Beautyful Night - Chariot

S: Ved skovbrynet
T: 23:04
D: Irl; 10 august
V: Skyfrit, fuldmåne, lunt, vindstille.
O: Ingen..

Mørkede havde igen hurtigt sænket sig over skoven, og henlagde den i dystre skygger. Stjerne glimtede højt oppe på himlen, ved siden af den lysende måne, der gav et koldt lys fra sig.
Lennea sad i sit nattøj; Nogen korte shorts og en løs top med skriften 'sleep tight'. Da det var en behagelig tempreatur udenfor, havde hun ikke tænkt på at ta en jakke på, så hun sad med benene presset ind mod brystet, mens hendes arme hvilede omkring dem og hendes hovede placret på knæene. Hun stirrede frem for sig, unden egentlig at se; hun tænkte. Tænkte på de fantastiske drømme hun havde haft, med mange farver, og varme. Hun sukkede let, og lukkede øjnene, i håb om at hun ville falde tilbage til dem.

Chariot. En dreng på 17 år. En dødsengel hvor på ryggen kunne ses en revne fra hans T-shirt, udover T-shirten havde han en sort hættetrøje udover. Hans hår var sort, sad lidt pjusket her og der, hvor det ellers også var glattet. Med sit hår var Chariot en meget perfektionist og det havde han været i hele sit liv. Han elskede sit hår, som om at det var hans kæreste eje. Han sad lænet op ad en stamme, af et træ inde i skoven. Og blinkede lidt med sine øjne, det positive ved at være død, var at han ikke kunne blive træt. Men af og til ønskede han at han godt kunne sove. Falde i en drøm, som kunne skimte et smil på læberne. Gøre en glad efter at vågne op af drømmen. Det var lang tid siden sidst at han havde drømt. Hvor lang tid siden, vidste Chariot ikke. – Et suk undslap fra hans læber, inden at han tog fat i sin hættetrøje og trak den af ham, lagde den ved siden af sig, hvorefter at han trak sin trøje op overhovedet og lagde den i sit skød, så han var i bar overkrop. Hans mave var bleg som ellers resten over hans krop. Der kunne ses muskler. Hans mave var veltrænet, hvilket at hans mave også skulle være, når han var en dødsengel. Med den lyst han nogen gange fik med at dræbe nogen og sende dem til helvedet. Han tog dernæst trøjen op i sine arme og studerede den, et skævt smil veg sig i hans ene mundvige, da han fik øje på reven. – På ryggen af trøjen. – Efter at han havde haft sine vinger ude. ”Må vidst til at tage hjem..” sagde han stille for sig selv, fugtede let sine læber, inden at han tog sin t-shirt på igen. Lænede sig derefter mere op af stammen og trak sine ben ind til sig. Chariot lod dernæst sit blik glide rundt, studerede af og til jorden, som om at han fandt den interessant.

Hun spærrede forskrækket øjnene op, og hev efter vejret, som var hun vågned' fra en maridt. men det var dog ikke helt rigtigt; skoven havde sendt en stærk puls igennem hende, og hun havde set en skikkelse side i mørket, nogen træere længere henne. Hun tog sig til hjertet, da endnu en puls blev sendt igennem hende. Hun rykkede sig væk fra træet, så det ikke længere kunne advare hende. Det var både godt og ondt at skoven altid gjorde det. Selvfølgelig ville hun gerne vide, hvis der var nogen, men alligevel var det smertefuldt, hvis det var en 'farligt' væsen. Hun vendte langsomt blikket over mod stedet skoven havde vidst hende. Hun kunne godt skimte en utydelig skygge, der sad op af et stort træ. Hun bed let tænderne sammen, mens hun medet stift blik betragtede skikkelsen.

// Er ikke så kreativ.. Sorry =D //

Selvom tanken havde strejfet ham om at tage hjem, blev han alligevel siddende op af træet. Trak en falsk dyb indånding, imens at han lagde sine ben ned, i stedet for at have dem ind til sig, lagde sine hænder ned på hver sit lår, *Måske skulle jeg besøge min søsters grav?* tænkte han og lod sin tunge glide ud at slikke ved sit ene stykke metal i sit snakebite. Han lukkede sine øjne lidt, imens at han så ud i luften af øjekrogen. Chariot, syntes efterhånden at det var begyndt at blive kedeligt på stedet. Efter noget tid rejste han sig op og tog sin hættetrøje med sig, inden at han begyndte at gå, med lette skridt i retningen, hvor en skikkelse sad henne ved et træ, i nærheden af ham. Han vidste ikke om han var alene eller ej. Men det ville ikke komme som en overraskelse, hvis han ikke var alene, faktisk ville han blive glad for selskab. - Også alligevel havde han lagt nogle planer for den vedkommende, kom an på så meget, om det var en dreng eller en pige. Det måtte tiden vise. - Hvis at en person dukkede op.

