Døden er stille og blodig...

T: 00:00
O: Moon hjem
S: Hjemme ved Moon
V: Koldt, vind og mørkt

Moon`s lejlighed´stod med åbne døre. Kulden intrakte gennem alle vinduer og døre..
Døden var tæt på, man kunne dufte duften af nyt blod. Man kunne også føle at der var noget som der ikke plejede at være. Altan døren stod piv åben. Man kunne se en sttor skygge som lignede et menneske. Men det lignede også at det var et dødt menneske, var det mon Moon?
Spørgsmålene slog sig selv.. Månen lyste ned på skygge, man kunne nu se det var et menneske. Nogle bøger lå rundt i lejligheden, nogen havde været der. Alle mulig tinge lå rundt, noget var i stykke.

En mørk skikkelse bevægede sig udenfor lejligheden nede på gaden. En elegant håndbevægelse strøg en lille sting blod væk fra en marmorhvid mundvige. Ikke et særlig tilfredsstillende individ efter hans mening. Så lille og tynd havde det været.. Han havde dog ikke slået det ihjel. Det havde haft en skæbne den skulle udføres.
Ahngel stoppede op da en sød duft ramte ham.. en døende duft. Et øjeblik af ekstaser... Ahngels røde øjne vendte sig imod vinduet op til lejligheden. En mulighed for et mere tilfredsstillende individ?
Efter korte sekunder stod Ahngel på den yderste kantsten fra vinduet. Han bukkede sig og landede på gulvet derinde med røde øjne analyserende hele lejligheden.

Milla var på vej over til moon, med hendes sportstaske på armen.
Hun smilede kort, moon og hende skulle have film aften.
Hun smilede da hun kom tættere på huset, men et duft slog hende..
Dødens duft. Hun satte si spurt hen mod huset.. Hun havde smidt sin taske. og løb ind i huset. Der var rodet og ting var ødelagte. Hun løb ud på altanen, det var Moon!

Han sprang rundt i byen, fra tag til tag. Bare for nysgerrighedens skyld.
Han havde efterhånden lært byen at kende, og var begyndt at kunne lide den.
Han nærmede sig Moons lejlighed og lagde mærke til Ahngel der gik derind fra altanen.
Han sprang over på taget af nabohuset og lyttede.
*Hvad sker der her?* tænkte han.

Hendes hud var kold. Vinden susede rundt om hende. Hun hørte ikke noget, hun trak ikke vejret mere. Hun var helt stille, mens hendes hud var sne hvid.
Mens hun lå stille somom hun var død, som hun måske også var.

Ahngels lange sorte hår gav et kort strøg fra vinden idet han vendte sig og fik øje på alle de nyankomne.. Han var nok ikke selv ude på tur i nat.. Han lagde dog mærke til det. De måtte være nære til den, hvis blod appelerede så kraftigt til ham.. et problem? Muligvis.
Han vendte dog ryggen til og begyndte at gå søgende rundt i lejligheden, duftende til hvert eneste sted.
Han så pigen ligge der på gulvet. Han kiggede på hende med et lettere neutralt blik, hvorefter han satte sig halvt ned på hug ved siden af hende og trykkede to fingre imod hendes hals. Pulsen ville afgøre hans næste træk.

Han sprang lydløst hen på altanen og satte sig på hug. Han holdt øje med Ahngel og Moon og forsøgte at undgå at blive set.
*Hvad i alverden... Den fornemmelse...* tænkte han.
Det var den samme fornemmelse han havde haft for et stykke tid siden. Fornemmelsen af mørke og sort magi.
*Hvem er den fyr?* tænkte han.

Hun stomede ud på altanen, men da hun så Ahgel, blev hun rarsede..
HAN HAVED MÅSKE SLÅET HENDE IHJEL!!! Hun skubbede ham hårdt væk, mens huns atte sig ved moons side.."DU HAR DRÆBT HENDE!" råbte hun mens, tårnene løb ned af hendes kinder, mens hun strøg moon over håret. Hendes øjne var fyldt med tåre.

Hun lå stille, hun hørte en hendes beste venindes råbe, hun hørte en Velarian tanker, hun hørte ikke noget.
Hendes hud var ved at bliv hvid, blodet løb ud af hende. Der var blod rundt om hende. Alt var ude, hun kunne ikke noget.

