Ny dag... (Kathrin-Amelia)

Sted: I klasseværelse 23.
Omgivelser: Andre elever og Læreren.
Vejr: Dovent solskin med tykke skyer der hænger hist og her.
Tid: 09:05


Nicholas trådte ind i klassen og kiggede ud over dem alle sammen. Nogle af dem var de typiske sportshjerner, modehoveder og outsiderene... Hvor mon han ville passe ind i klassen? Det var ihvertfald sikkert at han ikke ville blive hverken sportshjerne eler Modehoved.
"Hrmh!" sagde læreren og småsnakken stoppede langsomt mens alle øjne stirrede på Nicholas. "Det her er...." Læreren konsulterede med sin bærbare og scrollede lidt ned. "Nicholas... Og jeg håber at i vil tage godt imod ham" sagde han og lavede en enkelt arm bevægelse imod ham.
Nicholas stod med sit normale og ikke dyre designer tøj, som alle pigerne straks så og nogen af drengene, men at hans røde T-shirt stak lidt frem under den sorte langærmede. De blå jeans sad også fint på ham. Skuldertasken med hans Bærbare og nogle af bøgerne.
Nicholas sjokkede hurtigt ned på en plads alene omme bag ved. Der var ingen der sad bagerst og han sad alene, hvilket faktisk ikke rørte ham.

Kathrin så på den nye dreng med et beundrende udtryk.
*Wow. endlig en der ikke er sportsnørd eller computer geni!* tænkte hun for sig selv og så om på ham da hun sad på rækken foran ham.
Hun formede oredet 'Hej' med munden og vente sig så om og fuglte med i timen

Løbende skridt kunne så høres på gangen. De nærmede sig klasseværelset nummer 23. De var lette men alligevel klikkede et par nok ret slidte ballerinaer og fik lyden til at runge på den tomme gange. Så lidt efter lod et pludseligt bumb da personen til syneladende havde ladet sig løbe ind i den stadig lukkede dør. OG skridtende var stoppet med det samme. En svag banden af noget der mindede om et masse av'er kunne svagt høres og en svag latter lød gennem klassen da de genkendte stemmen. Så efter noget tid blev døren så forsigtigt åbnet og en piges hoved stak forsigtigt ind og så rundt. Hun så ikk ud til at være mere end de 14-15 år og passede så derfor heller ikk ind i klasse. "Jaer, Amelia.. Hvad kan vi hjælp med nu??" lød det så en smule irriterende fra læren og hendes blik blev med det samme rette mod ham. "ØHm..Ehm..Jeg kom bare for at høre hvor..Ehm.. Har i noget ekstra kridt et sted. Vi er løbet tør" sagde hun så med en overraskende blid og rolig stemme og et varmt og flovt smil kom frem på hendes læber. Det fik hende egentligt til at se mere nuttet ud end hun gjorde i forvejen. Hun havde langt hasselnøddebrunt hår og hun havde smukke, dybe og krystalklare hasselnøddebrune dådyr øjne som passede godt til hendes let latinobrune hud. Hun var en ret køn pige. Efter så at have fået kridtet smuttede hun ud af døren igen. "Ja.. Så fik du vist også lov til at hilse på Amelia.." sagde læren til Nicholas og sukkede opgivende før at han forsætte med undervisningen.

Nicholas nikkede bare lidt til at han lige havde mødt Amelia. Han fulgte ikke rigtig med i timen, hans blik var hele tiden rettede imod noget andet. Der var dog et tidspunkt hvor han havde stirret ud af vinduet og læreren havde set det og sagt et, hvad han troede var, et svært spørgsmål. "Og Hvor mange Sølvmønter solgte Judas sin ven Jesus?" Nicholas kiggede hurtigt på ham og svarede uden så meget som et sekunds tøven "30" sagde han og genoptog sin stirren.
Da han havde set at hende den anden pige mime til ham, mimede han venligt tilbage 'Hej'. Han smilte lidt over det *Hun ser da meget sød ud* tænkte han venligt, men fandt så bare sin tynde computer frem og begyndte at skrive nogle småting ned.
Timen var hurtigt ovre, eller sådan føltes det ihvertfald. Alle skyndte sig ud af værelset, selv læreren, men Nicholas sad bare lidt efter. Han havde ingen grund til at komme ud til Fritkvarteret.

Kathrin rejste sig, pakkede sine ting sammen.
Da hun havde gjort det tog hun tasken over skulderen og gik hen til Nicholas.
"Heej. Jeg hedder Kathrin" sagde hun stille og smilte til ham.
"Velkommen her på skolen" hun smilte stadig og ville gerne gøre et godt indtryk på ham da de andre frastødte hende pågrund af hendes anderledeshed.

