et møde~ (Daktarian^^)

V: stjerneklar aften, det næsten en skam at være indenfor.
O: en masse nysgerrige mennesker.
S: bordet helt for enden, ved hjørnet.
T: Aften, omkring midnat.


Mika drejede med forsigtige bevægelser skeen rundt, i koppen med den mørkerøde substans. Hendes i aften mørkelilla øjne var som fikseret på koppen og dens indhold. *hvorfor valgte jeg at tage her hen?* Et lille smil kunne skimtes på det marmorhvide ansigt, hun kendte svaret. Det var rutine, rutinen for hendes menneskelig liv, og selv efter døden levede hun videre i den selv samme rutine. *trist* Og selv efter at havde flyttet herud, fandt hun nu og da sig selv igang med den igen. Hun sukkede stile, hun kunne mærke folk omkring hende stirre, deres tanker var heller ikke svære at opfange. De undrede sig over hvem hun var, og hvordan hun kunne side så roligt uden noget selskab. Smilet bredte sig en anelse, så hendes smilhuler kunne tydes, de samme tanker alle steder. Hun sippede til sin drik og så nu for første gang op fra koppen. *en smule selskab ville ikke skade mig nu og da.. Vel?*

Han havde været ude på den ene irriterende opgave efter den anden. the Moon var sandelig en hysse til arbejdsgiver og moder. Han sukkede dybt og stoppede op udenfor restauranten.. Han kiggede kort på menuen og konstaterede hurtigt at det ikke var et billigt sted. Et smil bredte sig på hans læber og for første gang i lang tid fik han en indskydelse.

Uden at tænke meget over det gik han indenfor og kiggede rundt. skulle han sidde alene i dag? En tjener kom over.

"godaften den herre.. kan jeg hjælpe dem?"
Han fortsatte med at kigge rundt et kort stykke tid før hans øjne låste fast på en pige der sad for sig selv. hans smil bredte sig lidt og derefter så han på tjeneren.
"Nej tak, jeg er med hende der ovre.."

Han pegede på pigen og tjeneren nikkede.
"så gerne."

Efter den korte samtale gik Daktarian over i retningen af bordet med den enlige pige. Han kunne se på langafstand at hun ikke var af samme kødelige substans som menneskene omkring hende. Han stoppede op bag stolen på den modsatte side af hende og smilte venligt.

"undskyld.. men tillader de at jeg sætter mig her hos Dem?"

Mika havde lagt mærke til den nyeankomnde så snart døren var blevet åbnet, men så stadig kedsomeligt rundt,, når folk nu og da gik forbi hende for at få et nærmere kig, gjorde hun sine øjne helt sorte, mens de mange tegn omkring hendes øjne blev tydeligtgjort, så de løb væk med et skrig eller besvimmede, hvilket fik hende til at le, en mild og blid latter, folks frygt morede hende inderligt. Hun havde været så opslugt af sin lille leg, at hun slet ikke havde manden komme imod hende, hun smilte sarkastisk over pigen der lå bevistløs bag ham, situationen så komisk ud, dog nikkede hun blidt,
"Sæt dem bare, jeg bider ikke ligefrem",
hendes smil blev breddere og synet af hendes tænder kunne skimtes, de så alle skarpe ud, men hjørnetænderne tog kronen overskarphed, hun grinte let, og lod sine øjen blive tåget mørkeviolette igen.

Han grinede lidt ad hendes kommentar om at hun ikke bed, på trods af at der lå en bevidstløs pige lige bag hans stol. Han gjorde en let hånd bevægelse og pigens krop flyttede sig lidt væk. så vinkede han af en tjener som kom hen.

"Kan jeg hjælpe Dem, Sir?"
"der ligger en pige på gulvet.."
"oh! det gør der også.. jeg undskylder vi vil tage os af det."

tjeneren fik straks nogle til at flytte og tage sig af pigen hvorefte han ville trække stolen ud og sætte sig over for hende. Samtidig med at han bestilte kaffe af en af de nærmere tjenere som blot nikkede og gik ud for at hente det. Der efter så Tarian tilbage på pigen han havde besluttet sig for at holde med selskab. "Mit navn er Daktarian.. det er en fornøjelse at møde dig, Miss....?"