Ahngel blev ikke skubbet meget væk, men kiggede lettere ligeglad og irriteret på Milla. "Du burde virkelig ikke tage situationen for hvad den ser ud til. Havde jeg dræbt hende, havde jeg ikke siddet ved hende endnu." sagde han skæptisk og så på Milla.
Han rejste sig kort og kiggede på dem med et obgivende blik. Ville hun tage det i sin egen hånd. Fint med ham? Han vednte blikket imod de fremmede pulsslag og fik øje på en elver.. Han lod sine røde øjne hvile roligt på elveren inden han igen vendte blikket på Milla.

Han rejste sig, og gik indenfor.
"Hvad sker der her?" spurgte han og så på den døende Moon.
Han knyttede næverne.
"Milla, jeg tror ikke det var ham der gjorde det. Jeg så ham springe herind, men på det tidspunkt var det her allerede sket."

Hendes øjne var fulde af sorg og had..
Hun græd, og kom til at skrige af sorg og had.
Hun græd sindsygt meget, hun havde aldrigt grædt sådan før.

Ahngel betragtede Milla med et obgivende udtryk. Var der noget han hadede, var det tårer. Han vendte blikket imod Moon. "Med jeres tilladelse.. vil jeg tage endnu et kig på hende." sagde han og betragtede Milla i en god tid. Det var en kendt sag at vampyrer altid havde haft kendskab i lægeteknik og medecinanske magiteknikker.

Han så på Ahngel og på Milla, og til sidst på Moon.
"Flyt dig Milla. Hun dør hvis ikke vi gør noget, og jeg kan ikke heale. Lad ham kigge på hende."
Han skulede til Ahngel "Men hvis du prøver på noget så vær klar til at kæmpe...".
Hans stemme var kold.

Hun lå stadig helt stille, hendes mund åbnede sig lidt. Hendes var hvis som sne, det samme med hendes hud. Hnedes hud var kold. Blodet kom stadig ud af hende.
En lille kat kom stille og langsomt gårnede mod dem. Dens øjnene kiggede kort på Moon, før den kiggede mod Milla.

hun flyttede let sig, men satte sig i hjørnet af altanen..
Hun gemte sit hoved på sine knær. Mens tårene trillede ned af hendes hvide kinder.
Hun snøftede stille, man kunne næsten ikke høre det.

Ahngel vendte sit røde blik imod Valerian med et dystert udtryk. "Hun har mistet for meget blod til jeg har nogen interesse.. Jeg ville ikke kunne tilfredsstilles med det hun har tibage." sagde han og satte sig ned på hug igen foran pigen, Moon. Han brugte en god tid på at bare observere.. Se på hendes årer.. finde stedet de havde blevet ødelagt.
Han lagde en hånd imod hendes hud og strøg den over hende i en rum tid. Endelig fandt han punktet og hans sorte kløer lod til at blive mere mørkeblå idet han iværksatte den healende kulde og lod den glide ned i hende.. begyndte at sætte vævet sammen igen, som var det ædderkoppespind..

Katten gik over til Milla, men den kiggede på Moon. Moon lå helt stille, hun trak ikke vejret overhovedet. Hun mere kolde end før-

Ahngel stoppede op da han mærkede det. Dødt blod.. Cellerne i hendes årer døde ud som kædereaktioner. Ahngel satte sig ret op igen, selvom hans hånd stadig var på hende. Han betragtede hende tavst idet han flyttede sine øjnened på hendes arm.. Et tjek.. Han manipulerede det kort til at en lille hvid risse i hende kom frem og forsvandt igen. Som han havde troet.

Hun kiggede op på katten. Hendes tår trillede ned af hendes kinder.
det gjorde ondt inden i, Moon var ved at dø og hun kunne intet gøre.
Hun sukkede kor, men strøg katten over ryggen, men meget blidt.

Moon lå helt stille stadig. Hun viste ingen tegn på liv overhovedet. Hun så ikke så godt ud mere, hun så mere uhyggelig ud. Hendes øjne var vente mod døren ind til, de var hvis.
Katten kiggede rundt på de andre, den satte sig ned. Den satte sig i blodet, ude at vide det rigtig.