You want me, so come and see if you can get me-Keela

T:Ved Aften tid ca
O:En hel masse træer, blade, jordrode som man kan falde over -.-, og et par bænke med stole der høre ind under. Et enkelt hus som nærmere ligner en hytte
V:Koldt men ikke blæsende bare koldt blade kan flagre rundt men ikke meget da vinden ikke er der
S:Skoven :3
P:Det på hendes ava^^

____________________________________________________________________________

Træernes rytme var virkelig sjov at lytte til som Yukii gjorde hun gik mellem hver træstamme og lyttede efter
det var ren ret underlig dog sjov melodi. Træerne fortalte enlig meget selvom man ikke lyttede til dem så fortalte de
en rigtig mange ting Yukii kunne ikke høre havd de sagde men kunne føle og mærke det på en underlig måde.
Skridtene hun tog blev lidt hurtigere hen mod et af de midterste træer der stod i midten af hele skoven. Yukii løb hen til det
mens hun kravlede op i det hun var på en måde lystig nok til at gøre det man kunne aldrig stole på træer de kunne knække sammen
hvornår det skulle være og det samme de dens grene. "De lyde...Træet her laver lyde"sagde hun til sig selv underligt at hun lige pludselig talte med hende selv som om hun var unormal eller noget men hu havde ret træet talte faktisk til hende eller prøvede at sige noget.
Den eneste tanke hun fik var at dette træ og måske resten af træerne kunne dræbe eller prøve på det. Yukii smillede lidt da et af træets
grene prøvede at fange hende i et greb hun hoppede længere op for at undgå den#Du vil ha' mig men så fang mig først"sagde hun til træet og dens grene.

Keela var gået ind i skoven. Men ikk i sin menneske form, nej... Hun var i sin ulveform. Det kunne ligne en ræv med mønstrene emn hun var større og havde andre farver. Der hvor en ræv havde hvid pels havde hun en form for sølv pels. Og resten var bare sort som på andre ulve. Hun hørte en pige, en pige der snakkede med sig selv. Hun kiggede op og så på hende. Hun kiggede undrende og valgte at forvandle sig til sin ørn, så hun med lethed kunne komme derop. Hendes ørn var hvid og med sorte fjer ude på spidserne af sine vinger. Hun landede roligt på en gren nær Kii og hylede lidt af hende. Hun blev så derefter til sin menneskeform og kiggede på hende. "Hvad laver du?" smilede hun let. "Slås med et træ?" smilede hun med et lille grin.

Yukii vendte lidt rundt for at se på pigen der var kommet hun stod på en gren og kiggede ned på hende slås ja det avr det helt rigtigt ord hun kunne sige at hun kæmpede for sit liv med det træ alligevel mærkede hun noget inden i sig selv et stik dæmonen ville ud men hun nægtede"du kan tro ne du blir herinde det bedst!"råbte hun lidt og hoppede en gren ned så hun stod på den samme som pigen"Heejsa med dig tjaa ja det træ er virkelig ondt"sagde hun og puffede en knytnæve ind på træets stamme mellem alle grenene og bladene. Yukii ventde sig om mod udsigten lidt hvor der også hang en gren hun kunne knække af"Værsgo nu skal vi kæmpe"sagde hun smillende og nikkede mens hun rækte grenen frem mod hende så hun kunne tage imod den hvis hun ville.Igen hørte Yukii stemmer og lyde fra det træ hun vidste enlig ikke om denne pige kunne høre dem men hun kunne hvertifald høre det*måske er jeg skør*tænkte hun

Hun grinede let og kiggede på hende, "Måske er det fordi du behandler det så dårligt?" spurgte hun let. "Det kaldes karma..." sagde hun roligt. Hun hoppede hen på en anden gren og var inde ved stammen. Hun aede det blidt og kiggede på hende, "Men hvis du vil kæmpe..." hun slikkede sig lidt om munden og kiggede lidt truende. 2Så lad os da kæmpe..." Hun sprang på Kii på et sekund og havde fat om livet på hende. Hun hoppede direkte ned i mod jorden og landede på sine ben med lethed. Hun havde givet slip på Kii på vejen ned og kiggede efter hende. Hun landede først, så hun kiggede op efter Kii der var ved snart ville ramme jorden.

Yukii stod med øjnene helt åbne hun vidste enlig ikke hvorfor hun ville redde hende fra træet men måske var det bare noget hun ville hun smillede lidt og kiggede på jorden hun lanede heldighvis på rumpen ned i græsset ikke spor hårdt"Måske men træet er ondt om du vil tro mig eller ej basta pasta!"sagde hun og nikkede vildt meget mens hun et kort øjeblik skulede til træet mon dne stadig var ude efter hende hun vendte sig om mod hende"Hvad hedder du foresten og hyggeligt at du ville deltage i kampen mod naturen med miiig"sagde hun nynnende og med et meget stort glad smil om læben hun havde enlig ikke set hende komme hvis hun ikke havde vist sig ved hende måske var hun et magisk væsen et ondt væsen måske noget helt tredje eller måske tænkte Yukii sig bare for meget om alle disse spørgsmål som hun plejede at gøre.