A new day at the job? (Nanna=privat)

Sted: Di Morga :: Quatre.
Tid: 20:00
Dato: 10. August.
Vejr: Mørkt og regnvejr udenfor.
Omgivelser: Hotellets chef, medarbejdere.. gæster der bor på hotellet og Chariot.
Påklædning: Piccolo tøjsættet.

En ussel dreng på 17 år, som var død i forvejen og havde piercing i ansigtet, havde fået lov til at arbejde på et hotel i Di Morga. Quatre. - Utroligt at han fik lov til at blive ansat. Men det var måske også mere pga. hans personlighed og fordi han generelt var en god tjener/piccolo. - Chariot sad bag ved receptionen i et lokale, hvor deres chef også sad. De fleste gæster som var tjekket ind var oppe på deres værelse, enten sov de eller så hyggede de med hinanden. "Så fjols.. kan du ikke gå ud og rydde lidt op på bordet ved receptionen?" spurgte en af medarbejderne, chefen begyndte bare at grine. Inden at han nikkede beskæftiget til at Chariot skulle gøre det. Et lydløst suk undslap fra hans læber, "Typisk.. udødelige.. de er nyttesløse.." mumlede han for sig selv, inden at han rejste sig fra sin stol og gik ud fra lokalet, og videre hen til receptionen, så folk troede at det var ham man skulle komme til, hvis de ville have et hotel værelse. Selvom det ikke var ham. Idet at han begyndte at sætte tingene ordentlig på de steder som var lidt rodet, og hvor tingene stod til hulter til bulter. - Chariot var noget af en perfektionist, ikke bare med håret, men også med andet i hans liv. Derfor blev han også sat til at gøre dette. Fordi drengene vidste at han ville gøre det perfekt. Han håbede bare på at der ikke ville komme nogen, så de kunne se ham i hans uniform. Udover uniformen havde han sort make-up omkring øjnene, dog så det ikke var for overdrevet, så sad hans sorte hår lidt pjusket nogle steder og ellers så sad det glat. Perfekt som han ville have det.

En mørk skikkelse løb ind under halvtaget netop lige ude foran Quatre, i læ for regnen. Der lød en lavmælt banden fra den yngre kvindeskikkelse og hun så ned ad sig selv - gennemblødt. Pigen - kaldet Silver, men som i virkeligheden hed Nanna - drog et irriteret suk og samlede sit mørke hår for at vride det værste vand ud af det. På grund af regnvandet havde hendes slangekrøller overtaget og det bølgede let over hendes skuldrer, da det gik hende netop til brystet. Hun hadede hendes 'krøller' og prøvede altid at frisere dem ud. De fik hende til at se så frygtelig kær ud - noget hun konstant prøvede at forhindre. Hun smilede blandt andet heller ikke særlig tit, da hendes smil også var sødt og blidt.
Hun var iklædt et par (meget9 lavtaljede militærprintede bukser, så kanten af hendes undebukser netop kunne anes. Et par sorte soldaterstøvler prydede hendes fødder. Hendes overkrop var iklædt en sort lynlåstrøje med gule citroner på. Hun gik ikke særligt op i sit tøj og heller ikke hår og make-up, men det kunne ikke rigtig ses. Nanna lænede ryggen op ad væggen - lige ved siden af glasdøren ind til det dyre hotel. Hun lod hånden glide ned i sine bukselommer og fandt en pakke cigaretter frem, hev én ud og plantede den mellem hendes blegrøde/orange læber. Lagde derefter pakken tilbage i lommen og fandt en lighter, og fik hurtigt tændt smøgen. Hun tog et langt og længelsfuldt hiv - holdt røgen i sig et kort øjeblik - hvorefter hun afslappet pustede den ud. Det var som om en lettet følelse skød igennem hende, ved nikotinens indtræden i hendes krop. Hun lod sit blik vandre ud på gaden og besluttede at vente til regnen var stilnet af, med at fortsætte hjemad. Hjem til den faldefærdige ruin af et hus hun havde bosat sig i. Hun havde været på vej hjem fra sit arbejde da det var begyndt at regne.. og hun afskyede regn. Hadede at blive gennemblødt og iskold. Hendes store pupil som var omgrænset af den gule iris med det orange skær, blev plantet på en vandpyt på vejen og betragtede de mange ringe som dansede i vandet fra regndråbernes nedfald. Hun lod endnu et par skældsord undslippe hendes læber - forbandede vejret - og tog jævnligt et hiv af smøgen og gav sig til at vente. Hun havde ikke værdiget hotellet ét blik - bortset fra da hun besluttede at søge ly under halvtaget - og havde derfor heller ikke opdaget drengen i receptionen...

