Just Another day(Zane::Malakel=Privat)

T : Nær Midnat

V : Lunt, sommerligt, mild blæst

S : Terras gader

O : Folk er så småt ved at gå i byen og andre holder sig til skyggerne


*hvorfor?, hvorfor!* tankerne samlede sig tæt inde i hendes hoved, hendes ben under for presset og lod hende mærke gadens kolde fliser. Hendes krop rystede i mens de nærmest indrammede foto minder kom igennem hovedet på hende. Sorg at miste en nær ven*Velarian!* tvivl... at være forelsket? men dog ikke sikker*Kalona?* lyst.. at være nær en og føle et brændende begær*Barishan* Had.. *Malakel* for den ugerning at forurene hendes krop med hans DNA. alle ugerningerne kom igennem hendes hoved, hun var ikke den uskyldige pige hun en gang havde været.. Nej. Kajikas verden var forandret*hele min verden er som smuldret for øjnene af mig*, Hendes ben løftede hende op igen og med en vaklende bevægelse, fik hun skubbet sit slappe nærmest døde korpus op af gade væggen mens fingerne, overfaldte hendes ansigt som var det rødder der opslugte hende og skyggede for gadelygtens lys. "Stop det" hun mærkede hvordan alt om hende snurrede billeder... minder, stemmer, gerninger, ansigter, berøringer der havde rørt hende. Hun gøs ved tanken om alt dette indtil"hhmmh?" hun så rundt, det var som om hele verden var gået i slowmotion, som om alle andre end hende bevægede sig. Verden var forandret og venskaber var brudt, nye forhold startet, mens andre, Hun så sig selv ind mod bygningen hun nu stod op af, hun var ved glasvinduet og lod finger spidserne glide hen af det klare glad. Mens andre forhold var knust. Hun gik stille ned mod fontænen der var midt på gågaden i Terra.. hendes tanker var ikke hendes mere, alt var glemt på et sekundt, hun var jaget men elskede dette sted, nu stod hun der, i midten af Terra... så rundt og var ikke den lille pige mere... men hvad ville denne by, dette land, denne verden byde hende nu?, nu når alle synder var væk, nu når hendes sind var ranset?... det vidste hun ikke men hun ville ikke opgive sit liv.. Hun knugede sine fingernegle ind i håndfladen af sig selv og så rundt selvsikker og klar... dog an easy taget to hit?, vis faren endnu en gang....... skulle vise sig..

Zane trådte ud af skyggen fra et hus. Han havde holdt øj emed Kajika i et par minutter nu.
Dette var jo perfekt! Vidunderligt!
Han smilede koldt og begyndte at gå langsomt over mod hende.
"Kajika Volkan... den smukke, unge pige som engang stjal selve mit hjerte, og som nu også har knust min bror og taget en skvattet aspara-kriger.. KAjika Volkan med den silkebløde hud, som en dag har delt seng med mig, som har været i japan og ødelægge flere hjerter... som har fået sin smukke mave sprættet op af selveste Di Morgas herre... Jeg byder dig velkommen!" sagde han koldt og smilende.

Mindre sej og kold, ved lyden af en skraldespand der skramlende vælter, kommer Ma'lakel frem fra en gyde i den modsatte side af den gade hvor Kajika er. Han vakler forover i det han er meget tæt på at miste balancen, og slå hovedet ned imod fortovets brosten. Med en lettere irriteret bemærkning om hvor åndssvagt det er at placere en skraldespand netop der, for han genvundet balancen og retter sig op. Hans udstråling som altid, klodset dog med en sleskhed der for hans væsen til at virke frygtindgydende. De grønne slange øjne som Dådyret ude mærket godt kender, holder deres retning imod hende imens at han med små tunge skridt går imod hende imens en stille raslen kan høre fra hans tøj. I hans hånd har han sin pistol, sølv glimtende og sikkert ladt. Hans hele ene side dækket op med blod der er delvis hans og delvis en andens. Som Zane taler ruller Ma'lakel diskret med øjnene.

.... Ja ja ja... vi har alle hørt det, dig og Dådyret, happy days.. kom så videre i teksten..

