personen i tågen ved trappen (kitty)

dato) 3 oktober.
tid) 22:47.
sted) Maison de fous trappe.
vejr) regner og er køligt. månen er kun fremme nogle gange på grudn af skyerne. og tåge.
___________________________________________________________________________________________


Seras havde sat sig på trappen foran Maison de fous. det regnede og hun var helt gennemblødt. månen var fremme. ikke hele tiden skyerne skjulte den. hun ønskede de ikke var der så månen lyste ned over hende. hun havde hørt lidt om stedet her. det var vidst hjemsøgt. det var næsten grunden til at hun var gået derud. hun regnede med at der ikke ville være nogen. hun græd. stille og roligt. næsten uden en lyd. hun havde af en eller anden grund tænkt på sin far. hun begyndte ubevidst at nynne melodien. den gav ingen mening. den var hverken sjov, truende, deprimerende, sørgelig eller nogen anden ting. bare. anderledes der for elskede hun den. efter et stykke tid blev hendes snøften druknet af et eller andet. der var kommet en halvtyk tåge ind over stedet. *det var da kun godt. nu er der mindre mulighed for at overaske mig* tænkte hun. og satte sig til igen.

Kitty typiske slanke katteagtige skikkelse bevægede sig gennem den halvtykke tåge. Hun havde ikke de helt store problemer med at se igennem dem, pågrund af at hun var så katteagtige at selv hendes syn var ret utroligt når det galt mørke, eller tågede steder som denne her. Hun lod sine mørkerøde øjne glide roligt hen over områpdet. maison dé fous. De skøres hus. Et sted for folk der ikke var helt normale oppe i hovedet, tænkte hun og fik øje på omridset af en skikkelse længere fremme. En pige? dreng? hun kunne ikke rigtigt se det endnu men nærmede sig personen langsomt, og så lydløst som muligt. Hun var opvokset sammen med vampyre og det var uhyre vigtigt at man kendte tricket at bevæge sig rundt helt lydløst.

Seras kunne høre en lille lyd af sko der sjappede i de meget små vandpytter. hun lyttede intens. hun ventede til personen var kommet lidt tættere på. hun kiggede efter personen. hun kunne ikke se nogen. men kunne sagtens høre en. hun rejste sig op. hun havde en blå frakke og nederdel på (se profil billede) hun havde også sin riffel. den havde lagt nede foran trappen men hun tog den op og lagde den hen over ryggen (se profil billede) hendes tøj var helt gennemblødt men hun frøs ikke "hvem der. jeg ved du er der ude?" sagde hun højt og tydeligt.

Kitty ogav straks at gå på listetå pågrund af de mange - og for ikke at sige irriterende - vandpytter der samlede sig på området. Hun sukkede opgivende, næsten i sammeøjeblik lød lyden af en stemme. Ordene betød knap så meget for hende da det var de samme ord som alle andre normalt ville have fyret af, - simpelthen af den grund at de ikke vidste hvad de ellers skulle sige. Kitty var præcist ligeså gennemblødt som pigen. Hun kunne mærke kulden men hun havde efterhånden vænnet sig til den så det var nu ikke så slemt. Kitty nærmede sig pigen yderligere og stoppede nogle få meter fra hende. Den lette tåge hang som en let dyne over området og forhindrede hende i at kunne se pigen helt tydeligt. Det var unødvendigt. Hun havde ikke genkendt stemmen. "En lille kat der ikke har spist sin´mad ?" gættede hun for sjovt.

Seras kunne ikke lade være med at smile. hun kunne statig ikke se pigens detaljer men kunne godt li hendes svar hun tog ordenligt fat i sin riffel. man var jo ikek sikker på om det var for sjov eller en advarsel så hun svarede "den lille kat skal passe på for denne her mus har meget spidse tænder" hun kiggede ud mod tågen med et smil efter pigen.

Kitty kastede let udfordrende med sit gyldenblonde hår trods at det var vådt hang det
stadigvæk godt på hende. Pigen havde svaret råt igen. Det lød godt. Kitty var ærlig talt ikke
sulten - nej hun kedede sig faktisk bare. Nu hvor hun endelig havde fundet sin herre igen
smuttede hun på listetå rundt omkring for at finde noget at lave mens han 'arbejdede'.
"Den lille mus er heldig, Katten vil meget hellere lege" Kitty's stemme var legesyg og munter.
På sammetid med at den lød som tykflydende guld. Den var smuk på sin egen legesyge
agtige måde.

Seras lod sit våben hænge stille igen og svarede pigen med en meget kælen stemme der lød lidt som en hund der knurer på en sød måde og den stille rislen fra vand i en å "så må katten vise sig for musen før musen blir i lege humør" hun trødte selv tættere på imens hun holdte øje med alt omkring hende. hun ville være et let bytte i denne her tåge men var sikker på at det ikke var noget fælde.

