The whisper in the dark //Mika :: Privat

Sted: Maison de fous
Tid: IRL
Dato: den dag xD?
Vejr: Tusmørke, blæser lidt
Omgivelser: Larm? og sådan?


Luke kig rundt inde i Maison de fous, for første gang. Han havde hørt at det var hjemsøgt men troede ikke rigtigt på det og ville tjekke det ud. Han havde e hvidt jakkesæt på men havde smidt jakken, men havde et sort slips på. Et vindue var blevet smadret med en sten tidligere og den kolde vind blæste ind. Huset lignede enlig lidt hans eget. Enlig sjovt. Han havde næsten være over det hele nu og intet tegn på noget hjemsøgt. Han overvejede lidt at tage hjem nu, men det ville være tåbeligt, der var massere plads. Luke satte sig så midt på gulvet, i det der nok en gang havde været et køkken, han sad og pillede lidt ved en frugt kniv mens han spejlede sig selv.

lette og blide violin toner kunne høres fra alle krogene, det var som om de sneg sig omkring, listede sig forsigtigt ind imellem alt. Melodien var trist, drivende og dog så harmonisk at den vakte undren, der var ingen tvivl om at det var en professionel der spilte, det var nemlig Mika. Det sølvhvide pandehår, dækkede for hendes tågede grå'violette øjne, som lignte smalle violette lygter gennem håret, hendes marmorhvide figur som altid lignte en porcelændukke, var oppe på anden sal af maison de fous, hun nynnede blidt med på sin melankolske melodi, hun havde kunne mærke en anden persons tilstedeværelse, men valgte ikke at bruge de ellers vante lokkende toner i aften, hun følte ikke for det, istedet smilte hun svagt og spilte videre.

Luke hørte noget musik, roligt musik. Han rejste sig op med kniven i hånden. Luke hodte godt om kniven og gik op af en knirkende trappe i det han kunne lugte det var en engel, "Hallo?" sagde han stille mens han ventede på et var. han var lidt ligeglad med om han ødelade musikken, han ville bare hvide hvem der var i hans nærvær.

Mika stoppede brat musikken, hun satte hovedet på skrå, "Godaften?", hendes stemme var blid men spørgende, med en sarkastisk undertone, hun så en skikkelse komme op, og kunne ikke lade vær med at smile en anelse skævt, da hun så kniven. Hun vippede som altid benene frem og tilbage, med et facineret udtryk.

Luke fik øje på en pige og smed kniven ned på trappen og landede med spidsen ned i et af brædderne. "Luke Main" sagde han roligt og gik stille hen mod pigen som havde stået og spillet den rolige musik, "Det lød godt" sagde han med et smil og kiggede lidt på hendes violin.

Mika som øjne indtil nu havde været dækket af det sølvhvide hår, fejede det forsigtigt væk med en håndbevægelse, så hendes nu tågede mørkeviolette øjne, med små strej af grå, så direkte på ham, hun stirrede ikke, men lod sine øjne hvile på ham, "Mika Amané", hun smilte blidt, med et nik, og så sig om da stedet så rimelig komisk ud, det var nemlig eksperiment-stuen hun var i, hun sad på et af de gamle oberations-borde, og rode let op i det pjuskede hår, med et ydmygt smil, "Tak, det glæder mig at de kunne lide det", hun nikkede og rettede så igen sit blik op. "Rart at møde dem, Luke Main", hun smilte.

Han smilte glad og nikkede til hver gang hun snakkede, hendes stemme var meget rolig, "Bare kald mig Luke" sagde han og gik tættere på mens han studerede rummet. Det lignede så hans fars værelse. Det var underligt sådan som det lignede hans eget hjem, bare hvor rummene lå andre steder.


//Logger...//

"Okay", hun så kort ud af vinduet og lagde mærke til at vinden tog til, hun smilte kort, og vendte så sin opmærksomhed imod ham igen, hans duft afslørede ham sikkert ligeså hurtigt som hendes egen duft havde afsløret hende, han var en dæmon. Hendes sølvgrå pupiler, blev en anelse større som for at zoome ind på ham, "Tør jeg spørger, hvad der bringer dig herude så sent Luke?", hun smilte undrende, men den venlige sarkasme kunne tydes, da hun havde sat hovedet på skrå, og betragtede ham. Hun undrede sig kort over om han havde sanset at hun ikke bare var en engel.

