førte hen.
Det underlige var, at hun ikke kunne se nogen transport ud af byen. Nej det hele foregik inden for bygrænserne, men det var vel set før? Lige nu kunne hun dog ikke huske hvor, og med et kort skuldertræk droppede hun tanken om togene. Istedet traskede hun væk fra kortet, og betragtede alle de mennesker der befandt sig rundt omkring hende. Med et suk, skyndte hun sig, at gå over i en krog, hvor der hang en masse skabe på væggen, i håb om at komme lidt væk fra det befolkede område. Angel havde aldrig været for store grupper, og det blev hun heller aldrig. Hun foretrak nære og få venner omkring sig.. Eller slet ingen. Hun lod let ryggen glide ned langs væggen, så det endte med, at hun sad på gulvet, med benene trukket ind til kroppen. Efter hun var blevet forvandlet til spøgelse, var det ikke ligefrem fordi mennesker var dem hun foretrak at tilbringe tid med, men selv et spøgelse havde vel brug for en eller anden form for bekræftelse engang imellem?
Angelie havde i hvert fald brug for lige netop sådan en i det øjeblik. Det var som om hun var ved at miste sig selv indefra, hvilket undrede hende. Hun havde aldrig været ude af kontrol før, så hvorfor skulle det ske nu?

En høj, ranglet skikkelse kom dovent luntende iblandt de mange andre personer, der opholdt sig her på stedet. Fes frem og tilbage som var de ikke rigtig kloge. De havde sikkert travlt med at holde styr på deres togs adgang, så de ikke skulle risikere at komme forsent. Bah, sikke et spild. Chase, som var navnet på denne sortklædte, unge mand, havde i hvert fald ikke tænkt sig at waste'e sin lørdag på sådan noget. Brød sig i det hele taget ikke om nogen som helst form for stress. Det fik ham altid helt op at køre, og så var han ikke lige det hyggeligste væsen at være sammen med.
Et knap hørligt suk undslap hans læber, idet han tog et drag af den smøg, han holdt imellem sin pege- og langefinger. Holdt for en kort stund røgen nede i sine lunger, inden han atter pustede den ud. Skønt solen skinnede havde han taget en helveds masse tøj på, - eller mere end hvad nødvendigt. En stor, sort hættetrøje med et eller andet logo trykt på ryggen og hætten trukket godt op om ørerne, et sorte, skinny jeans med sikkershedsnåle sat i hele vejen ned af benene og - som det eneste der ikke var sort - et par knaldrøde converse, hvor der var skrevet alt muligt på med sort tusch ... så de var faktisk også snart helt sorte. Han skulede ind i mellem til et par folk, der sendte ham nogle ret skeptiske blikke, men ignorerede dem ellers bare. Pokkers lorte sol. Han skævede mut op til himlen og satte dernæst sit tempo en tand op. På baggrund af at han kun var halvt vampyr, var solen ikke så slem ved ham, som den muligvis var ved andre. Han blev bare altid så ... træt, når han var ude i den. Med et irritabelt suk stoppede han op og dumpede ned på en tilfældig bænk med blikket rettet ned mod jorden. Placerede smøgen i sin ene mundvig og rodede lidt rundt nede i den ene bukselomme efter noget.

Forsigtig gned Angelie begge hænder mod sin pande, mens hun overvejede hvad hun skulle foretage sig nu. Nogle gange var livet bare.. Kedeligt.. ensformigt, og langtrukkent. Hun manglede selskab, jokes, nogle at tilbringe tiden sammen med.. Desværre havde de fleste en overbevisning om, at Angelie var dårligt selskab. Måske var det rigtigt.. Hun var ikke altid regelret, hvis hun overhovedet var det på noget tidspunkt, men hvad..
Hendes blik opfangede en skikkelse der gik rundt, et stykke fra hende, og Angelie lagde hovedet en anelse på skrå, mens hun betragtede drengen, i det helt sorte tøj. Det virkede som om han prøvede at gemme sig under hætten, men det lykkedes ikke rigtig. Folk bemærkede ham, og Angelie bemærkede ham.
Hurtigt kom hun på benene, da drengen bevægede sig hen mod en række bænke. Det var helt sikkert bedre at forfølge ham, end at dvæle i irritation og ensomhed. Hvem ved.. Måske ville der endda komme noget godt ud af det.
Når Angelie sagde noget godt, var det dog sjældent godt for de andre parter. Hvis en person ikke faldt i hendes smag eller interesse var vedkommende intet værd. Sådan var det bare. Hvis hun ikke ville finde drengen interessant, ville hun nok ende med at starte en diskussion med ham. Grunden til at hun havde valgt ham til at være sit offer var simpel. Hun havde et vis talent til at opdage andre væsner i nærheden, og han var så afgjort ikke bare et menneske ligesom så mange andre i denne by.