Kitty var en smule skuffet over pigens svar, men det gik hurtigt over. Hun ville lege. Og ville pigen ikke også lege ? Det kunne være sjovt hvis de kunne lege lidt kunne det ikke ? Et lille uimodståeligt smil bredte sig på Kitty's læber i samme øjeblik, hun trådte tæt nok på den anden pige til at hun nu kunne se hende i detaljer. Cool Outfit - var det første der sådan lige poppede op i hovedet på Kitty. Næstefter begyndte hun at kunne mærke pigens aura. En vamæpyr huh ? Det kunne jo næsten ikke blive bedre. Og så, så vampyr pigen endda godt ud. Bagefter gled hendes blik ned til våbnet. Skulle de til at have kamp ? I det her vejr ? Hun mærkede alt for bevidst hvordan regnen let faldt. Det kunne være sjovt som i en slags 'gemmeleg' her i tågen. Og det var længe siden at hun havde haft en vampyr at lege med. Rigtigt længe. "Musen er vel nærmere en flagermus" Lød det drillende fra Kitty. Hendes blik viste en blanding af legesyge, drilskhed, og munterhed. På sammetid med at hun udviste en halvvoksen skønhed. Kitty var ung.

da pigen trådte tæt nok på til at man kunne se detaljer blev Seras lidt overrasket over at finde en lille pige. men hun vidste at det sagtens kunne være et tilfælde at hun så så ung ud men også kunne være ældre. hun smilte til hendes svar og sagde selv "og katten er hvis kun en killing" hun gik tættere på hun havde set pigens øjne gik ned mod hendes våben og sagde så "bare rolig jeg bruger det kun til forsvar" sagde hun og kiggede på hende. hun var ikke ligefrem grim. hun var faktisk meget smuk. og sød.

Kitty lo.. En let lille latter der kunne minde om hundrede sølvklokker. Kattekilling ? Det kunne man vel godt sige. Hendes herre havde nu også tit ment at hun mindede om en kattekilling ikke ? Det havde vel noget at gøre med hvordan hun taklede tingene når hun kedede sig. Og hendes våben brugte hun kun til forsvar ? Kitty var ikke ligefrem bange for det.
Hun lod let hovedet glide på skrå. "Hvad hedder de ?" Uden at tænke over det spurgte hun formelt som hun havde lært på Point Du Lac.. En vane hun efterhånden havde fået sat fast i sit hovede.

"Seras. Seras victoria. og hvad med dem?" hun syntes pigen var sød. og lidt mystisk. hun så i hvertfald venlig ud og ikke farlig. men skindet kunne bedrage de thavde hun efter hånden lært. især på tidspunkter som dette men hun smilede statig til pigen.

Kitty trådte lidt tættere på nu og placerede, hænderne på hofterne og lod sin vægt glide over på højre ben. Så hun nu stod i en afslappet stilling der fortsat fik hende til at have det katteagtige look. Hun bed mærke i at SV - Seras Victoria - også tiltalte hende med den formelle form. "Kitty" Hun lod let hovedet glide på skrå stadigvæk med et uimodståeligt smil på tværs af læberne. Hun kneb svagt øjnene sammen så hun nu så på Seras med sammenknebne øjne, som om hun fik nemmere ved at 'se' hende nu.

Seras slappede af. hun kunne godt lide pigen og hendes være måde. hun satte sig til rette på trappen "hvad laver du enlig her? på denne tid?" spurgte hun nysgerigt. hun kiggede statig på hende for at se hvordan hun ville reagere.

"Jeg tager skam bare en spadser tur ved de skøres hus." Hun lagde hovedet let på skrå og strøg en hånd gennem sit lange gyldenblonde hår. Smukt. Hun strakte sig katteagtigt og trådte hen til Seras. "hvad med dig ? Er du én af de skøre som bor her?" Hun lagde nysgærrigt hovedet let på skrå og så på hende med sine røde øjne. Præcist som en lille nysgærrig kattekilling der for første gang så noget mærkværdigt.

Seras grinede lidt. det var en dejlig lyd. lidt som rislende vand. "nej. selvom jeg sagtens kunne have boet her sådan som jeg er" sagde hun og grinede videre. hun rykkede lidt og satte riflen foran sig så Kitty kunne side ned ved siden af hvis hun ville (selvom de rikke var meget plads i forvejen)

Hun satte sig lettet - og ret uelegant - ned ved siden af Seras victoria. Hun så nysgærrigt på kvinden ved sin side. "Sikker på du ikke bor her?" Hun havde lyst til at prikke til kvinden. En vampyr. Hun havde set hugtænderne da kvinden havde leet.
Altså var kvinden ikke ude på noget lige foreløbigt. Forhåbentlig da. hun var træt. Og hun kedede sig. Måske ville Kitty selv starte et eller andet blot fordi hun kedede sig. Og eftersom hun havde boet blandt vampyrer i mange år, vidste hun hvordan man pissede dem af. Hvis hende her altså var ligesom de andre. Men hun begyndte efterhånden at syntes mere og mere om kvinden. Og især hendes våben.
Et våben der på en måde virkede dragende - alt hvad der havde med kamp at gøre dragede Kitty. På den ene eller den anden måde.

Seras kunne mærke på kitty at hun var påvirket af hendes våben. hun var ikke sikker på om hvad det var. selvom hun var blevet bedre til at føle andres følelser og nogle gange læse tanker var hun statig usikker på det. så tog våbenet op. og begyndte stille at pudse det. imens hun fløjtede en elodi der var en blandning af alle følelser. og uden hun selv lagde mærke til det kunne hun ikke undgå at kigge over på kitty et par gange.

//slutter vi emnet? ;9 det ser ud som om lille seras har valgt at forvandle sig til scorpius :b

//ja. det var en rip-off så måtte ikke have hende :(//

//nåh ja surt :b

// et nyt emne ^^ skat//