After Hours (Luke - Vil nu ikke kalde det über privat, da det er et offentligt sted xD)

Tid: Omkring midnat, et stykke er lige sluttet for en halv times tid siden, og tilskuerne har gang i en lille efter-fest i et andet lokale på teatret
Sted: I selve teatersalen
Vejr: Vejret er roligt udenfor, en smule overskyet
Omgivelser: Der er tomt, de fleste lys er blevet slukket, dog er et par få dunkle lamper stadig tændt ved scenens kant


En sludren gik gennem alle folkene i festlokalet, samtaler om stykket, hvor godt det havde været, hvor virkeligt det havde set ud, da hovedpersonen blev dræbt til sidst af sin elskerinde, som virkelig var datter af den mand, som han selv engang havde dræbt i en krig. Imens alt dette foregik, vandrede en 'blind passager' rundt i manegen. Douleur stod oppe ved sæderne på første sal omme bagerst i salen. Hun kiggede mod scenen, hvor de forskellige remedier fra skuespillet var blevet pakket sammen og trukket om bag scenen. Det sidste baggrundsmaleri stod fremme endnu. Et stort fint værelse med marmorhvide vægge og store vinduer med røde gardiner, et tegn på, at personen i historien havde været velhavende, med tanke på, at den skulle forestille at være foregået i ældre tid.
Douleur sprang ud over kanten og landede i en af rækkerne mellem sæderne. Hun gik ud til midtergangen og gik op imod scenen, bare for en nysgerrigheds skyld. For en gang skyld havde hun mindre drabslyst, da hun næsten lige havde smagt blodet af sit sidste offer. Nu ville hun bare se sig mere omkring i byen, da hun i sin tid endnu ikke havde fået skabt sig et ordentlig indtryk af dens 'indretning'

En høj mand gik langs væggende, han var lige kommet fra 'bagsate' for at have hjulpet 'elskerinden' med nogle at tingende der skulle pakkes sammen. Luke børstede forsigtigt lidt støv at dig med et smil, han havde igen gjordt en pige glad. Smilede bredte sig lidt på hans læber men fosvandt lidt igen da han kunne lugte at han ikke var alene. Så han skimtede ud over der hvor pulikum havde sidet og skimtede en mørkere skikkelse. Han gik derefter mellem rækkerne og så hen mod skikkelsen mens han smalle læber fik løftet sig fra hianden og fik en lille venlig hilsen frem, "Godaften" han løftede let blikket og de skrigende øjne dukkede op.

Douleur stod og kiggede op på scenen, nu fra tæt hold, da hun hørte den fremmede stemme bag sig. Hun havde mærket en tilstedeværende i salen, men valgte at ignorere det før, da det næsten også kunne være ligemeget hvem det var, eller hvad de ville, hvis ikke de skulle i kontakt med hende. "'Aften" svarede hun tilbage, uden at kigge hen på ham i starten, men hun vendte alligevel ansigtet efter lidt tid. Hendes blik gled ned over ham, lige fra hans hår til hans sko. Han så ikke særlig farlig ud, konstaterede hun for sig selv, men kunne jo ikke vide, var faktisk ikke specielt interesseret. "Burde du ikke være ude ved festen?" spurgte hun med et hævet øjenbryn, da hun da ikke regnede med, at han bare var her for at kigge omkring, som hun selv var. Det var ikke ligefrem en normal ting, at gå ind i teatersalen efter tæppefald, altså medmindre man arbejdede der

Luke smilede lidt og kiggede kort ud mod dørene til festen, "Jeg er ikke så meget for fester" sagde han og smilte glad til hende da hun kiggede over på ham, "Hvad med dig selv?" spurgte han med et mindre smil mens han forsatte hen mod hende og stoppede dog så lidt fra hende, men kunne jo aldrig vide hvem det var. Men i spå fald blev han var foreløbig.

Douleur lod en finger glide henover scenens kant. Intet møg eller støv satte sig på hendes blege hud. Stedet blev nok ofte gjort rent, så skuespillernes kostumer ikke blev beskidte. Plus, der var jo også nogle scener der blev spillet tæt ved gulvet, og ingen gad jo gnide ansigtet rundt på et snavset gulv. "Jeg hører ikke til ved festen, for jeg har ikke set forestillingen" svarede hun med et smalt, roligt smil om læberne, som, selvom det så ægte ud, ikke afspejlede venlighed. Det så faktisk lidt køligt og udspekuleret ud, men det var svært at regne ud, hvilken betydning hendes smil egentlig havde, det var lidt mystisk også. "Nej, jeg ser mig bare omkring. Jeg er ikke så kendt med byen her, så jeg tager forbi hvert sted, jeg kan finde" tilføjede hun lidt efter

Luke smilte blidt og vendte igen kort blikket mod dem der festede i det andet lokale. Han vendte sig om med samme smil, han nikkede med et smil til da hun snakkede og da han så var sikker på hun var færdig presenterede han sdig for sig selv, "Luke Main" kom der ud af hans læber og han gik et enkelt skridt tættere på hende, jo mere han vidste om hende jo bedre. "Og du hedder?" spurgte han roligt og vidte hvordan han normalt blænde folk med sine øjne, og lukkede dem så lidt i, så de ikke virkede så skarpe.