Kajika så stille over mod Zane i det han begyndte at snakke og valgte at i stedet for at stå op til talen, ville hun så meget hellere sidde ned. Hvilket var et temmelig godt valg fordi bagefter kom Malakel gående, som altid havde hun set ham som sin drøms prins men denne gang skænket hun ham end ikke en tanke andet, end at se ned mod de kolde fliser og ødelagte brusten og sagde med en lettere formel og smuk flydende stemme"Jamen dog hvad, skyggerne dog ikke bringer med sig nu til dags... og tak som byder Zane" hun rejste sig langsomt op og smilte let, vis man kunne se hver detajle på lang afstand og trods måne lyset ikke ødelagde det, så ville man kunne se hendes nuttede hugtænder blandt de hollywood formede smukke tænder. Hendes øjne var ikke mere..... hav blå, de var blevet hendes normale farve igen, sølv gulig.. Håret strøg blidt mod fontænen og berørte vandets overflade så det lavet ringe efter sig.. Hendes fingerspidser strøg over hendes tøj i det hun rettet på sin hvide jakke med stor krage for oven. Hun så stille frem for sig uden at skænke dem et blik"Så hvorfor får jeg fornøjelsen af at møde jer i aften de herre ...hehheee!" hun lod et lille fnis slippe fra mundvigen og læberne blev lange og formet et lettere vanskeligt falsk smil over de uskyldige læber..

Et koldt smil bredte sig på hans ansigt.
"Nå så man er ikke længere en lille, bange, svag teenagepige? Interessant. Egentlig ærgeligt at du skal dø... ser du, hvis jeg slår dig ihjel, så får jeg det jeg vil have, og da du intet betyder for mig mere... så kan jeg ikke se nogen grund til ikke at dræbe dig." sagde han og smilede igen.
Han trak et af sine sværd og gik med hastige skridt over mod hende.

Ma'lakel der som altid for enten nitten som tilskuer, eller blot ser ud som om at han ikke rigtig tager sig af hvad der foregår omkring ham tager faktisk intiativ da hans mester trækker våben: pistolen der før hang ned ved hans side bliver rettet imod Dådyret's hoved. Fingeren hviler svagt på aftrækkeren imens de kolde følelses løse bæst øjne blot observere i en tid endnu. Stille begynder hans hoved dog at falde lidt forover i en form for nik af en art, hvad det er til for er ikke rigtig til at vide, eller hvorfor han gør det, men det fremkalder et lille knæk da nakken bliver strukket så meget. Derefter går det ikke længe før at den første kugle bliver skudt af sted med skarp præcision peget imod Dådyrets ben, for at gøre hende ude afstand til at løbe skrigende væk fra Zane.

,, Endelig... jeg var begyndt at tro at alt dette blot var for at sludre med tøsen..."

Sværdets lyd, malakels finger på aftrækkeren. Kajika lukket øjnene og smilte i det hun stille sagde med en elegant nærmest fransk accent"Er i kommet for at dræber mig...?" hun så først hen af mod Zane i det hun vidste Malakel ville skyde hende, hvorfor skulle han ikke?, hun var hverken hans lille hore eller hans skabelse mere. Hun så på Zane og nikket med samlet hænder denne gang"Ja du har ret... hvorfor skulle du dog ikke dræbe mig Zane" hun grinte lidt og bed sig let i de fyldige bløde læber,"Arh ja... lille og bange, nej jeg er skam bange, bange for døden bange for... hvad der sker næst men så længere det døden blandt jer og ikke tusinders underskastelse så jeg vel halvt tilfreds" Hun så over mod Malakel i det han trykket på aftrækkeren, gjorde hun et hurtigt ryk med armen så jakken forsvandt så kuglen kunne gå ind i hendes ben. Hun mærket kuglen borde sig ind i benet på sig, og blodet fossede langsomt ud. Hun havde munden åben, og gik ned i knæ som en ridder der skulle modtage en gave. Hun så ud i luften nu og undgik dog at skrige men inden i, skrig hun. Hun tog fingeren hen til kuglen ved benet, gravet fingeren ind i benet og gav små skrig fra sig.. Hun tog kuglen ud og så på den, blodig og ødelagt..."Intressant" hun slikkede blidt kuglen på siden hvor den end ikke var helt ødelagt og lod den slange agtige tunge berør dens side, hvor efter hun spyttet blodet ud og rejste sig op, mens såret lukket sig."hvorfor bruge tid på at dræbe en uskyldig lille bange teenagepige som mig, hvad kan jeg dog ha gjordt jer... hvilken trussel er jeg for jer? om jeg må spørge"

Han nåede hen til hende og så koldt på hende.
Han ignorerede fuldstændigt Ma'lakel.
Han knælede ned foran Kajika og greb hende om hagen. Så så han hende i øjnene.
"Åh jamen du er skam ingen trussel... men hvis jeg dræber dig, vil den dæmon jeg har plantet i Barishan overtage hans krop... og Barishan vil være min lille slave for evigt, kun på grund af hans kærlighed til dig." sagde han iskoldt.