Mika kunne ikke lade vær med at smile med et grin over hans korte samtale med tjeneren om pigen, hun lod sit blik glide forbi hans person, hun var en anelse facineret.
Hun gav tjeneren der skulle have serveret hende for et stykke tid siden, et sødt smil, og vinkede ham hen, i samme øjeblik han så hende løb han ind i køkknet, og man kunne se ham skubbe en ny tjener ud, med hendes mad, hun sukkede med et let smil,
"så dyrt som stedet er, så skulle man tro maden kom til tiden?",

Hun smilte og rakte sin iskolde marmorhvide hånd frem, "Mika Amané, mig en ære", hun pustede komisk til noget af det sølvhvide pandehår der faldt for hendes øjne.
"hvad bringer dem her?", hun smilte nysgerrigt.

Et let grin formede sig på hans ansigt og han smålo lidt da han lod mærke til tjenerens reaction til hendes smil.. så hun havde altså ventet i noget tid? interessant... Da hun rakte hånden fram tog han den let i sin, men ikke for at give et håntryk, and bukkede sit elegant frem over og kyssede blidt hendes håndryg, før han ville se på hende og smile igen.

"Som sagt en fornøjelse at møde dem Ms. Amané"

Han gav slip for hendes hånd og lænede sig tilbage i stolen hvor efter at en anden tjener ville komme med hans kaffe. Han tog noget fløde og derefter noget sukker og blandede det I og mens han ventede på at det skulle blande sig og/eller falde til bunden af koppen besvarede han hendes spørgsmål.

"Det var mere af en spontan indskydelse at komme her ind i aften.. jeg tror man kan sige at jeg ledte efter selskab.."

Det overraskede hende en smule, da hun bare havde regnet med et håndtryk, hun smilte blidt, og vendte sig så imod maden der lå foran hende, hun satte hovedet på skrå og rykkede talerken lidt til side,

"Hvor underligt? nu føler jeg mig ikke sulten mere"

, hun smilte sarkastisk, med hovedet undrende på skrå. Det vare bare en af de ting hun kunne finde på når hun var i et drilsk humør, hun ville have noget, men når hun fik det? Ja så var det ikke i hendes interesse mere.

Hun sippede kort til drikken hun havde bestilt, det var en mørkerød substans, der næsten så sort ud, men den var fin, og ikke tyk. Hun lagde koppen ned og nikkede forstående, af den samme grund hun sad og gjorde tjenernes liv til et kaotisk helvede.

"hvor facinerende, men altså jeg kom her kun for at drille medarbejderne",
hun smilte kækt, med et grin.
"vel også i søgende efter en smule selskab",
hun nikkede stile.

Han smilede af hende og grinte let da hun skubbede sin tallerken til side. Det gav meget mere mening.. Han fangede hendes fært men kunne ikke rigtig regne ud hvad hun var.. hun havde en næsten guddommelig duft men samtidig var der noget under den som ikke rigtig hangsammen med den første.. han kunne ikke rigtig sætte fingeren på hvad det var, men ville ikke spørge siden at det ville være upassende.

Da han hørte hendes svar nikkede han let og drak så lidt af den kaffe der var blevet placeret foran ham.. hvorfor drak han iøvrigt det her? det smagte hæsligt og føltes så klamt og varmt når det løb gennem hans krop.. det var nærmest en ubehagelig følelse... men han kunne ikke rigtig lade være.. eller jo det kunne han godt men det ville virke underligt at sidde herinde på en dyr restaurant bare for at side uden at ville noget.

Han placerede langsomt koppen ned igen og smilede så af hende endnu engang mens han overvejede sine ord lidt.