En af medarbejderne kom ud fra lokalet imens at Chariot stadigvæk var i gang med at rydde op, "Hey.. smut hjem grønskolling!" hvæsede han imens at han puffede lidt til Chariot, han smed arbejdet fra sig og kiggede på medarbejderen, ham som hadet Chariot. Det var ikke alle som kunne udstå alle, acceptere alle for den de var, "FINT!" udbrød han med en hård tone i stemme, og gik fordi medarbejderen og videre hen mod døren, han kunne igen mærke hvordan vreden steg i ham, efter dette. - Chariot havde det en smule nemt ved at blive vred og sur. Efter alt det han havde været igennem sit liv. - Uden at sige noget til chefen og de andre ansatte, tog han fat i håndtaget og åbnede døren, hvor han trådte ud og døren lukkede i bag ham. "Forhelvede da... de kunne bare lade være med at ansætte mig, hvis nogen virkelig hadet mig så meget" mumlede han letter irriteret og knyttede sine hænder, imens at han så ned af sig selv, hvis han kunne rødme nu, ville han mærke varmen i sine kinder, da han syntes at han lignede en klovn i piccolo tøj. Og dette var hans første dag på arbejdet? Han rystede svagt på hovedet. Inden at han satte sig ned på hug og lagde sine arme på hver sit lår, imens at han kiggede ned i jorden, med sin nakke bukket lidt ned, han studerede nærmest jorden imens at han overvejede om hvad han nu skulle efter det.

Nanna's tanker blev brat afbrudt da døren ved siden af hende blev åbnet og en dreng trådte ud. Tydligvis vred og frustreret over ét eller andet med arbejdet og bandede. Nanna hævede undrene det ene øjenbryn og gav ham hurtigt elevatorblikket da han var iført piccolo'tøj. Hun kunne ikke tilbageholde et lavmælt fnis og førte sin frie hånd op til hendes læber for at dække for smilet. Dét kendte hun alt for godt. At hade sit arbejde - hvis det var dét han gjorde. Hun havde to. Et på en café om dagen og ét på diskoteket om natten. Helveds hårdt, men hun knoklede for at tjene penge. Hun virrede kort med hoved for at ryste tankerne af sig og så ned på drengen - som tydeligtvis ikke havde opdaget hende. Hun fjernede atter hånden og så ned på ham"Hvad så, grønskolling" Hun havde hørt at han blev kaldt 'grønskolling'... så hvorfor ikke bare gentage det? Sådan var hun altid. Provokerende og direkte uhøflig. Hun førte cigaretfilteret ind mellem hendes læber og tog et sug. "Kan du ikke tage presset?" Spurgte hun og så ham an. Hun var i lortehumør og derfor var hendes provokerene attitude værre end normalt. Hun ville ellers normalt bare have ignoreret ham blankt... Men nogen skulle hendes irritation åbentbart gå ud over. Så kunne hun også få tiden til at gå med dét. Hun nappede sig blidt i underlæben og legede åndsfraværende med sin piercing som prydede i siden af hendes underlæbe, imens hendes blik hvilede på ham.

Efter at han havde ordet, 'grønskolling' igen vendte han sit blik mod stemmen og fik øje på en pige, som stod og røg en smøg? Han rystede svagt på hovedet, uden at svare hende, gik han hen til hende, og tog smøgen fra hende, smed den direkte ned på jorden efter at han havde knækket den, trampede dernæst på smøgen, for at slukke den. - "Åh jo.. men jeg er virkelig ikke humør til at blive mere vred, bare pga din ubehøvlet opførsel" sagde han med en kølig stemme, imens at han kiggede på hende, før havde han også hørt hende fnise af ham, "Desuden er det dumt at gøre grin med mig.. vil du gerne ende i helvedet?" spurgte han imens at han førte sine ene hånd op mod hendes kind, som han kærtegnede blidt med sine fingerspidser. Han elskede at spørge om dette.. også fordi han havde magten.. magien til det, uden at han havde fået lov til det, lod han sin hånd glide længere ned mod hendes hals, og lænede sig mod hende, hvor han kyssede hende på halsen, på den ene side af halsen, hvor hans hånd ikke var placeret.

