Mødet med en engel //privat= Evalyn//

s: sombre - byens park
k: lidt over midnat
o: ingen alle er taget hjem
v: koldt

Langt inde i parken sad en skikkelse på en bænk, Skikkelsen tilhørte en dreng med meget mørke brunt hår, næsten sort og grå-blå tågede øjne. Han kiggede op på himlen på alle stjernerne i de 250 år han har de ikke ændret sig. Ligesom ham var de og blev de deres form indtil de.. døde? Det var den eneste forskæld på han og de stjerner , de kunne dø og det kunne han ikke for han var jo allerede død. Drengens navn var Hikaru, Hikaru Raven. Han strakte hans hånd op i luften og holde hånden åben, igennem hans hånd kunne han svagt se stjernerne. Hans hud var jo svagt gennemsigtig da han ikke havde en menneske form om natten.

Den kolde luft gennemborede let Evalyns hud, på en dyster måde, som fik hårene i ankken og på armene til at rejse sig. Selvom hun forsøgte at lokke sig ud i natten, med den mulighed, at kunne tæmme hendes frygt for mørket, var der ikke noget tegn på at hendes plan havde virket. Hvertfald ikke endnu. Og desuden, så havde hun heller ikke været ude i særlig mange nattetimer. Til trods af det var hun jo heller ikke en mørkeskabning, men en engel, og de foretrak sjovt nok solrige dage. Det var på en måde deres element, ligesom andre havde deres. De violette øjne så opsporende ud i mørket, prøvede at finde nogen bevægelser. Ja, hun var godt klar over, at man aldrig var alene. Enten var alene med en skabning, som man kun kunne frygte, eller også var det en skabning, man kunne føle sig tryg ved. Hun sendte den kolde natteluft et roligt smil.