Aktion. //Todd//

Dato. irl
Tid. 00:33
Omgivelser. alle de forfaldne forlystelser, gamle forfaldne boder, enkelte mørke træer der bevæger sig voldsomt i vinden.
Vejr. regnfuldt, mørkt, torden og en meget kraftig vind!
Påklædning: rødternet hættetrøje der er lidt for stor, hullede sorte jeans og sorte slidte converse.

træ der knirker, vogne der gynger, jern der samler sig, ruder der slår mod hinanden... Aåril sad med benene ud over teater scenens kant. Den stod midt på den store plads, hvor der en gang havde været mange mennesker og se verdenskendte forestillinger. Hun huskede tydeligt hvor frodigt her var om sommeren.
Nu da alle havde forladt forlystelsesparken, brugte Arpril det ofte til at hænge ud ved. Hun havde ikke så meget andet at lave, end når hun arbejdede i musikforretningen i Terre midtby, lige under hvor hun boede. Hun havde ingen venner rigtigt, da hun næsten lige var flyttet til byen.
Stille, tog April sine hørebøffer på og skruede helt op. Paramore spillede på fuld kraft og April sang yndefuldt med.

Todd havde gået et stykke tid i Di Morga, og efterhånden som regnen var begyndt var han blevet driv våd, hans tøj klistrede sig til ham også hans hår, der ikke sad som det skulle. Overhovedet ikke!! Det irriterede ham meget, at det ikke bare kunne sidde perfekt all the time. Et dybt suk undslap fra hans strube, da han nærmede sig en forlystelses park? En forladt forlystelses park? Mystisk? Med tunge skridt, bevægede han sig længere ind i parken, efter at han havde åbnet porten og den lukkede sig efter ham, at han var trådt ind. *Et smukt sted.. faktisk* tænkte han og et lille smil dukkede frem på hans læber, det var sjældent at han smilede... han var jo også en dødsengel. - Et specielt væsen. Han så sig omkring, inden at han lige så stille begyndte at bevæge sig nærmere ind i parken, uden at han lige havde lagt mærke til at der var andre til stede.

April kiggede rundt omkring hende - forlystelserne der ellers havde vist sig ti sin pragt, for mange år siden. Hun havde været her en gang eller to, da den afktisk var åben.
Et stille suk undslap hendes læber, triste på en måde. Hendes hår var vådt, det røde hår krøllede ud til alle sider...
Et sted i nærheden hørte hun skridt, noget hun ikke havde regnet med at høre her, så sent, og så på en forladt forlystelsespark?
Robin kiggede imod lyden, så nu en dreng, med gennemblødt tøj. Han havde sort hår og var yndefuld, men samtidig... en smule skræmmende.

Todd besluttede sig for at gå hen til en bænk som var i nærheden, hvor han også satte sig ned, imens at han mærkede regndråberne på sin hud, lige så stille lagde han sig ned på bænken, ikke fordi han var træt som sådan, mest bare fordi han ville slappe af i kroppen, inden at det var han ville tage hjem til sit hjem af en lejlighed, som lå i Terre. Han vidste endnu ikke om der var nogen til stede, havde han ikke bemærket, hvis det var, så måtte de også komme til ham. Todd var en speciel og mærkelig fyr, nogen gange kunne han godt være i godt humør, andre gange var han bare dyster og kedelig at være sammen med. Sådan var det vel også for andre, som havde det sådan med et humørskift? Han bevægede sig lidt, så han lå tilrette på ryggen, på bænken, imens at han så op mod himlen. Ville han nogen sinde finde kærligheden? Det første blik? Føle hvordan det er at blive elske af en kvinde? Han trak svagt på skulderen, imens at han lagde sine hænder op på hans mave og trak vejret dybt. Tiden ville vise sig om han fandt kærligheden eller ej. Han ville i al fald ikke gå for hurtigt frem, det kom lige an på så mange ting. *Må vist hellere se at komme hjem ad* tænkte han.

April kiggede på drengen - iagtog ham. Hun mærkede hvordan hans spænding fra hans krop, gjorde hende nysgerrig.. Hun hoppede ned fra Teater Scenen og landede elegant i gruset, der var lagt omkring scenen.
April gik hen mod fyren, helt elegant. Hun sang ikke længere, men var blot fokuseret på fyren foran hende.

Han lukkede sine øjne, selvom han godt kunne høre nogle skridt, som nærmede sig ham, Todd ville dog lige se hvordan denne person af et ukendt væsen ville reagere på det. Det var ikke meningen at han ville forskrække personen, men generelt var han faktisk bare træt i kroppen og han trængte til at slappe af efter alt det han havde været igennem bare på en dag. Hans vejrtrækning kunne høres imens at regnen bare sivede ned på ham, men han var ligeglad, men når han kom hjem, skulle han have sit tøj af med det samme, for inderst inde hadet han at have vådt tøj på!..
Det var så afskyeligt og klamt. Når det sådan klistrede sig til en.

April stoppede op foran fyren, der lå på bænken. Han så udmattet ud.
"Er De okay?" spurgte hun med sin lidt hæse stemme. Den var mørk, men samtidig smuk. April iagtog drengen lidt og lagde hovedet nysgerrigt på skrå. Hun mærkede hvordan regnen nu nåede ind under hendes hættetrøje, typisk.