//..Det er i orden, min krea svinger også lidt. XD//

Før hun var gået her ned, havde hun sat sit hår op i en høj hestehale, og et par spænder holdte hendes pande hår væk ansigtet, så man tydeligt kunne se begge de lilla øjne.
Hun holdte sin ene håndflade mod træet, så hun var klar til at rejse sig, hvis personen var ude på noget. Hun havde ikke oplevet så mange, der havde 'overfaldet' hende, faktisk kun én gang, men hun nåede dog at ryste på hovedet, inde tankerne tog hende med tilbage til fortiden.
Sikkelsen havde nu rejst sig, og hun gjorde ligeså. Hun havde siddet ned længe, så da alt blodet på ny begyndte at løbe ned i hendes ben, kom den stikkende fornemmelse af tusinde nåle hurtigt. Hun vaklede kort, inden hun lænede sig op af træet med sin skuldere, for at holde balancen.
Skikkelsen var nået nogen skridt nærmere, men hun nægtede at bakke i frygt, ogs' selvom skoven havde advaret hende så kraftigt.. Hun stirrede på 'den', med et udtryksløst ansigt, nervøs for, hvad der ville ske' hvis hun ikke fulgte vær af skikkelsens bevægelser.

// Haha 8D .. Så jeg ikke den eneste :3 //

Chariot kiggede så op og fik øje på en pige, som stod henne ved et træ som han var ved at passere sig forbi. Et lumsk smil dukkede frem på hans læber, "Hvad laver en pige .. som dig her ude, så sent?" spurgte han og lagde sit hoved en smule på skrå, da der ikke var så meget mellemrum imellem dem, igen. Men alligevel nogle skridt for at de skulle stå tæt. Han undrede sig endelig meget over at hun var ude i skoven, på denne tid. Hun kunne jo blive overfaldet og bidt af en vampyr? Eller lignende? Måske.. noget der var meget værre.. end bare at blive bidt af en vampyr. - Chariot så noget afventende på hende, med et fast blik. Inden at han gav hende elevatorblikket.
Måske skulle hun også tage at være bange for ham? Hm. Chariot stod og overvejede sine muligheder. Først ville han dog lige se hvad hun kunne præstere. - "Kunne.. være meget farligt for sådan en pige som dig.. vade rundt inde i skoven.. på denne tid", og han sagde det på en meget nænsomt måde, imens at han med få skridt trådte tættere på hende, lod sin ene hånd glide op på hendes kind, som han kærtegnede blidt, med sine fingerspidser.

Hun lyttede til hans stemme, fastfrosset til stedet, stadig med et udtryksløst ansigt, dog havde hun bidt tænderne hårdt sammen, for ikke at begynde at knurre af ham,.. Hvilket var ved at blive en dårlig vane, når hun følte sig utryg.
"Det raver' dig en skid" snerrede hun, og forsøgte at vende sig rundt, men hendes krop nægtede at reagere. Hun mærkede hvordan hendes hjerte, langsomt begyndte at sende sig selv på overarbejde, og hun tog en lydløs indånding, for at få det til at falde ind i den rolige rytme igen.
Alt var stille omkring dem; alle dyrene sov, og planterne havde lukket deres blomster sammen for nattens mørke. Ja, hun kunne egentlig selv spørgere hvad f'ck hun lavede her ude, midt om natten? Og hendes far havde altid sagt hun var klog. Yea right! Hun sank kort hen i fortiden, da tankerne vandrede, men hun rystede dog hurtigt på hovedet, og en snerren undslap hende, da hun glemte at lukke af for den.
Hun stirrede trosigt på ham, og mærkede pludselig nogen fingere kærtegne hende kind, og under 'normale' omstædigheder, ville hun havde elsket det; men det her var ikke 'normalt'. "Dont touch me.." Hvislede hun mellem sammenbidte tænder. Hun vendte sit ansigt bort, så han ikke længere rørte ved hendes kind, og hun mærkede igen, hvordan hjertet - og lungerne - atter røg på overarbejde.