"Ville bare tjekke det ud" sagde han og grinte lidt mens han lod blikket glide hen af tingende og tilbage på Mika. Luke havde det samme spørgsmål til hende, godt nok var hun engel, eller nærmere dødsengel, men det ændrede ikke grunden til hun skulle være her. Hans smilte glad mens han let fik spørgsmålet ud mellem sine læber, "Og hvad med dig? Hvad bringer dig her?" spurgte han og lod en glidende bevægelse glide gennem håret.

Hun hvilte tænkene sin pegefinger imod sin underlæbe, mens hun så op imod det faldefærdige loft, "Hmm, ser du mange unge går rundt og tror stedet her er hjemsøgt, ja selv væsner der burde vide bedre tror det er", hun grinte blidt, men pegede så med en sarkastisk grimasse på sig selv, "Men det er bare mig der skrammer livet af dem, hun smilte med et mildt nik, og så op med sine nu en anelse mørkeviolette øjne, med små glimt af grå-tåger, hun gned sig let på sit venstre øje som var hun søvning, men det fik dem bare til at blive grå'violette igen.

Luke smilte lidt, " Ja det var det jeg syntes var spændene" sagde han og grinte lidt, han lod blidt sin hånd glide over panden og falde ned til siden igen, "Men det er da lidt koldt at være her, er det ikke?" spurgte han lidt undrende og kiggede kort tilbage til trappen. Det var som at se hans engen villa om mange år. Han rystede lidt på hovedet og fik tanken væk mens han kort studerede hende.

Hun rykkede let på næsen, og så rundt, "Det er her sikkert,", hun grinte let og så på ham med hovedet på skrå, "Du ser udtil at kende stedet godt". det undrede hende lidt, men hun slap det igen. Hun kunne pludselig høre fodtrin og mindre larm, hun sukkede en anelse sarkastisk, "endnu nogle lettere ofre", hun smilte drilsk, det var tydelig at høre det bare var nogle mennesker.

"Jup" sagde han lavt til begge ting og pustede let til nogen af tingende så det ikke så særlig støvet ud. Så det så ud som om der havde været nogen. Det her ville blive sjovt. Han gik hen til hende og tog den stol hun før havde siddet på og satte den lydløst ned på gulvet.

Mika hørte lyden blive en anelse højere da de kom tættere på, hun satte hovedet på skrå, med et undrende dog muntert smil, "Nogle ide'er til hvordan vi skal have det sjovt med dem?", hun vippede stile benene frem og tilbage, og havde lagt sin violin tilbage i sit hylster.

"Ikke rigtigt" sagde han tænkende og kiggede rundt. "Vi kan lave knirke lyse til at starte med eller snakke lavt?" sagde han lavt og gik med rolige skridt bag et af operations bordene. "Jeg kan gå i et andet, mere skræmmende stagide?" sagde han tænkende

Hun smile tænkende, og knipsede så hurtigt med sine fingre, "Hvad med nogle ilustioner?" Hun rejste sig let, og hviskede nogle ord, før der dukkede en sorthåret version af hende selv, med sort tøj frem, hun grinte og så imod Luke, "Lad os se om drengene skriger højere end pigerne?", hun smilte tænkene, og lod sinn dobbeltgænger gå ud på gangen, hendes gang var ødelagt da hun haltede på benet, og blod drybbede fra hendes hals.

Luke smilte lidt og nikkede, det kunne enlig være sjovt hvis drengene skreg højre en pigerne. Enlige også skægt hvis det var. Han kiggede undersøgende på pigen, "Kan du få hende til at tage kniven på trappen?" spurgte han undrende og skimtede til bage til den 'hvide' Mika.

"ikke nok med det", mika smilte og lod sit blik hvile på sin dukke, hun tog kniven og begyndte at fægte som en gal, den rigtige mika 'kunne ikke lade vær med at le, før hun sukkede med et komisk alvorligt ansigt, "jeg har virkelig brug for en hobby", hun rystede med et smil på hovedet og sendte sin dukke afsted imod mod personerne nedenunder.

Luke smilte lidt og holdte sit høje grin inde, "Det her bliver sjovt.." sagde han på en skræmmende måde, "En hobby? Nok lidt mere" sagde han og hørte lidt efter nogle forskrækkelse-skrig.

//Kreaen er død.//