Stilhed før Storm (ÅBENT EMNE)

S: High School Di Morga
T: 00:00
O: Omkringliggende bygninger, skolen, pladsen foran skolen
V: Varmt

~~~~~~~~~~~~~~

Zane sad på trappen op til High School DI Morga. Han så ud over pladsen mens han spekulerede på hvad hans næste træk skulle være.
En let brise løftede legende hans lange hår fra hans skuldre.
*Det er længe siden jeg har set nogen... den irriterende sygdom!* tænkte han muggent.
Hvem han savnede, vidste han dog ikke lige...

Et vindstrøg tog i en ung kvindes lange sorte hår idet hun stille gik imod skolen med et harmonisk udtryk i de isblå øjne. En mørk person ellers. Ravnssort hoftelangt hår og med klæder der heller ikke lod sig variere i de farverige nyancer. Dog virkede hun ikke skummel. Dog ikke dyster eller trist. Bare en smule glemt. Lidt fortabt og sat i skyggen af sin egen vudering af sig selv. Et spøgelse måske, men nej. Dog ikke. Normalt ville man se denne unge kvinde som en mørk skabning, som en vampyr eller en skyggedæmon, men nej. Det var hun ikke. Så meget vidste hun dog.
hendes navn var Raven. Og Raven var, i sit eget hoved, blot en af masserne. Blot en af de utallige engle der nu var omkring, dog var hun klar over dette. Noget var der med hende som ikke lå til andre engle. Selvom hun smilede, var der stadig noget som skreg det ud. Mørke. Skygger. Ild.

David trådte gansle stille og roligt frem... Han havde endelig fundet hemmelige lagers positon... Selvfølhelig, var det placerede et sted som der var blevet bhgget andet ovenpå.
Han stod nu midt ude på pladsen og kiggede direkte på skolen... Og Zane... Han var ægte nok og ikke en del af hans syrede hjerne ligenu.
"Hey!" råbte han spørgende hen til ham... Det var bare ikke sikkert at han ville svar igen. Lige nu var hans blik kun rettet imod Zane, fordi Zane var den farligste... Så pigen udgjorde ikke den største fare i forhold til Zane...

Han ignorerede dem begge to. BOrtset fra da drengen råbte til ham. Da sendte Zane ham et kort, iskoldt blik. Hvad bildte han sig ind? Han, Zane, var Di Morgas herre!
Han betragtede pigen kort hvorefter han vendte tilbage til sin skulen og tænken.
*Mystisk verden...* tænkte han.

Raven stoppede op og vendte blikket imod de to personer. Hun lagde hovedet lidt på skrå. Endnu to hun aldrig i sit liv havde set før eller noget, og hun havde efterhånden boet i byen i en god rum tid. Hun skævede kort til elveren der sad på sin plads med dette hævede udtryk i ansigtet, derefter på drengen der råbte op.
Et kort smil kom fra hendes læber efter elveren havde skulet til drengen. Hun dækkede det dog lidt ved at vende siden til. Hvad var de dog for originaler?

Hovedet blev lagt lidt på skrå. Den sortelver var da helt utroligt ubehøvlede... Hvem troede han at han var... Di morgas hersker eller hvad skete der?
Han tog et sæt hurtige skridt imod, men stoppede på midtvejen da en underlig iskold følelse lagde sig over ham... Der var noget rigtig ondt over den fyr... Noget som fik Davids vildskab til at køre rundt i hovedet på ham.
Et ondt smi bredte sig på hans læber.

//Out. //