Nanna så ned på jorden hvor hendes smøg blev kværnet under hans fødder. Hun hævede let det ene øjenbryn og så skeptisk op på ham. Hans trusler rørte hende ikke spor - hun havde oplevet det der var langt, langt værre.. "Njah... har allerede været der" Svarede hun blot med et ligegyldigt skuldertræk - hentydende til Helvede. Hun rynkede øjenbrynene i det hans fingerspidser gled over hendes kind. Hvad fanden? Hun mærkede hvordan hans hånd gled længere ned og placerede sig på halsen, hvorefter han selv lænede sig hen til hende og placerede et kys imod hendes strube. Det var lige godt satans...
Hun kørte hænderne op på midten af hans bryst og skubbede ham hårdt ud fra sig. "Hvad fanden tror du lige du laver?" Hvæsede hun og sendte ham et koldt blik. Det fandt hun sig ikke i... Hvem troede han lige han var? Kong'gulerod?.. Hun var fucking ligeglad hvem han var. Han skyldte hende en cigaret og hun fandt sig bestemt ikke i at han bare sådan...gjorde hvad der passede ham. Hun lagde fornærmet armene over kors og hævede pessimistik det ene øjenbryn og lod sine gule øjne hvile på ham.

Chariot fandt hurtigt balancen, efter at hun havde skubbet til ham, det gjorde ham intet, fordi han var død i forvejen. Der skulle meget til for at skade ham. Faktisk kunne intet skade ham. Chariot gik blot tættere på hende igen, "Også gør du det selv værre.. end det er.." sagde han koldt med et lumsk smil som plantede på hans læber, imens at han tog fat i hendes ene håndled, og gjorde sådan at hendes arme ikke længere var krydset over hinanden, strammede samtidig grebet om hendes håndled, "Du.. er vist blevet voldtaget før?" spurgte han og lagde sit hoved på skrå, imens at han lod sine øjne hvile på hende. Gule øjne? Det var en sjælden farve. Første gang at han havde set den øjenfarve. Mystisk.
"Desuden vil jeg også have at du taler pænt til mig!.. Ellers gør jeg bare noget ved dig.. som er værre end det at blive voldtaget" mumlede han.

Nanna fnøs. Det kunne godt være hun altid gjorde alting værre... Men... sådan var det bare! Hun fandt sig ikke i ham og ville bestemt ikke lade sig skræmme.
Hun lyttede til hans ord "og hvad får dig til at tro det?" Spurgte hun og så koldt på ham som han langsomt nærmede sig. Hun hev dog diskret ned i sit ene ærme.. dét ærme som gemte hendes arm hvor et langt ar prydede hende.. ar formet som bogstaver som dannede et navn.
"Så det er måske dét du har tænkt dig at gøre?" Det var da noget underligt noget pludselig at beslutte, bare fordi hun havde spyttet en spydig kommentar i fjæset på ham. Det var måske noget han gjorde med alle uhøflige fremmede?... Han måtte have travlt.
Hun prøvede at hive sin hånd til sig, i det han greb om hendes håndled og trådte et skridt tilbage, men blev mødt af væggen og dermed standset. Hun så på ham med et blik blandet af vrede og undren. Hvad skete der for ham? Hun havde jo bare prikket lidt til ham, og nu truede han med at voldtage hende og... 'noget der var langt værre'... ha!
Et skævt og svagt modbydeligt smil gled indover hendes blegrøde læber "Du tror du kan skræmme mig.." Lød det fra hendes bløde stemme. "Men du er ikke andet end tomme ord"

Chariot tog fat i hendes ene hånd, ved håndledet og strammede grebet, "Er ikke blot med tomme ord, du kender mig ikke godt nok til at sige sådan noget!" hvæsede han, imens at han så på hende, lagde sit hoved en smule på skrå, inden at han lænede sig lidt til den ene side, imens at han førte sin ene hånd ned langs hans ene ben, videre ned til hans fod, hvor han trak en lommekniv frem, som han holdte i sin anden hånd. Af og til havde han våben på sig i nødsituationer, hvis han kom i knibe eller noget der var værre. "Du er et menneske.. som jeg kan udnytte meget" mumlede han og vendte hendes arm, med det håndled som han holdte fast i om på den ene side, idet at han begyndte at skære sit navn i hendes arm med lommekniven, skar til så det begyndte at bløde og det ikke lige frem ville være nemt for hende at få fjernet. Faktisk kunne hun ikke som menneske få det fjernet overhovedet. - Først når hun døde, ville det fjernes automatisk. "Ikke det som jeg direkte har tænkt mig at gøre..", han sagde det nænsomt og med en kølig tone i stemmen. Gemte lommekniven væk, efter at der stod Chariot på hendes arm, han førte hendes arm op til hans mund dernæst, han holdte stadigvæk godt fast i hendes håndled, begyndte så at slikke det værste blod af hende, imens at han afventede hendes reaktion på det. Han glædet sig næsten helt til at høre et enkelt skrig eller to fra hende, som garanteret ville undslippe hendes strube. Chariot ville ikke fortryde dette. Han nød det. Han kyssede derefter blidt såret. "Mhm. Smukt og bedårende" hviskede han, inden at han kiggede op på hende igen.
Og lod deres øjne mødes, han slap hendes håndled.