Chase himlede irriteret med øjnene og opgav efter noget tid sin søgen i lommen, - selvfølgelig havde han været så dum at glemme sin iPod. Faktisk kunne han slet ikke komme i tanke om, hvor den var henne. "For helvede," brummede han med et opgivende suk samt en lang række andre bandeord. Hætten på hans hættetrøje blev automatisk slået ned, da han lænede sig tilbage mod bænkens ryglæn og vippede sit hovede bagover. Efter noget tid i denne stilling rettede han sig lidt op, tog smøgen ud af munden og askede den stilfærdigt ned mod jorden ved at slå på den et par gange med den ene finger. Med en doven og langsom bevægelse kørte han sin frie hånd igennem sit hår, der rent ud sagt lignede noget, der var blevet fisket op af et kloarksystem. Det hørte virkelig til sjældenhederne, at han fik taget sig sammen til bare at sætte sit hår nogenlunde. Men hvad fanden, det var vel ikke sådan, at han behøvedes at tage sig godt ud. Der var alligevel ikke et øje, der turde nærme sig ham. Det var i hvert fald det, han troede, før hans døde øjne så kort efter spottede en yngre kvinde. Han hævede allerførst en smule skeptisk sit ene øjenbryn af hende, vendte blikket væk fra hende og slog det hen mod et tog, der lod til snart at være klar til at køre. Der havde samlet sig en stor flok af myldrende mennesker foran den, der allesammen var lige ivrige for at komme ind i den.

Angelie fortsatte ufortrødent sin langsomme gang hen mod denne person, mens hun nu tog sig tid til at betragte ham mere indgående. Noget så ud til at irritere ham, efter han åbenbart ikke havde fundet det han søgte efter i lommerne. Automatisk gled hendes hoved en anelse på skrå, inden hun begravede hænderne i den sorte læderjakke hun bar altid. Den var en del af hende, og ligemeget hvor varmt eller koldt der var, så gik hun altid rundt i den.
Hun var næsten ovre ved ham, da han vendte hovedet og kiggede på hende. Som om han ville spørge om hun var seriøs omkring hendes handlinger, med det hævede øjenbryn. Angelie fnøs let og kunne ikke lade være med at himle let med øjnene over hans reaktion, og som alle andre vendte også han blikket væk fra hende. En reaktion hun efterhånden var vant til, men Angelies blik vendte sig fra irritation og over mod ren og skær nysgerrighed.
Hun opdagede nu for første gang en cigaret, der lå imellem hans fingre, og kunne ikke lade være med at sukke lettet. Hun havde selv leget med den slags, da hun havde været i live, men efter udødeligheden havde overtaget hendes krop. så hun ingen grund til at fortsætte. Det hændte dog engang imellem at hun gav efter for fristelsen, og røg sammen med de andre.
Uden at sige noget til drengen, nåede hun den selvsamme bænk. Selv om der var masser af ledige pladser på de andre, satte hun sig ned lige ved siden af ham, uden at fjerne sit blik fra ham på noget tidspunkt.

Chase gled ubevidst lidt ned fra bænken, så han nu halvvejs lå halvvejs sad på den, hvilket gjorde ham endnu mere ... sjusket at se på. Hans blik hvilkede fortsat på den den store flok henne ved toget, og han sad mere eller mindre og var faldet i staver. Først da en eller anden satte sig på bænken ved siden af ham, vågnede han op fra sin trancelignende tilstand og skævede hen mod den pige, der havde valgt at sætte sig på nøjagtig samme bænk som ham selv. Den pige som han før havde vovet at kaste et enkelt blik på, men havde så hurtigt fjernet det fra hende igen. Det havde hun vist ikke ladet sig mærke af. For pokker, kunne hun ikke se, at det ikke ligefrem var selskab, han længtest mest efter? Oh well, det kunne vel aldrig skade at være lidt social for en gangs skyld. Han rettede sig op og og drejede sit hovede, inden han et par gange lod sit blik glide op og ned af hende et par gange. "... Jaer?" mumlede han, efter han havde fået set hende lidt an, som forventede han, at hun ville sige et eller andet. Men hun var da selv kommet herhen ikke sandt? Noget måtte hun da trodsalt ville ham. Hvis ikke hun var kommet for at bede ham flytte sig fra bænken. Han smed et halvt minuts tid efter smøgen på jorden og trådte gløden ud med den ene skosnude. Ventede på om hun ville sige noget eller bare sidde der og glo på ham.

Angelie blev ved med at betragte ham, stadig med hovedet på skrå, mens han tog hende iøjesyn. Ikke fordi hun ikke var vant til den slags reaktioner fra andre personer. I fuld dagslys lignede hun jo et menneske, så hvorfor skulle han ikke også tro det?
Imens brugte hun tiden på at se nærmere på ham, som han sad der i den sjuskede stilling, med hår, der lignede en druknet rotte. Tydeligvis ikke en person der gad at gøre noget ud af sig selv, ligesom så mange andre der levede i Di Morga. Han valgte at åbne munden før hende, og et spørgende ja nåede Angelies øre. Som om han forventede at hun skulle sige et eller andet. Hun blev dog siddende tavs overfor ham, uden så meget som at tage initiativet til at åbne munden.
Noget hvilede over ham, ligesom det gjorde med andre væsner, og Angelie havde en kildrende fornemmelse indvendig. Et tegn på at han muligvis var en blandingsrace. Hun vidste ikke hvorfor hun kunne fornemme disse ting, men efter hun var blevet skudt i teatret havde forskellige fornemmelser indikeret forskellige væsners racer.
Efter endnu frem minutters stilhed skilte Angelie forsigtigt sine læber, og fugtede dem kort med tungen. "Du virker.. Indelukket" konstaterede hun. Det ville kunne have lydt som et spørgsmål, hvis det ikke havde været på grund af hendes tonefald. Som om hun talte til sig selv. "Hvorfor?"

