Aften gåtur - Taisho

Tid :: 22.45
Sted :: Terre
Omgivelser :: Lukkede butikker, få træer, bænke...
Dato :: Hmm..
Vejr :: Ret koldt, en masse skyer, og så drypper det en smule
Påklædning :: Lyse bukser, en løs forskelligfarvet, top, og en brun læderjakke



De få dråber, der kom fra den skydækkede himmel, havde allerede gjort lidt af vejen og fortorvet vådt. Stjernerne var gemt, bag skyerne, og det eneste lys der var der, var gadelygterne, der lyste, meget svagt. En høj pige, med langt rødt hår, kom ud fra en stor lejlighedsbygning, men en lille hundehvalp i snor. Normalt, måtte man ikke have hunde i de lejligheder, men hun havde fået lov til det, lige med nød og næppe.
Hun var iført, et par stramme lyse cowboybukser, med en smule skrammer i, som dog var meningen, en løs top med mange forskellige farver, f.eks. lyseblå, pink brun osv. Udenover den, havde hun en lysebrun læderjakke. Den stod åben, og var ikkke ret lang, et sort, stort tørklæde, og et par gule converse. De var slidte, og nogle steder var der tegnet, eller skrevet forskellige ting.
Hun lukkede døren, op til lejlighederne efter sig, og gik ud på en åbne gade. Der var ingen mennesker, ikke en sjaæl at se. Hun havde lagt den ene hånd i en af lommerne på den korte jakker, og i den anden, holdt hun ved hundesnoren. Hvalpen, gik pænt, og snuste rundt omkring, og nogle gange gik den hen til en træ, og lettede det ene ben.
Pigens navn var Lin. Hendes øjne var grønne og lyste, i det svage lys, fra gadelygterne.
Vinden tog fat i Lin's hår, og legede med det på en blid måde, mens hun paserede alle de forskellige, men lukkede butikker skridt efter skridt.

En høj mand, ret muskuløs vis man så efter, kom gående gennem mørket lige uden for byen.
Selv om det var mørkt var han nem at se, for han havde kun hvidt tøj på, nogle posede bukser, hvide, en trøje med lange ærmer, ligeså hvid.
Det sjove var han havde bare fødder, selv om vejret var vådt og en smule køligt.
Hans hår var også alt for langt, helt ned til jorden, ligeså hvidt.
Det var samlet i en hestehale i nakken, mens pandehåret hang løst ned om hans ansigt, bølgede rundt i vinden, ligesom hestehalen.
Hans tøj blafrede let i vinden.
Sjældent var han i byen, men lige i aften var han.
Han var ubestemmelig af alder, så både ung og gammel ud, hans øjne, der vidnede om at have oplevet meget, så sig omkring, altid på vagt.
Snart gik han langs gaden, skiftevis under en gadelygte og i mørke, her var helt tomt for mennesker...Eller var der? En svag lugt hang over det hele, en lugt af mennesker...

Hun hørte en eller anden lyd, tablte ved en fejl hundesnoren, og drejede rundt på hælen.
Hvalpen løb væk, uden hun opdagede det. Dog fik hun øje på en mand... Han så en smule.. Mærkelig ud...? Hun gik et par skridt tilbage og hviskede: "Rix," Hvalpen kom ikke tilbage, selvom hun sagde dens navn mange gange. Hun troede stadig hun havde snorens håndtag i hånden, men nej! Den var åbnebart. løbet i den retning af hvor manden gik... Men det var jo den mørke ende af gaden! Pokkers!
Lin opdagede det, og sukkede dybt. Hun turde ikke rigtig, gå hen mdo manden.
Hvem vidste hvordan han var...? Om han var ond eller god... Hvis det kan siges sådan...?
Hun blev stående, helt lydløst, med stille vejrtrækninger.

Han så snart en skikkelse foran sig, lige i skæret af en gadelygte så han kunne se hende.
Menneske.
Hun så overrasket og måske lidt nervøs? En smule bange? ud..., nok begrund af ham, da hun stod og så hen mod ham.
Han opfangede svagt ordet, Rix, snart opdagede han en lille hvalp der kom løbende han til ham.
Han stoppede op, lige i skæret af en anden gadelygte, så hun kunne se ham og bukkede sig ned og lod hvalpen snuse til ham, var det hunden der hed Rix?Det gik han ud fra.
Hans lange hår lagde sig ned omkring ham da han bukkede sig ned.
Han havde ikke været forberedt på et møde med et menneske på det her tidspunkt.

Hun gik roligt, men nervøst, over mod manden. "Øhm..." mumlede hun genert.
Hun stod stadig cirka en meter fra ham, mens hun let betragtede ham. Han så nu ikke 'ond' ud... Mere venlig...
Rix gik rundt om ham, mens den snustede til forskelige stedet på han ben og fødder, hvor efter den lettede for benene og lod poterne hvile på hans ene fod.
Lin sukkede stille, mens hun fortsta kiggede på manden

//Har pludselig INGEN krea, så det bliver nok ikke til så meget jeg skriver... -.-'//

Han rejste sig op igen, mærkede godt hunden, først snuste den, så stod den på hans fod, han lod den, det var jo bare en uskyldig hvalp.
Han så lidt på mennesket.
Han vidste ikke hvad han skulle, mennesker havde kun bragt dårlige ting med sig, først havde en forladt ham, bare forsvundet, en anden var han skændes med.
Han var stadig overbevist om menneskernes svaghed, at de kun bragte dumme ting med sig.
Hans blik blev pludselig lidt hårdt.