Ma'lakel prøver at skyde igen efter at have affyret det første men pistolen giver et klik fra sig da han trykker på aftrækkeren for anden gang. Halv-dæmonen rynker brynende i en slags skuffet gestus til sin pistol som om den burde skamme sig over at sådan være tom lige pludselig. Han trækker vejret dybt og puster ud, hvorefter han går igang med at fylde magasinet igen. Seks kugler er hvad han har i sit magasin som altid. Imens han gør det kan han høre Zane der endnu engang taler til pigen, han ser op idet Barishan's navn bliver nævnt, men vender blikket meget hurtigt igen ned imod pistolen. Han skubber magasinet op i pistolen så den giver en velkendt klikken der signalere at den er klar igen. Derefter retter han pistolen imod pigebarnet igen, denne gang i en meget mere 'afslappet' position. Hans væsen ser ud til at være mere eller mindre kedet med hele situationen. Som altid forstod han ikke hans mesters begær for at have denne lille aspara under sig, hvad kunne den opblæste blondine egentlig? Lege med lidt vind og kaste med granater? Tsk, hvis han så det som det store trylle nummer ville Zane ikke blive særlig svær at imponere overhovedet. Som altid undervurderede Ma'lakel alle andre end ham selv, arrogant som han nu var når det kom til kamp og kræfter. Selvom mørk elveren havde givet slip på pigen så var det tydeligt for Ma'lakel at han ikke kunne være fuldstændig kold. Med sin normale lidt hadske, rebelske tone han altid fremførte foran Zane talte han kort efter at hans mester havde snakket færdig.

,, Hvorfor svare du hende? Lad nu horen dø, og tag den forbandede blondine hvis du så gerne vil have ham, bagefter..."

//sorry for stavefejl..

Kajika kunne ikke lade vær med at smile af det med lille slave"Så du er til fyre Zane... tænk" hun skimtede lidt hen af mod malakel og sagde"og jeg som troede at kun malakel var til begge køn?" grinet kom ud gemmen hendes læber og hun kunne virkelig ikke lade vær med at grine"Jamen... vis jeg dør hjemsøger jeg jer blot haha, jeg vil værde med at jeg kun bliver et sølle spøgelse men... vis du insisterer på det sjovest så se godt efter på mig Zane" hun så ham i øjnene, hendes øjne var sølv gulig og der var intet at tage fejl af, dette var ikke den normale kajika, hun var ikke badass eller ond, men hun var skam heller ikke så sukker sød af sig mere.
Kajika lod et grin gå fra sig og sagde"Jaloux? på Barishan?, malakel... siden at når barishan vil komme ind i den lille gruppe vil du ikke betyde noget for Zane mere" Hun så alvorligt på Zane og sagde med en smuk fræk stemme dog kun for at pirre situationen"har jeg ret Zane" hun så på ham og grinte i det hun pludselig... forsvandt.. Hun tog hårdt fat i Zane og vred hans arm om på ryggen i det hun så mod Malakel og væste af ham, hendes hugtænder var tydelige nu og de sølv gulige øjne var helt guld agtige nu. Hun løb hurtigt mod Malakel og lod sine finger berør sin hud, telekinese tegnene på hendes porcelæns hvide krop kom frem, mens hun løb mod malakel med ufattelig fart.. Hun satte af og hoppede over ham dog, tog hun ud efter hans pistol men i stedet, landet hun bagved ham og brugte utrolig styrke på at bruge sit skjold om kroppen som et slags hård bølge der skubbede mod malakel og vis den ramte ovenlig ville han miste fodfæste. Hun så på dem begge nu og sagde"Zane" hun satte hånden på hoften og sagde"Du virkelig dum... jeg har ikke tænkt mig at være barishans... jeg har allerede lært ham lidt om at holde bæstet inde, som den gang" hun knyttet sine næver"Som den gang jeg selv var et ulækkert kryb af en halv dæmon" hun grinte let og så mod Malakel og så mod Zane... hun ville ikke dø uden kamp!, desuden hvad ville de få ud af at dræbe hende?, hun var svag... hun var intet i forhold til dem

Zane sukkede og sendte Kajika et hårdt, koldt blik.
"Du irriterer mig, Kajika... først forheksede du mig... og nu er du dumsmart... det er virkelig på tide at jeg slår dig... ihjel." sagde han. I det øjeblik han sagde "Ihjel", forsvandt han.
Så dukkede han op lige foran hende med et iskoldt smil, og stak hurtigt ud efter hende med begge sværd.
Dette var seriøst.

//Emnet er lukket, malakel har gået med til det, og de fleste emner /af disse) går blot i stå, så hellere , emne hver for sig ! ^^ I et emne :D//