De små lette skridt kunne igen høres. Dog mere...dansende. Og inden længe kom Amelia frem igen. Hun havde selvfølgelig ikk opdaget at der var andre til stede og havde derfor bare spadset ubekymret ind i lokalet. Hun gik hen til talven og skulle til at lægge kridtet før at hun så fik taget sig sammen til at skrive noget på dens ru mørkegrønne talve. Hun viskede det dog hurtigt ud da hun kunne fornemme de andres tilværelse. Hun stivnede lidt og lagde hurtigt kridtet ned. Hvorfor hun havde afleveret kridtet var lidt af et mysterium. Hun slappede så mere af og vendte sig halvt om mod dem og et smil kom frem på hendes læber. "Åhr undskyld.. Jeg havde ikk lige opdaget jer.." sagde hun helt roligt og vendte sig helt om mod dem før at hun så bukkede på den sædvanlige japanske måde. Hun strøg lidt af sit hår væk fra ansigtst og skulle til at gå ud igen lige inden at hun fik den skøre ide at prøve at få nogle andre venner. Normalt snakkede hun ikk rigtigt med nogen på skolen da hun jo ikk ligefrem var den mest populære. Hun gik i specialklasse, hun var utrolig klodset og nogle mente hun opførte sig barnligt - hvilket ikk rigtigt var korrekt - og så var der også hendes anderledeshed. Hun blev udstødt fra de forskellige perosner da de bare var en smule jaloux på hende.

Nicholas kiggede på Kathrin og smilte til hende da hun præsenterede sig selv. Han præsenterede sig selv hurtigt og rejste sig op. "Nicholas Lenoardo Johnson" sagde han venligt og kiggede hende kort i øjne, men kiggede så hurtigt hen på den pige der lige var trådt ind i rummet. "Hey" sagde han venligt og kørte en hånd kort over ansigtet, mens han hurtigt tænkte efter om han havde mødt nogen af dem før... Nix intet.
Hurtigt pakkede han sin computer ned og kiggede skiftevis på hinanden med et venligt smil.

//Skal hen og ordne Vasketøj//

Kathrin smilte til pigen. "Heej med dig." hun kendte hende bare som 'den sære' men hun syntes der var mere over hende. Hun vidste bare ikke hvad.
"Du hedder Amalie ikk?" Spurgte hun og lagde hovedt på skrå. "Hende fra Speciel klassen ikk?" hun var lidt flov over at sige det sådan men det var sådan de fleste kendte hende.
Hun så hen på Nicholas og rødmede da hun var sikker på han havde hørt hende kalde pigen det.
Hun kørte nervøst en hånd igennem hendes rødlige hår imens hendes lyserødlige øjne flakkede frem og tilbage imellem dem

Amelia's smil forsvandt kort men kom dog hurtigt igen. "Ehm.. Jo det er mig.. Amelia Sia Lukumi fra Specialklassen i klasseværelse nummer 25.." sage hun så helt ubekymret mne dog var hun en smule nede over at folk kun kendte hende på den måde. Og de tanker som denne pige, Kathrin gjorde sig om at hun var den sære hjælp ikk men hun gjorde intet ved det. Hun havde et fint liv. Både i skolen og uden for. Hun havde endelig fundet sit talent. At bage kager. Og derfor havde hun nemtlig fået dette fantastiske job hos byens konditer. Det kunne egentligt være dejligt at blive kendt for noget andet. Hun ahvde prøvet at komme ind på skolekoret men uden held. Og så videre. Kunne folk ikk bare kende hende som Amelia. Mere var hun jo ikk. Men hun vidste ingen af disse følelser. Det havde hun lært at ikk gøre. "Det er hyggeligt at møde jer begge.." sagde hun med en munter stemme og hendes søde smil gjorde igen hende mere nuttet.

//Skal desvære logge lidt men kommer måske på senere ^^"//

Nicholas kiggede lidt på hende med et lidt forvirret blik over det. Det lød lidt underligt at kende en som hende fra Specialklassen... Men det lød nu lidt underligt bare at snakke sådan til nogen. "Hyggeligt at møde dig så" sagde han og smilte stadig bare venligt til hende.
Han havde jo nemlig aldrig mødt nogen der kun kendte en fra rygter og andre ting...
Det lød bare så underligt i hans hoved.

Kathrin så lidt utilpas ud.
"Nå men... skal vi gå ned i kantinen? Alle tre?" spurgte hun stille. Hun ville gerne kende Amalie bedre og hun ville gerne give et godt indtryk af hende selv til Nicholas.
*Når andre synes man er sær men aligevel ikke kan holde sig fra en må man starte forfra.* tænkte hun stille da hun var meget populær i blandt drengene pågrund af hendes evne.
Men en dag var der sket en fejl så nu render alle drengene fra skolen efter hende.