Chase lagde armene over kors og vendte dernæst sit blik op ad, hvilket ikke ligefrem var med til at gøre noget godt for hans nok ret negative aura, der hvilede omkring ham som et usynligt tæppe. Fik ham bare til at se endnu mere skeptisk og ligeglad ud. Hans blik blev dog atter draget imod hende, da hendes stemme lød og brød stilheden. I hvert fald omkring dem for der var langt fra tavst her på banegården. Det vrimlede med folk over alt. Hans brystkasse hævede sig markant, idet han tog en dyb indånding og derefter lod et tungt suk slippe ud imellem hans læber. "Hvad fuck rager det dig?" hvislede han sammenbidt og rettede sit blik ned mod jorden, hvor han låste det fast. Det var faktisk ikke med vilje, at han var så ... gnotten. Han havde det bare altid med at få det forkerte ben ud af sengen, som man sagde. Men alle havde vel både gode og dårlige dage. Desværre havde han i sit tilfælde flest dårlige. Han lod sin tungespids køre hen over den ene metalring, han havde i underlæben. Afventede hendes reaktion på hans ret rapkæftede svar. Men kunne hun forvente andet? Det var da klart, han var indelukket. Han var slet ikke en af de typer, der åbnede sig op for alle og enhver - og overhovedet ikke ved første møde. Som dette jo var. Geez, mand ...

Angelie hævede langsomt det ene øjenbryn, mens hun ventede på en reaktion fra hans side. Hans svar vel og mærket. Hun burde have forudset det rapkæftede svar, men som alt andet brugte hun ikke tiden på at dvæle i hvad der mon ville ske.
Med det samme ordene var over hans læber, handlede Angelie instinktivt. Hendes hånd hævede sig, og hvilede et halvt sekund mod hendes øre, inden den svingede i en halvcirkel, mod drengen venstre kind, og ramte den mere højlydt end hårdt med bagsiden af hendes hånd. Det var ikke hendes intention at gøre ham ondt, men et mærke ville drengen mod modtage om et par timer, efter det lidt højlydte klask. Folk i nærheden havde vendt sig mod dem, og betragtede nysgerrigt opgøret, men Angelie tog sig aldrig af sine omgivelser. Hendes blik hvilede kun på drengen. "Ingen grund til at være uhøflig.. Hvis du ikke ønsker mit selskab kan du sige det på en pæn måde" Hendes stemme lød hvislende lavmælt, med en undertone af farlig ophidselse. Hun hadede når folk tog hende for givet, ligesom drengen gjorde i dette øjeblik.

Chase skulede olmt til hende og fulgte vagtsomt hendes bevægelser, men havde dog ikke regnet med den, der snart ville ramme ham. Han drejede automatisk sit hovedet, efter hendes hånd først havde ramt hendes kind, og da han ikke ville klynke, bed han sig bare hårdt i underlæbe. Da han atter vendte blikket mod hende, kneb han øjnene en smule sammen og sendte hende et dødeligt blik. "Hvad fanden skulle dét til for?" vrissede han og rynkede svagt sine øjenbryn, inden han lænede sig lidt ind mod hende. Han trak sig kort efter tilbage og satte sig så langt væk fra hende som muligt. Gad ikke til at slå igen, eftersom han virkelig ikke var i humør til sådan noget lige nu, - og hun lignede ikke ligefrem én, man skulle begynde at prikke til, når hun først var blevet tændt op under. Han skævede kort til de omkringstående folk, der - så straks de mødte hans blik - fik enormt travlt med at kigge væk og vende tilbage til det, de nu skulle.
Til sidst rullede han dog diskret med øjnene og flyttede blikket tilbage på hende, hvor han fæstnede det ved hendes ansigt. "Har du et navn, stranger?" spurgte han i et lavmælt toneleje, som ville han egentlig ikke havde, at hun skulle høre det. Men han følte, at der var opstået en ret negativ/dårlig atmosfære omkring dem, der hang tungt i luften; hvilket han nok selv var skyld i. Det var vel værd at gøre et forsøg på at få rettet op på det. Han lod fortsat sine ulæselige øjne hvile på hendes og ventede lidt utålmodigt på et svar fra hende. Han gad i hvert fald ikke være den første til at præsentere sig.