Nanna hev sin hånd så godt til sig som hun nu kunne, men han havde grebet forsvarligt om hendes håndled og slap derfor ikke. Hendes gule blik fulgte hans bevægelser som han bukkede sig ned og fandt en lommekniv frem. Hun stirrede fuldstændig lammet på den som han nærmede den hendes arm. Vred sig panisk "Hva'hvad laver du?!" Råbte hun og strittede fortvivlet imod. Hvad havde han tænkt sig?... Dét fik hun dog hurtigt svar på, som knivets blad skar igennem hendes hud på underarmen. Hun stønnede smertefuldt og placerede sin fri hånd mod hans bryst og forsøgte at skubbe ham ud fra sig. "Stop! Lad vær!" Råbte hun og strittede voldsomt imod, hvilket blot gjorde det endnu mere smertefuldt og hun kunne ikke udeholde et lavmælt og frustreret skrig. Hvad var han?... Tydeligvis ikke menneske - det havde hun regnet sig frem til. Men var han dæmon, vampyr eller måske noget helt tredje? Hun havde ingen anelse. Hun drog et lettet suk i det han fjernede kniven fra hendes arm og lukkede den. Hun stirrede mod de blødende bogstaver. Hvad var der galt med folk nu om dage?! Hun kunne blot se til som han førte hendes arm op til hans læber, som skiltes for at slikke såret rent. Hun udstødte et svagt støn, da det dunkede smertende i armen. Hun gøs i det han placerede læberne mod såret og kyssede det. Hun trak straks armen til sig og greb om håndledet med hendes anden arm. Så ned på det "Chariot..." Mumlede hun lavmælt og vendte derefter hendes gule - noget forvirrede øjne - op på ham. Trykkede sig helt op ad væggen og stirrede på ham med en blandig af foragt og usikkerhed.

Chariot ignorerede hendes ord. Han ville ikke stoppe, kunne ikke. Han stod blot stille, imens at han skar i hendes håndled, det hjalp ikke noget ved at hun prøvede at skubbe til ham. Et skævt smil dukkede frem på hans læber, imens at han kiggede på hende, "Hvad?" spurgte han køligt og lagde sit hoved en smule på skrå, "Vil vise dig, at jeg ikke bare er et væsen, som kommer med kolde ord" sagde han så stille, og fugtede let sine læber, det ville han virkelig vise hende. Selvom hun sagde hans navn så lavt.. kunne han godt høre det, og han afventede lidt igen på hvad hun havde at sige.
"Er ikke en vampyr.. eller en dæmon.. er et helt andet væsen" hviskede han og lod sin ene hånd glide op til hendes kind, som han kærtegnede lidt, inden at han lod sin hånd glide videre ned af hendes hals, "Desuden.. tænker jeg ikke altid bare på sex, hvis det er det du tror" mumlede han, der var et lille mellemrum imellem. Det var ikke sådan at Chariot direkte lænede sig op af hende.

Nanna så skiftevis fra sin arm til ham... Den snotforvirrede hundehvalp... som havde et par lidt for skarpt tandsæt.. Men dem skulle han nok miste på ét eller andet tidspunkt. Hun hævede undrende det ene øjenbryn i det han svarede på hendes tidligere tanke. At han hverken var vampyr eller dæmon.. Men åbentbart godt kunne lide smagen af blod. Var en sådan en fucking klam mindfreak?!.. Der var intet værre... Eller jo.. én ting.. eller... person som var værre. Hun mærkede hans kolde og -efter hendes mening- ubehagelige berøring mod hendes kind. Hun vendte ansigtet bort for at forhindre ham i at kærtegne den. Mærkede hvordan hans fingerspidser gled ned til hendes hals. Hun ville snart være et vrag af et nervesammenbrud med utallige ar, hvis det blev ved på denne måde, hver eneste gang hun stødte ind i en fremmed. Hun fjernede hans hånd med en arrig og hård bevægelse "Hol dig fra mig!" hvæste hun og trådte ud til siden for at gå sin vej. Flygte. Hun ville ikke ind i flere langvarrige fjendskab... Hun vandrede ud i regnen og begyndte derefter at løbe, bange for at han skulle løbe efter hende - hvilket han nok gjorde.