Sukkende lyd kunne høres fra hans strube, imens at han kiggede lidt ned af sig selv, inden at han førte sin hånd ind under hendes hage og tog fat i hendes hage dernæst, rettede hendes hoved, så hun endte med at kigge på ham, "..Ikke særlig smart af dig at snakke uhøfligt til mig.. du ved ikke hvad for et væsen jeg er" hviskede han og lod sine blå krystal øjne hvile på hende. Chariot kunne faktisk gøre lige hvad det passede ham. Hvis han havde modet og lysten til det. "Er en dødsengel.. kan sende dig til helvede.. søde skat" sagde han imens at han smilede let. Imens at han lod sin hånd glide videre ned af mod hendes hals, efter at han havde givet slip på hendes hage. "Så.. har du forstået at du skal opføre dig pænt..?" spurgte han og fugtede let sine læber, og betragtede hende. Selvom han endnu ikke kendte hendes navn, syntes han at hun var en smuk skabning. "Vi vil ikke have at en smuk pige.. som dig kommer galt af sted", sagde han med en blid stemme, og et charmerende smil som dukkede frem på hans læber, da han gættede sig frem til at hun gerne ville leve, uden at se døden i øjnene.

Hun var kraftædme ligeglad og han sendte hende til paradis eller helvede; og hun var i hvert fald ikke nogen 'sød skat'. Og det var da vidst nok ogs' ham der var uhøflig. Man gik ikke ind en fremmed persons 'personlige cirkel', uden at have fået lov; hvilket han på ingen måde havde. Tvært imod. Hun var så ligeglad. Ligeglad, ligeglad, ligelgad!
Hun gjorde sikkert klogt i at gøre som han sagde, men ville ikke, kunne ikke gøre det; det var så svagt. Hun gøs ved hans berøing, da hun blev tvunget til at se ind i hans krystal øjne, som ville havde været smukke, hvis ikke hun allerede hadet ham. Hun stirrede olmt på ham, stadig med tænderne presset sammen. Hun forsøgte at trække sig væk fra ham da hans kolde hånd gled ned over hendes hals.

// Skal æde 8D //

Chariot kunne se på hende at hun ikke kunne lide det. Han fjernede så sin hånd, og trådte nogle skridt tilbage, så der kom større mellemrum imellem dem igen. "Jeg må se og komme hjem..." sagde han og fugtede let sine læber, imens at han vendte om og begyndte at gå... imens at han havde sagt dette, håbede han på at hun ville standse ham i at gå og forlade hende... men han vidste ikke rigtig... det kunne jo også være at hun virkelig blev glad for at han gik sin vej... "Btw mit navn er Chariot" nåede han at sige, inden at han var et stykke væk fra hende... så hun sagtens kunne høre hvad det var han sagde. Chariot ville ikke udnytte hende, bestemt ikke, det som han havde gjort, var bare en prøvelse, på om han direkte kunne komme tættere ind på hende, på den måde... eller ville han noget hende ondt? Han trak svagt på skulderen, imens at han gik. Væk fra hende.

Hun ånede ud, som om hun havde holdt vejret, da han gik væk fra hende, hvilket undrede hende. Han havde ikke stået op ved sine trusler om at han kunne sende hende til helvede, da hun ikke havdet 'snakket høfligt'. Hun smilede skævt, og var en smule.. Skuffet, over ham, måske? Hun vidste det ikke rigtig, kunne ikke rigtg sætte ord på det. Men hun var jo alligevel glad for at han havde fjernet sine hænder.
Hun så på ham, lyttede til hans ord, da han blev ved med at gå, væk fra hende. Hun rakte modvilligt - på en måde - ud efter ham, mens hun udstødte et halvkvalt 'vent'. Hun spærrede overrasket øjnene op over hvordan hun havde reageret. Hun ønskede han skulle gå, men smatidige blive.. Hun ville ikke være alene her i mørket, og det så ikke ud som om han ville gøre hende ondt..?

