Blodtørsten efter den endelige hævn //Garrett//

Sted: Théâtre
Omgivelser: Støvede træbjælker, scene osv.
Vejr: Regnen trommer mod ruden
Tid: Ved aftentiden
Dato: Today


Inden mellem de opslået stole, kunne man skimte en mørk skikkelse, hvis man kiggede godt efter.
Hende i hjørnet, omgivet af sorte skygger sad Alyn med et stenhårdt ansigt.
Hun havde En sølvgrå top på, som sluttede lidt over navlen, og et par sorte knæbukser. Ikke den sædvanlige kort-kjole påklædning.
Men dette var så sandlig heller ikke en normal dag. Ned fra hendes brune lædder bælte, hang det som ingen i deres fulde fem, ville tro at hun, Alyn ville bærer.
Men der hang altså et sværd. Et temmeligt elegant et af slagsen endda.
Og det var ikke for sjov hun havde det med. Hun havde mærket i luften, da hun vågnede her til morges at der ville ske noget, som ville koste hende en del.
Alyn lod en hånd glide gennem det sorte hår, der hang, som silke ned af hendes ryg.
Hendes kolde blik, var fæsnet mod scenen. De røde tunge 'gardiner' hang hen af gulvet. Den sorte scene måtte ikke være blevet brugt i et stykke tid. Den var hvertfald støvet.
men det var alting herinde. Det var som at træde ind i 1800 tallet. Den store lysekrone hang ned fra loftet og lignede noget fra en gyser film.
Alyn lagde sine slanke blege ben over kors og smilte glædeløst over det

Garrett havde vandret rundt i det samme kvater i lang tid. Hans sorte hår hang ned over ryggen.
Han havde en tyk lædder jakke på, som fik de små glade regnvejrsbørn til at løbe skrigende væk.
Han havde følt noget netop her.
Noget magisk dirrende.
En hånd løb igennem hans hår, og han smilte et udtryksløst smil.
En tornhøj bygning skrånede op over ham. Den var grå og havde et kæmpe vindue, og nogle små nogle længere henne.
Han gik straks ind, af den ulåste dør. Han vidste ikke hvad der drev ham, men det var vel nok magien.
Ved et enkelt øjekast kunne han se hvad det var. En kæmpe gammel teatersal som lå dødsforladt hen.
Det grå 'lys' som kom fra det store vindue, ramte scenen, som fik naturligt spotlight, i den ellers så mørke sal.
Men han var ikke alene. Bare et lille drej med hovedet, og hans smil lyste op.
I få hurtige spring, stod han foran hende.
Han lod sine lange klaverfingre kærtegne hendes ansigt, hvorefter han satte sig ned ved siden af hende uden en lyd.
Hans fingre kærtegnede hendes hals. Han elskede hende stadig. Elskede hende som ingen havde elsket en person før.
Han havde slået ihjel for hende og såret den vigtigste person i livet.
Men kærligheden var ikke gengældt. Det vidste han

Alyn kunne hører lyden af skridt over marmor. Hun hørte en susen, og så et par kolde fingre, mod hendes ansigt, som hun prøvede at slå væk, men ikke kunne.
Hun stirrede anklagende på ham, og hvæsede så da han slog sig ned i sædet ved siden af hende.
"Garrett" mumlede hun bedene, men med had i stemmen som ikke kunne skjules "stop"
Hun lagde en hånd mod hans fingre og lod kulden sive igennem kroppen. Fingerspidserne lyste grønt, da de ramte hans hånd, med en forfærdiglig kulde.
Hun flyttede sig dog ikke. Glædede sig bare over pinen der ville glide over hans uretfærdige kønne ansigt.

Garrett pressede læberne sammen for ikke at skrige.
Hun var sandlig blevet god. Før var hun bare en menneskepige, med viljestyrke, modighed og charme midt i en flok vampyrer. Nu var hun. En djævel. Hvilket fik ham til at tænde mere på hende. Underligt var det ikke.
Han lænede sig mod hende og pressede hende ned på gulvet. Hans vægt var et plus for ham. Det var ikke fordi han var tyk eller noget. Men mænd vejede bare mere end kvinder. Især vampyrer
Han lod sine hænder hvile på gulvet, på hver side af hendes ansigt
"Alyn. Hvorfor?" Det var hans evige spørgsmål, som han kom med hver gang han så hende
Hvorfor?

Alyn snerrede irriteret. Kunne han da for fanden ikke opfører sig sådane nogenlunde normalt den skid?
Hun kunne mærke det kolde gulv mod hendes ryg og den kolde krop mod hendes.
Hvorfor?
"HVORFOR" skreg hun nærmest i hovedet på ham.
Raseriet, fik hendes blod til at koge.
Hun rullede rundt med ham til hun til sidst lå øverst, efter flere forsøg.
Hun bed ham i øret, og hviskede med en rasende kold stemme
"Det samme som altid Garrett"
Hun pustede ham i øret "Altid" gentog hun som et spøgelses ekko.

Han blev næsten helt slap, da hun sagde de sædvanlige ord. Men det var næsten som om det gav en dobbeltbetydning, her på det kolde marmorgulv.
Han sprang ligepludselig op, så Alyn røg flere meter væk.
Han kiggede kort på hendes fantastiske krop. Hans øjne blev straks meget, meget store da han så hvad hun havde af tilbehør.
"Vil du dræbe mig Alyn?" Hans stemme lød....overrasket. Han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig at hun ville dræbe ham
Hans øjne klistrede sig fast på hende

Hun kunne mærke hvordan hun blev sendt flere meter væk. Hun landede dog elegant på en stoleryg.
Alyn kastede et blik ned på sværdet. Hun havde næsten glemt den.
Hun kunne hører på hans tonefald at han var overrasket. Selvfølgelig var han det.
Men det var ikke så underligt vel? Han havde tortureret hende, svigtet rose, dræbt to og for dens sags skyld dræbt hende! Psykisk.
Hun gjorde et kort nik. Besvarede hans spørgsmål. Hun hoppede over til ham og pressede ham så op mod muren, ved den bagerste stolerække.
Hun vidste det ikke ville blive let. Hverken psykisk eller fysisk.
Hendes øjne fyldtes med tårer
"Du har ødelagt mit liv Garrett" Hendes stemme var lav og sorgfuld