"Okay..." mumlede han, og lod hende løbe væk som en grønskolling hun var. Uden at se efter hende eller at løbe efter hende, lod han bare sine sorte vinger glide ud, efter at han blot var gået et par skridt væk fra hotellet. Hans piccolo trøje blev revet midt over, bag på ryggen da hans vinger kom til syne. Han var ligeglad om hans tøj gik i stykker.

Det var ikke fordi han havde regnet hendes tanker ud som sådan, han havde sagt det, for at give hende klar besked på at han ikke var en vampyr eller en dæmon. Men mere var et endnu farligere væsen. En dødsengel. Et suk undslap fra hans læber, imens at han ikke lige vidste hvad han skulle gøre, om han skulle følge direkte efter hende, nej. Så ville han blot gøre det hele værre.

Hvis hun ville se ham igen, måtte hun opsøge ham. Og ikke omvendt. Samtidig med at der skulle være en grund, til hvis hun ville opsøge ham. Ingen smil kunne ses på ham. Et koldt ansigtsudtryk var placeret på hans ansigt. Han stod bare stille, imens at han lod sine vinger bevæge sig lidt. "Fint nok" mumlede han så og trak svagt på skulderen. Før at han lettede fra jorden, med et hårdt vingeslag.

Idet at han begyndte at flyve væk fra Quatre. Videre over skoven. Hele vejen hen mod hans hjem. Også hjem til hans usle kaldte lejlighed. - Hans øjenfarve blev lidt mørkere end den var i forvejen, da han fløj, også fordi han havde sine vinger ude, han kiggede aldrig ned mod pigen, havde bare fokus på at komme hjem. Han var ligeglad om hans tøj blev vådt. Da det stadigvæk regnede. Han elskede det vejr, men det han hadet ved regnvejret, var blot det når tøjet begyndte at klistre sig til en. Det var så ulækkert, efter hans egen mening.

//Out, well :)?//

Nanna fortsatte afsted og så sig over skulderen og opdagede -til hendes overraskelse - at han ikke fulgte efter hende. Hun stoppede helt målløst op og stirrede hen imod hotellet, som nu var langt borte. Dét havde hun alligevel aldrig oplevet. At nogen - som havde truet hende med diverse fænomener - bare sådan gav op og lod hende løbe. Hun trådte i en hurtig bevægelse ind til siden i det hans skikkelse trådte ud fra hotellets halvtag, og lænede ryggen op ad en tilfældig husmur. Havde nu fået svar på hvad han var... eller gættede sig i så fald til det "En dødsengel" Hviskede hun lavmælt for sig selv og betragtede hans vinger. Der var åbentbart langt flere overnaturlige væsner i dette område, end hun havde regnet med. Han så ikke ud til at kigge efter hende og slog blot vingerne ud og lettede. Fløj i en anden retning. Hun så undrende efter ham, til han til sidst bare var en ubetydelig prik på himlen. Hvor fanden var han på vej hen? Hjem eller lignene?... Nanna drejede hoved så det vendte normalt og så ligeud i den tomme luft. Hun fattede det virkelig ikke. Han havde truet hende ved det første øjeblik de havde mødtes. Skåret sit navn i hendes hud - helt uden grund og derefter bare fløjet? Hvad var der galt med ham? Hvad var det han prøvede at bevise? Ingenting! Det så ikke ud til der havde nogen særlig begrundelse for hvorfor. Åbentbart fordi han var en dårlig taber, og lod sit had til sine medarbejdere, gå ud over hende. Hun fnøs højlydt og trådte ud fra væggen. Hvilken skuffelse. Han havde altså bare været af tomme ord. Præcist som hun havde sagt. Men det var heldigvis deres første og sidste møde. Hun ønskede i hvert fald ikke at støde ind i ham, hvis han ville bringe sine ord til virkelighed.

//out! xD//