Et svagt smil af selvtilfredshed krusede over Angelies læber, da hun opdagede hvor overrasket han var blevet over hendes slag. I det mindste farede han ikke direkte op i det røde felt, selvom hun havde taget chancen og tirre ham. Den havde været fifty fifty, og så ud til at være landet på den rigtige side. "Som jeg sagde" svarede hun så ovenud tålmodigt, som om hun snakkede til et barn, der ikke forstod livet, mens hun blidt lod hænderne hvile i sit skød, efter at have trukket benene op til sig, og lagt dem i skrædderstilling.
I mellemtiden havde drengen lænt sig truende frem mod hende, og Angelie kneb kort øjnene sammen, mens hun mærkede hans svage ånde mod hendes ansigt, så tæt på var hans ansigt. "Det var uhøfligt. Enten er du ikke vant til selskab, eller også mangler du en vis form for respekt overfor piger" Hun nikkede let for at understrege sine ord, inden hun rettede sig en anelse op og sendte ham et svagt smil. Angelie have nemt ved at slappe af, efter at have fået afløb for sine aggressioner. Ligemeget hvad han ville have gjort havde hun været forberedt, undtagen det spørgsmål han nu gav hende. Så denne person var interesseret i at vide noget om hende, ligesom hun havde været interesseret i at vide noget omkring ham.
"Ja jeg har faktisk et navn" svarede hun så i et lidt mere imødekommende tonefald, selvom hun ikke ligefrem hørte til engletyperne.
"Mit navn er Angelie Walentina" Hun bed sig let i læben, mens hun ventede på at han ville finde den høflighed det krævede og præsentere sig selv for hende. Hun havde dog ikke planer om at lange flere slag ud. Folk omkring dem var allerede alt for nysgerrige omkring dem, og var der noget Angelie ikke brød sig specielt meget om, så var det at være centrum for andres opmærksomhed.

Chase lyttede skeptisk til hende ord, inden han slog blikket væk fra hende. "Yeah right. Respekt, min røv, mand ..." mumlede han lavt for sig selv og skævede kortvarigt til hende. Da hendes navn lød, fik han dog hurtigt rystet de negative vibrationer af sig og fortrak sine mundvige i et smil, der vist ikke helt lykkedes, eftersom det kom til at se ret falsk og bøvet ud. Han lod stilheden overtage i noget tid, før han selv åbnede munden for at præsentere sig selv. "Chase Terror," brummede han kort for hovedet og nikkede efterfølgende med hovedet for at bekræfte, at det var hans navn, selvom det faktisk ikke var sandt. Godt nok var hans fornavn Chase, men det andet var noget selvopfundet noget. Han hadede sit rigtige navn, så det brugte han aldrig. Han løftede sin ene hånd med den sorte handske på, hvor fingerdelene manglede, og der på knoerne var isat hvide nitter. Derefter gav han sig til at 'lege' med den ene piercing, han havde i underlæben og forsøgte sig endnu en gang med et smil, der denne gang kom til at se bare en lille smule mere oprigtigt ud, og var også med til at blotte det nederste af hans to, spidse hjørnetænder, han havde i overmunden. "Skal du med et tog eller hvad?" spurgte han efter en kort talepause og lod sin hånd falde ned på bænkens armlæn og nikkede over mod et af de toge, der holdt på bandegården.

Angelie overhørte hans kommentar igen, men valgte ikke at reagere på den. Han havde taget det hele meget pænt, i hvert fald pænere end hun selv ville gøre sig forhåbninger om at tage den slags. "Jeg antager du ikke ejer respekt for piger" svarede hun så stilfærdigt, inden hun langsomt lod en hånd glide igennem hendes rødbrune hår, for at fjerne det fra hendes ansigt, så de dybblå øjne nu kunne ses, da de før havde været dækket.
"Chase" gentog hun langsomt, og tyggede lidt på navnet, mens hun huskede det, og nikkede så svagt, mest henvendt til sig selv, for at sige, at hun sagtens ville kunne huske ham ligemeget hvor eller hvornår hun ville støde ind i ham igen.
Hun ventede lidt i stilheden, og drejede blikket mod et tilfældigt sted i en samlet gruppe unge mennesker, som så ud til at have fået lidt for meget at drikke efterhånden, og de startede med at blive højrøstede.
"Tog?" Hun havde overhørt hans spørgsmål, fordi hun havde fokuseret sin interesse omkring den mindre gruppe i håb om at der rent faktisk ville ske noget spændende den eftermiddag, men da han talte, hørte hun kun slutningen af spørgsmålet. Mens hun drejede blikket tilbage mod ham, prøvede hun at huske tilbage for at finde det spørgsmål han havde stillet. Var det ikke noget om at hun skulle rejse?
Hun skulle lige til at svare, da hun opdagede hans svage forsøg på at smile, og kunne ikke selv lade være med at brede sine egne læber ud i et venligt og varmt smil. Mest fordi det rent faktisk klædte hans ansigt at være lidt mere.. Munter? "Nej jeg skal ikke med noget tog.. Jeg bor ikke så langt herfra" forklarede hun og viftede let med den ene hånd, for at vise at hvor hun boede på sin vis var ligemeget, men det var nede i midtbyen.
"Hvad med dig selv? Skal du noget specielt sted hen i den her by?" spurgte hun langsomt. Han havde ikke besvaret nogle af hendes tidligere spørgsmål, og hun var egentlig ikke interesseret i at høste flere af hans rapkæftede kommentarer. Det ville bare gøre hende humør umådelig dårligt, og med alt hvad der lå hende på hjerte for tiden, ville det ende med at ødelægge hende indefra.