Chariot stoppede op med at gå, da han havde hørt hende svag sige 'vent' .. Han vendte sig derefter om og så på hende, lagde sit hoved en smule på skrå, imens at han tænkte om han skulle sige noget, det eneste som lige kom ud fra hans mund var et lydløst suk, "Kom med mig hvis du vil" sagde han så højt og tydeligt, så hun kunne høre det, selvom han endnu ikke havde fået hendes navn at vide, og at han ikke kendte hende særlig godt. - Chariot vidste heller ikke hvad for et væsen hun var, men han gættede sig først og fremmest til at hun var et menneske, men han vidste også at hun ikke var et hel menneske, da en anden færd dukkede frem. Som han ikke kendte til direkte. Måske en dæmon? Han vidste det ikke med sikkerhed, men han fandt nok ud af det på et tidspunkt. Han så noget afventende på hende. Ville hun blive, eller hvad ville hun? Det fandt han snart ud af med tiden. Kom an på om hvor hurtigt hun var til at svare.

Hun stirrede måbende på ham, mens hun mærkede hvordan hans kolde fingre før havde kærtegnet hende kind. Hun rystede på hovedet, forsøgte at ryste dem af sig, da de fik det til at løbe koldt ned af ryggen. Uden egentligt at have lagt mærke til det, havde hun fået taget elastiken og spænderne, der holdte hendes hår, ud, så hendes hår nu hang løst om hendes skuldre; og skjulte det højre øje. Hun tog tøvende et skridt i hans retning, mens tusinde tanker fløj gennem hovedet på hende, med en så hurtigt fart, at hun ikke engang nåede at tænke på dem, før de næste kom. Hun rystede på hovedet igen, inden hun forkuserede på den mørke skikkelse som sagde hun 'skulle' følge med. Hun kneb øjne sammen, og begyndte at gå, mens hun mærkede de få muskler hun havde, spænde sig sammen, hvis de skulle bruges..

Chariot fugtede let sine læber, "Vil du have at jeg skal være ond imod dig.. siden at du ikke siger noget?" spurgte han med et lille grin, imens at han så på hende, det undrede ham en smule, hvorfor at hun var så stille som hun var. Han tøvede let, og ventede bare på svar. Selvom han godt kunne gætte sig frem til at han skulle behandle hende pænt, men .. kunne også være hun tænkte noget andet? Han gik hen til hende, og spurgte, "hvad hedder du?"... han bed sig diskret i underlæben, imens at han kiggede hende ind i øjnene, efter at han havde taget fat i hendes arme, for at få hende til at stoppe med at gå.. så de stod stille overfor hinanden.

Hun spisede læberne i en undrene grimasse, inden hun langsomt rystede på hovedet over hans spørgsmål. Det var noget underligt at sige?.. Hun havde faktisk slet ikke bemærket hun ikke havde sagt noget.. Men hvad skulle hun dog ogs' sige?
Hun skulle lige til at snerre af ham igen, da han sprugte om hendes navn, men hun tog sig i det, og smækkede tænderne sammen med et højt 'smæld'. Hun tog en dyb indånding gennem næsen, inden hun pustede luften ud gennem munden, så hun kunne få sin stemme under kontrol.
Hun mærkede igen at han rørte ved hende, men hun modstod trangen til at fjerne sig, da han nok ville tage hænderne væk, på et tidspunkt.
"Le.." Hun rømmede sig "Lennea" svarede hun så, og undgik hans blik

// Undskyld det tog SÅÅÅ lang tid at svare.. Min 'søster' for mig til at grine.. non'stop 8D //

"Lennea..hm" sagde han køligt med et lumsk smil der dukkede frem på hans læber, imens at han lod sin ene hånd glide op for at tage fat i hendes kæbe. "Mhm.." mumlede han næsten tænksomt. - Han fugtede let sine læber, imens at han betragtede hende, inden at han lod sine læber ramme hendes, masserede hendes læber i en blid bevægelse mod sine, inden at han kyssede hende ømt. Chariot syntes at hun havde et flot navn og ikke nok med det at hun også var smuk, selvom han ikke havde fået lov, gav han hende et kys. Han var ligeglad om hun ville blive sur eller flippe ud, noget lignende. Han gjorde hvad det passede ham. Og hvis det var at hun blev hidsig og ville prøve på at skade ham, kunne han altid gå i gang med at lege med hendes blod. Drille hende direkte.
"Chariot Rope.." præsenterede han sig efter at han stoppede kysset, bed da drilsk i hendes underlæbe, inden at han trak sig lidt væk, og gav slip på hendes kæbe, dog stod han stadigvæk lidt tæt på hende.

