Kontrakten (Mika)

S: Kirkegården
O: små træer på de forskellige gravpladser
T: lidt over midnat
V: lunt? og overskyet … det blæser kraftigt og der er en smugle regn
P: samme som på billedet



Lazsarus sad og ventede på at Mika havde gjort den kontrakt klar. Når han havde skrevet under ville hun altid være på hans side og så ville han kunne forme sin plan mere sikkert. Lazarus vidste at hvis Mika var på hans side ville det være nemmere at på Nifi på hans side og derved Liger under hans kontrol. Hvilken dejlig plan der ville sikre ham tronen på Di Morga. Lazarus sad med et smil på læberne. Han havde faktisk tænkt sig at belønne dem alle når dette var over.

Mika kom stile gående, istedet for sin normale hvidekjole, havde hun arbejdstøjet på, en løs hvidskjorte, med et løshængende slips, stribet grå og violet(ligesom hendes øjne) og nogle stramme læder jeans. Hun strakte sig kort, hendes venstre hånd var blodig, men det var ikke hendes eget blod. Hun tog den normalt marmorhvide hånd, der nu var dybbet i blod op til mundvigen, duften var eruforiserende, det var blodet fra en anden dødsengel, en mindre teritoriel kamp. Hun lod sin tunge slikke noget af blodet af, og fik et tilfreds et smil, før hun satte hovedet på skrå over at have fået øje på Lazarus, hun vinkede let, hendes humør var ekseptionelt, dog havde hun nogle nyheder til ham.

Lazarus kiggede op og smilede * Det er altid dejligt at se den smukke Engel... Men kender jeg hele deres kreds nu har Liger løbet til hjælp ved Mika fordi jeg er efter Nifi... Hvilket har fået Mika til at overveje om kontrakten med mig er en god ide *. Lazarus sagde '' Du ved kontrakten er det rigtige når selv Liger er begyndt at blive bange for mig... Liger lavede en fejl... Hun truede mig som var jeg en simpel Vampyr... Det er ikke noget jeg finder mig i... Folk skal behandle mig med respekt smukke Engel ''.

Hun sukkede let, og hvilte sit baghoved imod hans skulder, hun var altid hurtigere efter kamp, Lazarus og Mika stod nu ryg mod ryg, dog ikke til kamp, hun brugte ham blot som stødte, "Sikke en masse du har started Lazarus, sikke mange sind du har bragt i kog", hun smilte da det morede hende, men blev så en anelse alvorlig, "disse nye handlinger? de har sat mig meget i tvivl", hun smilte, "en ny facination er også begyndte at virke meget", hun tyggede på ordene, "tiltalende?", hun viste ikke om det var det rette ord, men denne nye person hun havde stødt på, havde overrasket hende, en anelse mere end Lazarus, "tingene er ikke som startede ud? har jeg ret?", hun så stadig på den smukke himmel.

Lazarus smilede ondt '' Vælg hvad du vil Mika... Min plan virker uden dig eller med dig.. Mine planer har aldrig ændret sig... Jeg har bare lavet brikker til dig, Liger og Nifi... Det eneste i ville gøre var at gøre det lettere for mig... Jeg havde ikke tænkt mig at snyde dig for at være ærlig... Men jeg har ikke brug for en der er i tvivl ''. Lazarus fnøs og flyttede sig så Mika ikke kunne læne sig om af ham. Faktisk var han lidt såret da han anså hende som en ven men det ville han aldrig vise.

Hendes øjne forblev tomme, som altid når hun så op imod himmlen, hun så ned i jorden og så direkte på ham med et oprigtigt smil, "sæt i længden viste jeg godt du ikke havde ændret din plan for dine brikkers skyld, du havde bare ændret styreformen, så vi havde mere plads at manøvrere på", hun grinte svagt og sukkede så igen, "vi er meget ens, hvor meget du end kommer til at hade mig for den her beslutning, hvis du kan kalde det had", hun nikkede tænkende, "men selv om vi er ens på mange måder, skiller nogle få men magtfulde nature os, vi har begge forskellige måder at gøre de fleste ting på, du samler flere og flere, hvorimod jeg er en solist", hun så op, med et kort glimt i øjet, og så et mindre trist smil, "Du burde generalt se det som en meget stor ting at jeg faktisk overvejede at indgå et partnerskab med dig", hun nikkede roligt med hænderne bag om ryggen, før hun fnyste let men venskabeligt, "Jeg håber inderligt ikke at bare på grund af arbejde, så mister jeg dit venskab? eller det måske sådan at du vil prøve at sende folk efter mig den dag du er blevet hersker af di morga?", man kunne høre den drillende tone, det irriterede hende at deres venskab bare var endt i arbejde og atter arbejde, det var nok endnu en af de ting der gjorde dem så forskellig og dog så ens.