"Burde jeg da have det?" brummede han i et meget lavmælt toneleje, da det nok var bedst, hvis hun ikke hørte det. Endnu et bekræftende nik blev ledt til han hovedet, og fik det til at bevæge sig, idet hun sagde hans navn højt. Han fulgte dernæst hendes blik hen imod en gruppe mennesker, der tilsyneladende var høje på et eller andet. Ynkeligt. Men han kunne faktisk ikke sige noget til det. Han var jo ikke selv en skid bedre. Hans blik blev atter draget mod hende, da ordet 'tog' forlod hendes mund og lænede sig igen lidt ned. Han var ikke ligefrem den mest sofistikerede person her i kvarteret. Faktisk var han slet ikke fra denne del af byen. Han boede i den helt anden ende af den. I dén del der normalt blev set skidt til og ikke var et af de allermest populære steder. Det var han egentlig ret ligeglad med. De kunne allesammen rende ham et hvis sted. Han blev revet ud af sit tankespind og rettede sin fulde opmærksomhed mod hende, inden han langsomt rystede på hovedet. "Nøø, jeg tror faktisk, at jeg snart skal til at vende snuden hjemad," mumlede han til svar efterfulgt af et trak på den ene skulder og vendte sine dystre øjne mod den unge flok mennesker igen. Det var løgn. Dét med at han skulle hjem. Han orrrkede i hvert fald ikke at rejse sig og skulle til at gå heeele vejen hjem til sit skodhus, der bare var ét af de standpunkter for hans lorteliv. Men det var det eneste, han havde råd til, da det kneb lidt med hans penge budget. Egentlig gik det alligevel af lort til med at få betalt alle de fandens regninger ...

Hun sukkede lettere opgivende over hans belastende attitude, som efterhånden var begyndt at genere hende en del. "Du har måske nogen grund til ikke at have det" svarede hun, uden at vende blikket mod ham, men fokuserede istedet på gruppen af mennesker foran hende. Et smil gled hurtigt over hendes læber, inden hun vendte blikket mod ham igen. Man kunne fornemme en svag ild af opstemthed i de blå øjne, og Angelie overhørte med vilje kommentaren om at han nok snart skulle hjemad.
"Hey . Kan du lide at gøre sindsyge og impulsive ting?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet på skrå. Angelie elskede at blande sig i ting, som hun ikke kendte noget til, og det mindre opgør i gruppen med unge mennesker, var lige den mulighed hun havde ventet på hele dagen. Den der ville kunne få alle hendes agressioner ud.. Faktisk lignede Chase en der var meget som hende selv. En der aldrig sagde nej til et godt gammeldags slagsmål.
Imidlertid ventede hun ikke rigtig på hans svar, men kom istedet på benene, hvorefter hun greb hans hånd. "Kom!" hviskede hun hemmelighedsfuldt, og trak ham på benene, stadig med smilet plantet på sine læber.

Chase nåede akkurat lige at hæve et øjenbryn af hendes pludselige spørgsmål, men inden han kunne nå at få lukket munden op og spørge indtil det, tog hun hans hånd, hvorefter han lidt modvilligt lod sig blive hevet op fra den ellers ret behagelige bænk. Hvad helvede havde hun nu tænkt sig? Hans interesse for hvad det så end var, hun havde tænkt sig, at de skulle, steg dog en lille smule, da han så hendes hemmelighedsfulde smil. Det var faktisk nok til, at han hoppede med på hendes lille idé, som han endnu ikke havde fået svar på, hvad var. Det kunne også være ligemeget. Alligevel åbnede han dog sin mund og lod endelig sit øjenbryn falde på plads. "Hvad er det, vi skal?" spurgte han med et nysgerrigt tonefald og trak lidt efter sin hånd til sig, hvorefter han begravede den forsvarligt nede i den ene lomme på hans bukser, hvor det var tydeligt, at hans hånd lukkede sig om et eller andet. Noget hårdt. Mere eksakt en skruenøgle, som han havde fået for vane altid at have på sig. Den kunne faktisk være ret så nyttig i visse situationer.
Han så en smule undrende på hende, før hans blik blev draget mod gruppen med de unge, muligvis berusede, mennesker, inden han slog det tilbage på hende. Afventede med en del utålmodighed hendes svar, der tydeligt kunne ses i hans øjne. At han ikke kunne vente med at få at vide, hvad det var, - og det havde bare at være godt, eftersom han allerede havde sat sine forhåbninger ret højt.