"nåh ja, Man kan vel sige at vi fandt det vi ledte efter.. eller jeg gjorde i det mindste.." han små lo og blinkede til hende før han igen ville drikke lidt af sin kaffe.

Hun satte hovedet på skrå, med et let smil,
"er du tørstig?"

, hun rakte sin kop og dets indhold imod ham, det var dødsengle blod, så fint og rent som det kunne blive, dog var det ikke hendes eget, hendes eget var mere specielt da hun var mere end bare en dødsengel. Stadig havde hun dog intet imod at dele med ham, hun var nemlig nysgerrig, hun ville se om det faldt i hans smag, om hun gjorde. Hun grinte let, hvorfor viste hun ikke? tanken var bare faldet ind impulsivt

"Det ikke gift, det lover jeg dig, du kan sikkert også dufte at det ikke er", hun nikkede let.

Hun smilte og så smigret ned mod sine marmorhvide fingre, der så pænt var flettet sammen, hun så, så rolig og blid ud, som en urørt porcelændukke.

"Jeg er skam også glad for at have fundet et facinerende selskab som dig", hun hvilte sit hoved imod sine knor, og så betragtende på ham, med næsten hypnotiserende blik, med de mørkeviolette øjne, og de gråsorte tåger, der var hendes pupiler.

Han betragtede hende lidt, med et let smil på de smalle læber. hvorefter hans øjne ville glide ned og kigge på den kop som hun rakte over til ham. hvad var der i den kop? Han tog koppen og takkede beskedent, hvorefter han kiggede på den mørkerøde substans i koppen.. han snusede lidt til den og konstaterede at det ikke var gift men noget der duftede meget sødere.. så meget mere fristende end det bras han sad og drak lige nu..

Bare duften af denne væske fik hele hans krop til at skrige efter føde.. efter plasma.. efter blod..
Han førte langsomt koppen op til sine læber og tog et lille sip af væsken. Lige så snart væsken kom i kontakt med hans tunge gik der en gysen gennem hele hans krop! Smagen af dette var noget af det lækreste han nogensinde havde fået.. det slog endda næsten smagen af Aspara blod.. han førte langsomt koppen væk fra sin mund igen. ikke fordi han ikke kunne lide det eller ikke ville have mere af det.. men fordi at det jo var hendes og han ville ikke være uhøflig..

Han smilede af hende men det tog ham et par sekunder før han igen fik styr over sig selv og sin egen krop så han kunne tale.

"Det må jeg sige.. Det er ikke noget jeg har smagt før.. Virkelig en fantastisk drik.."

Hun betragtede ham med et smil, da hans reaktion bar præg af at han kunne lide hvad han havde duftet til, hun så kort rundt i lokalet, for ikke bare at glo blankt på ham, hun satte hovedet på skrå, *ingen engle i aften, tshh* hun smilte let, da hun ikke kom så godt ud af det med engle der ikke var dødsengle. Hun lod så sit blik falde på Daktarian da han havde taget imod koppen, hendes smil blev en anelse breddere så hendes smilhuler kunne tydes

"er det ikke bedre en kaffe? eller menneskeblod for den sagsskyld?", hun smilte undrende, selv om hun viste det var.

Hun lagde mærke til han næsten var tabt for ord, og kunne ikke lade vær med at le venskabeligt, hun rystede blidt på hovedet og rakte ham flasken hun havde lagt under bordet,

"jeg har fået nok, for i aften af det, men du har ret, det er yderst smagefuldt"

hun smilte sarkastisk og lændte sig tættere ind imod ham over bordet, som skulle hun til at hviske en hemmelighed, hun stoppede da hendes læber kun var få centimeter fra hans øre. Folk begyndte at kigge og det fik hende til at smile, for hun viste de ville kigge.

"jeg kan sige dig, at det faktisk er meget svært at skaffe i byen, det er jo en delikatesse udover det sadvanlige", hun grinte blidt, og satte sig tilbage, engle blod var det sværeste at skaffe i byen, næst efter dødengle-blod.