Lazarus kiggede på Mika og var ved at bryde ud i grin men holdt sig i sit skin * Du har det hele vendt om.. At tro jeg faktisk var ved at skabe et partnerskab med dig... Det er der du burde være beæret over.. Selv efter alt denne tid forstår du virkelig intet om mig *. Lazarus kiggede koldt på Mika '' Vi har intet venskab mere... Jeg sender ingen efter dig... Men Nifi... Hun bliver min... Jeg får altid hvad jeg vil have... Jeg ville aldrig have dig smukke Engel... Det kunne bare være sjovt at indtage Di Morga sammen med dig... Men nu hvor spillet er ændret vil jeg slet ikke gå efter Di Morga mere... Det var kun da jeg vidste jeg havde dig med mig... Zane kan styre hvor lang tid han vil... Jeg spiller bare min oprindelige plan hvis du skulle fejle... Jeg er altid et skridt foran ''.

Hun kunne ikke lade vær med at bryde ud i latter, hun tsk'ede kort før hun trak på skuldrende, "hvis det er den undskyldning du vil give dig selv, så du kan sove trygt i aften, jamen så gør gerne det", hun så kort op imod himmlen, og så på ham, hun nikkede med et kort gab, "første gang i århundrede, så tog jeg virkelig fejl", hun smilte, "af dig" *sikke et stort barn!* tanken fik hende til at le, hvad hun måtte have kunne lide ved ham, var vel hans facade og ikke indholdet, det kede hende umenneskeligt. Hun sukkede med et sarkastisk smil, mens hun tog sig til hovedet, "venskaber kommer og går, men at du er så dum, stadig at tro Nifi vil have dig?", hun grinte, "Hun tilhøre mig og Liger, hvis du vil have hende, ja så skal du igennem os lille lazarus og mange flere", hun smilte koldt, Di Morga var hendes hjemmebane, og Nifi var hendes, normalt ville den her slags more hende, men hans arrogance gav hende kvalme, "Ha, du for altid hvad du vil have?!", sætningen fik hende til at le hånene, "virkelighed-tjek! ikk alting går som de bliver planlagt, det ved du vist alt for godt", hun så facineret på blodet der stadig var på hendes hånd, *hmm har jeg glemt noget?* hun smilte undrende, og følte hun måske havde et andet ærinde. før det slog hende med et sarkastisk smil, hun satte hovedet på skrå og kunne næsten ikke lade vær med at le, "Skulle dine ord om at DU ikke vil have mig såre mig?", hun rystede på hovedet, "Du så indbilsk at det måtte gøre ondt" hun så imod himmlen med et hånene smil.

Lazarus kiggede koldt på Mika '' Gør du hvad du vil smukke Engel... Ingen af din latterlige hån når igennem.. Du er svag... Svagere end du selv tror... Du kan intet stille op mod Zane, Ma'lakel eller Barishan... Du gemmer dig bag dine latterlige engle... Du er svag og ingen har overhovedet set hvad du kan fordi du er for bange for at angribe og kæmpe imod de stærke... Jeg tror jeg vil sende Barishan efter dig... Bare for at se ham dræbe dig.. Det skal nok blive sjovt ''. Lazarus begyndte at gå. Men da han gik kunne han ikke lade være med at smile * Hvis verden havde set anderledes ud ville vi kunne hygge os Mika... Jeg ville gerne have været din ven... Problemet er bare at jeg allerede ser dig som en ven og det er derfor jeg siger hvad jeg gør... Du ville komme i problemer for at være min ven... Pas godt på dig selv... Min ven *.

Hun rystede med et smil på hovedet, det var ikke et ondt smil men et afventede et, han troede hun ikke kendte nogen, og det virkede fint nok for hende, selv da han sagde hun var svag, gjorde hun ikke andet end at sukke over hans dumhed, "Det viser i sandhed hvor lidt du ved om mig", hun smilte med et gab, "men jaja, send du endelig nogen efter mig", hun grinte en smule glæde kunne skimtes i hendes øjne, han troede virkelig hun ville dø så let, viste han slet ikke hvad hun var i stand til? hendes smil blev breddere, "Du jo selv en alt for stor kujon til at gøre arbejdet ikke sandt?" hun sprang forsigtigt op på en lygtepæl, da hun så denne samtale som slut. Hun så på uret hun havde haft i lommen, *hmm ser man det* hun sad let på hug, før hun lod 4 af sin sorte skyggevinger springe ud i deres fulde mørke pragt, hendes øjne blev ligeså sorte som vingerne og tegne på hendes ben og rundt om hendes øjne blev tydeligere, hun sukkede. *arbejdet kalder~* Hun smilte koldt, "så mange hvileløse sjæle, så megen håbløshed i aften", det muntrede hende som altid op.