Angelie beholdte det hemmelighedsfulde smil på læben, mens hun lod Chase trække hånden til sig, og åbenbart gemte den i sin lomme. Hun brugte ikke tid på at besvare hans spørgsmål. "Vent nu bare, og følg med" hviskede hun til ham, og lod ham følge efter sig hen mod gruppen. Men Angelie stoppede ikke i nærheden af dem, men lod både hende selv og Chase glide direkte ind i centrum af den, hvor to mænd havde en højlydt diskussion, der helt sikkert ville ende op i slagsmål på et tidspunkt.
Angelie sendte et drillende blink mod Chase, inden hun rømmede sig højt nok, til at de to mænd vendte blikket mod hende og ham. "Ja i er nok nogle store fyre" sagde hun langsomt, og man kunne se hvordan deres ansigter lyste op ved ordet. Angelie lagde en hånd mod Chases skulder og smilede skævt. "Jeg er sikker på min gode ven her vil finde jer værdige nok, til at han gider spilde sine kræfter på jer".
Smilene blegnede ligeså hurtigt, som de var kommet frem ved Angelies ord, og de vendte nu opmærksomheden mod Chase. Angelie havde dog ikke tænkt sig at lade ham stå alene i suppedasen her, og hun klemte let hans skulder, for at vise at han skulle sige noget. Noget der kunne starte det hele.

"Jamen? ..." Chase rynkede svagt sine øjenbryn og var mildest talt ved at sprænges af nysgerrighed, men kunne dog ikke gøre andet end blot at følge efter hende. Stadigvæk med sit blik rettet mod hende, fulgte han lige i røven på hende, indtil hun så pludseligt stoppet, hvilket han så automatisk også gjorde, da han ellers ville have gået ind i hende. Derefter så han en smule forvirret på hende, idet hun nævnte noget om 'store fyre'. Kun få sekunder efter drejede han sit hovedet, hvor hans blik straks blev mødt af to andre mænds. Han skævede kort til hendes hånd, da hun placerede den på hans ene skulder og vendte lidt åndsfraværende blikket tilbage på de to hankøn, der vist lod til at have mistet deres ellers muntre ansigsudtryk, der havde udløst sig ved hendes første ord til dem. De falmede dog lynhurtigt efter, dét hun sluttede af med, hvilket fik et skråt smil til at brede sig på hans blege læber. Selvom det pressede på for at blive større, forholdt han det dog tilpas lille og skjult, så han ikke skulle risikere at overlæben gled op og dermed afslørede hans to, spidse hjørnetænder. "Yeah right. Som om jeg gider spilde min tid på sådan nogle crackheads som jer," hvislede han spydigt med et knap, synligt smil, hvorefter han løftede et af sine mørke øjenbryn og sendte dem et udfordrende blik. Han trak hånden op af lommen og krydsede sine arme, så de blev korslagte, hvorpå han kortvarigt så hen på Angelie ud af øjenkrogen. Vidste endnu ikke helt, hvad det var hun havde tænkt sig, men havde dog fået fat i, at det helt sikkert havde noget med de to ... herre, der stod foran dem, at gøre.

Angelie bemærkede at Chase stadig virkede en anelse forvirret over hendes intentioner, og overvejede hvordan hun kunne gøre det hele lysere for ham, uden at afsløre det overfor den gruppe der havde samlet sig omkring de fire personer, der nu stod inde i cirklen. Hun lod med vilje sin hånd hvile mod hans skulder, mens hun opfangede hans kommentar med et halvt øre. Den havde helt sikkert virket, for en lav knurren begyndte at bryde frem fra de to mænd, men Angelie holdt sig blik på Chase.
"Sikker? Måske vil de rent faktisk holde længere end to minutter, nu hvor der er to af dem" sagde hun lavmælt, men stadig højt nok til at de nærmeste ville kunne høre det. Angelie hævede afventede det ene øjenbryn, og endnu et smil.. Et smil fuld af interesse og nysgerrighed formede sig på de rosafarvede læber.
"De to tabere kan sgu ikke tage lang tid at ligge ned.. Det vil blive peace og cake". Det virkede som om at der kun manglede en enkelt bemærkning mere, og de to mænd ville gå amok. Højst sandsynlig på Chase, eftersom han blev fremstillet som den stærke her, og ikke Angelie, selvom hun selv var meget god i slagsmål også. Desuden skulle Chase ikke have alt det sjove for ham selv.

Chase lod et lettere drillende smil bane sig frem til hans læber, inden han en smule skeptisk og med selvtilliden i god behold løftede et øjenbryn af dem, efter det sidste kom ud af hendes mund. "Ved du hvad ... jeg tror sgu ikke en gang, at de tør," mumlede han dog så tilpas højt, at det var umuligt for deres to 'ofre' at overhøre det. Man kunne nærmest fornemme, hvordan det allerede var begyndt at boble og syde af bar raseri inde i mændende foran dem, men det fik blot Chase til at sende dem et fornøjeligt smil, der på sin hvis nok virkede ret provokerende - hvilket faktisk også var meningen. At tirre dem. Han var fandme ikke bange for sådan en flok snothvalpe. Som de i hans øjne var. Måske var det en smule unfair, eftersom disse personer foran dem tydeligvis kun var sølle mennesker, der jo praktisk talt bare var et par blødsødne vatpikke, iforhold til dem. Angelie og Chase selv. For godt nok vidste han ikke helt hundrede procent, om hun virkelig var et overnaturligt væsen ligesom ham selv eller måske bare var et usselt menneske, men én ting var sikkert. Hun var i hvert fald ikke helt normal. Langt fra.