Han undrede sig lidt, men snart blev hans undren afbrudt af hendes ord. Han smilede venligt og nikkede som et anerkendende svar på hendes spørgsmål.

"Jo det er det.."

I et øjeblik tænkte han ikke over at hun egentlig havde kendskab til hvad han betragtede som føde.. men det var vel ikke underligt? Hans måneblege hud og mørke øjne gav ham jo nærmest væk. hvis man vidste at der fantes vampyre var det jo nemt at gætte. Men han lod som ingenting og smilede igen. Mens han i en rolig bevægelse tog koppen tilbage eftersom hun ikke ville have den.

Han blev lettere overrasket da hun lænede sig frem imod ham men for at det ikke skulle se underligt ud, lænede han sig også frem mod hende. Han var godt klar over at folk kiggede, så da hun hviskede ham i øret gav han et sjofelt smil fra sig inden de trak sig væk fra hinanden igen..

Han betragtede hende let mens han lod koppen snurre langsomt rundt i mellem hans fingre.. Siddende lænet tilbage i stolen I en afslappet position før han ville tage en indånding og læne sig lidt frem over igen, hans albuer og underarme hvilende mod bordets kant. Hans stemme var lav, men blid .

"Det tror jeg gerne.. og jeg er faktisk meget interesseret i at høre hvordan du skaffer det.. hvis altså frøkenen har i sinde at dele lidt af hendes viden.."

Han små grinte venligt og blev sidende i samme position mens hans mørke øjne var fokuseret på hendes ansigt og øjne..

Hun kunne ikke lade vær med at le af alles hvisken, den slags morede hende meget. Hun så over imod køkknet og lagde mærke til selv personalet hviskede, hun holdte sin latter tilbage, og så imod ham med hovedet sat på skrå.

Hun lændte sig frem i samme stiling som ham, med et vurderende smil, hun grinte let og nikkede,

"det ikke som om jeg for stuearrest, hvis jeg fortæller dig det", hun smilte roligt.

hun kunne mærke hvordan stemning var blevet en anelse tens. Et kort sekund undrede det hende om han ville prøve at skaffe mere, hun havde fået at vide, at andre væsner let blev afhængige af det, men ryste tanke let væk.

"Blodet er frisk for det er fra iaftes, der var 3 engle der var inde på mit teritorie, altså Cathédrale området, og normalt er jeg ligeglad med hvem der kommer i nærheden af min villa, men når det engle", hun fnøs let, "de skal altid give en lang prædiken om at det jeg gør er forkert, og alt det der", hun viftede kort med hånden for at insinuere, "så denne gang kom de for at tage mig med til rådet, altså englerådet, men jeg afslog", hun smilte komisk da det ikke var noget man kunne afslå, hvis man skulle til rådet, så SKULLE man afsted, "da de prøvede at tvinge mig, ja så slap min tålmodighed op", hun trak let på skuldrende, "og nu har jeg 3 store vinflasker fyldt med engle blod", hun sagde det sidste i et muntert tonefald.

Da de begge sad lænet over bordet var deres ansigter meget tæt på hinanden. Så tæt at det kunne, for dem rundt omkring dem, se ud som om at de var et par som skulle til at kysse. Men de gjorde det ikke..

I stedet bredte der sig et bredt smil på hans læber da han hørte hvad det var han lige havde drukket og hvordan hun havde fået det.. Hun var virkelig en Engel efter hans 'hjerte', Det tog ham ikke længe at regne ud at hun var en dødsengel efter alt det hun havde fortalt.
Han betragtede hende lidt mens han forsigtigt ville række hånden frem og stryge en tot af hendes silke bløde hår om bag hendes øre..

"Ser man det... Du er virkelig noget for sig, Ms. Amané.."

Han smilede igen, mens hans mørke øjne kærtegnede overfladen af hendes blege ansigt da han betragtede hende..