Hun stirrede en smule skræmt på ham, da han sagde hende navn, på den der lumske måde, og hun ønskede straks hun aldrig havde 'givet' sit navn væk. Da han ikke gav slip på hendes arme, vred hun sig en smule, for at få ham til at give slip, men det medførte bare i at han kørte sin hånd op til hendes ansigt, og hun modstog trængen til at bøje hovedet til siden, da det kilede.
Pludselig nærmede hans hovede sig, og hun mærkede hvordan han forplantede sine læber mod hendes. Hun spærrede forskrækket øjnene op, idet hun løftede sine arme, og forsøgte at skubbe ham væk, ved at lægge hænderne på hans bryst. Hun forsøgte at vride sit hovedet væk fra ham, og lænede sig tilbage, så meget som hendes balance tillod det.
Hun syntes det varede uegentligt lang tid før han fjernede sine læber, og hun ånede ud, som om hun havde holdt vejret. Hun stirrede ned i jorden, mens hun stod og trak vejret gennem munden, inden hun igen smækkede tænderne sammen, idet han sagde sit fulde navn.
Nu var han altså over stregen! Hun burde tæske ham synder og sammen, men hun havde - selvfølgelig - ikke særlig mange krafter.. Og nok ikke nogen i forhold til ham?
Hun løftede hovedet og stirrede olmt på ham, hvor efter hun arrigt svingede sin hånd, og gav ham en lussing..

Chariot lagde sin ene hånd på sin kind, der hvor han havde fået lussingen, han sagde ingenting imens at han bukkede sig lidt ned, da han mærkede hvordan han blev svag.. dette var en af hans svagheder, hvis han enten fik en lussing eller blev slået i maven, ville der gå noget tid før igen at han kunne bruge sin magi.
Han tøvede let, "..Det har jeg vel fortjent.... men jeg siger ikke undskyld" mumlede han,
og bed sig let i læben, det ville han ikke. Han syntes at det var ynkeligt at sige undskyld.
Og inderst inde, så nyd hun det garanteret også. Selvom hun havde trittet sådan imod. "Bare ikke slå mig igen.." sagde han køligt, efter at han stillede sig ordentlig op igen.
Lagde sit hoved en smule på skrå, imens at han så på hende, "..Kunne du virkelig ikke lide det?" spurgte han og hævede undrende det ene bryn, han ville gerne høre hendes mening omkring det at han kyssede hende, et skævt smil veg sig i hans ene mundvige. Imens at han ventede.

Hun havde vidst ramt et 'ømt' punkt, men ogs' på sig selv. Hun klemmede hårdt om den hånd hun lige havde dasket ham i ansigtet med, mens hun bed tænderne sammen, for ikke at sige 'av'. Ha! Han havde fortjent et par stykke endnu, men hun ville ikke gøre ham 'vred'.
Det måtte han sq' selvom om han ville sige undskyld; hun var egnetlig ligeglad.
Hun hev hurtigt sin top ned over short'sne igen, da hendes hånd var holdt op med at gøre ondt.
".. Bare ikke rør mig igen" Snerrede hun gennem sammenbidte tænder, mens hun holdte øje med ham, da han rettede sig op, efter hendes lussing.
Hun spærrede overraskende øjne op, over hans spørgsmål. 'Kunne du virkelig ikke lide det?'. Selvfølgelig kunne hun ikke det?! Ville han måske kunne li' hvis en fremmed kom hen og ravede' på hans, og enda ogs kyssede en!.. Jo, måske ville han godt kunne li' det, men 'normale' personer ville nok bryde sig lige så meget om det, som hun gjorde.
"Hvad tror du selv, din spasser" Svarede hun trodsigt, inden hun vente sig om for at gå.

Chariot hævede det ene bryn, imens at han så efter hende, "Fint nok.. bare gå din vej.. grønskolling" mumlede han, og undslap et lille grin. - Virkelig ynkeligt. Og typisk af en kvinde gå på den måde. Bare pga et kys? Chariot ville aldrig komme til at kunne forstå kvinder. Det var jo ikke sådan at han direkte ville voldtage hende?..Eller ville han? Han rystede svagt på hovedet, inden at han slog sine vinger ud, "Kunne heller ikke forstå hvorfor du blev ved med at være i skoven!" råbte han efter hende, før at han begyndte at gå lidt, med skridt. Inden at han ville lette fra jorden. Måske ville hun også skifte mening, om at hun faktisk ville blive? Det vidste han ikke. Men han vidste bare at hvis hun gik sin vej så ville han flyve hjem!

// Flyv bare hjem.. Gider ikke tvinge dig til at svare.. :3
- Ved heller ikke hvad jeg skal skrive ._. //