Hun grinede lavmælt, da hans kommentar kom og trak let på skuldrene. "Ved du hvad" svarede hun lettere drillende tilbage, inden hun fjernede sin hånd fra hans skulder. Den havde efterhånden hvilet der længe nok efter hendes mening, selvom det ikke generede hende at beholde den der. "Jeg tror du har ret". Hun nikkede let i retning af dem, og gjorde mine til at vende sig om.
"Det må jo blive deres problem.. Det må være trist at være for svag til at komme ind i kampen". Endnu engang vendte hun et blik over skulderen, og som hun havde regnet med var de sidste dråber falder. Deres bægre var flødet over, og istedet for at kæmpe mod hinanden, så de begge en ny trussel.
Javist var de mennesker med hvad.. De var selv skyld i det, og de startede med at spille smarte. Angelie vendte sig rundt igen, imens de to mænd nærmede sig dem. "Nu begynder festen" Denne gang var kommentaren lav. Så lav at kun Chase ville kunne høre dem, og et triumferende smil glinsede allerede i Angelies ansigt, da hun kort studerede sine negle, inden hendes fulde opmærksomhed blev vendt mod mændene.
"Sidste mand, der får sin i gulvet taber". Nej Angelie var ikke almindelig, og kedsomhed var noget af det værste hun kendte til. Derfor havde disse to været en perfekt udfordring, dels fordi det gav Angelie et indblik i den person hun rent faktisk havde snakket med. Om han var i stand til noget, eller kun havde rapkæftede kommentarer at komme med.
Uden at sige mere, satte Angelie i et spring, og overfaldte den første mand, der var tættest på hende selv, mens hun stadig smilede.

Chase lod et øjenbryn ryge i vejret, da hun bare sådan uden videre sprang på en af de to mænd. Hans blik blev efterfølgende straks draget mod den anden, der blot stod med et ret så bøvet udtryk malet i øjnene. Han satte sine handskebeklædte hænder på hans skuldre og fik på dén måde skubbet ham bagover, så han kom ned at ligge på jorden, hvornæst han - ligesom Angelie havde gjort - nærmest sprang ned på den nu nedlagte mand. Rullede lidt rundt med ham et par gange, inden han så fik stoppede dem ved at tage fat i mandens håndled og sætte sig op, da det var ham selv, der lå øverst. Hans ellers udtryksløse ansigt blev flækket i et af de mest psykotiske smil hans læber kunne præstere. Hvis det havde været et mindre offentligt sted, ville hans næste træk have omhandlet, at han ville have trukket sin skruenøgle op af lommen og så ellers bare begyndt at smadre kranie, - men siden de ikke var de eneste personer her på banegården, måtte han nok hellere holde lidt low profil for ikke at væk alt for meget opmærksomhed. Efter atter at have sluppet den godt opkogte mands håndled, svajede han hurtigt fra side til side, som en slags undvigemanøvre, da manden - forgæves - forsøgte at fyre et par knytnæver i hovedet på ham. Chase sendte ham et svagt hoverende smil og fik blot et lidt betuttet blik tilbage som gengæld, inden han ellers bare begyndte at tæve løs på ham. Sørgede for at det var lige der, hvor nitterne på hans handsker sad, der ramte manden. Så det lige gjorde liidt mere ondt. Forhåbentlig havde han noget tøj, der matchede farven lilla, grøn eller blå - for Chase havde kraftedme ikke tænkt sig at stoppe, før han havde genspejlet alle regnbuens farve i mandens ansigt. Det her var måske virkelig en rigtig god idé. Det var i hvert fald en god mulighed for ham, at få alle sine negative vibrationer rystet af sig. Et fornøjet smil blev plantet på hans læber, idet den velkendte, metalliske lugt kom strømmede fra manden. En blodtud ... sådan! Hans smil varede dog ikke evigt, eftersom han - takket været hans vampyriske halvdel - ikke kunne undgå at blive en del påvirket af den røde væske, der nu kom løbend ud fra mandens næse. "Oh snap, dammit!" hvæsede han, inden han slog en hånd op for både sin mund og næse og på dén måde prøvede at blokere for den metalagtige lugt. Forsøgte lidt forgæves at parere et par slag fra den narrøv til mand, der lå under ham, men kunne ikke undgå at blive ramt i ny og næ.

Et smil sad fast på hendes læber, mens hun ramte ind i sin egen modstander. I ny og næ havde hun overskud til at kaste et blik hen mod Chase, der også så ud til at hygge sig gevaldigt.
Hendes egen modstander var rimelig overrasket over, at Angelie havde valgt at gå ind i kampen, og faldt til jorden ved hendes skub.
Angelie placerede sig oven på mandens mave, og ligesom Chase begyndte hun at hamre næven mod hans ansigt.. Igen og igen, ind til lyden af de syngende slag, ikke længere nåede hendes øer, for den rus hun følte ved det. Der fandtes virkelig intet bedre, end et godt slagsmål, og hun var helt væk i rusen.
Angelie bemærkede heller ikke at hendes modstander var begyndt at bløde, før den røde væske begyndte at markere sig på hendes hånd. Overrasket fnøs hun let. Det havde været for let, men hvad kunne man forvente af mennesker?
Hun havde jo intet vampyr i sig eller noget andet, der gjorde hende afhængig af blod. Udover at hun elskede duften af det, og smilet blev endnu bredere i hendes ansigt. Hun opdagede nu forandringen. Genlyden af Chases slag var stoppet, og Angelie vågede et blik derover, hvor hun så ham holde sig for munden *Fuck! Hvorfor tænkte jeg ikke på det* skreg en stemme i hendes hoved. Der var ikke plads til væsenudfoldelser nu. Publikummet havde allerede ringet til politiet, og de ville være på vej.
Angelie tog en beslutning, og kravlede væk fra sin modstander, og nåede hurtigt hen til Chase. "Kom! Vi må væk nu!" Hendes stemme var lav, og tung, på grund af det voksende åndedræt, der viste at hun havde brugt mange kræfter på at overvinde den anden. Angelie tog et greb i Chases arm, og ventede på at han ville følge med.

Chase flyttede for en kort stund blikket over på Angelie, da hendes stemme lød. Hendes toneleje var meget lavmælt, men han kunne dog sagtens høre det. "Jamen, jeg er forhelvede ikke færdig her!" snerrede han og nåede lige akkurat at blokere for en af mandens knytnæver, der ellers lige var ved at ramme ham, ved at sætte sin frie hånd omkring hans knoer/fingre. Hans lod sig dog - mere eller mindre villigt - blive hevet med op at stå. Fjernede sin hånd fra munden og sparkede en enkelt gang til sin modstander. Løsrev hurtigt sit blik fra hans blødende næse, netop som en svimlende fornemmelse skyllede ind over ham. "Fucking klamme bøsserøv," hvislede han igennem sine sammenbidte tænder, inden han begyndte så at gå. I en lynende fart. Ikke noget bestemt sted, han gik bare. Han havde i hvert fald ikke lyst til at stå og 'hyggesnakke' med polititet, - selvom han efterhånden kendte dem ret så godt. Forbandede den idiot der havde tilkaldet polititet. Kunne de forhelvede ikke bare alle sammen blande sig uden om? Det ragede jo ligesom ikke dem, hvad der foregik her på banegården. Eller måske. Det var vel et offentligt sted. Men så måtte de fandme bare skride, hvis de ikke kunne tåle at se på det.
"Slip mig ..." vrissede han og fik vristet sin arm ud af Angelies greb med et olmt blik rettet mod hende, inden han vendte sine øjne ned imod jorden og satte tempoet en tand op.

Hans vrissen irriterede hende, og Angelie modstod med nød og næppe trangen til at stikke ham endnu en flad, som hun havde gjort tidligere. "Hvis du vil sidde bag tremmer er det dit problem.. Jeg gør det ikke!" Hvislede hun lavmælt, i et mere advarende tonefald, hvorefter hun opdagede at han begyndte at gå.
Hvorfor vidste hun ikke, men Angelie fulgte alligevel efter ham, som var han noget interessant der skulle næstuderes og for værdigfuld til at opgive uden videre. Hun mærkede hvordan han vristede armen fri, og hvæste igen af hende. Det irriterede hende.. VIrkelig.. HVad fanden var der nu galt med ham? Han havde endda smilet lige før.
Hun opdagede kort sine omgivelser, og så de gik i en smal gade, der ikke viste nogen tegn på et sted, som mennesker normalt ville gå hen, hvis der fandtes egne veje. Det gav hende en chance. Angelie greb fat i Chases skulder, og smækkede ham op af væggen, inden hun stillede sig foran ham, med en arm på hver siden, så han ikke bare kunne gå nogle steder.
"Hvad fanden er der galt med dig?" spurgte hun lavt, for at andre ikke kunne høre om samtalen. "Du hyggede dig måske ikke? Hvis du var blevet der, havde du garanteret maltrakteret manden, og jeg snakker sgu ikke om dine hænder.. Men din mund!" Hun skar irriteret ansigt af ham. Hun havde ikke ment noget med at det var forkert hvad de havde gjort. De havde jo ikke selv startet.. Eller jo måske. Men underholdning var noget alle havde brug for engang imellem.
Hun blev stående lidt endnu, for at afvente hans svar, men begyndte så at træde tilbage, så mellemrummet imellem dem igen blev større. Hun fortsatte bagud, indtil hendes egen ryg, ramte den modsatte væg, uden at fjerne blikket fra ham.